Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Mads Langer vender næsen mod Tyskland

Danskeren med over 100 millioner streams giver den 28. marts 2020 koncert i Flensborg.
Danskeren med over 100 millioner streams giver den 28. marts 2020 koncert i Flensborg.

 

Den første gang, Mads Langer gjorde opmærksom på sig selv i Tyskland, var i 2009, da han røg ind på Top 50 med sin single »You’re Not Alone«.

Siden har han koncentreret sig om sit hjemland, Danmark, men nu er han tilbage på det tyske marked med singlen »Me Without You«.

I 2020 tager han på turne gennem Tyskland, og den 28. marts kommer han til Flensborg, hvor han giver koncert på Max. Arrangørerne Mittendrin henter Mads Langer til byen i samarbejde med blandt andre Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

Mads Langer har passeret de 100 millioner streams. Sommeren igennem har han ligget højst på den danske airplay-hitliste med »Me Without You«.

Hans Twenty-Twenty-turné bliver lanceret sideløbende med udgivelsen af hanskommende album. Langer har netop indspillet et helt nyt album i London og Los Angeles sammen med blandt andre Eg White og Evan Bogart, der har samarbejdet med store kunstnere som Adele, Beyoncé, Sam Smith og mange flere.Det kommende album bliver Langers sjette studiealbum fra og med debuten Attention Please fra 2006 og har endnu ikke fået nogen udgivelsesdato.

 

Den nygifte Mads Langer er i gang med at lave sit sjette album. I sommer blev han gift. Som mange popsangere vadede han i tilbud, men det blev fotomodellen Julie, der løb med ham. Foto: PR

Den nygifte Mads Langer er i gang med at lave sit sjette album. I sommer blev han gift. Som mange popsangere vadede han i tilbud, men det blev fotomodellen Julie, der løb med ham. Foto: PR

 

Hele registret igennem

– Jeg har både tænkt mig at være helt alene på scenen i mit akustiske solounivers, men folk kan også glæde sig til mit otte mand store internationale band. Jeg drømmer om at lave en koncert, hvor man kommer hele registret igennem. Hvis vi har grædt, grinet og danset, så har det været en god aften, siger Mads Langer til musikmagasinet Gaffa.

– For mig handler koncerterne om at samles i et fælleskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund. Det er bare musikken og os, siger han.

Den danske del af Twenty-Twenty-turnéen begynder i slutningen af januar og varer til marts. En af koncerterne er i Aabenraa. Det bliver den 6. februar i Gazzværket.

Billetsalget til Flensborg-koncerten er begyndt på blandt andet Eventim og Ticketmaster. Billetprisen er 25 euro. Nogle steder skal man regne med et forsalgsgebyr oveni.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar