Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

redaktionen

LIVE: Danske forskere er klar med mere sikker antistoftest

Her får du overblikket over coronakrisens udvikling i Danmark. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.
Her får du overblikket over coronakrisens udvikling i Danmark. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.

Overlæger efterlyser national plan mod ny coronabølge

09.06.2020 08:01

Overlæger efterspørger national plan i tilfælde af ny coronabølge i Danmark.

Det skriver Berlingske.

Hvis vi vil undgå, at en anden bølge rammer landet, kræver det ifølge en række overlæger på landets infektionsmedicinske afdelinger to ting.

At man tester på en repræsentativt udsnit af befolkningen. Og at samfundet har en klar plan for, hvad man vil gøre, hvis smitten igen når et kritisk niveau.

Problemet er bare, mener overlægerne, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har nogen af delene.

Danske forskere er klar med mere sikker antistoftest

09.06.2020 07:49

Efter to måneders forskningsarbejde er en danskproduceret Covid-19-antistoftest nu klar til brug.

Dermed bliver det med større sikkerhed muligt at fastslå, om de borgere, der testes med en blodprøve, har været smittet med coronavirus.

Ud over at give den enkelte vished vil testen kunne bidrage til overvågningen af smittespredningen i Danmark.

Bag testen står Rigshospitalet, Københavns Universitet og Novo Nordisk.

Hvornår de første vil blive tilbudt testen, er op til Statens Serum Institut og Danske Regioner.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

Flere af landets største fitnesskæder åbner igen torsdag

08.06.2020 21:44

Danmarks største fitnesskæde, Fitness World, og Nordens største fitnesskæde, Sats, åbner igen på torsdag.

Det oplyser de to kæder mandag aften.

Landets træningscentre har været lukket siden marts på grund af udbruddet af coronavirus.

Men torsdag slår Fitness World, der har 500.000 medlemmer i Danmark, igen dørene op for medlemmerne i kædens mere end 175 centre.

Forsamlingsforbud hæves til 100 om en måned og 200 om to måneder

08.06.2020 20:03

Folketingets partier er enige om, at forsamlingsforbuddet bliver 100 personer per 8. juli og 200 personer 8. august for visse arrangementer, oplyser Justitsministeriet.

Fra i dag, mandag, er forsamlingsforbuddet allerede hævet fra 10 til 50 personer.

Men planen bliver kun til noget, hvis alt går godt, lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

– For vi skal huske, at det hele stadig afhænger af, at vi hver især følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Holder afstand, vasker hænder ofte, passer på hinanden og så videre.

– Og hvis vi ser, at epidemien blusser op igen, er en opstramning af forsamlingsforbuddet noget af det første, vi vil se på.

– Jeg ser frem til drøftelserne med partierne om eventuelle yderligere lempelser inden for afgrænsede områder, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digitalt i 4 måneder til introduktionspris.

Gæsterne vender tilbage til genåbnet Tivoli

08.06.2020 16:42

Antallet af besøgende i Tivoli er stort set det samme som på en almindelig mandag.

Det siger Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, i forbindelse med parkens genåbning mandag eftermiddag.

– Foreløbig er det gået rigtig godt. Der er mange glade mennesker i alle aldre, både børnefamilier, forretningsfolk og pensionister. Det er, lige som det skal være, siger Lars Liebst.

Han uddyber, at parkens gæster har taget godt imod de tiltag, der er indført i forbindelse med genåbningen.

Blandt andet har forlystelsesparken lavet en app, hvor man kan booke ture i forlystelserne samt købe billet.

Det største fald i ledigheden under coronakrisen

08.06.2020 15:37

I sidste uge faldt ledigheden med 3.233 personer. Og dermed fortsætter udviklingen, hvor ledighedskøen nu i flere uger er blevet mindre. Det viser tal for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

– Danmark genåbner nu for alvor. Først kom butikscentrene, og så slog restauranterne dørene op for kunder. Det er steder med rigtig mange arbejdspladser, og det betyder, at nogle af de coronaledige kan blive genansat eller lettere kan finde nyt arbejde, siger Casper Schrøder, der er DR’s økonomikorrespondent.

Selv med de seneste ugers fald, er ledigheden samlet set steget med 42.924 personer siden den 9. marts.

dr.dk

Metroen i København kører atter i døgndrift

08.06.2020 15:12

Metroen i København vender tilbage til at køre i døgndrift fra dags dato. Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge direktør i Metroselskabet Rebekka Nymark er skiftet til døgndrift et skridt mod en mere normal hverdag.

– Vi opfordrer fortsat kunderne til at følge myndighedernes anbefalinger om god hygiejne, samt til at tænke over hvordan man står og sidder, så metroen er tryg for alle, siger Rebekka Nymark i pressemeddelelsen.

Under nedlukningen af samfundet har metroen kørt frem til midnat.

For to uger siden blev driften udvidet til klokken 01.00 i hverdage og 02.00 i weekender.

Metroselskabet oplyser i meddelelsen, at man er oppe på at transportere omkring halvdelen af de passagerer, som kørte med metroen før coronakrisen.

Mette Frederiksen vil lukke bryllupsfesterne ved midnat

08.06.2020 14:31

Statsminister Mette Frederiksen vil i sin plan for genåbning ikke tillade, at bryllupsfester med over 50 gæster på eksempelvis restauranter fortsætter efter midnat.

Sådan fremgår det af et svar til Folketingets partiledere, som Statsministeriet sendte søndag aften. Det skriver BT, der er i besiddelse af brevet.

Mette Frederiksen foreslog fredag, at private fester som bryllupper undtages for forsamlingsforbuddet på 50 personer, hvis festen bliver afholdt på eksempelvis en restaurant, der står for mad og lokaler.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har derfor spurgt Mette Frederiksen, om bryllupsfester må fortsætte efter kl. 24.

Til det svarer Statsministeriet:

– Private arrangementer på restauranter og andre serveringssteder kan ikke finde sted i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 5, idet det følger af den gældende forsamlingsbekendtgørelse, at serveringssteder skal holde lukket for offentligheden i dette tidsrum.

Det giver ifølge Venstre ingen mening.

– Mette Frederiksen og regeringen skulle se løsninger frem for begrænsninger. Danskerne har i tre måneder vist, at de tager hensyn til hinanden og følger retningslinjerne. Og selvfølgelig bør det være muligt, at et lykkeligt bryllupspar kan danse brudevals efter kl. 24 og fortsætte festen nogle timer, siger politisk ordfører Sophie Løhde og tilføjer:

– Det er simpelthen på tide, at regeringen viser mere tillid til danskerne og stopper med formynderiet.

Foto: Socialdemokratiet/Ritzau Scanpix

DI: Virksomheder bør følge anbefalinger omkring coronatest

08.06.2020 14:25

Arbejdsgivere bør først opfordre deres ansatte til at få taget en coronatest, hvis myndighederne anbefaler det.

Det mener landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Dansk Industri, efter at der søndag var en stor demonstration i København med flere tusinde deltagere.

Siden har Socialdemokratiet opfordret deltagerne ved demonstrationen til at få taget en coronatest. Men det er ikke nok til, at arbejdsgiverne bør begynde at opfordre sine medarbejdere til en test, mener Dansk Industri.

– Kun hvis det bliver en officiel anbefaling fra myndighederne, siger Sanne Stadil, der er vicedirektør i Dansk Industri.

– Vi henviser virksomhederne til at følge de anbefalinger, der lægges ud på de officielle kanaler som eksempelvis Udenrigsministeriets hjemmeside eller hjemmesiden coronasmitte.dk, hvor Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår.

Antallet af coronaindlagte stiger med fire personer

08.06.2020 14:10 – opdateret 14:27

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med fire til 79 det seneste døgn. Og yderligere fire smittet med coronavirus er døde. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det samlede antal dødsfald med coronavirus er nu oppe på 593 personer. Coronavirus er dog ikke nødvendigvis dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen.

Stigningen i antallet af indlagte kommer efter fire dage i træk med fald. 4. juni var der 97 indlagte, og de næste tre dage faldt tallet til 85, 81 og 75.

Der er mandag fortsat 16 med coronavirus indlagt på intensiv afdeling. Syv er så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret. Det er dog to færre end søndag.

Der er registreret 14 nye smittede med coronavirus. Samlet er 11.962 registreret smittet med virusset. Langt de fleste formodes dog at have overstået sygdommen.

Sundhedsmyndighederne har ikke et egentligt tal for raskmeldte, men bruger i stedet betegnelsen, at man har overstået infektionen.

Det har man, hvis man 14 dage efter en positiv test ikke er indlagt eller afgået ved døden.

Langt størstedelen af de bekræftede smittetilfælde – 10.792 – har overstået infektionen. Det er 37 flere end søndag.

Ledighedskø tager største fald siden coronakrisens start

08.06.2020 12:46

Ledighedskøen tog i sidste uge det største fald, siden coronakrisens start.

Den skrumpede med 3233 personer, viser tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering mandag.

Udviklingen kan ifølge Niklas Praefke, der er cheføkonom for Ledernes Hovedorganisation, skyldes, at mere af samfundet igen er blevet åbnet.

– Det hænger nok i høj grad sammen med genåbningen af økonomien, hvor flere butikker og restauranter begynder at åbne igen, siger han.

– De har brug for medarbejdere, som de måske har afskediget, da krisen ramte, og de blev tvunget til at lukke ned.

– Samtidig er der også nogle erhverv, der har klaret sig uskadt gennem krisen, og de har hele tiden brug for nye medarbejdere, lyder det.

