Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Magtspil om guldet i Esbjerg

Den Ny Opera i Esbjerg bruger sommeren sammen med et stærkt udvidet Sønderjyllands Symfoni­orkester. Det gælder Wagners »Rhinguldet«, som bliver sunget på tysk med danske overtekster.
Den Ny Opera i Esbjerg bruger sommeren sammen med et stærkt udvidet Sønderjyllands Symfoni­orkester. Det gælder Wagners »Rhinguldet«, som bliver sunget på tysk med danske overtekster.

Magten eller kærligheden.Det valg er omdrejningspunktet i »Rhinguldet«, og det slår gnister, når Den Ny Opera opfører Richard Wagners eventyrlige værk i Musikhuset Esbjerg den 25., 28. og 31. august. Her føres publikum fra legende harmoni til formørket magtbegær, da guldet bliver stjålet fra Rhinen.

Af guldet smedes den ring, som sikrer verdensherredømmet, hvis man giver afkald på kærligheden. Men over ringen hviler en forbandelse, som dens herre – Jens Søndergaard i rollen som overguden Wotan – snart må sande.

»Rhinguldet« er Jens Sønder­gaards debut som Wagner-sanger. Ud over ham medvirker blandt andre Jesper Buhl som dværgen Alberich, Elsebeth Dreisig som gudinden Freja, Magnus Vigilius som guden Froh, Lars Møller som guden Donner (Thor), Johanne Højlund i en dobbeltrolle som jordgudinden Erda og rhindatteren Flosshilde og Jesper Brun-Jensen som jætten Fafner.

Historien i »Rhinguldet« udspiller sig mellem såre menneskelige og genkendelige guder, fordi den henter meget af sit stof i den nordiske mytologi. Fra venstre ses Jesper Buhl som dværgen Alberich, Niklas Bjørling-Rygert som den snu Loge (Loke) og Jens Søndergaard som overguden Wotan (Odin). Foto: Den Ny Opera

Produktionen af »Rhinguldet« er et samarbejde mellem Den Ny Opera og Sønderjyllands Symfoni­orkester, som til lejligheden er udvidet til 91 musikere. Operaen dirigeres af operachef Lars Ole Mathiasen.

Orkestergraven i Musikhuset i Esbjerg er udvidet, så den matcher Wagners festspilhus i Bayreuth. Der synges på tysk med danske overtekster.

Billetter fås via www.dennyopera.dk eller www.mhe.dk.

kommentar
deling del

Skriv et svar