Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Månedens bog i april

Tysklandsarbejderne fik på puklen og blev ofte stemplet som forrædere, fordi de tog til Tyskland for at arbejde fra 1940 til 1944. Reelt havde de ikke noget valg. Dette dilemma har Linda Lassen fra Gråsten fået en fortræffelig roman ud af. Du kan se en videopræsentation af bogen her:

I foråret 1940 indgik den danske regering – med de danske fagforeningers velsignelse – en aftale med regimet i Berlin om, at arbejdsløse danske mænd kunne tage arbejde i Tyskland. Op med 100.000 danske mænd arbejdede for den tyske regering fra 1940 til 1944, vurderer historikeren Ole Brandenborg Jensen i en ph.d.afhandling om besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold. Nogle gjorde det frivilligt. Andre stod i en vanskeligt situation, hvor man kan spørge, om de reelt havde noget valg. En ting var, at arbejdsløsheden var uhyggelig stor. En anden ting var, at mange kunne miste retten til understøttelse, hvis ikke de sagde ja. Uden understøttelse ville en familie dengang kunne blive sat på gaden og risikere at leve som husvilde, tiggere eller af kriminalitet.

Den danske regering havde sine motiver til at indgå aftalen. Besættelseshistorikeren Therkel Stræde fremfører blandt andet det argument, at de arbejdsløse var en risiko i sig for politisk radikalisering. Den danske regering var på det tidspunkt socialdemokratisk, og den frygtede, at for mange arbejdsløse danskere enten ville blive kommunister eller nazister, og det syntes man var nogenlunde lige slemt. Regeringen ville undgå en sådan udvikling ved at tage toppen af arbejdsløsheden på en eller anden måde. Omvendt krævede regeringen i Berlin dansk arbejdskraft som en regulær modydelse for levering af især kul og brændstof.

Linda Lassens senest eroman, »Tysklandsarbejderen Frederiks valg« er månedens bog i april. Foto: FlA

Fordømt bagefter
Selv om tysklandsarbejderne tog arbejde i Det tredje Rige på et helt lovligt grundlag, oplevede stort set alle efter 1945 at blive udskammet som landsforrædere eller det, der var værre. Mange tysklandsarbejdere overlevede de nye tider efter 1945 ved enten at lyve sig fra deres fortid eller flytte til andre byer og begynde på en frisk.
Dette uhyre relevante kapitel af danmarkshistorien danner udgangspunkt for en roman af forfatteren Linda Lassen fra Gråsten. »Tysklandsarbejderen Frederiks valg« hedder hendes fine historiske roman, der trækker på stof fra Fyn, hvor hun stammer fra, og Sønderjylland, hvor hun senere har bosat sig. Som det ganske rammende hedder et sted i romanen, så var tysklandsarbejderen frikendt af myndighederne, men ikke af naboerne.

Begynder i tysk tid
Romanen begynder i tysk tid, hvor Frederik vokser op i en familie på Als, som læseren kan opleve som et sted mellem tysksindet og blakket – et begreb for de sønderjyske familier, der havde vanskeligt ved at vælge side mellem dansk og tysk. Ved afstemningen i 1920 mener Frederiks far, det er bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark. Men det er ikke alle, der skilter med, hvor de har sat deres kryds. Og Frederik ved ikke, hvad han selv mener.
Efter at Sønderjylland blev en del af Danmark i 1920, flytter Frederiks til Fyn, hvor han bliver gift med Maren. Her slår han sig ned som bager og får fire børn.
Familien bliver indhentet af den økonomiske depression i 1930erne, og Frederik må hutle sig gennem småjobs. I Sønderjylland ­slår krisen ekstra hårdt. Her bliver mange landbrug og andre erhverv ramt af tabet af det store eksportmarked mod syd. Omstillingen til den danske økonomi forløber ikke uden gnidninger.
Stridighederne mellem dansk og tysk går tværs ned gennem familien, og de spidser til i 1930erne: Er Hitler en, man skal regne med?
Efter den tyske besættelse af Danmark får Frederik sværere og sværere ved at forsørge sin familie, og han vælger at tage til Kiel som tysklandsarbejder. Hans beskæftigelse begynder med noget civil produktion, men senere er der vist noget med, at arbejdet på fabrikken kan bruges til noget i krigen.
Frederik virker ikke til at gøre sig større tanker om det. Han melder sig ind i det danske nazistparti, som om det var den lokale borgerforening, han gik ind i. Det gør livet lettere. Nationalsocialisterne arrangerer teater og sociale komsammener. Og derhjemme er jo også en familie, der skal ernæres.

Krigens første offer
Da briternes bomber rammer Kiel, sidder han i saksen. Det synes at være en naturlov, at mennesker lever i nuet, når krigens splitsekunder mellem liv og død kommer tæt på. I ruinerne af en kirke har han sex med en lokal, tysk kvinde. Og det får konsekvenser.
»Sandheden er krigens første offer« heder et citat, som mange har forsøgt at tage æren for. Dette er ofte blevet brugt til at beskrive, hvordan snyd og bedrag bruges – også som undskyldninger – i en krig. I Linda Lassens roman bakser hovedpersonen med sandheden inden i sig selv – og hans forhold til menneskene omkring ham. Bogen indeholder fine psykologiske portrætter, der nogle gange står stærkere, når det drejer sig om figurerne omkring hovedpersonen end om hovedpersonen selv.

I praksis intet valg
Ordet »valg« i bogens titel kan grammatisk forstås som både ental og flertal. Jeg læser det i flertal, for Frederik står i mange valgsituationer i bogen, men også i flere situationer, hvor valgmulighederne var teoretiske hvis ikke ikke-eksisterende. Valget at tage til Tyskland er bare et valg af flere – og billedet af Frederik som tysklandsarbejder er ligeledes et billede ud af flere billeder, man kunne have tegnet af en tysklandsarbejder. For billedet var broget, motiverne mange, og der var forskel på, hvor slemt hver især var trængt op i en krog.
Romanen er i lige så høj grad en fortælling om slægt, nationalitet og identitet som en historie om en tysklandsarbejder. Der ligger en grundig research bag bogen. Der er småting, man kan hæfte sig ved (fandtes Brugsen i Sønderjylland i tysk tid? Ville en nazist ikke nærmere have kalde sig for »nationalsocialist« end for »nazist«?), men tilbage står en stærk dramatisk realisme. Og stoffet er absolut en roman værdig. Linda Lassen er sluppet meget fornemt fra det her.

* * *

Linda Lassen: Tysklandsarbejderen Frederiks valg. 366 sider, 270 kroner (Hovedland).

FAKTA

Linda Lassen (født 1948 i Odense) er roman- og børnebogsforfatter, uddannet lærer og psykolog.

Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen »Balloner flyver væk«. To år senere kom børnebogen »Louise«, der handler om en pige, der blev mobbet. Siden skrev hun flere andre romaner til børn og unge. I 2008 udgav hun sine første to romaner for voksne, den ene kaldtes »Ørkenfisk«, den anden »Den grimme Kælling«.

Hun har også boet i Grønland. Opholdet i Grønland afspejles også i hendes forfatterskab, både i børnebøger og i den historiske roman »Håbets år«, som handler om Hans Egede og hans kone, Gertrud Rask.

I 2014 udkom den historiske roman »Men sko må jeg ha’«.

kommentar
deling del

Skriv et svar