Sidste uges fald betyder, at ledighedskøen er skrumpet med tæt på 6000 personer de seneste fem uger.

Søndag var i alt 174.657 personer tilmeldt som ledige på Jobnet, viser tallene.

S opfordrer demonstranter til at tage en coronatest

08.06.2020 12:37

Socialdemokratiet opfordrer deltagere ved stor demonstration i København søndag til at få taget en test for coronavirus.

Det er politisk ordfører Jesper Petersen (S), der kommer med meldingen.

Jesper Petersen lægger vægt på, at man selvfølgelig er i sin gode ret til at demonstrere, og at Folketinget har besluttet at undtage demonstrationer i forsamlingsforbuddet, der mandag er hævet fra 10 til 50 personer.

Men når man har stået meget tæt sammen og råbt, vil det være passende at blive testet for coronavirus, mener Jesper Petersen.

– Der er ikke noget krav eller nogen lov om, at man skal. Men det er den ansvarlighed, man kan tage på sig, at man kan bruge den testkapacitet, der nu er på plads, og lade sig teste.

– Det ville jeg synes var et passende ansvar at tage på sig selv, siger Jesper Petersen.

Over 15.000 mennesker var søndag samlet i København til en antiracistisk demonstration i kølvandet på, at den sorte mand George Floyd døde i forbindelse med en anholdelse for to uger siden.

Alle voksne danskere kan bestille en test for coronavirus på coronaprover.dk.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Danskerne ser igen ud til at have fået appetit på at rejse ud

08.06.2020 11:38

Danskerne ser så småt ud til igen at have fået appetit på at rejse til udlandet.

I hvert fald oplever TUI Danmark, en af de største rejsearrangører i Danmark, en stigning i antallet af solgte rejser.

Det sker, efter flere måneder hvor udbruddet af coronavirus har afholdt mange fra at rejse ud af Danmark.

– Men den seneste måneds tid og særligt den seneste uge har vi set en ret stor stigning i antallet af bestillinger.

– Bare den seneste uge har vi set en stigning på over 100 procent, siger Mikkel Hansen, kommunikationschef i TUI Danmark.

Han bemærker, at der stadig er et stykke op til det niveau, der var samme tid sidste år.

– Men vi nærmer os med hastige skridt, fortæller Mikkel Hansen.

De fleste af bestillingerne hos TUI Danmark er i øjeblikket med afrejse efter 1. september. Lige nu fraråder Udenrigsministeriets Rejsevejledninger alle ikke-nødvendige rejser frem til 31. august.

Foto: Jaime Reina/AFP/Ritzau Scanpix

EL’s retsordfører vil coronatestes efter demonstration

08.06.2020 11:36

Flere end 15.000 mennesker deltog søndag i en antiracistisk demonstration i København, og blandt dem var flere politikere.

En af dem var Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, og hun vil nu testes for coronavirus samt holde afstand de næste dage.

Det skriver hun på sin Facebook-side.

Politikeren har delt et opslag fra Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

Heri beskriver Pelle Dragsted, at han synes, at kritikken af demonstrationerne »har noget på sig«, og at man ved, at store forsamlinger kan være årsag til smitte med coronavirus.

Han opfordrer ligeledes til, at man tager sine forholdsregler, hvis man var til stede ved demonstrationen.

– Helt enig med Pelle. Jeg holder ekstra afstand de næste par dage og bliver testet, skriver Rosa Lund til opslaget.

Flere fagfolk har med bekymring set billederne af de mange tusind mennesker, der var tæt samlet til demonstration søndag.


Bødskov afviser at gå længere i skattelysag om coronastøtte

08.06.2020 11:30

Det har udløst markant kritik af regeringen, at listen over selskaber, der ikke kan at få corona-hjælp, fordi de anses for at være i skattely, er for lille.

Enhedslisten og SF mener slet ikke, at regeringen er gået langt nok.

Derfor har de kaldt skatteminister Morten Bødskov (S) i samråd mandag. Han fastholder dog, at regeringens skattely-definition følger EU’s. Og at man ikke kan gå længere.

– Vi kan lige så godt lægge svesken på disken med det sammen. Der er ikke så meget at gøre for en regering, siger Morten Bødskov.

– Vi får at vide “her til og ikke længere” af Justitsministeriet og mine egne kyndige folk i forhold til EU’s regler. I beder mig så om at gå længere og vil presse mig til det. Går jeg længere, så vil det få den konsekvens, at virksomheder vil kunne anlægge sag.

– Og jeg kan forestille mig, at hvis man ligefrem giver en instruks, der går imod, hvad embedsfolkene siger er grænsen, så skal man tænke sig alvorligt om, siger han.

Uenigheden går på, at regeringen – der refererer til EU’s regler – definerer det sådan, at det kun er firmaer, der er direkte ejet via selskaber i skattelylande som Panama, Caymanøerne eller Vanuatu.

Men mange selskaber er ejet gennem en kæde af selskaber, hvor kun det sidste er i skattely. Og de bliver altså ikke undtaget hjælpepakkerne.

Enhedslistens Rune Lund er blandt dem, der er oprørte over, hvad de mener er for lempelig en opfattelse af, hvad der er skattely. Det er vigtigt, fordi firmaer i skattely kan nægtes støtte under coronakrisen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Forsvaret åbner for flere medarbejdere øst for Storebælt

08.06.2020 11:27

Forsvaret vil nu lade flere ansatte øst for Storebælt møde fysisk på arbejde.

Fra mandag til august genoptages aktiviteterne på Sjælland og Bornholm for i alt cirka 1850 ansatte.

Det skriver Forsvarskommandoen på sin hjemmeside.

Det gælder cirka 1400 soldater og cirka 450 ansatte i andre funktioner. De vil blive orienteret af deres nærmeste chef.

De drejer sig blandt andet om ansatte i Forsvarsakademiet og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Allerede i slutningen af maj fik flere ansatte vest for Storebælt lov til at møde fysisk på arbejde.

Det oplyses, at der fortsat vil være »fuld opmærksomhed« på at minimere smitterisikoen.

Corona har givet flere modtagere af kontanthjælpsydelser

08.06.2020 09:03

Fra februar til marts steg antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1400 til 120.500. Det svarer til en stigning på 1,2 procent.

Det er kun den anden månedlige stigning i det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden januar 2016. Det oplyser Danmarks Statistik i en opgørelse.

Den eneste anden stigning i denne periode var fra juni til juli i 2019, og der lå stigningen på beskedne 200.

Fra januar 2016 til januar 2020 har der i gennemsnit været tale om månedlige fald på godt og vel 1100 modtagere.

– Der er således meget, der tyder på, at Covid-19 har haft kraftig indflydelse på den pludselige stigning på lige godt 1400 modtagere fra februar til marts, skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

I forbindelse med den delvise nedlukning blev mange virksomheder bedt om at lukke midlertidigt. Det har været med til at give en stigning i antallet af ledige på trods af flere politiske hjælpepakker.

Nye retningslinjer: Amatørhold kan igen spille kamp

08.06.2020 08:45

Et nyt sæt retningslinjer for den indendørs og udendørs idræt betyder, at eksempelvis fodbold- og håndboldhold på amatørniveau igen kan spille mod hinanden.

I retningslinjerne står der, at sportsaktiviteter med tæt fysisk berøring som dans, håndbold, fodbold og basket kan gennemføres.

Det er dog under forudsætning af, at der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger. Her gælder blandt andet afspritning og grundig hygiejne.

Ifølge retningslinjerne bør man så vidt muligt holde anbefalingen om en meters afstand. I sportsgrene med kraftig udånding anbefales det dog at holdes to meters afstand.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør man lave sundhedsmæssige tiltag for at forebygge smitte med coronavirus under idrætsbegivenhederne.

Der lægges også op til at lave en inddeling af banearealer i felter. Man bør lade være med at samle sig før og efter sportsbegivenhederne. Ligeledes opfordres spillere til at medbringe eget udstyr.

Spiller man en håndboldkamp, bør man også rengøre bolden grundigt undervejs eller efter brug.

Desuden fastsætter retningslinjerne regler for svømmehaller og fitnesscentre.

Her skal der blandt andet holdes afstand, luftes ud og gøres ekstra rent.

Retningslinjerne er udarbejdet af blandt andre Kulturministeriet, sundhedsmyndighederne og idrættens organisationer.

Landets amatørhold kan med nye retningslinjer igen rejse rundt og spille kampe – dog skal der tages en række sundhedsmæssige tiltag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

TV2: Regeringen ønsker forsøg med flere end 500 tilskuere

08.06.2020 08:37

Fredag lagde regeringen op til, at der fra næste fase af genåbningen kan komme 500 tilskuere på stadion til eksempelvis superligakampe, men nu vil regeringen gennemføre et forsøg, hvor flere får lov at komme ind.

Det erfarer TV2, der er kommet i besiddelse af et brev, som statsminister Mette Frederiksen (S) har sendt til partilederne.

– Såfremt partierne er indstillede på det, vil regeringen imidlertid foreslå en aftale om, at der i løbet af etape 1 gennemføres et forsøg, hvor der kan afvikles en eller flere superligakampe med et større antal tilskuere end 500, lyder det.

Mette Frederiksen understreger dog, at det forudsætter, at sundhedsmyndighederne vurderer, at der kan laves en forsvarlig model.

– På baggrund af forsøget vil sundhedsmyndighederne, politiet og eventuelt andre relevante myndigheder kunne evaluere, om det er foregået sundhedsmæssigt forsvarligt, lyder det i brevet.

Efter at der fredag blev åbnet op for, at der kan komme op til 500 tilskuere til fodboldkampe, var blandt andet FC København ude med en plan for, hvordan der forsvarligt kan lukkes endnu flere ind, da man ikke mener, at 500 vil gøre nogen forskel.

FCK udarbejdede en model, hvor Parken kunne opdeles i 21 sale med 500 i hver, så der i alt kunne lukkes 10.500 tilskuere ind.

Mette Frederiksens brev melder ikke noget om, hvor forsøget skal afprøves.

FAKTA: Her er fase tre og fire i genåbningen af samfundet

08.06.2020 08:02

Tredje del af genåbningen af det danske samfund begynder i dag. Her bliver det blandt andet tilladt at åbne fitnesscentre og svømmehaller.

Her er et overblik over de trin tre og fire  i genåbningen:

– Fase 3 (træder i kraft 8. juni):

* Forbuddet mod forsamlinger hæves fra 10 til 50.

Desuden åbnes:

* Spillehaller, lege- og badelande.

* Svømmehaller.

* Træningscentre.

* Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af genåbningen.

– Fase 4 (træder i kraft i begyndelsen af august):

* Diskoteker, spillesteder og nattelivet i øvrigt.

* Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet.

* Forbuddet mod arrangementer med flere end 500 personer fastholdes som minimum indtil 31. august.

Kilde: Regeringen, Lovtidende.dkPoliti.dk.

Foto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Forsamlingsforbuddet hæves i dag til 50 personer

08.06.2020 07:42

Forsamlingsforbuddet hæves i dag til 50 personer fra 10 personer. Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet natten til i dag.

Det var ventet, da regeringen og partierne tidligere har aftalt, at forsamlingsforbuddet ville blive hævet til mellem 30 og 50 personer fra 8. juni.

Fredag lagde regeringen op til, at alle idrætsfaciliteter, der ikke allerede er omfattet af genåbningsplanen, også åbner 8. juni. Dette bliver bekræftet i bekendtgørelsen.

Her fremgår det, at alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre åbner for offentligheden.

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvilke retningslinjer faciliteterne åbner under. Det forventes, at retningslinjerne bliver præsenteret i dag.

Fredag lagde regeringen desuden op til, at der ville være en række undtagelser, hvor endnu flere personer kan være samlet end 50.

Det inkluderede alle arrangementer, hvor deltagerne »i det væsentlige« sidder ned, såsom tilskuere ved fodboldkampe. Her ville forsamlingsforbuddet være op til 500 personer.

Dette er der intet om i bekendtgørelsen. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets presseafdeling vil der komme flere oplysninger herom i dag.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Svømmehaller genåbner med begrænsninger i omklædningsrum

07.06.2020 21:46

Knap 200.000 medlemmer af landets svømmeklubber står klar til at genindtage svømmehallerne, der mandag får mulighed for at åbne igen.

– Jeg er superglad og tilfreds med, at vi nu får en masse glade svømmere tilbage. De har været ude af deres element i næsten tre måneder. Det bliver godt at få dem i vandet igen, siger Morten Hinnerup, konstitueret direktør i Dansk Svømmeunion.

Det er en aftale blandt partierne på Christiansborg, der har banet vejen for genåbningen af blandt andet svømmehaller i den kommende uge.

Det var ellers meningen, at svømmehallerne først kunne genåbne til august.

Selv om Dansk Svømmeunion søndag eftermiddag ikke har modtaget de endelige retningslinjer, forventer direktøren ikke store overraskelser.

– Vi ved, at vi – modsat meget andet idræt – får lov til at åbne omklædningsrummene, men at der bliver nogle restriktioner omkring brug af skabe, og hvor mange der må være i rummene, siger Morten Hinnerup.

Men det er til at leve med, lyder det.

Genåbningen er ifølge Morten Hinnerup også godt nyt for 5000 børn, der har tilmeldt sig sommercamps i svømmeklubber landet over.

Det vil ifølge direktøren næppe være alle svømmehaller, der er klar til at slå dørene op allerede mandag.

Studenterkørsler anbefales med færre besøg end normalt

07.06.2020 15:29

Studenterkørsler denne sommer anbefales at indeholde færre besøg, og varigheden af besøgene bør reduceres.

Det står der i retningslinjerne fra Børne- og undervisningsministeriet for studenterkørsel. Hensigten er at undgå spredning af coronavirus så meget som muligt.

Efter længere tids tvivl, om hvorvidt årets studenter kunne fejre huen i studentervogne landet over, gav regeringen og Folketingets partier grønt lys til det tidligere på ugen.

Efterfølgende har studenter og de virksomheder, der står studenterkørsel, ventet på retningslinjerne. Og de kom altså søndag.

– Ved planlægning af ruten bør man forsøge at reducere den tid, hvor der er kontakt mellem de kørende og øvrige personer, fx ved varigheden af det enkelte besøg og antallet af besøg.

– Der bør tages hensyn til, hvis nogle familier af forskellige årsager eventuelt ikke ønsker besøg, men til gengæld gerne vil have anden mulighed for at fejre de unge på ruten i løbet af turen, står der i retningslinjerne.

Det slås fast, at studenterkørsel i åben vogn eller lignende kan gennemføres, selv om man ikke kan holde den fornødne afstand, som sundhedsmyndighederne ellers anbefaler.

Foto: Anders Debel Hansen/STF/Ritzau Scanpix

Landets største fitnesskæde afventer retningslinjer før åbning

07.06.2020 15:17

Lørdag aften blev der givet endeligt grønt lys fra regeringen og Folketingets partier om at udvide fase 3 af genåbningen.

Her var træningscentre inkluderet, som en del af dem, der kunne slå dørene op mandag.

Landets største fitnesskæde, Fitness World, åbner dog ikke mandag, da kæden fortsat venter på de endelige retningslinjer fra myndighederne.

En endelig dato for genåbning er dermed ikke fastsat. Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

Genåbningen kan først planlægges i detaljer, når retningslinjerne kommer, skriver selskabet.

– Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen, men afventer de endelige retningslinjer, siger direktør i Fitness World Lars Frødstrup i meddelelsen.

– Vi ved, at mange danskere har ventet længe på denne mulighed og glæder sig til at komme tilbage til træningen, og vi glæder os utroligt meget til at tage imod dem og hjælpe dem tilbage i de gode træningsvaner, lyder det.

Foto: Peter Helles Eriksen/Ritzau Scanpix

Yderligere to er døde med corona – seks færre er indlagt

07.06.2020 15:13

Statens Serum Institut har søndag registreret i alt 589 personer, der er døde med coronavirus.

Det er to flere coronarelaterede dødsfald sammenliget med tallet, der blev offentliggjort lørdag.

Samtidig falder antallet af indlagte coronapatienter med seks personer til 75.

De nyeste tal viser også, at der er registreret yderligere 24 smittede. Det samlede antal bekræftet smittede er dermed 11.948.

Af dem har langt hovedparten – 10.755 – overstået infektionen.

Professor: Corona skal ikke begrænse demokratiske rettigheder

07.06.2020 08:12

Søndag er der for anden weekend i træk arrangeret demonstration i København mod racisme.

Og som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.

Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Svømmehaller og fitnesscentre kan åbne fra på mandag

06.06.2020 16:06- opdateret 21:02

Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at fremrykke åbningen af fitnesscentre, svømmehaller og legelande til 8. juni.

Det oplyser Kulturministeriet.

Dermed bliver disse områder en del af genåbningens fase 3.

Partierne havde ellers indtil nu aftalt, det først skulle være muligt fra begyndelsen af august, når genåbningens fase 4 indledes.

Af aftalen fremgår det, at “indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning” skal kunne åbne.

Alle indendørs træningsfaciliteter har været lukket siden marts, hvor dele af samfundet lukkede ned som konsekvens af coronaudbruddet.

Antallet af coronaindlagte i Danmark fortsætter med at falde

06.06.2020 15:54

Antallet af indlagte med coronavirus falder med fire til 81 siden fredag. Yderligere en smittet med coronavirus er død, viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

Antallet af indlagte er det laveste siden midten af marts. Dengang var kurven dog opadgående.

15. og 16. marts var der henholdsvis 28 og 62 indlagte på de danske sygehuse, mens der 17. marts var 82 indlagte.

Det samlede antal coronarelaterede dødsfald er nu oppe på 587 personer. Coronavirus er dog ikke nødvendigvis dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen.

Indlæggelserne toppede i begyndelsen af april med 535. Der har dog stort set siden været en faldende tendens i antallet af indlagte.

Der er lørdag fortsat 15 med coronavirus indlagt på intensiv afdeling. Ni er så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret. Det er én mindre end fredag.

Læge: Mundbind bør ikke være et krav i Danmark

06.06.2020 13:31

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har natten til lørdag dansk tid ændret retningslinjerne, så det nu anbefales, at alle anvender ansigtsmaske, når man er steder, hvor det er svært at holde afstand til andre.

Læge Christian Wejse, der er forsker i global sundhed og infektionssygdomme på Aarhus Universitet, mener ikke, at mundbind bør være et krav på offentlige steder i Danmark.

– Denne WHO-udmelding gør ikke, at jeg tænker, at de danske myndigheder absolut skal ændre retningslinjerne, medmindre der er kommet ny evidens på området, siger han.

Han peger på, at det især er kontaktsmitte, der er bekymring for i forhold til udbredelsen af coronavirus.

Mundbund beskytter mod dråbesmitte – og beskytter derfor specifikt i situationer, hvor man er tæt på smittede i længere tid.

– Vi har siden april været på en faldende epidemikurve, uden at befolkningen har brugt ansigtsmaske på offentlige steder, siger Christian Wejse.

– Så på nuværende tidspunkt vil det være lidt underligt, hvis vi alle skal begynde at gå med maske, når der er så få smittede.

Coronanedlukning halverede antallet af stressramte

06.06.2020 11:12

I løbet af coronakrisen har markant færre end normalt brugt deres sundhedsforsikring til behandling af stress. Det gælder i tidsrummet fra Danmark blev lukket ned 12. marts til og med slutningen på den første fase af genåbningen i begyndelsen af maj. Det viser nye tal fra Topdanmark Livsforsikring, hvor ca. 100.000 kunder har sundhedsforsikringer sammen med deres pensionsordning.

Fakta: Stressdiagnoser under coronapandemien

Alle procentangivelser er i forhold til samme periode sidste år – 2019. Det dækker kunder, der har fået hjælp fra Topdanmarks sundhedsforsikring i forbindelse med stress.

  • I perioden fra den første dansker blev smittet med coronavirus til regeringen lukkede samfundet ned steg antallet af stressdiagnoser med 24 pct.
  • Umiddelbart efter meldingen om nedlukningen af samfundet om aftenen 11. marts 2020 faldt antallet af stressdiagnoser med 30 pct.
  • I tiden fra nedlukningen af samfundet frem til første fase af genåbningen var antallet af stressdiagnoser 59 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år.
  • Under fase 1 af genåbningen var niveauet af stressdiagnoser 68 pct. under niveauet på samme tidspunkt sidste år.
  • Trods de færre stresstilfælde under coronapandemien regner Topdanmark fortsat med, at coronapandemien kan komme til at give øget brug af sundhedsforsikringerne. Det offentlige sundhedssystem har helt naturligt i en periode prioriteret behandlingen af COVID-19, og derfor forventer Topdanmark, at flere kunder fremover vil gøre brug af deres sundhedsforsikring til behandling af sygdomme som er blevet udskudt i det offentlige hospitalsvæsen.

Kilde: Tal fra Topdanmark Livsforsikring A/S. Ultimo februar-primo maj 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Undersøgelsen dækker kunder i Topdanmark Livsforsikring

Eksperter: udbredt brug af mundbind ikke nødvendigt i Danmark

06.06.2020 11:05

Udbredt brug af mundbind er ikke en nødvendighed i Danmark trods WHO-anbefaling, vurderer eksperter.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har natten til lørdag dansk tid ændret retningslinjerne, så det nu anbefales, at alle anvender mundbind, når man er steder, hvor det er svært at holde afstand til andre.

I bestemte situationer, såsom i lufthavne og fly, vil det dog også være fornuftigt at udbrede mundbind i Danmark, mener professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

Interessen for at sove i telt i det fri er steget markant

06.06.2020 08:17

Sommerferien skal for manges vedkommende holdes i Danmark i år. Og flere og flere overvejer, om det skal ske i et telt i en af landets skove.

Antallet af danskere, der viser interesse for at slå telt op i det fri, er således steget markant den seneste måned.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Den stigende interesse er kommet, efter at antallet af skove med såkaldt fri teltning for knap en måned siden blev udvidet med 77 skove. Det betyder, at det nu er muligt at slå sit telt op for en nat i over 275 danske statsskove.

I de skove, hvor fri teltning er tilladt, er det kun tilladt at overnatte én nat samme sted. Man må på det samme sted højst slå to telte op, og der må maksimalt være tale om tremandstelte.

WHO anbefaler nu mundbind i offentligheden

06.06.2020 08:05

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ændret sine anbefalinger om brugen af mundbind. Det skriver BBC.

WHO anbefaler nu, at alle anvender mundbind, når man er steder, hvor det er svært at holde afstand til andre.

Det siger organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, under et pressemøde fredag.

– Set i lyset af ny forskning anbefaler WHO, at regeringer bør opmuntre offentligheden til at bære mundbind på steder, hvor der er massespredning, og hvor social afstand er svært at overholde.

– For eksempel i offentlig transport, i forretninger eller andre steder med begrænset plads eller tætbefolkede områder, siger generaldirektøren.

I Danmark har direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, flere gange sagt, at man ikke vil anbefale raske danskere at bruge mundbind.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af fredagens overskrifter

05.06.2020 22:24

50 personer skal kunne forsamles fra på mandag

Regeringen vil lempe forsamlingsforbuddet, så det bliver tilladt at mødes 50 personer fra på mandag. Det er regeringens udspil i et brev til partilederne i Folketinget. Partierne skal melde tilbage på udspillet i morgen.

Regeringen forlænger ordning om lønkompensation

Ordningen omkring lønkompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn, bliver forlænget fra 9. juli til 29. august.

For virksomheder, som har fuldt lukket som følge af forbud mod at holde åbent, vil ordningen gælde ud over 29. august.

Coronaindlagte falder til laveste siden midten af marts

Antallet af indlagte med coronavirus fortsætter med at falde. Der er fredag indlagt 85, hvilket er 12 færre end torsdag. Antallet af indlagte er det laveste siden 17. marts.

SAS genåbner 20 ruter i Europa

SAS vil fra midten af juni og måneden ud genåbne yderligere 20 ruter, hvoraf 16 af ruterne er fra København. 

Flyselskabet vil igen begynde at flyve fra København til byer som Frankfurt, München og Bruxelles, men også destinationer som Malaga, Mallorca, Athen og Nice er igen på listen.

FCK om regeringens udspil: 500 tilskuere er meget lidt

05.06.2020 20:59

FC København ønsker at åbne Parken for flere end de 500 tilskuere, som regeringen lægger op til i den fortsatte genåbning af Danmark.

Fredag nævner regeringen i et udspil til partilederne en mulighed for at klubberne i landets bedste fodboldrække fra 8. juni kan åbne tribunerne i begrænset omfang med 500 tilskuere.

FCK-direktør Lars Bo Jeppesen er først og fremmest imponeret over, at Danmark er nået dertil i kampen mod coronavirus.

– Vi er meget glade for, at vi er kommet så langt, at vi takket være danskernes store disciplin nu igen kan se frem mod at genåbne vores stadioner.

– Når alt det er sagt, så mener vi dog også, at 500 tilskuere på et stadion som eksempelvis Telia Parken er et meget lavt tal, siger direktøren til klubbens hjemmeside.

Han nævner, at FCK’s hjemmebane har plads til 38.065 siddende tilskuere fordelt på syv tribuneafsnit. Der er mere end 30 indgange, tilføjer han.

– Med 500 gæster har vi mere end 75 sæder per gæst, mens man i en biograf har krav om et enkelt sæde mellem hver gæst indendørs.

– Derfor er det klart for os, at antallet kan og bør hæves hurtigt. Vi mener, at det er både sundhedsmæssigt sikkert og et logisk næste skridt, siger Lars Bo Jeppesen.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Idrætsforeninger ønsker klarhed omkring sommeraktiviteter

05.06.2020 19:26

Hvis forældre skal kunne sende deres børn på idrætsskoler denne sommer, så skal landets idrætsforeninger snart have klarhed over forsamlingsreglerne.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at regeringen fredag har præsenteret et udspil til en gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet. Det mener Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI).

I udspillet lægger regeringen op til, at forsamlingsforbuddet på ti personer hæves til 50 personer fra 8. juni og til 100 personer fra 8. juli. I begge etaper foreslår regeringen undtagelser for sommeraktiviteter for børn og unge.

– Det er et godt signal til vores idrætsforeninger, og der er gode takter i forhold til, at vi forhåbentlig kan afholde sommerferieaktiviteter.

– Men vi har stadig brug for afklaring på blandt andet indendørs aktiviteter, og om det bliver muligt at kunne være indenfor og lave idrætsaktiviteter, siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Ifølge hende er det et stort arbejde for idrætsforeninger at skulle planlægge sommerferieaktiviteter som eksempelvis fodboldskoler og håndboldskoler.

Det betyder, at idrætsforeningerne snart skal vide, om de kommer til at kunne afholde deres aktiviteter i sommerferien eller ej, siger formanden.

FAKTA: 234.000 har været sendt hjem med løn under krise

05.06.2020 18:06

Ordningen for lønkompensation til hjemsendte ansatte under coronakrisen er blevet forlænget fra 9. juli til 29. august.

Det er regeringen, fagbevægelsen og de store arbejdsgiverorganisationer blevet enige om fredag.

Ordningen stod oprindelig til at udløbe 8. juli, men regeringen har tidligere bebudet, at man overvejede at forlænge.

Her kan du læse mere om ordningen, og hvor mange der er omfattet af den.

  • Ordningen giver virksomheder, som er ekstraordinært hårdt ramt økonomisk, mulighed for at sende ansatte hjem og få dækket en del af lønnen fra staten.
  • Ordningen dækker op til 90 procent af medarbejderens løn, dog maksimalt 30.000 kroner om måneden.
  • Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.
  • Per 3. juni har 234.000 lønmodtagere fordelt på 29.500 virksomheder været omfattet af ordningen.
  • Ordningen har været gældende fra 9. marts.
  • Ordningen har indtil videre kostet 9,13 milliarder kroner.
  • I et folketingssvar har erhvervsminister Simon Kollerup (S) oplyst, at det vil koste 8,5 milliarder kroner at forlænge ordningen til nytår, hvis man skulle ønske det. Estimatet er behæftet med usikkerhed.

Kilder: Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet.

Ordningen for lønkompensation har indtil videre kostet 9,13 milliarder kroner. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Regeringen forlænger ordning om lønkompensation

05.06.2020 18:02 – opdateret 18:17

Ordningen omkring lønkompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn, bliver forlænget fra 9. juli til 29. august.

Det er regeringen blevet enig om sammen med arbejdsmarkedets parter. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

For virksomheder, som har fuldt lukket som følge af forbud mod at holde åbent, vil ordningen gælde ud over 29. august.

Det gælder i øjeblikket blandt andet for diskoteker.

For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet mod at holde åbent ophæves.

Lønkompensationsordningen har været gældende siden 9. marts.

Via ordningen dækker staten op til 90 procent af den hjemsendte medarbejders løn, dog maksimalt 30.000 kroner om måneden.

Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.

Populært havnebad åbner igen – app skal minimere køen

05.06.2020 18:01

På mandag kl. 10 åbner Aarhus Havnebad igen for besøgende, selvom det bliver på andre vilkår end normalt. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.

Blandt andet er det maksimale antal besøgende reduceret fra de sædvanlige 350 til 125.

For at undgå store køer og badegæster der går forgæves, råder man folk til at downloade en app kaldet »Havnebadet«.

– Du kan se præcis, hvor mange der er derinde, og den bliver hele tiden opdateret. Det er vagterne, der registrerer løbende, så man kan få en pejling om, hvorvidt der er fyldt eller ej, siger Stine Seneca, der er daglig leder af Aarhus Havnebad, til TV2 Østjylland.

Det er ikke kun antallet af gæster, der er anderledes denne sommer. Saunaer og omklædningsrum vil være lukkede, mens toiletter og udendørs brusere stadig kan benyttes.

Det er ikke kun Havnebadet, der nu igen slår dørene op. Også Den Permanente nord for Aarhus åbner på mandag med fokus på corona-retningslinjer.

Voldbybadet i Voldby ved Hammel åbner en smule senere – lørdag den 13. juni.

Flertal siger ja til udspil om lempet forsamlingsforbud

05.06.2020 17:28

Et politisk flertal bestående af Venstre, SF og Enhedslisten vil sige ja til regeringens forslag om at lempe forsamlingsforbuddet, så man allerede fra mandag kan samles op til 50 personer.

Blandt andre Pia Olsen Dyhr, formand for SF, er klar til at acceptere vilkårene i udspillet.

– Det ser rigtig positivt ud. Men det er stadig med en løftet pegefinger om, at hvis udviklingen vender, er vi nødt til at stoppe, siger hun.

Hos Venstre siger politisk ordfører Sophie Løhde, at man i lang tid har efterlyst en plan for at hæve grænsen for forsamlinger.

– Men bedre sent end aldrig, siger hun.

Hos Enhedslisten siger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at udspillet ser fornuftigt ud.

– Umiddelbart er vi klar til at acceptere det, som det er, og det er jo, fordi vi ser tal i forhold til smittespredning og smittetryk, der er rigtig fornuftige, siger han.

Udspil fra regeringen åbner for tilskuere til Superligaen

05.06.2020 16:07

Superligaen er i gang igen efter coronapausen, men uden tilskuere på tribunerne. Men måske kan der være udsigt til at få liv på tribunerne inden for en kort periode.

Det lægger regeringen op til i et udspil til partilderne for yderligere genåbning af Danmark, der skal træde i kraft 8. juni.

Ifølge udspillet, som Ritzau er i besiddelse af, lægger regeringen op til en harmonisering af undtagelserne i forbindelse med arrangementer med siddende publikum.

– Harmoniseringen betyder, at det også vil være muligt at holde fx en konference med siddende deltagere eller lignende, samt at idrætten, fx superligaklubberne, kan samle op til 500 personer til kampene, hvor tilskuerne sidder ned, lyder det i udspillet.

Ifølge Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, vil tilladelse til 500 personer på stadion ikke gøre den store forskel for klubberne.

– Hvis vi får mulighed for at lukke op med 500 personer, er vi glade for at have muligheden for at demonstrere, at vi forsvarligt kan bringe tilskuere på stadion. Men skal det gøre en forskel for fodbolden, skal vi op i nogle helt andre muligheder, siger han til Ritzau.

– Det er væsentligt for os, at vi fra den kommende sæson kan operere med noget, der ligner fuld kapacitet. Og ellers en meget betydelig kapacitet i de enkelte sektioner på stadion. Eventuelt forbundet med afstandskrav.

Erhvervsliv: Mange erhverv bløder stadig – men godt at åbne mere

05.06.2020 16:04

Regeringens udspil om gradvist at hæve forsamlingsforbuddet i tre etaper er et godt skridt i den rigtige retning.

Det mener Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen.

Regeringen foreslår at hæve forsamlingsforbuddet i tre etaper. Første etape er mandag, hvor det foreslås hævet til 50 personer fra de nuværende ti.

– Det giver bedre mulighed for at holde arrangementer, konferencer og møder for hele oplevelsesindustrien og kulturattraktionerne.

– Det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, siger Brian Mikkelsen.

8. juli foreslås det hævet til 100 personer, inden at det 8. august skal hæves til 200 personer for arrangører omfattet af retningslinjer inden for de forskellige sektorer – for andre personer skal der stadig være en grænse på 100.

Gæsterne kommer langsomt tilbage til kulturen efter coronanedlukning

05.06.2020 16:02

Efter flere måneders coronanedlukning har de fleste kulturinstitutioner, parker og zoologiske haver igen åbnet for gæster.

Det betyder dog ikke, at besøgstallet er kommet op på samme niveau som i 2019.

Det meddeler flere kulturinstitutioner. Blandt dem er kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, som åbnede den 22.maj.

Lige nu har museet halvt så mange besøgende i forhold til samme tid sidste år.

– Vi kan ikke forvente, at det kommer til at ligne sidste rekordår. Vi, og alle andre, mangler turisterne, som i de senere år har besøgt København i stigende grad, siger museets kommunikationschef, Thomas Bendix.

Snart får islændinge, tyskere og nordmænd dog mulighed for at komme til Danmark, men Thomas Bendix mener ikke, at det vil påvirke besøgstallet betydeligt.

– Vi vil for alvor se flere udenlandske gæster, når der åbnes op for indrejse fra Sverige, Sydeuropa, Storbritannien og USA. Men det skal vi nok vente på en tid endnu, siger han.

Thomas Bendix regner dog med, at besøgstallet vil stige over sommeren til trods for de manglende udenlandske turister.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Styrelse blåstempler coronaforsøg med omdiskuteret medicin

05.06.2020 15:52

Fem danske kliniske forsøg med medicinen hydroxyklorokin mod coronavirus kan nu genoptages. Det kan de, selv om der har været kraftige indikationer på farlige bivirkninger ved medicinen.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lægemiddelstyrelsen standsede i slutningen 26. maj danske forsøg med den omtalte medicin hydroxyklorokin.

Det skete, efter en artikel i det britiske tidsskrift the Lancet indikerede, at der var bivirkninger ved medicinen.

Medicinen er udviklet til brug mod malaria. Den indgår i studier verden over for at undersøge, om den har en effekt mod coronavirus.

En del af resultaterne i artiklen er dog blevet trukket tilbage, da der var tvivl om, at testresultaterne var af “høj nok kvalitet”.

I en pressemeddelelse siger Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, at man ikke ved, om medicinen virker mod coronavirus. Man ved heller ikke, om coronapatienter tager skade af at bruge medicinen.

Regeringen vil åbne for bryllupper fra mandag

05.06.2020 15:25 – opdateret 15:43

Fra på mandag kan der måske igen komme gang i familiefesterne efter flere måneders corona-nedlukning.

Regeringen foreslår i et brev til partilederne, at forsamlingsforbuddet fra mandag hæves til 50 personer. Men der vil være en række undtagelser, hvor endnu flere personer kan være samlet.

Det gælder alle arrangementer, hvor deltagerne “i det væsentlige” sidder ned. Og hvor arrangøren er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer. Det fremgår af regeringens plan for forsamlingsforbuddet.

Det vil sige, at der fra mandag kan blive åbnet for bryllupper, fodboldkampe med siddende tilskuere og sommeraktiviteter, hvor børnene sidder ned. Her vil begrænsningen dog fortsat være 500 personer.

Regeringen skriver i brevet, at undtagelsen gælder både indendørs og udendørs arrangementer. Eksempelvis:

  • Et bryllup afholdt i en restaurant eller lignende, der står for mad og lokaler.
  • En fodboldkamp på stadion med siddepladser.
  • En generalforsamling afholdt i et konferencecenter.
  • Sommeraktiviteter for børn og unge.

For alle aktiviteterne gælder dog altså en grænse på maksimalt 500 deltagere.

50 personer skal kunne forsamles fra på mandag

05.06.2020 15:03

Der kan snart blive udsigt til at kunne forsamles mere end 10 personer på det samme sted uden at det får en konsekvens i form af en bøde fra politiet.

For regeringen vil lempe forsamlingsforbuddet, så det bliver tilladt at mødes 50 personer fra på mandag. Det er regeringens udspil i et brev til partilederne i Folketinget, skriver DR, som er kommet i besiddelse af brevet.

Næste etape i regeringens udspil er den 8. juli – altså om en måned, hvor forsamlingsforbuddet foreslås hævet til 100 personer.

Udspillet skal forhandles med partilederne i weekenden. Partierne skal melde tilbage på udspillet i morgen.

Hvis regeringens udspil bliver til virkelighed vil det betyde, at det også vil være muligt at holde fx en konference med siddende deltagere eller lignende, samt at idrætten, fx superligaklubberne, kan samle op til 500 personer til kampene, hvor tilskuerne sidder ned, skriver statsminister Mette Frederiksen.

