Single Daily
af

Jens Nygaard

Mange danske sydslesvigere kan købe dansk sommerhus

Som tysk statsborger skal man ansøge om at få lov til at købe et sommerhus i Danmark - men en sådan tilladelse vil mange danske sydslesvigere kunne få. Måske vil det også være en god investering.
Som tysk statsborger skal man ansøge om at få lov til at købe et sommerhus i Danmark - men en sådan tilladelse vil mange danske sydslesvigere kunne få. Måske vil det også være en god investering.

Selv om det generelt ikke er tilladt for blandt andet tyske statsborgere at erhverve en såkaldt »sekundærbolig« i Danmark – altså typisk et sommerhus – vil det være muligt for en meget stor del af det danske mindretal i Sydslesvig at få lov til at erhverve en sådan bolig.

Det fremgår af undersøgelser, som Flensborg Avis har foretaget efter avisens egen historie for kort tid siden om, at der er sket en kraftig stigning i antallet af tyske statsborgere, der erhverver danske sommerhuse.

For at få lov til at købe en sådan bolig skal man ansøge Justitsministeriet om en tilladelse, og sidste år var der 92 tilfælde, hvor en sådan ansøgning fra en tysk statsborger blev imødekommet, mens 23 fik afslag. Hvor mange af disse, der har været fra det danske mindretal, kan ikke oplyses.

Læs også: Tyskerne er vilde med danske sommerhuse i efteråret

Fra det danske Justitsministerium oplyses det, at ansøgere skal have »en særlig tilknytning til Danmark«. Og det tilføjes, at 25 ferieophold af en uges varighed over en periode på 25 år som »altovervejende hovedregel« vil være nok.

Tilknytningskrav

Af særlig interesse for mange danske sydslesvigere, som måske gerne vil købe et sommerhus i Danmark, er bestemmelsen om »Særlig sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark«. Heri indgår kendskab til dansk sprog, historie, kultur og samfund, ligesom der lægges vægt på, at man måske »er tilknyttet eller deltager i danske foreninger eller kulturinstitutioner i udlandet«.

– Vi har nogle gange hjulpet kunder med at søge. Det har også været folk fra Hamborg med en vis tilknytning til Danmark, og de har alle fået lov til at erhverve en sådan bolig, fortæller Lena Dahlgaard fra Nybolig i Padborg.

Hun er dansk sydslesviger, så sådanne tilfælde inden for kæden ledes som regel videre til hende.

Lena Dahlgaard fra Nybolig i Padborg bedømmer, at mange inden for det danske mindretal sikkert vil kunne få en dispensation og dermed ret til at købe et dansk sommerhus. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Lena Dahlgaard fra Nybolig i Padborg bedømmer, at mange inden for det danske mindretal sikkert vil kunne få en dispensation og dermed ret til at købe et dansk sommerhus. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Det er hendes indtryk, at aktive inden for det danske mindretal »sikkert vil få en dispensation« – specielt hvis de kan påvise, at de har gået i dansk skole. Dahlgaard har også selv tidligere søgt om at erhverve en byggegrund, som skulle bruges til sekundærbolig. Og det fik hun også lov til.

Læs også: Tyskere køber danske sommerhuse i stor stil

Det tager omkring otte til ti uger at få en ansøgning om dispensation behandlet, og der skal bruges et specielt skema, som kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.

Af speciel interesse for mange danske sydslesvigere kunne et fritidshus beliggende i det syddanske område sikkert være. Flensborg Avis har checket priserne, og det viser sig, at der ofte kan erhverves huse også til ret lave priser. På Als starter priserne for eksempel normalt ved 500.000 kroner, og på Rømø kan en ferielejlighed købes for helt ned til 400.000 kroner – selv om der er tale om en attraktiv feriedestination. En halv million danske kroner svarer til cirka 65.000 euro, og transaktionsudgifterne er ret lave i Danmark. Ofte vil de forbundne udgifter blot være nogle tusinde euro.

Guldrandet investering

Meget tyder også på, at der kan blive tale om en guldrandet investering, hvis man som dansk sydslesviger søger om at få lov til og køber et dansk sommerhus. Den danske sommerhusregel er nemlig under pres – og alle eksperter er enige om, at hvis der bliver åbnet op for salget af danske sommerhuse til udlændinge, så vil priserne stige.

På det seneste har et flertal i Folketinget besluttet, at hvis danske pensionister blot har haft et sommerhus i ét år, så må de gerne tage fast ophold i det. Tidligere var kravet, at de skulle have haft sommerhuset i otte år.

Det betyder, at Danmark har fraveget de regler, som sommerhusklausulen blev til på grundlag af.

– På et eller andet tidspunkt er der formentlig en eller anden nævenyttig person, som synes, at det kunne være rigtig spændende at få afprøvet det her ved EU-Domstolen. Sådan er det jo som regel, har Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti sagt til dagbladet Politiken.

Og hvis dommen i sådan en sag går Danmark imod – er hele sommerhusregelen pludselig i fare.

Det er også en regel, som Liberal Alliance har foreslået ophævet med henvisning til, at danskere jo kan købe fast ejendom i for eksempel Spanien – mens det omvendte ikke er tilfældet. Det anser partiet ikke for at være retfærdigt, men foreløbig er der ikke flertal i Folketinget for denne holdning.

Den danske regering har dog allerede været ude med meldinger om, at man vil lave en eller anden slags forsøgsordning, så udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark. Dem er der for øvrigt omkring 235.000 af.

Formålet er blandt andet at skabe mere liv i sommerhusområderne – hvor man ofte endog er fortaler for noget sådant. Det vil nemlig alt andet lige også få husene til at stige i værdi. Og hvis danske sydslesvigere kan komme ind og erhverve et sommerhus på dispensation, inden salget bliver givet mere frit, er der sikkert mulighed for en klækkelig værditilvækst.

Dengang sommerhusreglen blev til

• Den såkaldte danske sommerhusklausul opstod i forbindelse med Danmarks optagelse i det daværende EF i 1972.

• Efter Anden Verdenskrig vakte det ofte harme, når tyskere opkøbte danske sommerhuse.

• Nej-kampagnen i 1972 kørte frem med påstanden om, at Danmark i EF ville betyde fare for, at tyskere opkøbte en stor del af de danske sommerhuse.

• Alternativt var påstanden, at sommerhuse ville blive så dyre, at almindelige danskere ikke kunne være med længere.

• For at tage luften ud af denne argumentation fik ja-partierne forhandlet sig frem til en særregel mod udenlandsk sommerhusopkøb.

• Tyskerne ønskede dengang ikke at gøre et stort nummer ud af et nabolands antityske stemninger.

• I forbindelse med Maastricht-traktaten fra 1992 blev sommerhusreglen skrevet ind i en såkaldt protokol, så det nu er gældende EU-ret.

kommentar
deling del

Skriv et svar