Single Daily
af

Trine Flamming

Løs hund skyld i harmonikasammenstød

Kort før klokken halv otte mandag aften skete et mindre harmonikasammenstød på Hafendamm i Flensborg.

Flere biler kørte i højre vejbane fra Ballastbrücke og ind mod centrum, mens en kvinde gik på fortovet i samme retning. Med sig havde hun en hund uden snor.

Ifølge bilisterne løb hunden pludselig ud på kørebanen, så den forreste bilist måtte bremse hårdt op. Alligevel blev hunden ramt let.

Bilen bagved kunne ikke nå at bremse og kørte op bag i den forreste, og det samme var tilfældet for bil nummer tre, som også kørte op bag i bil nummer to.

Hundeejeren tog derpå sin hund på armen og krydsede hastigt Hafendamm, hvorpå hun forsvandt. Der opstod materielle skader for flere tusinde euro.

Politiet vil meget gerne finde kvinden, som i strid mod loven forsvandt fra ulykkesstedet.

Hun beskrives som ca. 55 år gammel og bemærkelsesværdigt lille. Hun havde mørke briller og en mørk jakke på. Hunden er lille og har hvid-brun pels.

Kvindens opfordres til at henvende sig til politiet – det samme gør eventuelle vidner.

kommentar
deling del

Skriv et svar