Coronaindlagte falder til laveste siden midten af marts

05.06.2020 14:03 – opdateret 14:16

Antallet af indlagte med coronavirus fortsætter med at falde. Der er fredag indlagt 85, hvilket er 12 færre end torsdag.

Yderligere fire smittet med virusset er døde, hvilket bringer det samlede dødstal op på 586. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte er det laveste siden 17. marts, hvor 82 smittet med coronavirus var indlagt. Indlæggelserne toppede i starten af april med 535.

Der er fredag fortsat 17 med coronavirus indlagt på intensiv afdeling. Ti er i respirator, hvilket er to flere end torsdag.

Coronavirus behøver ikke at være dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen.

For at tælle med i statistikken skal man have været død senest 30 dage efter en positiv test.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digitalt i 4 måneder til introduktionspris.

FCK’s målmandstræner tester positiv for coronavirus

05.06.2020 13:20

FC Københavns målmandstræner Kim Christensen har testet positiv for coronavirus. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Kim Christensen har været isoleret hjemme siden testen i tirsdags. Alle øvrige test, som klubben foretog samme dag, var negative.

– Jeg blev meget overrasket, da jeg fik testresultatet at vide, for jeg har det fint og har ingen symptomer.

– Jeg havde faktisk lige været ude at løbe ti kilometer, da jeg fik beskeden, men jeg stoler på testsystemet og tager de nødvendige forholdsregler.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan hjælpe holdet i den kommende tid, og jeg ser frem til, at jeg igen må komme på arbejde, siger Kim Christensen til fck.dk

SAS genåbner 20 ruter i Europa

05.06.2020 10:51

SAS vil fra midten af juni og måneden ud genåbne yderligere 20 ruter, hvoraf 16 af ruterne er fra København. Det oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse.

Flyselskabet vil igen begynde at flyve fra København til byer som Frankfurt, München og Bruxelles, men også destinationer som Malaga, Mallorca, Athen og Nice er igen på listen.

Genåbningen af ruterne betyder, at SAS i slutningen af måneden vil have 40 aktive ruter ud af de normale 290 ruter, som selskabet plejer at have i sommerperioden.

Samtidig er der for en del af ruterne markant færre afgange end normalt.

Mette F. i grundlovstale: Coronabeslutninger bekræfter demokratiet

05.06.2020 09:30

Statsminister Mette Frederiksen (S) har aldrig nogensinde før været så meget i tvivl, som hun har været i dette forår.

Det skyldes, at hun og de andre politikere i Folketinget har skullet håndtere coronakrisen og alle de svære politiske beslutninger, der er fulgt med, siger hun fredag i sin grundlovstale.

Talen holder hun på Facebook, netop på grund af coronakrisen.

– Der var ikke en manual. Der var ikke evidens. Der var ikke ét korrekt svar. Der var ikke nogen at følge i fodsporene.

– Det var tværtimod et ubetrådt land. Der var tvivl. Det var bedste mands bedste bud. Og det var dig – og det var mig. Og summen af de beslutninger vi tog som samfund, enkeltvis og som familier, siger hun.

Mette Frederiksen understreger, at det er politikerne, der har truffet beslutningerne, “som jeg synes, vi kan være stolte over. Uanset hvad nogen siger”.

– Og det er også beslutninger, der viser, at vi lever i et demokrati. Vi overlader det ikke til eksperter at træffe de svære valg. Vi lytter til deres rådgivning. Det gør beslutningsgrundlaget bedre. Det er klart.

– Men det ændrer ikke på, at det er os som politikere. Det er vores opgave at stille os forrest og dermed påtage os ansvaret. Det har alle Folketingets partier gjort. Det er unikt, siger Mette Frederiksen.

Se hele talen her:

V-forslag om momshalvering kan sætte gang i forbruget

05.06.2020 07:54

Venstre har foreslået at halvere momsen året ud for at sætte gang i forbruget oven på coronakrisen, der har ramt specielt servicesektoren hårdt. Tyskland barsler med en lignende tanke.

Mens forslaget får en hård medfart af flere tidligere overvismænd i Berlingske mener den selverklærede liberale tænketank Cepos, at det giver god mening.

– Fordelen er selvfølgelig, at det generelt vil stimulere forbruget i 2020, sætte gang i den økonomiske aktivitet og også have en positiv beskæftigelseseffekt i 2020, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen og fortsætter:

– Besparelsen bruges enten på opsparing eller på, at man handler yderligere ind. Det er min forventning, at en betydelig del af besparelsen vil gå til forbrug.

Cepos vurderer, at forsalget vil koste staten 44 milliarder kroner. Tænketanken har samtidig regnet på, hvad forslaget kan betyde for almindelige familietyper.

Cepos’ tal indikerer, at en LO-familie vil spare 12.500 kroner, en direktørfamilie med bolig og to børn 25.300 kroner og en pensionistpar 6800 kroner.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af torsdagens overskrifter

04.06.2020 22:24

Falck fyrer 300 ansatte i Danmark

Falck skiller sig af med op mod 450 ansatte, hvoraf de 300 er i Danmark. 

Årsagen til fyringsrunden er ifølge Falck konsekvenser af coronavirusset.

Coronasmittede kan få bøde, hvis de ikke oplyser om kontaktpersoner

Politiet kan nu stikke dig en bøde, hvis du er blevet konstateret smittet med coronavirus og ikke ønsker at oplyse, hvor du har været, og hvem du har været i kontakt med.

Laveste antal indlagte med corona siden midten af marts

Der har siden starten af april været en faldende tendens for antallet af indlagte patienter med coronavirus på de danske sygehuse.

Torsdag er antallet opgjort til 97, hvilket er det laveste siden 17. marts. 

Mundbind bliver et krav i danske lufthavne

Senest fra 15. juni skal der bæres mundbind i de danske lufthavne. Det er en del af et sæt nye retningslinjer, der skal reducere risikoen for coronasmitte.

Politisk flertal: Ophæv indgribende coronalov før tid

04.06.2020 21:19

Et politisk flertal bestående af de borgerlige partier og Enhedslisten vil hurtigere end planlagt ophæve det vidtgående lovkompleks, som blev indført i al hast under coronakrisen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Lovkomplekset giver i dag sundhedsministeren magten til bl.a. at tvangsisolere smittede, forbyde forsamlinger på mere end to personer, overtage privat ejendom og lukke dagtilbud, skoler og forretninger, og det har en såkaldt solnedgangsklausul med udløb den 1. marts 2021.

»Det er et af de største indgreb i demokratiet i nyere tid, at regeringen har fået kompetence til at foretage indgreb, uden at Folketinget godkender det. Det er voldsomt. Når nu alle partier stiller sig op og holder højstemte taler om demokratiet – formentlig virtuelt, men alligevel – så bør vi også tage det her alvorligt. Det var det rigtige at gøre på tidspunktet. Men det er også rigtigt at sige til befolkningen, at det fortsætter ikke,« siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) til Jyllands-Posten.

Samme melding kommer fra De Konservative og Venstre.

Enhedslisten mener, at reglerne skal fjernes til november.

Fødevarestyrelsen slår ned på flere ulovlige coronareklamer

04.06.2020 20:38

De seneste måneder har Fødevarestyrelsen indberettet en række sager til EU-Kommissionen om coronarelateret markedsføring af kosttilskud og fødevarer.

Ifølge styrelsen er der ikke belæg for at sælge fødevarer og påstå, at de kan forebygge eller kurere coronavirus. Reklamerne er derfor ulovlige og vildleder forbrugerne. Det skriver Jyllands-Posten.

Fra dansk side er det Fødevarestyrelsens rejsehold, der deltager i en fælles EU-aktion mod ulovlig coronarelateret markedsføring af fødevarer.

Siden starten af april er der herhjemme blevet indberettet 12 sager. Af dem er syv allerede færdigbehandlet af Fødevarestyrelsen og har resulteret i bøder.

Chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, anser det for at være meget bevidst, når forhandlere skriver, at et kosttilskud kan helbrede en sygdom.

– Den nemme vej til penge er at sælge et kosttilskud og påstå, at det kan helbrede en sygdom.

– Den rette vej er at få det godkendt som medicin, hvis man mener, at man har et mirakelmiddel, siger Michael Rosenmark til Jyllands-Posten.

Til avisen siger fødevareminister Mogens Jensen (S), at det er “meget alvorligt, uacceptabelt, urimeligt og ulovligt”, at forhandlere på den måde sundhedsanpriser produkter.

Legoland åbner med adgang til alle forlystelser fra mandag

04.06.2020 19:25

Fra mandag åbner Legoland i Billund igen for besøgende.

Det bliver med adgang til alle forlystelsesparkens rutsjebaner, oplyses det i en pressemeddelelse.

Ifølge gældende retningslinjer skal vilde forlystelser holdes lukket, medmindre der bliver taget nogle særlige hensyn.

Det er man opmærksom på i Legoland, hvor man i de vilde rutsjebaner kun vil sende ét selskab afsted af gangen.

– Det kommer naturligvis til at give ekstra ventetid ved nogle af forlystelserne.

– Men når vi samtidig arbejder med en begrænset kapacitet i parken, så forventer vi, at der bliver gode muligheder for at få prøvet en masse forlystelser, siger Christian Woller, direktør i Legoland, i pressemeddelelsen.

Det er mindre end ti procent af parkens normale kapacitet, der bliver åbnet for fra på mandag. Det sker for at sikre god afstand mellem de besøgende.

Mandag er det kun sæsonkortholdere, der har booket adgang på forhånd, som får adgang til forlystelsesparken. Derefter skal besøgende fortsat booke adgang på forhånd foreløbigt til og med august.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Advokater: Svært at få penge tilbage ved svindel med hjælpepakker

04.06.2020 19:22

Det kan blive mere end svært at få pengene tilbage, hvis der bliver svindlet med de hjælpepakker, som er blevet udbetalt i forbindelse med coronakrisen.

Det vurderer to advokater, efter at bankerne ser tegn på svindel med de milliardstore hjælpepakker.

– Hvis der er nogen, der har snydt med vilje, arbejder de oftest på at sløre det bedst muligt, for eksempel ved at overføre pengene til udlandet. Derfor er det forbundet med stor usikkerhed, om vi nogensinde får pengene tilbage, siger advokat Morten Bjerregaard.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) – også kaldet Bagmandspolitiet – efterforsker lige nu 34 sager om mulig svindel for knap 16 millioner kroner.

Hvidvasksekretariatet har modtaget 248 underretninger om mulig svindel.

Advokat Torben Bagge fra TVC Advokatfirma frygter også, at pengene bliver svære at få tilbage, hvis svindlere bliver retsforfulgt.

– Det er ofte, fordi man er økonomisk presset, og derfor kan man frygte, at dem, der har fået udbetalt penge uden at være berettiget til det, måske er i en ekstremt presset situation. Det taler for, at det bliver vanskeligt at få pengene tilbage, siger han.

Opholdsforbud ved havneområde i København udløber i dag

04.06.2020 18:50

Det midlertidige opholdsforbud i et populært område i Nordhavn i København bliver ikke forlænget og er som tidligere meddelt udløbet torsdag kl. 18.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Opholdsforbuddet har omfattet Sandkaj og Göteborg Plads i Nordhavn. Siden tirsdag klokken 12.30 har borgere ikke måttet gøre ophold i området.

Der har dog været undtagelser – blandt andet har det fortsat været tilladt at færdes gennem zonen og bade fra Sandkaj. Men området har skullet forlades, når badeturen var slut.

Forbuddet blev indført, efter at mange borgere i dagene op til var strømmet til området for at nyde det gode vejr.

Politiet har i mellemtiden ikke fundet grund til at forlænge forbuddet.

– Området er dog stadig en advarselszone, som kan blive lukket, hvis for mange tager ophold på stedet, skriver Københavns Politi på Twitter.

Mundbind bliver et krav i danske lufthavne

04.06.2020 17:21

Senest fra 15. juni skal der bæres mundbind i de danske lufthavne. Det er en del af et sæt nye retningslinjer, der skal reducere risikoen for coronasmitte.

Retningslinjerne, der bygger på et sæt regler fra det europæiske luftfartssikkerhedsagentur, Easa, skal senest være implementeret 15. juni.

Dele bliver dog tilpasset danske forhold, blandt andet afstandskravet, hvor den generelle anbefaling om 1 meter i normale situationer vil blive fulgt.

I de internationale retningslinjer anbefales en afstand på 1,5 meter.

Kravet om mundbind betyder, at der ikke behøves ledige sæder mellem passagererne i flyene, med mindre luftfartsselskaberne selv vil gøre det.

Det er Dansk Luftfart, der de seneste uger har drøftet retningslinjerne fra Easa med de danske myndigheder.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) slår i en skriftlig kommentar fast, at han er glad for, at luftfartsbranchen står ved sit ansvar, da der blot er tale om anbefalinger fra Easa.

– Jeg synes, at det viser, at luftfartsbranchen gør, hvad den kan for at genoprette tilliden til luftfarten, lyder det fra ministeren.

Retningslinjerne, der er midlertidige, betyder også, at det i en periode kun er passagerer og personale, der har adgang til lufthavnsterminalerne.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Laveste antal indlagte med corona siden midten af marts

04.06.2020 14:06 – opdateret 17:06

Der har siden starten af april været en faldende tendens for antallet af indlagte patienter med coronavirus på de danske sygehuse.

Torsdag er antallet opgjort til 97, hvilket er det laveste siden 17. marts. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Indlæggelserne toppede i starten af april med 535.

Ud af de indlagte er 17 på intensiv afdeling, og heraf er otte så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret.

Antallet af døde med coronavirus i Danmark er steget med to i forhold til seneste opgørelse. Samlet har 582 personer herhjemme mistet livet med coronavirus.

Coronavirus behøver ikke at være dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen. For at tælle med skal man være død senest 30 dage efter en positiv test.

Der er registreret 40 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er sjette dag på stribe, at der er 40 eller færre nye tilfælde med virusset.

Samlet er 11.811 registreret smittet med coronavirus, men langt de fleste formodes at have overstået sygdommen.

Coronasmittede kan få bøde, hvis de ikke oplyser om kontaktpersoner

04.06.2020 13:56

Politiet kan nu stikke dig en bøde, hvis du er blevet konstateret smittet med coronavirus og ikke ønsker at oplyse, hvor du har været, og hvem du har været i kontakt med, det skriver dr.dk.

Det står i en bekendtgørelse om oplysningsforpligtelser i forbindelse med håndtering af coronavirus fra 30. maj.

Ud fra ordlyden er der ingen tvivl om, at det kan koste en bøde, hvis man har fået konstateret coronavirus, men ikke vil samarbejde med myndighederne.

– Det betyder, at de borgere, som lader sig teste, har pligt til at medvirke til smitteopsporingen ved at fortælle, hvem de har været sammen med og hvor. Hvis de ikke gør det, straffes det med bøde, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

I bekendtgørelsen fremgår det, at en coronasmittet kan blive ringet op af myndighederne. Hvis myndighederne i forbindelse med smitteopsporing vil vide hvem, den smittede har været i nær kontakt med, skal det oplyses.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digitalt i 4 måneder til introduktionspris.

Dommer fængsler direktør på mistanke om coronasnyd

04.06.2020 13:42

En 32-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om bedrageri med lønkompensation under coronakrisen.

Det oplyser senioranklager Anja Lund Liin fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge sigtelsen har manden fået udbetalt lønkompensation til medarbejdere, som ikke var ansat. Han er direktør i en virksomhed i Greve.

– Han har søgt staten om knap 220.000 kroner i lønkompensation for medarbejdere, som han ikke havde. Han har fået udbetalt pengene, men vi har beslaglagt dem, så han har ikke nået at få glæde af dem, siger Anja Lund Liin.

Falck fyrer 300 ansatte i Danmark

04.06.2020 09:28

Falck skiller sig af med op mod 450 ansatte, hvoraf de 300 er i Danmark. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Årsagen til fyringsrunden er ifølge Falck konsekvenser af coronavirusset. Det har betydet, at der er lidt mindre at lave end før pandemien.

– Vi ser, at efterspørgslen efter vores ydelser vender tilbage, men det sker på et nyt normalniveau, som er lavere end før udbruddet af den globale pandemi og tilbagegangen i samfundsøkonomien.

– Dertil kommer, at den underliggende forretning har været vigende på grund af en række kontraktudløb, siger administrerende direktør Jakob Riis i pressemeddelelsen.

Falck er blandt andet ramt i sin forretning inden for assistancehjælp i Københavns Lufthavn, patienttransport samt vejhjælp og sundhedsydelser i de nordiske lande.

Borgmestre: Hjemmearbejde er kommet for at blive

04.06.2020 08:09

Flere borgmestre i Region Sjælland foreslår ifølge DR at lade småsyge medarbejdere arbejde hjemmefra.

Coronakrisen har vist, at mange sagtens kan arbejde hjemmefra i større omfang end tidligere.

Desuden ses der langt færre sygemeldte under coronakrisen, siger Henrik Hvidesten, som er borgmester i Ringsted Kommune.

Han vurderer, at det især skyldes et øget hensyn til egen og andres sundhed samt bedre håndhygiejne. Den læring skal med videre, siger han til Ritzau.

– Normalt ville man måske sidde derhjemme og sige: “Jeg hoster lidt, men jeg kan godt passe mit arbejde”. Så tager man ind på kontoret og spreder smitten.

– I stedet kan man nu sige, at man godt kan arbejde, men hjemmefra. Så bliver man hjemme og får ikke spredt smitten, lyder det.

Fra borgmestrene i Slagelse, Guldborgsund, Vordingborg og Kalundborg lyder samme budskab, skriver DR.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

03.06.2020 22:25

Unge drikker mindre alkohol under coronakrise

De  unge har drukket mindre alkohol, end de plejer, siden meget blev lukket ned for at bremse coronasmitten. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Danmark har nul nye dødsfald med coronavirus

Der er ingen nye dødsfald med coronavirus i Danmark, viser seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut. Der er præcis 100 indlagt, det er en mere end i går.

Regioner vil give tre ud af fire corona-svar inden 24 timer

Tre ud af fire danskere, der testes for coronasmitte, skal have svar, senest 24 timer efter at testen er foretaget.

Det er det nye mål hos Danske Regioner, der den seneste måned har udført over en halv million test.

Studenter får alligevel lov til at fejre det med studenterkørsel

Efter længere tids tvivl om, hvorvidt årets studenter må fejre det i studentervogne landet over, har regeringen og Folketingets partier besluttet, at årets studenter skal have lov at køre studenterkørsel.

Radikale forslår straksbetaling som del af genrejsning

03.06.2020 22:01

For at bringe den danske økonomi på fode igen skal store virksomheder sørge for straksbetalinger til deres underleverandører.

Det foreslår De Radikale som en del af et udspil til en genrejsning af økonomien.

Konkret foreslår partiet at oprette en model, hvor store virksomheder sørger for straksbetalinger til mindre virksomheder gennem en kreditfacilitet i banken.

