Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Månedens bog: Interessant familiekrønike fra Flensborg

Sydslesvigeren Harald Dirks har i mange år boet i Danmark, og i en spændende familiekrønike, »Over stregen«, ser han tilbage på sin families fortid og sin egen barndom i Flensborg.

I bogen trækker han blandt andet tråde til en tysk kolonihistorie i Østafrika, hvor grene af familien var udsendt som missionærer. Og han trækker også tråde til Det tredje Riges de facto nederlag i Stalingrad i 1943. Der var som i mange andre dansksindede familier i Sydslesvig et familiemedlem, der måtte trække i værnemagtens uniform på østfronten, og her er der også et par overbeviste nazister.

I bogen kommer læseren tæt livet på makroplanet i den store verden og især på mikroplanet i det danske mindretal i Flensborg. Den beskæftiger sig med forholdet til den tyske flertalsbefolkning over Hitlers magtovertagelse til det totale sammenbrud i 1945 og de svære efterkrigsår.

»Over stregen« er fyldt med fortællinger, der er vedkommende langt ud over forfatterens snævre familiekreds.

Du kan læse mere om bogen her.

kommentar
deling del

Skriv et svar