Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Macron besøger Merkel på sin anden dag som præsident

Den tyske forbundskansler kan som den første regeringsleder tage imod Emmanuel Macron som fransk præsident
Den tyske forbundskansler kan som den første regeringsleder tage imod Emmanuel Macron som fransk præsident

Frankrigs kommende præsident, Emmanuel Macron, tager allerede mandag på sit første officielle udlandsbesøg i den nye rolle.

Han rejser til Berlin, hvor han skal mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Det oplyser en talsmand for den tyske regering ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Dermed tager han på sit første statsbesøg et døgn efter sin indsættelse.

Mødet mellem Macron og Merkel vil finde sted “sent mandag eftermiddag”, oplyser Merkels talsmand, Steffen Seibert.

Forbundskansleren har allerede ønsket Macron tillykke med sejren ved præsidentvalget i søndags. Hun sagde da, at Macron “giver håb til millioner af franskmænd samt mennesker i Tyskland og resten af Europa”.

Emmanuel Macron bliver formelt indsat som Frankrigs præsident søndag. Han afløser François Hollande.
Ceremonien begynder klokken 10 og finder sted i den franske præsidents officielle embedsbolig, Élysée-palæet.

Foto foroven: Rainer Jensen/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar