Single Daily
af

redaktionen

LIVE: Mindre grænsekontrol: Dansk regering vil afskaffe regel om seks overnatninger

Her får du overblikket over coronakrisens udvikling i Sydslesvig. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.
Her får du overblikket over coronakrisens udvikling i Sydslesvig. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.

Seks raskmeldinger i Rendsborg-Egernførde

14.08.2020 17:33

Der er siden i går ikke blevet registrert nogen nye smittede i Rensborg-Egernførde Amt.

Seks personer er til gengæld blevet meldt raske igen. Dermed falder antallet af smittede i amtet til 28.

Siden epidemiens udbrud har der været 313 smittede i amtet. 271 af dem er raske igen, mens 14 har mistet livet.

Politi venter igen lange weekend-køer ved grænsen

14.08.2020 16:11

Syd- og Sønderjyllands Politi venter igen lange ventetider ved grænsen i weekenden. De opfordrer derfor på Twitter til at køre hjemmefra i god tid, have alle rejsedokumenter klar og bruge alle grænseovergange

Politi: De unge er godt fordelt i Damparken

14.08.2020 14:56

Syd- og Sønderjyllands Politi har været rundt i Haderslev med covid-patruljerne. I Damparken, der lige er blevet ny hotspot, er de unge godt fordelt, mener politiet.

En ny smittet i Nordfrisland Amt

14.08.2020 14:02

Der er i dag registreret en ny smittet i Nordfrisland Amt.

Aktuelt er der tre smittede i amtet, og ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 99 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 94 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

38 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er ti flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Rasmus Andresen: Afskaffelsen af grænsekontrollen må være målet

14.08.2020 13:02

Ifølge Der Nordschleswiger ønsker den danske regering at afskaffe reglen om, at man som turist, der ikke bor i Slesvig-Holsten, skal have booket mindst seks overnatninger i Danmark for at kunne komme ind i landet. Uden den regel kunne også den intensive grænsekontrol ved de dansk-tyske grænseovergangen afskaffes.

Det hilser Flensborgs EU-politiker for De Grønne, Rasmus Andresen, velkommen.

– Det er positivt, fordi seks-dages-reglen fra starten har været i modstrid med de europæiske Schengen-regler. Derved vil der heller ikke længere være en grund til, at den danske regering stadig holder mindre grænseovergange lukket. Alle dansk-tyske grænseovergange burde nu åbnes hurtigst muligt. På mellemlang sigt må afskaffelsen af al grænsekontrol være målet, så vores region vokser yderligere sammen. Sydslesvig og Sønderjylland har ikke brug for kontrol, siger han.

En ny smittet i Flensborg

14.08.2020 12:00

Der er siden i går registreret en ny coronasmittet i Flensborg.

Desuden er der to nye raskmeldte.

Dermed er der aktuelt 11 smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 65 smittede i alt. 51 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

62 personer i Flensborg er i karantæne. Det er fire færre end i går.

Nyt corona-hotspot i Haderslev

14.08.2020 11:30

Syd– og Sønderjyllands Politi har indført et såkaldt “corona–hotspot” i Haderslev Dampark. Det betyder, at politiet er særligt opmærksomme på, om der er for mange personer i området – og at politiet på meget kort tid kan indføre et reelt opholdsforbud i området.

Over 200 sager med mistanke om snyd med coronahjælp

14.08.2020 10:56

Den slesvig-holstenske statsadvokatur behandler efterhånden over 200 sager, hvor der er mistanke om snyd med coronarelaterede hjælpepakker.

I alt har 72.000 virksomheder og selvstændige i Slesvig-Holsten søgt om lønkompensation under corona.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Mindre grænsekontrol: Dansk regering vil afskaffe regel om seks overnatninger

14.08.2020 10:33

Det er måske snart slut med den omfattende kontrol ved de dansk-tyske grænseovergange og dermed også de lange køer.

Ifølge Der Nordschleswiger ønsker den danske regering nemlig at afskaffe reglen om, at man som turist, der ikke bor i Slesvig-Holsten, skal have booket mindst seks overnatninger i Danmark for at kunne komme ind i landet.

Folketingets partier er i gang med at forhandle om fase 4 af genåbningen af det danske samfund. De diskuterer blandt andet forsamlingsforbud, tilbagevenden til universiteterne og muligheder for åbning af nattelivet.

Ifølge Der Nordschleswiger har både Politiken og Ritzau set politikernes forhandlingsgrundlag på papir, og heraf fremgår det, at regeringen vil afskaffe seks-dages-reglen for turister.

Uden den regel kunne også den intensive grænsekontrol afskaffes – hvis regeringen altså ønsker det.

Grænsekontrollen fører igen og igen til lange køer. Foto: Martin Ziemer

Sikker transport til sygehuset: Tilbud om gratis mundbind

14.08.2020 10:14

Ældre og andre syge personer, der har brug for at blive fragtet til og fra Sygehus Sønderjylland med Flextrafik, kan få en mere coronasikker transport.

Det oplyser Sygehus Sønderjylland i en pressemeddelelse.

– I løbet af torsdagen uddelte vi mundbind til en lang række chauffører fra Flextrafik, så de allerede fra fredag morgen kunne uddele mundbind til alle de passagerer, der ikke selv har haft et mundbind med hjemmefra, siger Mikkel Andersen, der er presseansvarlig på Sygehus Sønderjylland.

Mundbindet er ikke et krav til passagererne, men et tilbud, som sygehuset håber, alle vil benytte sig af.

– Det er klart, at brugen af mundbind kan give en mere sikker transport, og her er det vigtigt, at vi alle tænker på at passe på de svageste medborgere, der ofte både er bekymrede, men også i reel risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronavirus, forklarer Mikkel Andersen.

Mange mundbind er udleveret

Sygehus Sønderjylland har ikke noget samlet overblik over, hvor mange mundbind der i løbet af torsdagen blev udleveret til chaufførerne.

– Informationerne melder, at der har været run på særligt torsdag formiddag, og da hver chauffør har fået en eller to kasser svarende til 50 eller 100 mundbind, skal vi nok have passeret mindst 5000 udleverede mundbind allerede, vurderer Mikkel Andersen.

Det er i øvrigt ikke kun passagererne, der anbefales at bruge mundbind. Anbefalingen gælder også i forhold til chaufførerne.

Det skriver JydskeVestkysten.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

57 elever sendt i isolation: Elev konstateret smittet med corona på VUC

14.08.2020 10:10

 VUC Syd har torsdag den 13. august fået besked om, at en kursist på skolens afdeling i Sønderborg er konstateret smittet med COVID-19.

Efter tæt dialog med Sønderborg Kommunes hygiejneenhed er 57 kursister på hf enkeltfag august-holdene sendt hjem i selvisolation. Alle er instrueret i at lade sig teste og være særligt opmærksom på symptomer, der er forenelige med COVID-19.

Fire medarbejdere, som har været i tæt kontakt med kursisten er ligeledes sendt hjem i selvisolation. Alle berørte er direkte informeret og VUC Syd følger situationen tæt og er i løbende dialog med kommunens hygiejne-enhed for at minimere risici for yderligere smitte, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Det skriver JydskeVestkysten.

43 nye karantæneramte i Slesvig-Flensborg Amt

14.08.2020 09:22

Der er siden i går ikke registreret nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger dermed fortsat på 171.

Der er aktuelt ni smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

121 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er 43 flere end i går.

30 nye smittede i Slesvig-Holsten

14.08.2020 07:35

Siden i går morges er der blevet registreret 30 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Fem af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3744 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3300 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

20 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Hele årgange i karantæne: 16 skoler er ramt

13.08.2020 21:14

På 16 skoler i Slesvig-Holsten er der smittede elever. Det oplyste uddannelsesministeriet torsdag ifølge SH:Z.

Fem nye skoler er blevet registreret torsdag, mens de resterende elleve var ramt i forvejen.

Det betyder at hele årgange flere steder er i karantæne. Det drejer sig dog ofte kun om få dage, indtil testresultaterne ligger klar. De ramte skoler ligger i Kiel, Ditmarsken, Segeberg, Schlesvig-Flensborg og Rendsborg-Egernførde.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen hele skoler, der er lukket.

Uforandrede tal i Nordfrisland Amt

13.08.2020 19:37

Der er i dag ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat to smittede i amtet, og ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 98 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 94 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

28 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er en mindre end i går.

Udvikling i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udvikling i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udvikling i antallet af personer i karantæne. Grafik: Nordfrisland Amt

34 aktuelt smittede i Rendsborg-Egernførde

13.08.2020 17:29

Siden i går er der blevet registreret fem nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Fire personer er desuden blevet meldt raske igen.

Dermed er der aktuelt 34 smittede amtet.

Tre af de nye smittede er kontaktpersoner til en allerede bekendt smittet person. De to andre er hjemvendte fra rejser i henholdsvis Frankrig og Holland.

Siden epidemiens udbrud har der været 313 smittede i amtet. 265 af dem er raske igen, mens 14 har mistet livet.

Smittede elever i Kappeln sender tre klasser i karantæne

13.08.2020 17:10

En elev fra grundskolen og to fra fællesskolen i Kappeln er blevet testet positive for coronavirus. De tre elever er blevet testet, da de har været i kontakt med en anden smittet person.

Alle børnene bor i Rendsborg-Egernførde Amt, men går i skole i Kappeln i Slesvig-Flensborg Amt.

Alle elever og lærere fra elevernes respektive klasser er nu sendt i karantæne. Det drejer sig om 23 elever og seks lærere.

Skolernes øvrige klasser fortsætter undervisningen som normalt.

Corona på tre skoler i Kiel

13.08.2020 14:02

Der er enkelte coronatilfælde i tre forskellige skoler i Kiel. Derfor er der på hver skole en årgang, der er blevet sendt hjem og i første omgang ikke må komme i skole mere. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Børnene fra de pågældende årgange er i karantæne, indtil der kommer svar på deres coronatests.

900 millioner euro i corona-hjælpepakker i Slesvig-Holsten

13.08.2020 13:41

Den tyske stat og delstaten Slesvig-Holsten har støttet Slesvig-Holstens erhverv med 900 millioner euro i årets første halvår.

Over 57.000 virksomheder, freelancere og enkeltpersoner har fået tilskud eller lån, meddeler erhvervsminister Bernd Buchholz (FDP) i dag i Kiel.

I alt er der 123.000 virksomheder i delstaten.

Erhvervsminister: Størstedelen af turistbranchen i Slesvig-Holsten klarer krisen

13.08.2020 13:34

Slesvig-Holstens erhvervsminister Bernd Buchholz går ud fra, at det meste af turistbranchen i Slesvig-Holsten vil overleve coronakrisen. Det siger FDP-politikeren til nyhedsbureauet dpa.

Dog mener erhvervsministeren, at virksomhederne selvfølgelig vil kunne mærke konsekvenserne af coronakrisen.

Mindst bekymret er han for overnatningsindustrien. Hotellerne har haft særdeles gode tal i både juni, juli og august, siger han.

Det, der bekymrer ham mest, er restauranter og kroer, der er afhængige af familiefester.

To nye smittede i Flensborg

13.08.2020 11:24

Der er siden i går registreret to nye coronasmittede i Flensborg.

Der er aktuelt 12 smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 64 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

66 personer i Flensborg er i karantæne. Det er fire flere end i går.

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

13.08.2020 09:22

Siden vores opdatering i går eftermiddags er der ikke registreret nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger dermed fortsat på 171.

Der er aktuelt ni smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

78 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er samme tal som i går.

39 nye smittede i Slesvig-Holsten

13.08.2020 07:36

Siden i går morges er der blevet registreret 39 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Fem af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt, og en er fra Flensborg. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3714 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3300 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

19 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme tal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Syd- og Sønderjyllands politi opretter nyt hotspot-område

12.08.2020 21:48

Syd- og Sønderjyllands politi har udpeget Haderslev Dampark som hotspot-område. De opfordrer borgere til at søge andre steder hen, når der allerede er mange mennesker i parken.

Söder aflyser besøg i Slesvig-Holsten

12.08.2020 20:25

Bayerns ministerpræsident, Markus Söder (CSU), aflyser besøg i Slesvig-Holsten, oplyser han på Twitter.

Bayerns delstatsregering måtte onsdag indrømme, at der har været store problemer med formidlingen af corona-testresultater.

44.000 personer, der er vendt tilbage fra rejser og er blevet testet i testcentre langs motorvejene i Bayern, venter stadig på deres testsvar. Deriblandt er også 900, der er testet positive.

Derfor prioriterer Söder at blive i Bayern i stedet for at rejse til Slesvig-Holsten til det planlagte besøg torsdag og fredag.

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU) udviser forståelse for beslutningen.

– Jeg kan forstå beslutningen, også selvom det selvfølgelig er ærgerligt. Det aktuelle udvikling i Bayern må have prioritet i forhold til bekæmpelsen af coronapandemien, lyder det fra Daniel Günther. Besøget vil blive flyttet til et senere tidspunkt.

Fem nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

12.08.2020 17:20

Siden i går er der blevet registreret yderligere fem nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Desuden er en person blevet meldt rask igen.

Dermed er der på nuværende tidspunkt 33 smittede i amtet.

Fire af de nye smittede er familiemedlemmer til en person, der blev registreret smittet i mandags.

Den femte er en person, der er vendt hjem fra en rejse i Balkan.

Siden epidemiens udbrud har der været 208 smittede amtet.

261 af dem er raske igen. 14 personer har mistet livet.

Grønt lys for holdsport i Slesvig-Holsten

12.08.2020 16:15

Holdsporten i Slesvig-Holsten kan ånde lettet op og se frem til den 19. august. Efter forhandlinger mellem Sundhedsminister Heiner Garg, indenrigsminister Sabine Sütterlin-Waack og repræsentanter for delstatens sportssammenslutninger er de nået til enighed.

Fra den 19. august må delstatens klubber igen træne som normalt, sålænge de følger et hygiejnekoncept. Også testkampe er igen tilladt.

Reglerne gælder for alle sportsklubber og hold i hele delstaten uanset størrelse.

– Det var gode forhandlinger og repræsentanterne for sporten var klar med gode hygiejnekoncepter, der er nødvendige for lempelserne. Takket være deres informationer kunne vi sammensætte en god løsning, lød det fra indenrigsminster Sabine Sütterlin-Waack.

Ved kampe, der spilles udenfor, må der være op til 500 tilskuere, mens der fortsat ikke må være tilskuere i haller.

En ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt

12.08.2020 14:41

Siden i går er der registreret en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger dermed på 171.

Der er aktuelt ni smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

78 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er to flere end i går.

Fortsat to smittede i Nordfrisland Amt

12.08.2020 13:41

Der er i dag ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat to smittede i amtet, og ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 98 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 94 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

29 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er 17 færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Tre nye smittede i Flensborg

12.08.2020 10:26

Som vi skrev her til morgen i forbindelse med delstatens smittetal, er der registreret tre nye smittede i Flensborg.

Der er aktuelt ti smittede i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 62 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

62 personer i Flensborg er i karantæne. Det er fem flere end i går.

Første skoledag under coronabetingelser

12.08.2020 09:06

I Slesvig-Holsten har de fleste elever i første klasse deres første skoledag i dag. På grund af coronapandemien bliver det fejret anderledes end normalt.

Det er et begrænset antal mennesker, der må deltage, og forældrene navne og adresser registreres. Desuden har nogle skoler flere fester for at kunne overholde afstandsreglerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

55 nye smittede i Slesvig-Holsten

12.08.2020 07:37

Siden i går morges er der blevet registreret hele 55 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  

15 af dem er fra Pinneberg og ti er fra Ditmarsken (Dithmarschen), men der er også nye smittede i Sydslesvig: Tre i Rendsborg-Egernførde Amt, en i Slesvig-Flensborg Amt og tre i Flensborg.

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3675 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3200 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

19 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er syv flere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Fortsat to smittede i Nordfrisland Amt

11.08.2020 17:25

Der er i dag ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat to smittede i amtet, og ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 98 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 94 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

46 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er 28 færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Tre nye smittede i Rendsborg-Egernførde

11.08.2020 17:18

Der er i dag registreret tre nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. To af dem er familiemedlemmer af to personer, der var registreret smittet i torsdags efter at være rejst til Niedersachsen.

Desuden er der fire nye raskmeldinger i amtet.

Aktuelt er der 29 smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 303 smittede i amtet. 260 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Flensborg: Få svar på spørgsmål om corona

11.08.2020 15:42

Flensborg Kommunes borgertelefon kan fremover kontaktes mandag-fredag kl. 9-14 på 0461-858585.

Her kan man få svar på spørgsmål omkring corona, blandt i forhold til skolestart, tilbagevenden fra rejser og muligheder for at blive testet for corona.

Flere teststationer for slesvig-holstenere, der kommer hjem fra rejser

11.08.2020 15:31

Slesvig-Holstens sammenslutning af sygekasselæger KVSH (Kassenärztliche Vereinigung Schleswig-Holstein) har oprettet flere teststationer for slesvig-holstenere, der kommer hjem fra en rejse til udlandet. Det skal aflaste lægerne, skriver nyhedsbureauet dpa.

De nye teststationer, hvor man kan tage en gratis coronatest, ligger i Slesvig, Kiel, Lübeck, Heide og Elmshorn, og ud over sidstnævnte, der åbner onsdag, er de allerede åbne.

I slutningen af juli var der allerede blevet etableret testcentre ved havnen i Kiel, havnen i Lübeck, ved færgehavnen i Puttgarden på Femern, ved rastepladsen Ellund ved den dansk-tyske grænseovergang (A7) og ved busterminalen i Neumünster.

Folk, der kommer tilbage fra risikoområder, vil blive testet først. De skal i karantæne, indtil de får svar på testen.

SSW i Flensborg kræver pendlerspor ved grænsen

11.08.2020 15:18

I løbet af sommerferien er der gentagende gange opstået timelange bilkøer ved grænserovergangene mod Danmark.

Det har også resulteret i trafikproblemer for beboerne i Wassersleben og Harreslev, såvel som at flere frakørsler på omfartsvejen B200 blev blokeret af køen.

SSWs gruppeformand i Flensborg, Susanne Schäfer-Quäck, opfordrer derfor nu til at der bliver indført et pendlerspor.

– Situationen er ikke længere acceptabel. Et pendlerspor ville kunne løse problemet. Alternativt foreslår vi at åbne en grænseovergang kun for pendlere. Den danske regering bør reagere hurtigst muligt. Derfor vil vi bringe det op some hastesag (Dringlichkeitsantrag) til næste hovedudvalgsmøde, hvor vi opfordrer overborgmester Simone Lange til at tage initiativ. Flensborg må appellere til delstatsregeringen om at lægge pres på den danske regering, så vi får en snarlig løsning på køproblemerne, lyder det fra Susanne Schäfer-Quäck i en pressemeddelelse.

Otte nye i karantæne i Flensborg

11.08.2020 13:53

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg siden i går.

Der er aktuelt syv smittede i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 59 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

57 personer i Flensborg er i karantæne. Det er otte flere end i går.

Fortsat otte smittede i Slesvig-Flensborg Amt

11.08.2020 09:23

Siden i går er der ikke blevet registreret flere nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger fortsat på 170.

Der er fortsat aktuelt otte smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

76 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er seks flere end i går.

32 nye smittede i Slesvig-Holsten

11.08.2020 07:39

Siden i går morges er der blevet registreret 32 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  Fem af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt, resten af dem bor udenfor Sydslesvig.

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3620 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3200 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

13 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er tre færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Corona-lukket skole i Rantrum åbner igen onsdag

10.08.2020 20:18

Der er ingen nye smittede med forbindelse til grundskolen i Rantrum i Nordfrisland.

Derfor kan skolen åbne på onsdag. Det oplyser Nordfrisland Amt ifølge NDR.

Skolen var blevet midlertidigt lukket, fordi en lærer testede positivt for corona efter at have siddet til møde med kollegaer.

Alle personer, der har haft kontakt til den smittede, er blevet testet for corona, og resultaterne viste, at ingen af dem var smittede. De skal dog testes en ekstra gang på torsdag.

Resten af ugen vil vikarer overtage undervisningen.

De nye elever skal starte i næste uge.

To nye smittede i Rendsborg-Egernførde

10.08.2020 18:30

Siden vores opdatering i morges er der registreret fem nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. To af dem er lige kommet tilbage fra rejser til Tyrkiet og Polen, meddeler amtet.

Desuden er der tre nye raskmeldinger i amtet.

Aktuelt er der 30 smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 300 smittede i amtet. 256 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Sundhedsminister glæder sig til at kunne se sin kæreste igen

10.08.2020 18:25

Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg (FDP) er glad på vegne af alle ugifte par, der snart kan give hinanden et knus igen – ligesom han og hans kæreste, der bor i New York. Heiner Garg har ikke kunnet se kæresten i et halvt år. I juli havde han demonstreret for kærlighed uden corona-grænser ved den dansk-tyske grænseovergang ved Padborg.

Tyskland har lempet begrænsningerne i forbindelse med indrejse for par uden vielsesattest. Fra mandag kan kærester fra lande uden for EU igen krydse den tyske grænse. Mange par har ikke kunnet se hinanden i månedsvis på grund af corona-forholdsreglerne.

– Det er en rigtig beslutning og på høje tid, siger Heiner Garg til nyhedsbureauet dpa.

Han mener dog, at reglen om, at man skal have mødtes i Tyskland mindst en gang før, skal laves om.

SPD: Karin Prien har truffet forkerte beslutninger om skolestart

10.08.2020 17:14

Skolestarten i Slesvig-Holsten har ifølge SPD været præget af forkerte beslutninger fra undervisningsminister Karin Prien (CDU).

– Den første skolelukning skete allerede før skolestarten i dag. Det viser: Mundbindkrav er nødvendig, i hvert fald de første to uger, siger formanden for SPD i Slesvig-Holsten, Serpil Midyatli.

Hun henviser til, at en grundskole i Rantrum i Nordfrisland er blevet lukket, fordi en lærer er smittet med corona.

Der er ikke noget krav om at bære mundbind på skolerne i Slesvig-Holsten. Undervisningsministeriet anbefaler dog kraftigt, at eleverne bærer mundbind de første to uger efter sommerferien – også i undervisningen. I Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern og Niedersachen er der uden for undervisningen krav om mundbind på skolerne.

Gæsterne strømmer til Museum Sønderjylland efter genåbning

10.08.2020 16:48

Gæsterne strømmer for tiden til Museum Sønderjylland.

Efter genåbningen af museerne i slutningen af maj og af den dansk-tyske grænse er besøgstallene steget så kraftigt, at man allerede nu næsten kan udelukke større økonomiske tab eller endda lukninger af museer.

Det skriver Der Nordschleswiger, der har talt med Museum Sønderjyllands direktør, Henrik Harnow.

Museumsdirektøren mener, at det store antal besøgende skyldes rabat på entre og at der er flere danskere, der holder ferie i inden for landets grænser.

Uforandrede tal i Flensborg

10.08.2020 14:15

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg siden i går.

Der er aktuelt syv smittede i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 59 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

49 personer i Flensborg er i karantæne. Det er 12 færre end i går.

To smittede i Nordfrisland Amt

10.08.2020 14:11

Der er i løbet af weekenden blevet registreret en ny smittet i Nordfrisland Amt.

Der er dermed to smittede i amtet, hvoraf ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 98 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 94 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

74 personer i amtet befinder sig i karantæne. 

Antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Antal personer i karantæne. Grafik: Nordfrisland Amt

En ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt

10.08.2020 12:31

Siden i går er der blevet registreret en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger fortsat på 170.

Der er fortsat aktuelt otte smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

70 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er ni flere end i går.

Uforandrede tal Rendsborg-Egernførde

10.08.2020 08:54

Siden vores opdatering i går eftermiddags er der ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Dermed er der fortsat 28 aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 295 smittede i amtet. 253 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

To nye smittede i Slesvig-Holsten

10.08.2020 07:39

Siden i går morges er der blevet registreret to nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  En af dem er fra Flensborg og en er fra Slesvig-Flensborg Amt.

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3588 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3200 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

19 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er tre mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Skolestart i Slesvig-Holsten under corona

09.08.2020 18:22

I morgen begynder det nye skoleår i Slesvig-Holsten. Flest mulige af de omkring 363.000 elever i delstaten skal få så meget fysisk undervisning igen som muligt. Undervisningsminister Karin Prien (CDU) taler om en normalisering under corona-betingelser.

Som vi tidligere har skrevet, anbefaler undervisningsministeriet kraftigt, at elever fra 7. klasse og opefter bærer mundbind i skolen de to første uger efter sommerferien – også i undervisningen.

Karin Prien afviser dog en generel mundbindspligt i skolen, som andre delstater har den.

En corona-reaktionsplan skal give konkrete informationer om handlemåder i fald af coronaudbrud på skoler.

Grundskolen i Rantrum i Nordfrisland forbliver, som vi skrev i går aftes, i første omgang lukket i næste uge, efter at en lærer er blevet smittet. Tester hendes kolleger negative for corona, vil skolen muligvis kunne åbne i løbet af ugen. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Karin Prien: Elever skal blive hjemme, når de har symptomer på sygdom

09.08.2020 13:03

Før skolestart mandag understreger Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU), at alle på skolerne har et ansvar for at undgå coronasmitte.

– Lærere, elever, men også skoleassistenter og selvfølgelig især forældrene har et stort ansvar i forbindelse med skolestarten, siger hun.

Ifølge undervisningsministeren er det meget vigtigt, at elever ikke kommer i skole, hvis de har symptomer på sygdom.

– Sammen med sundhedsministeriet har vi udviklet et skema, der kan hjælpe forældrene med at afgøre, om et barn kan tage i skole, forklarer Karin Prien.

Skemaet kan ses her.

Skolelukninger skal ifølge ministeren kun ske som sidste udvej.

Status quo i Flensborg

09.08.2020 12:27

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg siden i går.

Der er aktuelt syv smittede i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 59 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

61 personer i Flensborg er i karantæne. Det er 11 færre end i går.

Antallet af karantæneramte i Slesvig-Flensborg Amt næsten halveret

09.08.2020 11:58

Siden i går er der ikke blevet registreret nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Antallet af smittede i amtet siden epidemiens udbrud ligger fortsat på 169.

Der er fortsat aktuelt syv smittede i amtet.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

61 personer i amtet er aktuelt i karantæne. Det er 57 færre end i går.


Et kvarters ventetid ved grænseovergangen ved Kruså

09.08.2020 10:40

Der er aktuelt et kvarters ventetid ved grænseovergangen ved Kruså. Der er ingen ventetid ved de andre åbne dansk-tyske grænseovergange. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

En ny raskmelding i Rendsborg-Egernførde

09.08.2020 08:17

Siden vores opdatering i går eftermiddags er der ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Til gengæld er der registreret en ny raskmelding.

Dermed er der nu 28 aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 295 smittede i amtet. 253 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Otte nye smittede i Slesvig-Holsten – tre fra Sydslesvig

09.08.2020 07:38

Siden i går morges er der blevet registreret otte nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.  To af dem er fra Nordfrisland Amt og en er fra Slesvig-Flensborg Amt.

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3586 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3200 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

16 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Corona i Rantrum: Grundskole forbliver lukket efter ferien

08.08.2020 22:16

En medarbejder på en grundskole i Rantrum i Nordfrisland er smittet med corona. Hun har forleden deltaget i et møde på skolen og dermed haft kontakt til kolleger.

Derfor forbliver skolen lukket fra den 10.-14. august, altså den første uge efter sommerferien.

Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning. Sundhedstjenesten har bedt alle personer, der har haft kontakt til den smittede, om at blive testet for corona i morgen, søndag. I løbet af ugen skal de så testes igen. 

Er testene negative, vil skolen åbne igen den 17. august.

To timers ventetid ved grænseovergangen ved Frøslev

08.08.2020 21:02

Der er for tiden så lang kø ved grænseovergangen Frøslev/Ellund (motorvejen), at der er to timers ventetid. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Brug grænseovergangen ved Sæd, hvor der ikke er ventetid, eller ved Kruså eller Padborg, hvor der kun er lidt ventetid.

Husk at grænseovergangen ved Pebersmark er lukket nu og indtil kl. 7 i morgen.

En ny smittet og en raskmelding i Slesvig-Flensborg Amt

08.08.2020 18:56

Der er siden i går blevet registreret en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt. Der har dermed været 169 smittede i amtet siden epidemiens udbrud. Der er også blevet registreret en ny raskmelding. Antallet af aktuelt smittede ligger dermed fortsat på syv.

158 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

118 personer i amtet er aktuelt i karantæne.


En ny smittet i Flensborg

08.08.2020 17:37

Siden i går er der registreret en ny smittet i Flensborg.

Der er aktuelt syv smittede i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 59 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

72 personer i Flensborg er i karantæne. Det er tre færre end i går.

Politi: God afstand på Rømø

08.08.2020 17:31

Syd- og Sønderjyllands Politi melder om god afstand i Lakolk på Rømø, selvom der er mange mennesker.

En times ventetid ved grænseovergangen ved Frøslev

08.08.2020 16:12

Op til en times ventetid ved grænsen

08.08.2020 12:59

Aktuelt er der op til en times ventetid ved de dansk-tyske grænseovergange.

Kø ved alle åbne dansk-tyske grænseovergange

08.08.2020 10:31

Så er der kø ved alle åbne dansk-tyske grænseovergange igen.

Mindst ventetid er der ved grænseovergangen ved Pebersmark. Den længste ventetid er for tiden ved grænseovergangen ved Sæd.

 

Fortsat 29 smittede i Rendsborg-Egernførde

08.08.2020 08:38

Siden vores opdatering i går eftermiddags er der ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er fortsat 29 aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 295 smittede i amtet. 252 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Ni nye smittede i Slesvig-Holsten

08.08.2020 07:34 – opdateret 08:36

Siden i går morges er der blevet registreret ni nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten.Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. To af dem er de to nye smittede fra Rendsborg-Egernførde Amt, som vi allerede skrev om her på livebloggen i går eftermiddags. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3578 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3200 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

15 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme tal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Politi forventer stor trafik ved grænsen i weekenden

07.08.2020 17:08

Syd- og Sønderjyllands Politi forventer igen stor trafik ved grænsen i weekenden og gør opmærksom på, at der kan opstå ventetid i forbindelse med indrejse på grund af sommerferierejsende.

Politi: God afstand ved Jels Sø

07.08.2020 16:39

Trods det gode vejr bliver der ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi holdt god afstand ved Jels Sø.

Bøde på 150 euro, hvis man nægter at bære mundbind

07.08.2020 15:19

I Slesvig-Holsten risikerer folk, der nægter at bære mundbind, hvor der er pligt til det (offentlig transport, butikker, plejeinstitutioner), fremover en bøde på 150 euro.

Det har indenrigsminister Sabine Sütterlin-Waack (CDU) i dag meddelt NDR.

Man vil ifølge indenrigsministeren i første omgang dog kun blive formanet om, at man skal bære mundbind. Nægter man så stadig, vil man få en bøde.

I delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen og Bayern  er der ligeledes indført bøder på 150 euro. I Baden-Württemberg kan man risikere at skulle betale 250 euro, mens det i Berlin kan være op til 500 euro.

To nye smittede og en ny raskmelding i Rendsborg-Egernførde

07.08.2020 14:32

Der er siden i går blevet registreret to nye smittede og en ny raskmelding i Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er dermed nu 29 aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 295 smittede i amtet. 252 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Büsum forlænger krav om mundbind

07.08.2020 13:48

Kravet om at bære munbind i Büsums centrum er blevet forlænget til den 23. august. Indtil videre stod kravet til at udløbe den 8. august. Det har Dithmarschen Amt ifølge NDR offentliggjort i dag.

Kravet er blevet indført, da det ikke er muligt for turister og handlende at overholde afstandskravene i byens centrum.

Fire nye raskmeldinger i Flensborg

07.08.2020 13:42

Siden i går er fire smittede i Flensborg blevet meldt raske igen. Der er dermed nu seks aktuelt smittede tilbage.

Siden epidemiens udbrud har der været 58 smittede i alt. 49 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

75 personer i Flensborg er i karantæne. Det er en mindre end i går.

Voldsom stigning i coronatest: Sønderjyske sygehuse slår rekord

07.08.2020 13:33

Medarbejderne i de hvide podetelte på sygehusene i Aabenraa og Sønderborg har pludselig fået ekstra travlt, da flere og flere borgere ønsker at få foretaget en coronatest.

På begge sygehuse er der i denne uge sat rekord i antallet af podninger. Det skriver JydskeVestkysten.

På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har man i gennemsnit ligget på omkring 90 tests om dagen, men fra uge 25 begyndte det at stige til omkring 170 podninger pr. dag.

– Onsdag i denne uge toppede vi så med 304 test, og det er det højeste nogensinde, siger Charlotte Pugh, der er leder af podeklinikkerne i Aabenraa og Sønderborg.

I de hvide telte i Sønderborg er der normalt blevet taget omkring 70 tests om dagen, men fra uge 29 begyndte det at tage fart.

– I mandags havde vi 145 podninger, og det er også det højeste, siger Charlotte Pugh.

Lederen af podeteltene på sygehusene i Aabenraa og Sønderborg har ikke den endegyldige forklaring på, hvorfor der pludselig er sket så stor en stigning i antallet af test, men hun har et par gode bud.

– Jeg tror, det skyldes, at der igen er kommet meget fokus på corona. Der er blevet skabt en øget opmærksomhed, og det får flere borgere til at lade sig teste, siger Charlotte Pugh.

En for mange overstået sommerferie kan også spille ind.

– Jeg fornemmer, at mange lader sig teste, efter at de er kommet hjem fra ferie. For en sikkerheds skyld, hører jeg en del sige, siger Charlotte Pugh, der bestemt ikke er ked af, at flere og flere lader sig teste.

Ingen nye smittede i Nordfrisland Amt

07.08.2020 13:20 – opdateret 15:22

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat en smittede i amtet. Den smittede er ikke indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 93 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

92 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er tre færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

To nye smittede og en raskmelding i Slesvig-Flensborg Amt

07.08.2020 10:03

Der er siden i går blevet registreret to nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Der har dermed været 168 smittede i amtet siden epidemiens udbrud. Der er også blevet registreret en ny raskmelding. Antallet af aktuelt smittede ligger dermed på syv.

157 personer i amtet har overstået en coronainfektion, mens fire har mistet livet.

35 nye smittede i Slesvig-Holsten

07.08.2020 07:58

Siden i går er der blevet registreret 35 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Ti af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt, hvoraf de fleste er hjemvendte fra rejser. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3569 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald. Delstaten ligger dermed fortsat på 158 coronarelaterede dødsfald.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

15 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er to færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Ti nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

06.08.2020 18:04

Der er i løbet af i dag blevet registreret ti nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er dermed nu 28 aktuelt smittede i amtet. Det oplyser Rendsborg-Egernførde Amt i en pressemeddelelse.

Alle infektionskæder er blevet fundet.

Seks af de smittede er hjemvendte fra en rejse til Kosovo, en er hjemvendt fra en rejse i Spanien og to fra en ferie i Niedersachsen. Den sidste er blevet smittet i forbindelse med et smitteudbrud på en sygehus i Kiel.

Siden epidemiens udbrud har der været 293 smittede i amtet. 251 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Fortsat ti smittede i Flensborg

06.08.2020 14:58

Der er ikke registreret nogen nye smittede med coronavirus i Flensborg siden i går. Der er dermed fortsat ti aktuelt smittede byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 58 smittede i alt. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

76 personer i Flensborg er i karantæne. Det er en mindre end i går.

Delstatspoliti regner med endnu mere kø i weekenden

06.08.2020 14:18

Slesvig-Holstens politi regner med kø på motorvejene og ved den dansk-tyske grænse i weekenden. Både i Slesvig-Holsten og Nordrhein-Westfalen slutter sommerferien, og derudover vil det gode sommervejr også føre til mere trafik, mener politiet.

Politiet råder folk til at finde alternative udflugtssteder frem for de steder, der allerede de seneste weekender har været meget godt besøgt. Desuden minder politiet folk om at overholde coronareglerne. Der vil være ekstra kontrol i weekenden. 

Fortsat en smittet i Nordfrisland Amt

06.08.2020 13:31

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat en smittede i amtet. Den smittede er ikke indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 93 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

95 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er tre færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

06.08.2020 10:32

Der er ikke registreret nogen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed er der fortsat seks aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 166 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 98 personer i karantæne. Det er fire flere end i går.

»Hybrid-semester« på Slesvig-Holstens universiteter

06.08.2020 10:17

Under et pressemøde i Kiel, der er startet kl. 10, taler Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien og en række præsidenter inden for delstatens universitetsverden om, hvordan det kommende semester skal se ud.

– Vi vil gøre det nye semester til et hybrid-semester, så det bliver en blanding af både digital og fysisk undervisning, siger Christoph Jansen, der er præsident for Hochschule Flensburg.

Karin Prien tilføjer, at der i den forbindelse vil være særlig fokus på studerende på første semester.

– Det er især de nye studerende, der har brug for at kunne mødes fysisk for at få en god studiestart og møde nye venner. Så det vil vi tage højde for, siger hun.

Fagforening kritiserer koncept for skolestart i Slesvig-Holsten

06.08.2020 09:24

Fagforeningen GEW (Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft) kritiserer undervisningsminister Karin Priens (CDU) koncept for skolestart i Slesvig-Holsten.

GEW mener blandt andet, at lærerne ikke er godt nok udstyret med teknisk udstyr, som blandt andet bærbare computere. Desuden skal man sørge for, at skolernes ventilationssystemer er i orden, så der er rigeligt med frisk luft i undervisningen.

Det skriver NDR.

To nye smittede og to raskmeldte i Rendsborg-Egernførde Amt

06.08.2020 08:55

Der er registreret to nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt siden i går. Samtidig er der to nye raskmeldte i amtet.

Antallet af aktuelt smittede ligger fortsat på 18.

Siden epidemiens udbrud har der været 283 smittede i amtet. 251 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

18 nye smittede og et nyt dødsfald i Slesvig-Holsten

06.08.2020 07:34

Siden i går er der blevet registreret 18 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. To af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3534 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er desuden registreret et nyt coronarelateret dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten nu er 158.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

17 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er to færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Her kan du blive testet for corona i weekenden i Sønderjylland

05.08.2020 20:27

I weekenden er det igen muligt at blive testet for corona i testbusserne, der kører rundt i Syd- og Sønderjylland.

Almindelige mennesker står for coronatest i Sønderjylland

05.08.2020 13:32

Hvis du er blevet podet for corona i løbet af de seneste tre måneder i Sønderjylland, er det måske en stewardesse eller maskintekniker, der har stukket vatpinden i halsen på dig – og ikke en sygeplejerske. 

Det skriver DR.

Siden midten af maj har Sygehus Sønderjylland haft 20 nye medarbejdere til at stå for podningen i testteltene i Aabenraa og Sønderborg. Ingen af dem er læger eller sygeplejersker.

Ansættelserne har gjort det muligt for de sygeplejersker, der ellers skulle stå for podningen, at komme tilbage på deres afdelinger og lave deres normale arbejde. 

– Fordi vi har frigivet det sundhedsfaglige personale, har vi ikke længere behov for at lukke nogle afdelinger ned. Sygehuset kører, som det skal, siger Charlotte Pugh, leder af sygehusets podeklinikker.

Fortsat ti smittede i Flensborg

05.08.2020 13:24

Der er ikke registreret nogen nye smittede med coronavirus i Flensborg siden i går. Der er dermed fortsat ti aktuelt smittede byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 58 smittede i alt. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

77 personer i Flensborg er i karantæne. Det er to flere end i går.

Slesvig-Holsten planlægger bøder til folk, der nægter at bære mundbind

05.08.2020 13:21

Efter at delstaten Nordrhein-Westfalen har indført bøder til folk, der ikke bærer mundbind i bus og tog, vil også Slesvig-Holsten indføre bøder.

– Vi synes, at det er en god ide, sagde ministerpræsident Daniel Günther (CDU) under et pressemøde i dag.

Han mener, at man også burde have en sådan ordning i Slesvig-Holsten. Ifølge sundhedsminister Heiner Garg (FDP) vil det ske snart. Det er et spørgsmål om dage, ikke om uger, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

En smittet tilbage i Nordfrisland Amt

05.08.2020 13:12

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Til gengæld er der en ny raskmelding i amtet, så der aktuelt kun er en smittet tilbage. Den smittede er ikke indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 93 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

98 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er seks flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

05.08.2020 12:58

Der er ikke registreret nogen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed er der fortsat seks aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 166 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 94 personer i karantæne. Det er samme tal som i går.

Tal på smittede slesvig-holstenere efter rejser vil blive offentliggjort

05.08.2020 11:29

Sundhedsminister Heiner Garg fortæller under pressemødet, at de fem nye mobile corona-teststationer i Slesvig-Holsten (ved havnen i Kiel, havnen i Lübeck, færgehavnen i Puttgarden på Femern, rastepladsen Ellund ved den dansk-tyske grænse og busterminalen i Neumünster) i løbet af de første par dage er blevet brugt af 3000 rejsende, der er kommet hjem fra rejser.

Han kan dog indtil videre ikke sige noget om, hvor mange af dem, der er blevet testet, er smittede.

– Men det vil være forholdsvis få, fordi de rejsende, der gør brug af dem, ikke kommer tilbage fra risikoområder, siger Heiner Garg.

Så snart der kommer konkrete tal, vil de blive offentliggjort, siger sundhedsministeren.

Heiner Garg: Tag corona seriøst og overhold reglerne

05.08.2020 11:22

Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg appellerer under pressemødet i Kiel til, at borgerne tager coronapandemien seriøst og overholde reglerne, så der ikke kommer nye smitteudbrud.

– Problemet er ikke folk, der kommer hjem fra rejser, men folk, der tror, at pandemien er overstået og ikke overholder reglerne. Vi skal alle sammen – med så meget frihed som muligt – klare denne tid i fællesskab. Det gør vi ikke ved at nedtone coronapandemien. Også her i Slesvig-Holsten er over 150 allerede døde efter at være blevet smittet med corona, siger Heiner Garg.

Ministerpræsident: Ikke behov for at genindføre restriktioner

05.08.2020 11:20

Daniel Günther bliver spurgt under pressemødet, om nogle af de lempelser, der er trådt i kraft allerede, er blevet fortrudt, og om der kan komme restriktioner igen på disse områder.

– Det, vi har åbnet op for indtil videre, har ikke ført til et øget antal smittede. Derfor forbliver vi på det niveau, vi er på nu, svarer ministerpræsidenten.

Daniel Günther: Ingen nye lempelser i Slesvig-Holsten

05.08.2020 11:17

På grund af det stigende antal smittede i Slesvig-Holsten har delstatsregeringen bestemt ikke at indføre nye coronalempelser fra den 10. august. Det meddeler minister Daniel Günther (CDU) og sundhedsminister Heiner Garg (FDP) på et pressemøde i Kiel, der er startet lidt over kl. 11.

– Efterhånden har vi på nogle dage over tyve nye smittede i delstaten. Corona er her stadig. Det er ikke grund til bekymring, men en grund til at passe på og fortsat overholde reglerne, siger Daniel Günther.

– Derfor kommer der ikke nye lempelser den 10. august. Det er ikke det rigtige tidspunkt for lempelser, siger han.

Ifølge Daniel Günther gælder det også yderligere lempelser for arrangementer, der var planlagt til den 10. august.

– Det kommer ikke til at ske før tidligst den 31. august, siger Daniel Günther.

Han opfordrer borgerne til fortsat at overholde reglerne, holde afstand og bære mundbind, hvor der er påbud om det. Ministerpræsidenten henviser også til, at reglerne skal overholdes, når vejret bliver bedre.

– Vi har mange skønne steder her i Slesvig-Holsten. Ikke kun på hotspots. Tag ikke altid de samme steder hen, men fordel jer lidt, siger han.

Nyhedsbureau: Ingen nye coronalempelser i Slesvig-Holsten

05.08.2020 10:17

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil delstatensregeringen i første omgang ikke indføre nye corona-lempelser. Det hænger sammen med det stigende antal smittede.

Ministerpræsident Daniel Günther (CDU) og sundhedsminister Heiner Garg (FDP) holder pressemøde i dag kl. 11, hvor de vil fortælle nærmere. Flensborg Avis liveblogger fra pressemødet.

Pressemødet finder sted, fordi de nuværende corona-regler i Slesvig-Holsten kun gælder frem til på søndag.

Prien: Uklart, hvordan mundbindspligt i skoler ville kunne realiseres

05.08.2020 10:07

Ifølge undervisningsminister Karin Prien er der ikke behov for mundbindspligt i skolerne. Hun mener desuden, at selvom der er flere forældre, der ønsker en mundbindspligt, skal man overveje, hvad det ville betyde.

– Skal elever sendes hjem med det samme, hvis de ikke har mundbind på? Er det politiet eller ordensmyndighederne, der skal sende dem hjem? Man skal altid tænke over, hvordan det rent faktisk ville kunne realiseres, siger hun.

Karin Prien: Alle skal gøre noget for at undgå smitte

05.08.2020 10:01

Mens undervisningsminister Karin Prien forklarer, at undervisningsministeriet har udviklet en plan for lokale coronaudbrud og er godt forberedt, mener hun også, at alle andre skal gøre deres for, at der ikke kommer flere smittetilfælde.

– Vi har alle sammen et ansvar. Både forældre, elever, skoleledere, lærere og alt personalet på skolerne skal vise ansvar for at undgå smitteudbrud, siger hun.

Undervisningsminister: Klasser holdes adskilt i stedet for afstandskrav

05.08.2020 09:57

Under pressemødet i Kiel i dag forklarer delstatens undervisningsminister Karin Prien, hvordan undervisningen fremover skal fungere.

Skolerne skal fortsat fremlægge et hygiejnekoncept, men der er vil fremover være et såkaldt kohorte-princip i stedet for afstandskrav. Det betyder, at de forskellige klassetrin adskilles fra hinanden, så det i fald af smitte kun er en enkelt klasse og ikke hele skolen, der skal i karantæne

Som Karin Prien tidligere har meldt ud, anbefaler delstatsregeringen, at eleverne bærer mundbind i skolen de første to uger efter sommerferien.

– Jeg er klar over, at det ikke er rart, men det er en sikkerhedsforanstaltning nu, hvor der er mange, der kommer hjem fra ferie, siger Karin Prien.

– Det gælder dog ikke for børn fra 1.-6. klasse, og det viser smittetilfældene heller ikke behov for, mener Karin Prien.

Hun understreger igen, at hun ikke mener, at der er behov for mundbindspligt.

Karin Prien: Mundbindspligt i skolerne er ikke nødvendig

04.08.2020 09:40 – opdateret 09:44

– Vi er godt forberedt på skolestarten i ministeriet og skolerne, siger Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien på et pressemødet i Kiel i dag, der er startet kl. 9.30. 

– Vi vil have så meget fysisk undervisning for så mange elever som muligt, siger hun.

Den delvise åbning af skolerne i foråret har ifølge Karin Prien ikke haft indflydelse på smittetallene.

Hun henviser til et nyt studie fra selskabet for tyske børnelæger (»Deutsche Gesellschaft für Kinder- und Jugendmedizin«) der viser, hvordan undervisningen kan foregå under corona.

– Blandt andet viser studiet, at mundbindspligt i skolerne ikke er nødvendig, siger undervisningsministeren.

Uforandrede tal i Rendsborg-Egernførde Amt

05.08.2020 09:04

Der er ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt siden i går.

Antallet af aktuelt smittede ligger fortsat på 18.

Siden epidemiens udbrud har der været 281 smittede i amtet. 249 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

22 nye smittede og et nyt dødsfald i Slesvig-Holsten

05.08.2020 07:34

Siden i går er der blevet registreret 22 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. To af dem er fra Rendsborg-Egernførde Amt. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3516 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er desuden registreret et nyt coronarelateret dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten nu er 157.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

19 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mindre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Delstatsregering informerer om skolestart og nye coronaregler

04.08.2020 18:33

Delstatsregeringen vil onsdag formiddag informere om skolestart og de nye coronaregler i Slesvig-Holsten.

Undervisningsminister Karin Prien (CDU) har allerede kraftigt anbefalet, at elever fra 7. klasse og opefter skal bære mundbind i skolen de første to uger efter sommerferien. Hun vil onsdag informere yderligere.

Desuden vil ministerpræsident Daniel Günther (CDU) og sundhedsminister Heiner Garg (FDP) tale om regler i forbindelse med forsamlinger, afstand og hygiejne. De nuværende corona-regler i Slesvig-Holsten gælder nemlig kun frem til på søndag.

SPD kritiserer skole-kaos i Slesvig-Holsten

04.08.2020 17:37

SPD i Slesvig-Holsten kritiserer undervisningsminister Karin Prien (CDU) for »mangelfuld« forberedelse af det nye skoleår under corona.

– Ferietiden er ikke blevet udnyttet godt nok, og kaosset truer at fortsætte, siger formanden for SPD i Slesvig-Holsten, Serpil Midyatli, til nyhedsbureauet dpa.

SPD har præsenteret et eget koncept for det nye skoleår, der indebærer udendørsundervisning frem til efteråret, gratis plexiglas-visirer og FFP2-mundbind til skolernes medarbejdere og at skoler og elever hurtigt får udstyr til digital undervisning og læring.

Nordfrisland Amt retter antal dødsfald og raskmeldte

04.08.2020 17:10

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Der er fortsat aktuelt to smittede i amtet. Ingen af dem er indlagt.

Amtet har desuden nedjusteret antallet af raskmeldte med en og opjusteret antallet af coronarelaterede dødsfald med en, så de passer til de tal, som delstaten melder ud. 

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 92 personer af dem har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

92 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er seks flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Over 3000 slesvig-holstenere coronatestet efter rejse

04.08.2020 15:29

Siden i fredags har der været fem mobile corona-teststationer i Slesvig-Holsten: Ved havnen i Kiel, havnen i Lübeck, færgehavnen i Puttgarden på Femern, rastepladsen Ellund ved den dansk-tyske grænse og busterminalen i Neumünster.

Her kan slesvig-holstenere, der kommer hjem fra en rejse, blive gratis testet for corona.

Fra fredag og til og med mandag eftermiddag har over 3000 mennesker gjort brug af denne mulighed.

Det skriver NDR.

To nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

04.08.2020 15:12

Siden i går er der registreret to nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Antallet af aktuelt smittede ligger nu på 18.

Siden epidemiens udbrud har der været 281 smittede i amtet. 249 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Corona sætter frivilligt brandværn på standby

04.08.2020 14:56

Coronavirussen har nu lukket ned for et helt frivilligt brandværn, hvor knap halvdelen er kommet i karantæne for mistanke om coronasmitte.

I Nørre Brarup er 14 personer fra byens frivillige brandværn, bestående af 34 personer, blevet sendt i karantæne efter en vejfest. Det skriver SH:Z.

– Det er såvidt jeg ved det første frivillige brandværn i delstaten, der er blevet sat ud af spillet af corona. Dermed er vi endt i en situation som vi ellers har kæmpet for at undgå, lyder det fra Slesvig-Holstens brandchef (Landesbrandmeister) Frank Homrich.

Frem til den 7. august vil brandværnets opgaver blive varetaget af de omkringliggende distrikters frivillige brandværn.

Vejfesten var arrangeret som en lokal begivenhed for at opveje, at Angelns største folkefest, Brarup-Markt, var blevet aflyst. Få dage efter festen viste en af deltagerne sig så, at være smittet med coronavirus, hvorefter flere af byens beboere er blevet sendt i karantæne.

Yderligere 23 i karantæne i Flensborg

04.08.2020 10:46

Der er ikke registreret nogen nye smittede med coronavirus i Flensborg siden i går. Der er dermed fortsat ti aktuelt smittede byen.

Til gengæld er antallet af personer i karantæne steget med 23 siden i går. I alt 75 personer befinder sig nu i karantæne i Flensborg.

Siden epidemiens udbrud har der været 58 smittede i alt. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

Abena er løbet tør for mundbind: Store ordrer på vej hjem

04.08.2020 10:20

Sundhedsstyrelsen udvider sine anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer og peger nu på, at man med fordel kan bruge et mundbind, hvis man bevæger sig ud i den kollektive trafik på tidspunkter, hvor det kan være svært at holde afstand til andre.

Sådan lød udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen i fredags, og den fik straks konsekvenser for den familieejede produktions- og handelsvirksomhed Abena i Aabenraa, der blandt andet sælger mundbind til private og virksomheder i hele landet. Det skriver JydskeVestkysten.

– Der er kommet stor fokus på mundbind efter i fredags, og der blev afgivet rigtig mange ordrer. Det var der også i ugen op til, fordi man forventede den udmelding fra Sundhedsstyrelsen, siger Jens Rønn Olesen, der er divisionsdirektør hos Abena.

Rent faktisk er Abena i den situation lige nu, at virksomheden ikke har nogen mundbind på lager.

– Kortvarigt har vi en flaskehals, men det løsner sig i de kommende uger. Vi gør alt, hvad vi kan for at få mundbind hjem, og der er store ordrer på vej, siger Jens Rønn Olesen.

Abena får mundbind fra både Europa og det fjerne østen, og divisionsdirektøren forventer snart at kunne følge med efterspørgslen igen.

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

04.08.2020 10:04

Der er ikke registreret nogen nye msittede i Slesvig-Flensborg Amt siden i går. Der er dermed fortsat seks aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 166 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 94 personer i karantæne. Det er tre færre end i går.

27 nye smittede i Slesvig-Holsten

04.08.2020 07:51

Siden i går er der blevet registreret 27 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Næsten halvdelen af dem er fra amtet Stormarn, hvor der er registreret 12 nye smittede. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3494 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

20 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme antal som i går

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Mundbindspligt på Helgoland fra på onsdag

03.08.2020 18:26

Fra onsdag den 5. august er der mundbindspligt på øen Helgoland. Den gælder dog kun på bestemte tidpunkter og bestemte steder: nemlig fra kl. 11 til kl. 16.30 på de offentlige veje fra skibene og op til Hafenstraße, på selve denne vej og på vejene Am Südstrand, Nordseeplatz og Lung Wai.

Den gælder også i restaurationer i det pågældende område.

I første omgang gælder mundbindspligten til og med den 17. august.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

86 personer i karantæne i Nordfrisland

03.08.2020 17:44

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt.

Til gengæld er en smittet person blevet raskmeldt siden i fredags, så der nu er to smittede tilbage i amtet. Ingen af dem er indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 93 personer af dem har overstået infektionen. En person har mistet livet.

86 personer befinder sig i karantæne. Det er 13 flere end i fredags.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Krydstogtsæson startet i Kiel

03.08.2020 15:53

Med flere måneders forsinkelse er krydstogtsæsonen startet i Kiel. I dag sejlede TUI Cruises’ skib»Mein Schiff 1« fra Ostseekai. Rejsen går til Oslofjord og varer til fredag.

Passagerne skulle besvare spørgsmål om deres helbred og fik målt deres kropstemperatur.

Der må højst være 60 procent af det normale antal passagerer om bord, så sikkerhedsafstanden kan overholdes.

Færre end 1000 passagerer havde booket rejsen.

Skibet har plads til 2900 passagerer.

To nye smittede og to raskmeldinger i Rendsborg-Egernførde Amt

03.08.2020 12:47

Siden i går er der registreret både to nye smittede og to raskmeldinger i Rendsborg-Egernførde Amt.

Antallet af aktuelt smittede ligger dermed fortsat på 16.

Siden epidemiens udbrud har der været 279 smittede i amtet. 249 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Fortsat seks smittede i Slesvig-Flensborg Amt

03.08.2020 12:44

Der er i dag fortsat seks aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 166 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 97 personer i karantæne.

Ti smittede i Flensborg

03.08.2020 10:51

Der er i løbet af weekenden registreret to nye smittede i Flensborg. Der er dermed nu ti aktuelt smittede byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 58 smittede i alt. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

52 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne.

Fem nye smittede i Slesvig-Holsten

03.08.2020 07:57

Siden i går er der blevet registreret fem nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt er desuden blevet nedjusteret med en. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Slesvig-Holsten er dermed oppe på 3467 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

20 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er to færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Ingen nævneværdig kø ved grænsen

02.08.2020 19:32

Der er på nuværende tidspunkt kun en smule kø ved grænseovergangen i Kruså, hvor bilisterne kan komme over med kun fem minutters ventetid. Ved resten af grænseovergangene kan bilisterne komme over uden ventetid.

Rendsborg-Egernførde Amt oppe på 16 syge

02.08.2020 19:21

Siden i går er antallet af aktuelt smittede i Rendsborg-Egernførde Amt steget til 16 personer.

Siden epidemiens udbrud har der været 277 smittede i amtet. 247 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

En ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt

02.08.2020 14:07

Der er siden i går blevet registreret yderligere en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt. Der er dermed nu seks aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 166 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 97 personer i karantæne. Det er ti flere end i går.

Kortere ventetider ved grænsen

02.08.2020 14:02

Lørdag var der lange ventetider ved grænseovergangene til Danmark. Bilister kunne risikere at holde i kø i op mod halvanden time. I dag er bilkøerne noget kortere med ventetider op til 20 minutter. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

12 nye smittede i Slesvig-Holsten – flere i Sydslesvig

02.08.2020 07:35

Siden i går er der blevet registreret 12 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Det viser opgørelsen på delstatens hjemmeside. 

Blandt tilfældene er en ny smittet henholdsvis i Flensborg, Slesvig-Flensborg Amt og Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

22 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er fem flere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Færdselsuheld ved Kruså grænseovergang

01.08.2020 19:19

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter, at der er sket et mindre færdselsuheld ved grænseovergangen i Kruså.

Mens der er indrettet en omkørsel bevæger trafikken sig meget langsomt. Politiet opfordrer til at bruge de andre grænseovergange.

Politiet fraråder strandtur: Lange bilkøer og overfyldte strande

01.08.2020 14:18

Mange Slesvig-Holstenere ser måske frem til at tilbringe denne varme sommerweekend på en af delstatens strande og planlægger derfor en tur til kysten. Men politiet fraråder nu strandturen, der der allerede lørdag morgen dannede sig lange bilkøer på motorvejene. Det skriver nyhedbureauet dpa.

Blandt andet var der på A1-strækningen mod kysten mellem Hamborg og Lübeck 17 kilometer kø.

Politiet melder også om fyldte parkeringspladser og overfyldte strande, hvor det svært at overholde afstandskravene.

Derfor opfordrer politiet personer, der måske overvejer en spontan strandtur til i stedet at blive hjemme og finde andre weekendaktiviteter.

En ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt

01.08.2020 14:07

Der er siden i går blevet registreret en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt. Der er dermed nu fem aktuelt smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 165 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 87 personer i karantæne. Det er 36 flere end i går.

Fortsat lange bilkøer ved grænsen

01.08.2020 14:02

Der er nu op til 90 minutters ventetid ved grænseovergangen i Frøslev. Også ved de resterende grænseovergange – bortset fra Pebersmark – vil bilister komme til at holde i kø.

Op til en times kø ved grænsen

01.08.2020 11:25

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter at der er kø ved alle grænseovergange bortset fra Pebersmark. Længst ventetid er der på motorvejsgrænsen ved Frøslev, hvor bilisterne holder i kø i omkring en time.

Fortsat 15 smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

01.08.2020 11:21

Der er ikke registreret nogen nye smittede siden i går i Rendsborg-Egernførde Amt. Dermed er aktuelt fortsat 15 personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 274 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Antallet af smittede i Slesvig-Holsten stiger med 24

01.08.2020 07:44

Siden i går er der blevet registreret 24 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet 27.

En af de nye smittede er registreret i Slesvig-Flensborg Amt, mens resten bor udenfor Sydslesvig.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

17 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme antal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Lidt ventetid ved to grænseovergange

31.07.2020 20:34

Der er lidt ventetid ved grænseovergangene ved Kruså og Frøslev/Ellund, men ikke ved Padborg, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ministerium anbefaler mundbind i undervisningen

31.07.2020 19:24

Slesvig-Holstens undervisningsministerium anbefaler kraftigt, at elever bærer mundbind i skolen de første to uger efter sommerferien.

Det fremgår ifølge NDR af et informationsbrev fra ministeriet til forældrene. Anbefalingen gælder også undervisningen – dog skal elever fra 1.-6. ikke bære mundbind.

Desuden skal forældre skrive under på, at de har læst corona-anbefalingerne og talt med deres børn om dem.

Gratis corona-teststeder kommer godt fra start

31.07.2020 19:18

De fem nye gratis corona-teststeder for slesvig-holstenere, der kommer hjem fra en rejse til udlandet, er fredag kommet godt fra start. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Personer, der blev testet ved rastepladsen Ellund ved den dansk-tyske grænseovergang (A7) og ved havnen i Kiel, er kommet med positive tilbagemeldinger.

Der er endnu ingen tal på, hvor mange der har taget en coronatest ved de fem nye teststationer i Kiel, i Lübeck, ved færgehavnen i Puttgarden på Femern, ved rastepladsen Ellund og ved busterminalen i Neumünster.

Ventetid ved grænsen

31.07.2020 16:25

Aktuelle ventetider ved grænseovergangene ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi:

Til dig, der skal på ferie i Danmark

31.07.2020 15:32

Weekend betyder kø ved grænseovergangene.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder på Twitter alle, der skal på ferie i Danmark, om at tage af sted i god tid, prøve at rejse på tidspunkter, hvor der ikke er så mange på vejene – for eksempel tidlig morgen eller sen aften – og at have rejselegitimation og dokumentation for leje af sommerhus klar ved grænsen.

En ny raskmeldt i Nordfrisland Amt

31.07.2020 15:19

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt siden i går.

Til gengæld er en af de smittede blevet raskmeldt, så der nu er tre smittede tilbage i amtet. Ingen af de tre er indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud. 92 personer af dem har overstået infektionen. En person har mistet livet.

73 personer befinder sig i karantæne. Det er fem færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

31.07.220 14:18

Der er siden gårsdagens opgørelse ikke registreret yderligere tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Flensborg Amt, og dermed er der fortsat fire smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 164 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 51 personer i karantæne. Det er 22 flere end i går.

Ingen nye smittede i Flensborg

31.07.2020 10:50

Der er ikke registreret nye tilfælde af coronavirus i Flensborg siden i forgårs, så der aktuelt fortsat otte smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 56 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 50 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne. Det er fem flere end i går.

Nu 15 smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

31.07.2020 09:49

Der er siden i går registreret yderligere tre smittede i Rendsborg-Egernførde Amt, og dermed er aktuelt 15 personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 274 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

27 nye smittede i Slesvig-Holsten

31.07.2020 07:41

Antallet af coronasmittede i Slesvig-Holsten fortsætter med at stige. Der er siden i går registreret 27 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet 25.

Fire af de nye tilfælde er registreret i Rendsborg-Egernførde Amt, og et i henholdsvis Slesvig-Flensborg og Nordfrislands amt, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Samtidig er tallet fra Ostholstein nedjuseret med en, så delstaten nu i alt har registreret 3427 smittede siden epidemiens udbrud.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

17 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme antal som i går.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Tyskere kræver erstatning for sommerhusophold under grænselukning

30.07.2020 20:26

Grænselukningen i foråret førte til, at tyske turister, der havde booket et sommerhus i Danmark, ikke kunne komme frem. Forbrugervejledningen lød, at der var forskellige love i Danmark og Tyskland, og at det var en god ide at tage imod tilbuddet om ombooking, fordi lejerne ifølge den danske lov ikke ville få erstattet lejen i et sådant tilfælde.

Hans-Oluf Meyer, der er advokat fra Berlin med sønderjyske rødder, er uenig.

Det skriver Der Nordschleswiger.

– Ved force majeure (uforudsigelige, udefra kommende begivenheder, som forhindrer nogen i at opfylde en forpligtelse) må den økonomiske belastning fordeles ligeligt. Det kan ikke kun være kunden, der skal betale, siger han.

Hans-Oluf Meyer har klienter, der havde booket ved feriehusformidleren Novasol og nu kræver deres penge tilbage. Han har i første omgang klaget hos Forbrugerombudsmanden.

Ingen nye smittede i Flensborg

30.07.2020 17:03

Der er ikke registreret nye tilfælde af coronavirus i Flensborg siden i går, så der aktuelt fortsat otte smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 56 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 45 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne. Det er otte flere end i går.

Senest, der ikke blev registreret nye coronatilfælde i Flensborg, var for en uge siden.

Massivt fald i erhvervsskatteindtægter

30.07.2020 16:33

Erhvervsskatteindtægterne i Slesvig-Holsten er i årets andet kvartal gået stærkt tilbage.

Ifølge Statistikamt Nord ligger indtægterne fra april til juni 21 procent under niveauet for årets første tre måneder og hele 34 procent under niveauet for samme tidsrum sidste år.

Opgjort i penge betyder det, at kommunerne i alt har fået 319 millioner euro i kassen i andet kvartal 2020, mens første kvartal gav 402 millioner og andet kvartal 2019 tegnede sig for knap 485 millioner euro.

Normalt er april til juni det kvartal, virksomhederne betaler allermest i skat, meddeler Statistikamt Nord.

Blandt de særligt hårdt ramte er Lübeck og Flensborg, der har konstateret tilbagegang på mere end 40 procent.

78 i karantæne i Nordfrisland Amt

30.07.2020 14:24

Der er ikke registreret nye smittede i Nordfrisland Amt siden i går.

Dermed er der fortsat aktuelt fire smittede i amtet. En af dem er indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

91 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. En person har mistet livet.

78 personer befinder sig i karantæne. Det er 11 flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Heide skærper coronareglerne igen

30.07.2020 12:30

På grund af det stigende antal smittede vil der i byen Heide (Ditmarsken, Slesvig-Holsten) fra lørdag igen være strengere regler i forbindelse med corona.

Højst to personer fra forskellige husstande vil kunne mødes i det offentlige rum, sagde landråd Stefan Mohrdieck ifølge nyhedsbureauet dpa ved en pressekonference i Kiel i dag.

Offentlige arrangementer i Heide skal flyttes, indtil der er lavere infektionstal igen. Man skal fremover bære mundbind, når man tager på det ugentlige marked (Wochenmarkt) i Heide, og der kommer til at være lidt færre kunder i butikkerne ad gangen.

Onsdag var der 13 nye smittede i Ditmarsken Amt, seks af dem i Heide. I løbet af den seneste uge har der været 44 nye smittede, de fleste af dem i Heide. Det er især folk, der er kommet hjem fra rejser. For nogle uger siden var Ditmarsken det amt, der var mindst ramt af corona i Tyskland.

Ifølge Stefan Mohrdieck gælder de nye regler kun for byen Heide, og der er ingen lockdown for Ditmarsken.

Fem nye gratis corona-teststeder i Slesvig-Holsten

30.07.2020 12:13

Der er nu fem nye corona-teststeder for slesvig-holstenere, der kommer hjem fra en rejse til udlandet. Det meddelte delstatens sundhedsminister, Heiner Garg (FDP), i dag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Man kan ifølge ministeren blive testet gratis ved havnen i Kiel, i Lübeck, ved færgehavnen i Puttgarden på Femern, ved rastepladsen Ellund ved den dansk-tyske grænseovergang (A7) og ved busterminalen i Neumünster.

Ifølge Heiner Garg kan man regne med at få svar på testen, når der er gået 24 timer.

Kommer man hjem fra et såkaldt risikoområde, skal man i karantæne og kontakte den lokale sundhedstjeneste, indtil man har fået at vide, at testen var negativ. Ellers risikerer man en bøde.

De nye teststationer kan hver især klare omkring 200 tests om dagen, siger ministeren.

Arbejdsløsheden er 22,9 procent højere end sidste år

30.07.2020 11:08

Som forventet har coronakrisen også sat sine spor i juli-tallene for arbejdsløsheden i Slesvig-Holsten.

I forhold til juli sidste år steg antallet af ledige i delstaten fra 18.400 til 98.800 – svarende til 22,9 procent.
Det meddeler jobcentret Arbeitsagentur Nord.

Arbejdsløshedskvoten er dermed nu på 6,3 procent. I juli 2019 var den på 5,1 procent.

Også i forhold til måneden før er tallene steget. Således er der har 2100 personer flere end i juni meldt sig arbejdsløse. I juni var arbejdsløshedskvoten på 6,1 procent.

Et nyt tilfælde i Slesvig-Flensborg Amt

30.07.220 10:55

Der er registreret yderligere et tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Flensborg Amt, så der aktuelt er fire smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 164 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 29 personer i karantæne. Det er en færre end i går.

Nu 12 smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

30.07.2020 09:09

Der er siden i går registreret yderligere fire smittede i Rendsborg-Egernførde Amt, og dermed er aktuelt 12 personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 271 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

25 nye smittede i Slesvig-Holsten

30.07.2020 07:31

Antallet af coronasmittede i Slesvig-Holsten fortsætter med at stige. Der er siden i går registreret 25 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet 38.

Tre af de nye tilfælde er registreret i Rendsborg-Egernførde Amt, to i Slesvig-Flensborg Am og et i henholdsvis Flensborg og Nordfrisland, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Samtidig er tallet fra Pinneberg nedjuseret med tre, så delstaten nu i alt har registreret 3401 smittede siden epidemiens udbrud,

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

17 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er fem flere end i går.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Eksperter forventer fortsat flere ledige i delstaten grundet corona

29.07.2020 18:43

Eksperter forventer, at delstatens ledighedstal i juli fortsat er steget i forhold til sidste år. Desuden forventes der en yderligere stigning i forhold til juni. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

De konkrete tal vil jobcentret Arbeitsagentur fremlægge torsdag formiddag.

I juni var antallet af ledige i Slesvig-Holsten steget med 96.700 i forhold til juni 2019. Det er en stigning på 25,5 procent.

Husum: Sørg for mundbind i skolebusserne

29.07.2020 18:05

Når skolen starter igen den 10. august, bør forældre i Husum Kommune sørge for, at deres børn altid har mundbind på sig, når de skal med skolebussen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Desuden bør forældre vise et godt eksempel og overholde afstandsreglerne samt minde dem både denne og mundbindspligten.

Så vidt muligt gælder mundbindspligten og afstandsreglen ligesom i al offentlig transport også i skolebusserne, skriver Husum Kommune.

Grafik: U. Heid/Stadt Husum

To nye smittede i Nordfrisland

29.07.2020 17:46

Der er registreret to nye smittede i Nordfrisland Amt. Dermed er der aktuelt fire smittede i amtet. En af dem er indlagt.

I alt har der været 96 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

91 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. En person har mistet livet.

67 personer befinder sig i karantæne. Det er 38 flere end i går.

Endnu en smittet i Flensborg – nu otte smittede i byen

29.07.2020 17:43

Siden vores opdatering i formiddags er der registreret endnu et tilfælde af coronavirus i Flensborg, så der aktuelt er otte smittede i byen.

Det skriver Flensborgs overborgmester Simone Lange på Facebook.

Siden epidemiens udbrud har der været 56 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 37 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne. Det er seks flere end i formiddags.

Simone Lange beder borgerne om at passe på sig selv og andre ved at holde afstand og tage hensyn.

Konsultationer med Husums handicaprådgiver og seniorråd

29.07.2020 15:29

Husums handicaprådgiver Erich Jacobsen kan stadig væk ikke holde de månedlige konsultationer, men kan fortsat kun kontaktes telefonisk og via mail. Her står han til rådighed på tlf. 0172-3733093 og mail: behindertenbeauftragter@husum.de

Til gengæld er det nu igen muligt at mødes personligt med byens seniorråd. Torsdag den 6. august, kl. 11-12, kan man møde op på rådhuset, Zingel 10, i lokale 025. Man skal henvende sig i receptionen. Det er stadig påkrævet at bære mundbind.

To nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

29.07.2020 14:50

Der er registreret yderligere to tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Flensborg Amt, så der aktuelt er tre smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 163 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 30 personer i karantæne. Det er seks flere end i går.

Nu er der syv smittede i Flensborg

29.07.2020 11:35

Der er igen registreret et nyt tilfælde af coronavirus i Flensborg, så der aktuelt er syv smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 55 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 31 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne. Det er en mere end i går.

Senest, der ikke blev registreret nye coronatilfælde i Flensborg, var torsdag i sidste uge.

Igen flere smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

29.07.2020 09:28

Der er siden i går registreret yderligere tre smittede i Rendsborg-Egernførde Amt mod to flere dagen i forvejen, og dermed er aktuelt otte personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 267 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Fordobling af antal nye smittede i Slesvig-Holsten

29.07.2020 07:34

Antallet af coronasmittede i Slesvig-Holsten fortsætter med at stige. Der er siden i går registreret 38 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet 19.

Tre af de nye tilfælde er registreret i Rendsborg-Egernførde Amt, to i Flensborg og et i Nordfrisland, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det bringer delstaten op på i alt 3379 smittede siden epidemiens udbrud,

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald, så antallet af dødsfald i delstaten er fortsat 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

12 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er fire flere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Rendsborg-Egernførde Amt tilbyder gratis coronatests

28.07.2020 18:02

Fra i morgen, onsdag en 29. Juli, tilbyder Rendsborg-Egernførde Amt gratis coronatests til borgere, der vender hjem fra risikoområder.

Det sker for at undgå, at folk undlader at kontakte sundhedstjenesten, fordi de ikke vil i karantæne eller ikke kan eller vil betale for testen.

Da det desuden kan være svært at finde en læge, der gennemfører coronatests, skal tilbuddet sikre, at de rejsende kan blive testet med det samme.

Reglen om, at alle, der kommer hjem fra et risikoområde, skal gå i karantæne med det samme og kontakte sundhedstjenesten, gælder fortsat.

Rendsborg-Egernførde Amt vil hurtigt give folk en tid til den gratis test.

Er testen negativ, behøver man ikke være i karantæne mere.

Amtet dækker også fortsat omkostningerne for to yderligere tests, der anbefales for at kunne udelukke smitte helt.

Rendsborg-Egernførde Amts sundhedstjeneste (Gesundheitsamt) kan kontaktes på telefon 04331 202 850 og mail gesundheitsschutz@kreis-rd.de.

En ny smittet i Nordfrisland

28.07.2020 16:46

Der er registreret en ny smittet i Nordfrisland Amt. Dermed er der aktuelt to smittede i amtet. Begge er indlagt.

I alt har der været 94 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

91 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. En person har mistet livet.

29 personer befinder sig i karantæne. Det er 15 flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Alle slesvig-holstenere bør kontakte sundhedstjenesten efter udlandsrejse

28.07.2020 15:21

Delstatsregeringen anbefaler alle, der kommer hjem fra en rejse til udlandet, at kontakte deres lokale sundhedstjeneste.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Sundhedstjenesten vil så vurdere, om der er brug for særlige forholdsregler.

Kommer man tilbage fra et såkaldt risikoområde, er man uanset hvad forpligtet til at kontakte sundhedstjenesten og gå i karantæne i 14 dage, hvis man ikke har en aktuel negativ coronatest.

I Slesvig-Holsten er der i dag 19 nye personer, der er registreret smittet med corona.

Status quo i Slesvig-Flensborg Amt

28.07.2020 12:39

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 24 personer i karantæne. Det er en færre end i går.

Endnu et nyt tilfælde i Flensborg

28.07.2020 11:45

Der er igen registreret et nyt tilfælde af coronavirus i Flensborg, så der aktuelt er seks smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 54 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 30 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne. Det er ni flere end i går.

Senest, der ikke blev registreret nye coronatilfælde i Flensborg, var torsdag i sidste uge.

Wacken-festival som livestream

28.07.2020 10:37

For første gang i 30 år finder den verdenskendte heavy metal-festival i Wacken ikke sted. I hvert fald ikke, som den plejer.

Efter årets festival blev aflyst på grund af coronapandemien, har arrangørerne under overskriften »Wacken World Wide« i stedet sørget for en online-version af det berømte spektakel.

Det betyder, at alle interesserede kan streame optrædender af blandt andre Body Count med Ice-T, Anthrax, Motor Sister, Metalqueen Doro, Blind Guardian, Heaven Shall Burn, In Extremo, Kreator, Beyond The Black og Sabaton. De suppleres af gigs fra tidligere år med Iron Maiden, In Flames og Arch Enemy.

Den digitale festival finder sted fra onsdag til lørdag.

Nu fem smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

28.07.2020 09:18

Der er siden i går registreret yderligere to smittede i Rendsborg-Egernførde Amt, og dermed er aktuelt fem personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 264 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

19 nye smittede i Slesvig-Holsten

28.07.2020 07:30

Der er siden i går registreret 19 nye coronatilfælde i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet fire. To af de nye tilfælde er registreret i Rendsborg-Egernførde Amt.

Det bringer delstaten op på i alt 3341 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Der er desuden registreret endnu et coronarelateret dødsfald (Pinneberg), så antallet af dødsfald i delstaten nu er på 156.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Otte personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme antal som i går.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Heiner Garg: Rejsende skal selv betale for deres coronatests

27.07.2020 21:29

Rejsende skal fremover testes for coronavirus, når de vender hjem til Tyskland fra et risikoområde. Det hilser Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg velkommen.

Han mener dog, at folk, der rejser til et risikoområde, selv skal betale testen. Det kan for eksempel ske ved, at for eksempel flybilletter eller pakkerejser bliver dyrene, så de indbefatter omkostningerne i forbindelse med testen. Det siger Heiner Garg ifølge NDR.

Ingen nye smittede i forbindelse med grillbarer i Kiel

27.07.2020 19:09

Efter at syv medarbejdere fra to grillbarer i Kiel blev smittet med corona, er alle andre medarbejdere blevet testet. Alle tests har været negative.

Ifølge NDR mangler der dog stadig resultater fra nogle af kunderne, der er blevet testet.

Fortsat en smittet i Nordfrisland

27.07.2020 16:06

Der er fortsat en smittet i Nordfrisland Amt. Den smittede er indlagt.

I alt har der været 93 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

91 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. En person har mistet livet.

14 personer befinder sig i karantæne. Det er 10 færre end i fredags.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Status quo i Slesvig-Flensborg Amt

27.07.2020 14:03

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 25 personer i karantæne. Det er to færre end i går.

Et nyt tilfælde i Flensborg

27.07.2020 11:31

Der er registreret et nyt tilfælde af coronavirus i Flensborg, så der aktuelt er fem smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 53 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 21 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne.

Stadig tre smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

27.07.2020 10:23

Der er siden i går ikke registreret yderligere smittede i Rendsborg-Egernførde Amt, og dermed er aktuelt tre personer smittet med coronavirus.

Siden epidemiens udbrud har der været 262 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Hver tredje restauration er truet af konkurs

27.07.2020 09:03

Som følge af coronakrisen trues en stor del af restauranterne og beværtningerne i Slesvig-Holsten af konkurs, mener hotel- og restaurantsbranchens forbund Dehoga. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
– Vi frygter, at 30 procent af alle beværtninger må give op, siger forbundets præsident Axel Strehl.

Der er i Slesvig-Holsten mellem 3500 og 4000 restaurationer.
På grund af coronapandemien havde de lukket fra midt i marts til midt i maj, og siden genåbningen har de skullet registrere gæsterne og sikre, at afstandsreglerne overholdes.

Restaurationer i turistområder ved kysterne kører ifølge Axel Strehl trods alt ganske godt, mens steder, der lever af forretningsrejsende, møder og seminarer, har det yderst svært. Også de klassiske gæstgiverier inde i landet lider.

Fire nye smittede i Slesvig-Holsten

27.07.2020 07:25

Der er siden i går registreret fire nye smittede i Slesvig-Holsten. Dagen i forvejen var tallet syv. Ingen af dem bor i Sydslesvig.

Det bringer delstaten op på 3322 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Otte personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mere end i går.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Igen kilometerlang kø ved autotoget til Sild

26.07.2020 14:07

Lørdag og søndag har der igen været ved kø i Nibøl ved autotoget til Sild. Det skriver Nordfriesland Tageblatt.

Køen på B5 strakte sig til afkørslen Legerade.

Sild ventede ifølge Nordfriesland Tageblatt en sidste stor bølge af turister fra Bayern. Dermed er øen fyldt op, og der er omkring 200.000 mennesker i alt.

Mange turister tager hjem igen den 11. august, hvor sommerferien slutter i Nordrhein-Westfalen. Bayern har ferie til og med den 7. september.

Status quo i Slesvig-Flensborg Amt

26.07.2020 13:38

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 27 personer i karantæne. Det er en mere end i går.

Uforandrede tal i Flensborg

26.07.2020 12:07

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg i løbet af weekenden. Det skriver Flensburger Tageblatt.

Aktuelt er der fortsat fire smittede i byen.

Siden epidemiens udbrud har der været 52 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 18 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne.

To raskmeldte i Rendsborg-Egernførde Amt

26.07.2020 09:54

Siden i går er to personer fra Rendsborg-Egernførde Amt, der var smittet med corona, blevet raskmeldt.

Der er ikke registreret nye smittede i amtet.

Dermed er der aktuelt tre smittede.

Siden epidemiens udbrud har der været 262 smittede i amtet. 245 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Syv nye smittede i Slesvig-Holsten

26.07.2020 07:32

Der er siden i går registreret syv nye smittede i Slesvig-Holsten. Ingen af dem bor i Sydslesvig.

Det bringer delstaten op på 3318 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Syv personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme tal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Nu kun kø ved Frøslev

25.07.2020 20:50

Efterhånden kan man komme hurtigt over den dansk-grænse grænse igen. Nu er der kun kø ved grænseovergangen ved Ellund/Frøslev (motorvejen), og der er en ventetid på 15 minutter. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Der er ingen ventetid ved grænseovergangene ved Kruså, Padborg og Sæd. Overgangen ved Pebersmark har lukket indtil kl. 7 i morgen tidlig.

Stadig kø, men mindre ventetid

25.07.2020 18:57

Der er stadig kø ved tre dansk-tyske grænseovergangene, men ikke helt så lang ventetid mere. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Uforandrede tal i Slesvig-Flensborg Amt

25.07.2020 16:55

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 26 personer i karantæne. Det er seks færre end i går.

Aktuelle ventetider ved grænseovergangene

25.07.2020 16:37

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der en times ventetid ved grænseovergangene ved Frøslev, Kruså og Padborg, men der er ingen ventetid ved Sæd og Pebersmark.

Halvanden times ventetid ved grænseovergang ved Frøslev

25.07.2020 14:25

Efterhånden er der halvanden times ventetid ved grænseovergangen ved Frøslev. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ved Kruså er der en times ventetid.

Til gengæld er der lige nu ingen kø ved grænseovergangen ved Pebersmark.

Kø ved alle åbne grænseovergange

25.07.2020 12:24

Så er der kø ved alle åbne dansk-tyske grænseovergange, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Køen er længst ved Frøslev og Kruså.

En times kø ved grænseovergangen ved Frøslev

25.07.2020 11:17

Der er en hel times ventetid ved grænseovergangen ved Frøslev, og derudover kø ved alle åbne grænseovergange undtagen Pebersmark. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Fortsat fem smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

25.07.2020 10:07

Der er i dag ikke registreret nogen nye smittetilfælde i Rendsborg-Egernførde Amt. Der er aktuelt fem smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 262 smittede i amtet. 243 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Kø ved to grænseovergange

25.07.2020 09:30

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter, at der er kø ved grænseovergangene ved Frøslev og Kruså.

Flere i Slesvig-Holsten bruger offentlig transport igen

25.07.2020 08:04

Flere mennesker i delstaten gør brug af offentlig transport igen. Ifølge en talsmand for lokaltransportforbundet Nah.SH, Dennis Fiedel, er der i den regionale offentlige togtransport omkring 50 procent så mange gæster som før coronakrisen.

Under lockdown var passagerantallet i togene gået ned på 10 procent.

Også i linjebusserne i Lübeck, Kiel og Hamborg omegn er der flere passagerer igen, fortæller virksomheden.

Undervisningsminister ikke bekymret for bølge af lærersygemeldinger

25.07.2020 07:57

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) forventer ikke nogen bølge af lærersygemeldinger, når skolen starter igen den 10. august efter sommerferien.

– Jeg stoler på lærernes loyalitet og går ud fra, at de vil gøre deres pligt, siger Karin Prien til nyhedsbureauet dpa.

Fagforeningen GEW havde kritiseret, at kun 32 ud af 780 lærere, der har fremvist en lægeerklæring om, at de tilhører corona-risikogrupper, bliver fritaget for den fysiske undervisning.

De fleste lægeerklæringer er ifølge GEW ikke blev accepteret som tilstrækkelig grund af ministeriets medicinere.

12 nye smittede i Slesvig-Holsten

25.07.2020 07:38

Der er siden i går registreret 12 nye smittede i Slesvig-Holsten. Som vi skrev i går, er tre af dem fra Flensborg.

Det bringer delstaten op på 3311 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Syv personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme tal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Corona i endnu en grillbar i Kiel

24.07.2020 20:46

Der er registreret en person, der er smittet med corona, i endnu en grillbar i Kiel. Den smittede er en person, der har kontakt til en medarbejder fra grillbaren ved hovedbanegården i Kiel, hvor der har været seks smittede.

Grillbaren behøver dog ikke lukke, da den smittede ikke har haft kontakt til kunder. Alligevel er omkring 100 kunder, der har registreret deres kontaktdata, blevet informeret af sundhedstjenesten for en sikkerheds skyld.

Det skriver NDR.

Op til 25 minutters kø ved grænsen

24.07.2020 20:42

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter, at der her til aften stadig er kø ved flere grænseovergange til Danmark.

Minister kræver ærlighed i forhold til gæste- og kundelister

24.07.2020 17:39

Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg (FDP) formaner restaurantgæster om at være ærlige, når de afleverer kontaktdata i forbindelse med corona.

Jo nemmere det er at finde de pågældende personer i fald af et coronaudbrud, des hurtigere er det at bryde infektionskæder, siger Heiner Garg.

Efter at seks medarbejdere i en grillbar i Kiel blev smittet med corona, har det været et problem, at ikke alle kunder har registreret deres rigtige navne på listen. Sundhedstjenesten kunne kontakte 400 registrerede kunder, men omkring fem procent havde noteret fantasi-navne som »Mickey Mouse« og skrevet forkerte telefonnumre på.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Antallet af coronatests i Slesvig-Holsten stiger voldsomt

24.07.2020 17:31

Laboratorierne i Slesvig-Holsten ser på flere og flere coronatests. Ifølge sundhedsministeriet er antallet i løbet af en måned steget fra 15.000 til 23.000 tests om ugen.

En af årsagerne er ifølge ministeriet, at der i virksomheder, der producerer og eksporterer fødevarer, bliver testet mere.

Det skriver NDR.

Sundhedsminister anbefaler to coronatests efter rejse til risikoområde

24.07.2020 17:17

Alle, der kommer hjem til Tyskland efter at have været i et risikoområde, skal gratis kunne blive testet for coronavirus. Det har sundhedsministrene besluttet fredag.

– Alle, der rejser ind fra et risikoområde, skal vide, at de enten skal i karantæne eller fremvise en aktuel negativ coronatest, sagde Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg (FDP) fredag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Heiner Garg anbefaler rejsende dog at blive testet igen efter nogle dage, selvom den første test har været negativ.

– Indtil man får resultatet fra test nummer to, er det vigtigt, er man frivilligt bliver i karantæne, siger han.

Får man symptomer i løbet af denne tid, er man i forvejen forpligtet til at kontakte sundhedstjenesten.

Der bliver indrettet testcentre i lufthavne og ved havnene.

Nordfrisland retter antallet af coronarelaterede dødsfald

24.07.2020 15:10 – opdateret 20:49

Nordfrisland Amt har rettet antallet af coronarelaterede dødsfald, efter at en obduktion har vist, at en kvinde, der havde været smittet med corona og døde, ikke er død på grund af corona. Hun blev rask igen, inden hun døde af en anden årsag, og tælles derfor nu med i kategorien med personer, der har overstået en coronainfektion.

I alt har der været 93 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

91 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. En person har mistet livet.

Der er fortsat en smittet i Nordfrisland Amt. Denne person er på nuværende tidspunkt indlagt.

24 personer befinder sig i karantæne. Det er 21 færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Op til en halv times kø ved grænsen

24.07.2020 14:37

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter, at der er kø ved flere grænseovergange til Danmark.

Nordfrisland genåbner corona-hotline i weekenden

24.07.2020 14:27

Antallet af opkald til Nordfrisland Amts corona-hotline er stigende. Det er blandt andet henvendelser angående hvordan man skal forholde sig, når man kommer hjem fra en ferie og spørgsmål til corona-appen.

Derfor har amtet valgt igen at åbne for corona-hotlinen i weekenden. Det var der i en periode lukket for på grund af for få henvendelser.

Man kan ringe til Nordfrislands corona-hotline på: 0800 200 66 22

Telefonen vil være bemandet på følgende tidspunkter:

Mandag til torsdag: 8 til 16

Fredag: 8 til 12

Lørdag og søndag: 10 til 12

Uforandrede tal i Slesvig-Flensborg Amt

24.07.2020 14:04

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 32 personer i karantæne. Det er to flere end i går.

Fortsat fem smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

24.07.2020 13:19

Der er i dag ikke registreret nogen nye smittetilfælde i Rendsborg-Egernførde Amt. Der er aktuelt fem smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 262 smittede i amtet. 243 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Yderligere tre smittede i Flensborg

24.07.2020 11:58 – opdateret 13:23

Efter der i går aftes blev registreret det første nye smittetilfælde i Flensborg i næsten en måned, er der i dag blevet registreret yderligere tre smittede.

Dermed er der nu fire aktuelt smittede i byen.

Ifølge SHZ er flere af de nye smittede i familie med hinanden.

Siden epidemiens udbrud har der været 52 smittede i byen, hvoraf 45 er meldt raske igen. Tre personer har mistet livet.

I alt 18 personer befinder sig på nuværende tidspunkt i karantæne.

Otte personer meldt smittet efter ophold på Sild

24.07.2020 11:51

Otte personer fra Nordrhein-Westfalen er testet positive for coronavirus efter et ophold på ferieøen Sild. Nordfrislands sundhedsmyndigheder har nu sendt tre kontaktpersoner fra Nordfrisland i karantæne.

Mellem den 10. og den 16. juli opholdt syv personer fra to familier fra Nordrhein-Westfalen sig på Sild for at renovere den ene af familiernes feriebolig (Zweitwohnsitz).

To af personerne rejse tidligere hjem end de andre. Efter hjemrejsen begynde de at udvise symptomer på corona. Efterfølgende tests viste så, at de begge var blevet smittet.

Sundhedsmyndighederne i Nordfrisland blev underettet om dette den 16. juli.

Resten af de to familier blev også testet efter de var rejst hjem og det viste sig alle syv at være smittede.

Ud fra tidspunktet, hvor personerne begynde at vise symptomer, går myndighederne ud fra, at nogle af personerne var smittede inden de tog til Sild og derefter har smittet resten af familiemedlemmerne. De går ikke ud fra at smittekæden er startet på Sild.

Senere viste det sig, at de også havde haft kontakt til endnu et ægtepar fra Nordrhein-Westfalen, der også var på ferie på Sild. Efter en test stod det klart, at den ene også var blevet smittet, hvorefter parret omgående rejste hjem.

De smittede har haft kontakt til tre personer bosat i Nordfrisland Amt, der alle er blevet sendt i karantæne. Yderligere otte personer, som har været i kontakt – omend ikke tæt kontakt – med de smittede er blevet bedt om at reducere sociale kontakter og holde øje med mulige symptomer.

Politiet advarer turister på vej til Danmark mod at stole på navigationen

24.07.2020 10:46

Tysk politi advarer turister mod at stole på deres navigationsudstyr, hvis de skal på ferie i Danmark fra den kommende weekend. De rejsende skal holde sig til hovedfærdselsårerne som motorvej A7 samt landevejene B200 mod Kruså og B5 mod Sæd.

Sidste weekend kom mange turister bogstavelig talt på afveje, fordi de stolede på navigationen. Navigationssystemerne registrerede de lange bilkøer ved grænsen og fandt derfor alternative ruter til Danmark for at undgå dem. Derfor endte flere med at køre til de små, lukkede grænseovergange og måtte vende om og køre tilbage.

Det skabte massive køer og trafikale problemer i Harreslev og Hanved.

Syv nye smittede i Slesvig-Holsten

24.07.2020 07:49

Der er siden i går registreret syv nye smittede i Slesvig-Holsten. Deriblandt en i Flensborg og en i Rendsborg-Egernførde Amt.

Det bringer delstaten op på 3299 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Syv personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er to mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

En ny smittet i Flensborg

23.07.2020 21:37

Der er blevet en ny smittet i Flensborg kommune, der oplyser overborgmester Simone Lange på Facebook.

Det seneste nye smittetilfælde blev registreret den 25. juni og siden den 6. juli har Flensborg været uden coronasmittede.

Dermed er Flensborg nu oppe på 45 smittede personer siden epidemiens udbrud. 45 af dem er meldt raske igen, mens tre har mistet livet og en er aktuelt syg.

Derudover befinder 17 personer sig i karantæne.

Rendsborg-Egernførde Amt oppe på fem smittede

23.07.2020 17:36

Der er i dag blevet registreret endnu et smittetilfælde i Rendsborg-Egernførde Amt. Der er dermed aktuelt fem smittede i amtet.

Amtet oplyser i en pressemeddelelse, at personen er blevet smittet på en rejse.

Siden epidemiens udbrud har der været 262 smittede i amtet. 243 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Indtil videre ikke flere smittede i grillbar i Kiel

23.07.2020 14:04

Antallet af smittede i en grillbar i Kiel er ikke steget yderligere. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Efter at seks medarbejdere i grillbaren, der ligger ved hovedbanegården i Kiel, testede positive for corona, er også de resterende 15 medarbejdere blevet testet. Indtil videre er der ikke fundet flere smittede. Der ventes dog stadig på svar fra nogle tests.

Sundhedstjenesten har desuden kontaktet 400 registrerede kunder. De har fået besked på at kontakte deres egen læge, hvis de får symptomer.

Mindre arbejde for delstatens industri

23.07.2020 13:04

Industrien i Slesvig-Holsten har de første måneder i coronakrisen arbejdet fem procent færre timer end i de samme måneder i 2019. Det er især bil-leverandører (minus 25 procent), elektroteknikere (minus 20 procent) og trykkeriindustrien (minus 20 procent), der i månederne marts til maj var ramt af færre arbejdstimer.

Det meddeler Statistikamt Nord ifølge nyhedsbureauet dpa.

Fortsat en smittet i Nordfrisland

23.07.2020 12:42

Der er fortsat en smittet i Nordfrisland Amt. Denne person er på nuværende tidspunkt indlagt.

I alt har der været 93 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

90 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

45 personer befinder sig i karantæne. Det er to færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Region Sønderjylland-Schleswig: Daglig kø ved grænsen skal stoppes

23.07.2020 11:44

Region Sønderjylland-Schleswig har sendt et brev til danske justitsminister Nick Hækkerup for at gøre ham opmærksom på de lange ventetider, som grænselandets beboere, arbejdspendlere samt erhvervsrejsende, som krydser grænsen dagligt, oplever. De til tider lange trafikkøer er en stor belastning for mange i grænselandet, skriver regionskontoret i en pressemeddelelse.

Preben Jensen, formand for Region Sønderjylland-Schleswig mener, at den danske stat er ansvarlig for en fornuftig trafikafvikling – også under pandemien.

– De fornødne ressourcer for at åbne alle grænseovergange og nok personale skal findes, siger han.

Region Sønderjylland-Schleswig støtter dermed opfordringen fra Sydslesvigsk Vælgerforening og Slesvigsk Parti.

»Efter de stor rejserestriktioner i grænselandet er det på tide at få lidt normalitet tilbage – den trafikale situation skaber derimod nye begrænsninger som skal stoppes«, skriver Region Sønderjylland-Schleswig i pressemeddelelsen.

Fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt

23.07.2020 11:25

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 30 personer i karantæne. Det er en mindre end i går.

Uforandrede tal i Flensborg

23.07.2020 10:59

Der er fortsat ingen smittede i Flensborg. Det skriver Flensburger Tageblatt. Det seneste smittetilfælde i Flensborg blev registreret den 25. juni.

Siden epidemiens udbrud har der været 48 smittede i Flensborg. 45 af dem er raske igen, og tre har mistet livet.

17 personer er i karantæne. Det er fem flere end i går.

14 nye smittede i Slesvig-Holsten

23.07.2020 07:35

Der er siden i går registreret 14 nye smittede i Slesvig-Holsten. Tre af dem bor i Kiel.

Det bringer delstaten op på 3292 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3100 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Fem personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Uforandrede tal i Flensborg

22.07.2020 14:17

Der er fortsat ingen smittede i Flensborg. Det skriver Flensburger Tageblatt. Det seneste smittetilfælde i Flensborg blev registreret den 25. juni.

Siden epidemiens udbrud har der været 48 smittede i Flensborg. 45 af dem er raske igen, og tre har mistet livet.

12 personer er i karantæne. Det er to flere end i går.

Fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt

22.07.2020 13:30

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 31 personer i karantæne. Det er syv flere end i går.

FDP-minister: Kærlighed kender ingen grænser

22.07.2020 13:22

Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg (FDP) vil lørdag demonstrere for kærlighed uden corona-grænser ved grænseovergangen ved Ellund. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Sammen med forbundsdagsmedlemmet Gyde Jensen og medlem i Europaparlamentet Moritz Körner (begge FDP) vil han opfordre den tyske indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) til også at tillade indrejse for kærester, der kommer fra ikke-EU-lande og ikke er gift med deres partner.

Det er Danmark, der er forbillede for ideen. Kærester fra hele verden må rejse til Danmark, hvis de kan fremvise en negativ coronatest. I Tyskland er det til gengæld kun gifte par eller registrerede partnerskaber, der må rejse ind.

Heiner Garg har selv ikke kunnet se sin partner, der bor i New York, i fem månender.

– Det er det længste stykke tid, vi ikke har set hinanden i de otte år, vi har været sammen, siger han til Kieler Nachrichten.

FDP-politikerne støtter internetaktionen »»#Love is not tourism – Liebe ohne Grenzen« (kærlighed er ikke turisme – kærlighed uden grænser).

Indenrigsministeriet argument om, at det er svært at bevise, at folk virkelig er kærester, kalder Heiner Garg for søgt.

– Jeg kan gerne sende Horst Seehofer flere hundrede boardings pass og et USB-stick med vores 2000 billeder som par for at bevise det. Men med en tro- og love-erklæring, som andre lande som for eksempel Danmark gør det, er det mere end muligt, siger han.

Fortsat en smittet i Nordfrisland

22.07.2020 11:46

Der er fortsat en smittet i Nordfrisland Amt. Denne person er på nuværende tidspunkt indlagt.

I alt har der været 93 smittede i Nordfrisland Amt siden epidemiens udbrud.

90 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen. To personer har mistet livet.

47 personer befinder sig i karantæne. Det er fire flere end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Turisthjemmeside samler alle coronaregler ét sted

22.07.2020 11:27

Hvem kræver masker, hvor mange må man være i et lokale, og hvor er der egentlig smitte?

Hjemmesiden tourismus-wegweiser samler alle delstaternes til tider komplekse regler og gør det nemmere at overskue de forskellige coronaregler.

Den er specielt udviklet til rejsendes behov og for at give turistindustrien mulighed for at reagere på virkningerne af coronapandemien.   

Rejsende skal hurtigt kunne se den aktuelle status for coronaforskrifterne i alle delstater, og ændringer i de respektive begrænsninger i ferieområderne opdateres regelmæssigt.

Hjemmesiden http://www.tourismus-wegweiser.de rummer infografikker og alle nye oplysninger, og den er designet, så den også kan inkluderes i turistagenturers hjemmesider og andre apps. Det er det føderale kompetencecenter for turisme, der opdaterer siden.

Corona i grillbar i Kiel: Sundhedstjeneste kontakter 400 kunder

22.07.2020 11:05

Efter at seks medarbejdere i en grillbar i Kiel er testet positive for corona, kontakter sundhedstjenesten 400 registrerede kunder.

Det skriver NDR.

Alle medarbejdere er i karantæne, og grillbaren er blevet lukket.

Der er tale om en grillbar, der ligger ved hovedbanegården i Kiel.

Konsekvenser for lærere og elever, der rejser til risikoområder

22.07.2020 09:10

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) har udtalt sig om mulige konsekvenser for lærere og elever, der rejser til corona-risikoområder.

Det skriver NDR.

Det betragtes ifølge Karin Prien som ubegrundet fravær, når lærere skal i 14 dages karantæne efter en rejse og derved er fraværende ved skolestart. Det kan desuden føre til advarsler eller tilbageholdelse af løn.

Elever, der forsætligt eller skødesløst begiver sig i en situation, der gør, at de ikke kan komme i skole, overtræder muligvis loven og risikerer at måtte betale en bøde.

Status quo i Rendsborg-Egernførde Amt

22.07.2020 08:15

Der er siden i går ikke registreret nye smittetilfælde i Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er fortsat aktuelt fire smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 261 smittede i amtet. 243 personer af dem har overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Syv nye smittede i Slesvig-Holsten

22.07.2020 07:37

Der er siden i går registreret syv nye smittede i Slesvig-Holsten. Ingen af dem bor i Sydslesvig.

Det bringer delstaten op på 3278 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Fire personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er en mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Flere medarbejdere smittet i grillbar i Kiel

21.07.2020 19:45

Flere medarbejdere i en grillbar i Kiel er testet positive for corona. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Alle medarbejdere er i karantæne, og grillbaren er blevet lukket.

Sundhedstjenesten er i gang med at finde personer, der har været i kontakt med de smittede, og kontrollerer kundelisterne.

Ifølge en talsperson fra byen Kiel bor to af de smittede i Kiel og to i Plön. De andre medarbejdere er fra Hamborg og Pinneberg.

»Kieler Nachrichten« skrev tirsdag, at der er i alt seks smittede medarbejdere.

Der er tale om en grillbar, der ligger ved hovedbanegården i Kiel.

Undervisningsminister ønsker så meget fysisk undervisning som muligt

21.07.2020 18:01

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) vil have så meget fysisk undervisning som muligt, når skolen den 10. august starter igen efter sommerferien. Det skriver NDR.

Karin Prien har mandag diskuteret det nye skoleår og udfordringer i forbindelse med corona med eksperter i to en halv timer.

Elever har ifølge ministeren brug for så meget regelmæssighed, normalitet og fysisk tilstedeværelse som muligt. Skoler skal ifølge hende derfor kun lukkes eller delvis lukkes, når der er tale om lokale coronaudbrud.

Det går lidt fremad for turismen

21.07.2020 17:09

På trods af indkvarteringsforbuddet (Beherbergungsverbot), der gjaldt til den 17. maj, er turismen i Slesvig-Holsten i maj nået op på næsten 50 procent i forhold til maj 2019. Det skriver SHZ.

Statistikamt Nord meddelte tirsdag, at der i maj var booket over 1,5 millioner overnatninger på steder med over ti senge (inklusive camping). Det er 54,2 procent mindre end i maj 2019.

Ifølge Tourismusagentur Schleswig-Holstein giver disse tal håb.

Flensborg er eneste coronafri kommune i Slesvig-Holsten

21.07.2020 14:14

Der er fortsat ingen smittede i Flensborg. Det seneste smittetilfælde blev registreret den 25. juni.

Ifølge SH:Zs opgørelse er det på nuværende tidspunkt kun Flensborg Kommune, der fortsat er coronafri i hele Slesvig-Holsten

Ti personer befinder sig dog i karantæne, det er fem flere end i går.

Slesvig-Flensborg Amt har fortsat en enkelt smittet

21.07.2020 13:20

Der er fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 24 personer i karantæne. 

Fortsat en smittet i Nordfrisland

21.07.2020 13:02

Der er fortsat en smittet i Nordfrisland Amt. Denne person er på nuværende tidspunkt indlagt.

90 personer i amtet har været smittet og har overstået infektionen.

To personer har mistet livet. Den ene persons dødsårsag undersøges stadig, det muligvis ikke drejer sig om et coronarelateret dødsfald alligevel.

43 personer befinder sig i karantæne.

Antal aktuelt smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Antal raskmeldinger. Grafik: Nordfrisland Amt
Antal personer i karantæne. Grafik: Nordfrisland Amt

En ny smittet i Rendsborg-Egernførde Amt

21.07.2020 09:34

Der er siden i går blevet registreret endnu et smittetilfælde i i Rendsborg-Egernførde Amt. Der er dermed fire smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 243 personer i amtet været smittet og overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Ti nye smittede i Slesvig-Holsten

21.07.2020 07:58

Der er siden i går registreret ti nye smittede i Slesvig-Holsten. Deriblandt en i Slesvig-Flensborg Amt og to i Rendsborg-Egernførde Amt.

Det bringer delstaten op på 3271 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

Der er ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. Antallet af dødsfald i delstaten ligger dermed fortsat på 155.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt. Det er samme antal som i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Rettelse: Dødsfald i Nordfrisland Amt ikke nødvendigvis coronarelateret

20.07.2020 17:27

Nordfrisland Amt har netop sendt rettede coronatal.

Som vi skrev tidligere i dag, er der aktuelt en smittet i Nordfrisland Amt. Den smittede er indlagt.

Til gengæld har der siden epidemiens udbrud kun været 93 smittede i Nordfrisland Amt og ikke 94, som vi skrev tidligere i dag.

90 (og ikke 91) af dem er raske igen, mens to har mistet livet.

At der tidligere blev sendt forkerte tal ud, hænger ifølge Nordfrisland Amt sammen med, at der sidste uge var en person i amtet, der testede positivt for corona. Efterfølgende testede personen negativt og blev derfor regnet med i antallet af personer, der er raskmeldte igen.

Personen døde dog i weekenden. Ifølge amtet er det tilsyneladende ikke på grund af corona, men hun bliver i første omgang alligevel talt med i de coronarelaterede dødsfald og fratrukket fra antallet af raskmeldte. Man er stadig i gang med at fastslå dødsårsagen.

Desuden er der nu 43 personer, og ikke længere kun 39, der er i karantæne i amtet.

Rettelse: En smittet i Slesvig-Flensborg Amt

20.07.2020 16:14

Tidligere i dag skrev vi, at der er ikke er nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Men nu har amtet netop meddelt, at der er en ny smittet.

Det er aktuelt den eneste smittede.

Siden epidemiens udbrud har 161 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 23 personer i karantæne. 

En smittet i Nordfrisland Amt

20.07.2020 15:10

Som vi skrev tidligere i dag, er der sket et nyt coronarelateret dødsfald i Nordfrisland Amt. Siden epidemiens udbrud har der været to dødsfald i amtet.

Der er aktuelt en smittet i Nordfrisland Amt. Den smittede er indlagt.

Siden epidemiens udbrud har der været 94 smittede i Nordfrisland Amt.

91 af dem er raske igen, mens to har mistet livet.

39 personer befinder sig aktuelt i karantæne i amtet.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Uforandrede tal i Slesvig-Flensborg Amt

20.07.2020 13:48

Der er der fortsat ingen smittede i Slesvig-Flensborg Amt. 

Siden epidemiens udbrud har 160 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 18 personer i karantæne. 

Fortsat ingen smittede i Flensborg 

20.07.2020 13:02

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg Kommune. Det viser oversigten på kommunens hjemmeside.

Dermed er der fortsat ingen, der aktuelt er smittet med corona i Flensborg.

Der har siden epidemiens udbrud været 48 smittede i kommunen. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

Fem personer befinder sig i karantæne.

To nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

20.07.2020 09:23

Der er i løbet af weekenden blevet registreret to nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Der er dermed tre smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 243 personer i amtet været smittet og overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Nyt coronarelateret dødsfald i Nordfrisland Amt

20.07.2020 07:34

Der er siden i går registreret et nyt coronarelateret dødsfald i Nordfrisland Amt. Det bringer Slesvig-Holsten op på 155 dødsfald siden epidemiens udbrud.

Der er siden i går registreret otte nye smittede i Slesvig-Holsten.

Det bringer delstaten op på 3261 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

På nuværende tidspunkt er tre personer indlagt. Det er tre færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Grænsekøer skabte trafikpropper i lokalsamfundet

19.07.2020 16:33

De lange bilkøer hobede sig lørdag og søndag op ved grænseovergangene til Danmark. Lørdag måtte bilisterne vente omkring en time på motorvejen ved Frøslev og helt op mod 90 minutter i Kruså.

Det var ikke kun de mange turister, der skulle overtage sommerhuset lørdag i Danmark, eller andre med ærinde nord for grænsen, som stødte på problemet. Det gjorde lokalsamfundet også:

– I Wassersleben har vi nærmest været spærret inde, da mange prøver at afkorte køen på omfartsvejen. Håber at Harreslev og Flensborg Kommuner vil sende en klage nordpå. Jeg går stærkt ud fra, at køen gik helt ned til frakørslen ved Duburg, skriver Per Dammann i kommentarerne til det relaterede videoklik, som Flensborg Avis lagde ud på Facebook lørdag eftermiddag.

Den lange tråd af kommentar viser, at det ikke kun var beboerne i Wassersleben, som oplevede problemet:
»Vi kunne ikke engang komme til Harreslev fra Sporskifte. En reaktion fra Slesvig-Holsten savnes.

Grænsekontrollen var et stort cirkus, og nu er den også en stor hindring for beboerne i Flensburg, Harreslev og Hanved«, skriver Nazar El-Zukhairi.

Syd- og Sønderjyllands-politi meddelte, at de har gjort deres bedste ved at holde alle spor over grænsen åbne.

Stort fald i antallet af nye lokale virksomheder i Tønder

19.07.2020 15:56

100 nye virksomheder. Det er det antal, der er kommet til i Tønder Kommune i årets første seks måneder. Det lyder lovende i en krisetid, der ofte holder iværksættere fra at starte op. I tallene kan man dog i den grad få øje på krisen. Det skriver JydskeVestkysten.

I de første seks måneder sidste år valgte 160 virksomheder nemlig at starte op lokalt, og i år byder derfor på et markant fald på 38 procent.

Det er det næststørste fald af alle landets 98 kommuner kun overgået af Morsø Kommune, viser nye tal fra regnskabs-virksomheden Dinero.

– Man kan sagtens sige, at det er et ganske markant fald. Vi ser dog fald næsten i hele landet, og det er naturligt, når der er krise, siger Henrik Bruun Alexandersen, der er kommunikationsansvarlig hos Dinero.

Henrik Bruun Alexandersen har et bud på, hvorfor tallene er særligt slemme i Tønder.

– De sydlige virksomheder har mange kunder fra Tyskland, og her er det ikke så mærkeligt, at mange måske tøver lidt, fortæller han.

Korte ventetider ved grænsen

19.07.2020 15:51

Der er søndag efter en smule ventetid ved nogle af grænseovergangene ti Danmark, mens der ved andre ikke er nogen kø. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

To nye smittede i Slesvig-Holsten – En i Rendsborg-Egernførde

19.07.2020 08:16

Der er siden i går registreret to nye smittede i Slesvig-Holsten. En af dem er i Rendsborg-Egernførde Amt.

Det bringer delstaten op på 3253 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Der er ikke registreret nye dødsfald siden i går, så det samlede antal af coronarelaterede dødsfald er stadig 154.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

På nuværende tidspunkt er fem personer indlagt. Det er to flere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Op til 90 minutters kø ved grænsen

18.07.2020 17:50

Det er lørdag kommet til lange bilkøer ved grænseovergangene til Danmark. I Kruså kan bilisterne vente op mod 90 minutter.

Ingen smittede i Slesvig-Flensborg Amt

18.07.2020 14:28

Dermed er der aktuelt ingen smittede i Slesvig-Flensborg Amt. 

Siden epidemiens udbrud har 160 personer i amtet været smittet med coronavirus. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 25 personer i karantæne. Det er fire mere end i går.

En times kø ved grænsen

18.07.2020 12:12

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter at der lige nu er op til en times kø ved grænserne til Danmark.

Status quo i Rendsborg-Egernførde Amt

18.07.2020 09:33

Der er ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Aktuelt er der en person i amtet, der er smittet med corona.

Siden epidemiens udbrud har 243 personer i amtet været smittet og overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

13 nye smittede i Slesvig-Holsten – to i Nordfrisland

18.07.2020 08:16

Der er siden i går registreret 13 nye smittede i Slesvig-Holsten. To af dem er i Nordfrisland Amt.

Det bringer delstaten op på 3251 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Der er ikke registreret nye dødsfald siden i går, så det samlede antal af coronarelaterede dødsfald er stadig 154.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

På nuværende tidspunkt er tre personer indlagt. Det er en mere end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Politiet advarer om kø: Stort pres ved grænsen lørdag

17.07.2020 22:10

Lørdag er store skiftedag for lejere af danske sommerhuse, og rigtig mange af lejerne er tyske turister. Det skriver jv.dk.

Derfor forventer Syd- og Sønderjyllands Politi også, at der vil være et stort pres ved de danske grænseovergange lørdag.

– Lørdag venter vi igen stor trafik ved grænsen på grund af sommerferierejsende. Vær derfor opmærksom på, at der kan opstå ventetid i forbindelse med indrejse, og at der kan være tæt trafik ved sommerhusområderne, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter på både dansk og tysk.

Rådet fra politiet er, at man kører hjemmefra i god tid og vælger at rejse på ydertidspunkter som eksempelvis tidlig morgen eller sen aften. Samtidig opfordrer politiet også til, at man følger med i trafikmeldingerne i løbet af lørdagen.

Tæt trafik ved grænseovergangene

17.07.2020 16:30

Syd- og Sønderjyllands Politi melder på Twitter om tæt trafik ved grænseovergangene. De opfordrer til at bruge overgangene i Sæd eller Frøslev.

Status quo i Flensborg 

17.07.2020 14:32

Der er ikke registreret nye smittede i Flensborg Kommune. Det viser oversigten på kommunens hjemmeside.

Dermed er der fortsat ingen, der aktuelt er smittet med corona i Flensborg.

Der har siden epidemiens udbrud været 48 smittede i kommunen. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

Fire personer befinder sig i karantæne. Det er en mindre end i går.

Delstatens byer mangler 157 millioner euro i indkomstskat

17.07.2020 14:00

»Städteverband Schleswig-Holsten« har krævet kompensation for de 157 millioner euro i indkomstskat, der udebliver i delstaten på grund af coronakrisen.

Direktør Marc Ziertmann forventer dog ikke, at forbunds- og delstaten vil erstatte hele beløbet, som det er sket i forbindelse med den udeblevne erhvervsskat.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Delstatens byer skønnes at indtjene 330 millioner mindre i erhvervsskat i år. Kommuner, der ikke får meget erhvervsskat, er således ekstra hårdt ramt på grund af det ekstra minus i forbindelse med indkomstskatten.

Sankt Peter-Ording vil tælle smartphones for at få styr på hotspots

17.07.2020 13:07

Ifølge nyhedsbureauet dpa starter byen Sankt Peter-Ording et nyt projekt for at undgå for mange mennesker på hotspots. Det skal ske gennem anonymiseret Wifi-tracking.

Små minicomputere vil på forskellige steder i byen tælle antallet af smartsphones uden at samle personlig data. Resultaterne vil kunne ses i Sankt Peter-Ording-appen og dermed vise, hvilke områder der skal undgås.

Projektet skal starte i begyndelsen af august. Sidst i juli skal det testes.

Flensborgs romregatta er aflyst

17.07.2020 12:57

Flensborgs populære havnefest, romregattaen (Rum-Regatta), der skulle have fundet sted i september, er aflyst i år på grund af restriktionerne i forbindelse med corona. Det meddeler arrangørerne på Museumshavnens hjemmeside.

Romregattaen var tidligere allerede blevet flyttet fra maj til september.

Til gengæld skal det traditionelle æblesejlads (Apfelfahrt) finde sted i år. Det kommer til at ske den 9.-11. oktober i Lyksborg og Flensborg.

En ny smittet i Nordfrisland Amt

17.07.2020 11:56

Der er registreret en ny smittet i Nordfrisland Amt. Personen er den eneste smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har der været 92 smittede i Nordfrisland Amt.

90 af dem er raske igen, mens en har mistet livet.

38 personer befinder sig aktuelt i karantæne i amtet. Det er fem færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Fortsat en smittet i Rendsborg-Egernførde Amt

17.07.2020 09:33

Der er ikke registreret nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt.

Aktuelt er der en person i amtet, der er smittet med corona.

Siden epidemiens udbrud har 243 personer i amtet været smittet og overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Alligevel ingen smittet i Slesvig-Flensborg Amt

17.07.2020 08:22

Slesvig-Flensborg Amt meddeler, at der er sket en fejl på laboratoriet i forbindelse med en coronatest.

Den person, der blev registreret smittet med corona for et par dage siden, er faktisk ikke smittet.

Vedkommende samt de, der har været i kontakt med personen, er således ikke i karantæne mere.

Dermed er der aktuelt ingen smittede i amtet.

Siden epidemiens udbrud har 160 personer – og altså ikke 161 – i amtet været smittet med corona. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 21 personer i karantæne. Det er seks færre end i går.

Fire nye smittede i Slesvig-Holsten – en mindre i SL-FL Amt

17.07.2020 07:36

Der er siden i går registreret fire nye smittede i Slesvig-Holsten. Desuden er smittetallet for Slesvig-Flensborg Amt blevet nedjusteret med en.

Det bringer delstaten op på 3238 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Der er ikke registreret nye dødsfald siden i går, så det samlede antal af coronarelaterede dødsfald er stadig 154.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

På nuværende tidspunkt er to personer indlagt. Det er to færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen. 

Ingen karantæne efter Sverige-rejser

16.07.2020 17:15

Personer fra Slesvig-Holsten, der har været i Sverige, skal fremover ikke længere i 14-dages karantæne, efter de er kommet hjem.

Delstatsregeringen fastlagde i starten af juni, at personer, der har opholdt  sig i et land med mere end 50 smittede per 100.000 indbyggere, skal i karantæne 14 dage ved hjemkomst. Den værdi overskred Sverige på det tidspunkt.

Fremover vil delstaten holde nærmere øje med lokale udbrud og såkaldte corona-hotspots og derudfra beslutte om der vil komme nye karantæneregler for bestemte områder i stedet for hele lande.

Nordfrisland Amt coronafri igen

16.07.2020 14:48

Der er aktuelt ingen smittede i Nordfrisland Amt.

Den indlagte smittede, som vi skrev om i går, var en beboer fra et plejehjem i Garding, der mandag testede positivt for corona, efter at hun var kommet på hospitalet lørdag på grund af en anden sygdom. Det meddeler Nordfrisland Amt.

Kvinden er stadig indlagt, men en ny coronatest i går var negativ. Amtets sundhedstjeneste går ud fra, at hun allerede havde været smittet med corona i et stykke tid og i mellemtiden er blevet rask igen. Hun har på intet tidspunkt haft symptomer på corona.

Alle personer, der har haft kontakt til kvinden, har været i karantæne og er blevet testet for corona. Alle tests var negative. De skal dog være i karantæne i 14 dage alligevel og vil blive testet igen.

Siden epidemiens udbrud har der været 91 smittede i Nordfrisland Amt.

90 af dem er raske igen, mens en har mistet livet.

43 personer befinder sig aktuelt i karantæne i amtet. Det er to færre end i går.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrisland Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrisland Amt

Fortsat en smittet i Slesvig-Flensborg Amt

16.07.2020 13:35

Der er ikke registreret nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt.

Aktuelt er der en smittet i amtet.

Siden epidemiens udbrud er 161 personer i amtet bekræftet smittet med corona. 156 af dem er raske igen, mens fire har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er 27 personer i karantæne. Det er fem færre end i går.

Campingpladser gøres krisesikre

16.07.2020 13:17

I de nye campingpladsregler for Slesvig-Holsten, der træder i kraft den 31. juli, inddrages der erfaringer fra coronapandemien.

Fremover må campisterne godt stille mobile toiletter og brusere på deres standpladser.

Det skal sikre, at campingpladserne stadig kan benyttes, selvom fællesrum må lukkes midlertidigt. Det er sket i forbindelse med coronakrisen.

Status quo i Flensborg 

16.07.2020 10:41

Der er fortsat ingen i Flensborg Kommune, der aktuelt er registreret smittet med corona. Det skriver Flensburger Tageblatt.

Der har siden epidemiens udbrud været 48 smittede i kommunen. 45 af dem er raske igen, mens tre har mistet livet.

Fem personer befinder sig i karantæne. Det er fem færre end i går.

Nu kun en smittet i Rendsborg-Egernførde Amt

16.07.2020 08:50

Siden i går er en person i Rendsborg-Egernførde Amt, der var smittet med corona, blevet raskmeldt.

Dermed er der aktuelt kun en smittet tilbage i amtet.

Siden coronaepidemiens udbrud har 243 personer i amtet været smittet og overstået infektionen igen.

Der har desuden været 14 coronarelaterede dødsfald i amtet.

Seks nye smittede i Slesvig-Holsten

16.07.2020 07:38

Der er siden i går registreret seks nye smittede i Slesvig-Holsten. Tre af dem er fra Kiel.

Det bringer delstaten op på 3235 smittede siden epidemiens udbrud, viser opgørelsen på delstatens hjemmeside.

Der er ikke registreret nye dødsfald siden i går, så det samlede antal af coronarelaterede dødsfald er stadig 154.

Det vurderes, at op mod 3000 personer i Slesvig-Holsten har overstået en coronainfektion.

På nuværende tidspunkt er fire personer indlagt. Det er samme tal som i går.

Læs den tidligere udgave af vores Sydslesvig live-blog her.

kommentar
deling del

Skriv et svar