Renteomkostningen knyttet til fremrykningen skal dækkes af det offentlige i en midlertidig periode, eksempelvis i ét år fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Forslaget med straksbetalinger er ikke opfundet af De Radikale, da det tirsdag blev præsenteret af den danske it-virksomhed Tradeshift.

Det skete sammen med beregninger, der viser, at forslaget vil kunne frigøre omkring 385 milliarder kroner i likviditet.

Samtidig vil statens omkostninger ved tiltaget ligge på omkring 1,5 milliarder kroner, fortalte Tradeshift tirsdag til Berlingske.

Ud over forslaget om straksbetalinger vil De Radikale blandt andet også forhøje fradraget på virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer midlertidigt.

Analyse: Flere ledige under corona kan give flere ghettoer

03.06.2020 21:00

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten – eller endda på den hårde ghettoliste.

Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen.

Det viser en analyse fra Danmarks Almene Boliger (BL), skriver Information.

Analysen kommer frem til, at to nye områder vil komme på ghettolisten i 2021, hvis man tager udgangspunkt i et mildt scenarie for antallet af arbejdsløse, mens i alt fire områder vil komme på listen, hvis man tager udgangspunkt i et pessimistisk scenarie.

Derudover ser syv eksisterende ghettoer ud til at ende på den hårde ghettoliste i 2021. For at komme på den hårde ghettoliste skal et boligområde de seneste fire år have opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

Tre af de eksisterende syv ghettoer stod ellers til at komme helt af ghettolisten, hvis beskæftigelsen var fortsat med at stige, som den gjorde før coronakrisen.

Men fordi flere nu bliver arbejdsløse, risikerer nogle af områderne nu i stedet at ende på den hårde liste, viser analysen ifølge Information.

Mange demonstrerer i Aarhus trods corona

03.06.2020 19:50

Demonstrationer er undtaget af forsamlingsforbuddet. Derfor måtte der trods corona gerne være mange mennesker samlet til »Black Lives Matter«-demonstration i blandt andet Aarhus, selvom Østjyllands Politi var til stede.

B&O-aktionærer godkender plan: Vil hente 400 millioner kroner

03.06.2020 19:03

Onsdag stemte aktionærerne i Bang & Olufsen ja til, at selskabet henter omkring 400 millioner kroner i aktiemarkedet.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Pengene skal bruges til at få selskabet gennem coronakrisen, der har ramt salget af selskabets tv, lydanlæg, højttalere og headsets.

De skal skaffes ved, at der udstedes 81,5 millioner nye aktier, som bliver tilbudt til de eksisterende aktionærer for 5 kroner stykket.

Det er markant billigere end prisen på børsen i København. Her kostede aktien 23,76 kroner, da handlen stoppede onsdag.

Beslutningen blev truffet på en ekstraordinær virtuel generalforsamling. Her skulle selskabet bruge et ja fra to tredjedele af aktionærerne.

Et ja lå dog allerede i kortene inden generalforsamlingen, da selskabet 12. maj, da planerne blev offentliggjort, fortalte, at en række store aktionærer allerede havde takket ja til at købe nye aktier.

Derudover har B&O indgået en aftale med sin bank om at kunne trække yderligere 100 millioner kroner på kassekreditten.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Studenter får alligevel lov til at fejre det med studenterkørsel

03.06.2020 17:53 – opdateret 18:08

Efter længere tids tvivl om, hvorvidt årets studenter må fejre det i studentervogne landet over, har regeringen og Folketingets partier besluttet, at årets studenter skal have lov at køre studenterkørsel.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet onsdag aften.

Dermed får de alligevel lov til at fejre deres eksamener med den traditionelle studenterkørsel, selv om coronavirusset fortsat er til stede i landet.

Studenterkørslen er kun tilladt, hvis det foregår klassevist for at undgå større forsamlinger.

De nærmere retningslinjer er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. De ventes at være klar i løbet af de kommende dage.

Ministeriet understreger i en pressemeddelelse, at der af hensyn til smittetrykket i landet skal tages en del forholdsregler under både translokation, dimission og lignende arrangementer.

Der vil dog være mulighed for, at nærmeste familie også kan deltage.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er glad for at kunne give studenterne muligheden for at fejre det.

– For de unge er studenterkørslen helt uden sammenligning den vigtigste begivenhed, og derfor er det glædeligt at de unge får lov til at sætte et festligt punktum for deres uddannelse og i øvrigt for et svært forår i coronaens tegn.

– Det er så velfortjent. Vognkørsel er en stor oplevelse, man kun har én gang i livet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Ekspertgruppe skal bære rejsebranche gennem coronakrisen

03.06.3030 17:10

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på »alternative løsninger« for at hjælpe rejsebranchen, der er hårdt ramt af coronakrisen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er partierne bag den rejseaftale, der ved en særskilt hjælpepakke har sendt 725 millioner kroner afsted til den trængte rejsebranche, som nedsætter ekspertgruppen.

Den skal præsentere sine forslag næste uge.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at der stadig er brug for hjælp til branchen.

– Og jeg er sikker på, vi alle ønsker, der også er et sted at booke ferien på den anden side af corona. Derfor nedsætter vi nu en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvilke andre muligheder der er for at finde en løsning for rejsebranchen, siger han i pressemeddelelsen.

Gæster bedt om at blive væk – nu svarer borgmester igen med velkomstbrev

03.06.2020 17:07

Coronakrisen har splittet Samsø i de, der gerne vil have turister til øen og de, der ikke vil. Nu er debatten igen blusset op. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.

Samsøs borgmester Marcel Meijer var tidligere ude at sige, at turister var velkomne. Og nu går han endnu en gang ind i debatten ved at skrive et personligt brev til de mange fritidssamsinge, der har en forbindelse til øen.

I brevet står der blandt andet:

»På Samsø har vi ikke været ramt af Corona-smitte, men de seneste måneder har også været præget af usikkerhed og utryghed. I skal ikke være i tvivl om, at I altid er velkomne på Samsø, selv om der i en periode har været frarådet at rejse alt for meget rundt i landet.«

Flere modtagere af brevet sætter stor pris på borgmesterens velsignelse til et besøg på Kattegatøen.

Brevet er sendt til godt og vel 2800 fritidssamsinge, der er bosat i andre kommuner, men har sommerhus på øen. Og det vækker undren hos flere af de fastboende. De føler sig glemt.

– Det er fint, for vi skal have turister til Samsø, det kan der ikke herske tvivl om. Samtidig så irriterer det mig, at han ikke svarer på de spørgsmål, vi fastboende stiller ham for eksempel i Samsøposten. Han har bedre tid til at gøre sig populær rundt omkring, siger 74-årige Jens-Ole Nielsen, der er født og opvokset på Samsø, til TV2 Østjylland.

Regioner vil give tre ud af fire corona-svar inden 24 timer

03.06.2020 15:40

Tre ud af fire danskere, der testes for coronasmitte, skal have svar, senest 24 timer efter at testen er foretaget.

Det er det nye mål hos Danske Regioner, der den seneste måned har udført over en halv million test.

Samtidig skal 95 procent have svar inden for to døgn efter testen, oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

– Det er klart, at vi skal sikre hurtig vished for, om man er smittet med Covid-19, så vi kan bremse smittekæden så tidligt som muligt.

– Derfor går vi nu også ud og siger, at vi i regionerne arbejder ud fra ambitiøse, men realistiske mål om, at tre ud af fire skal have svar inden for bare et døgn, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, i meddelelsen.

Landets hospitaler har ifølge en opgørelse lavet af Danske Regioner de seneste to uger opfyldt målene.

75 procent af dem, der blev testet mandag den 25. maj, fik svar inden for 22 timer, mens 95 procent havde svarer inden for 40 timer.

Mandagen efter tog det blot 17 og 23 timer. Her blev dog foretaget færre test, da det var anden pinsedag.

AGF slår på tromme for kunstig stadionlyd

03.06.2020 14:45

Selv om bolden igen ruller i Superligaen, er tribunerne stadig tomme på landets fodboldstadioner, da tilskuere til fodboldkampe er forbudt.

Flere klubber har valgt at erstatte fans med kunstig publikumslyd. Og skal man tro AGF, der er en af klubberne med dåselyd på stadion, har projektet været en succes.

Jacob Nielsen, administrerende direktør i AGF, fortæller, at han foretrækker lyden af rigtige tilskuere på stadion, men at den nuværende løsning er det næstbedste bud.

– Der er jo ingen tvivl om, at vi allerhelst vil have, at det er ægte lyd, der kommer fra tilskuerpladserne. Men det næstbedste er den lyd, vi har lagt på stadion for at give en bedre ramme om kampen, siger Jacob Nielsen.

Han kan mærke, at det giver et ekstra skub og får spillerne til at præstere på et højere niveau.

Danmark har nul nye dødsfald med coronavirus

03.06.2020 14:02 – opdateret 14:25

Der er ingen nye dødsfald med coronavirus i Danmark, viser seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut. Der er præcis 100 indlagt, det er en mere end i går.

Det er femte gang på en måned, at Danmark registrerer nul nye dødsfald i den daglige opgørelse.

I alt er 580 bekræftet døde med coronavirus i Danmark. Coronavirus er ikke nødvendigvis den primære årsag til dødsfaldet.

Yderligere 37 er bekræftet smittet med coronavirus, så i alt 11.771 er eller har været registreret ramt af virusset.

10.552 har overstået infektionen.

DFDS: Første færge til Oslo sejler 25. juni

03.06.2020 11:37

DFDS genoptager ruten København-Oslo 25. juni. Første afgang er fra København den dag og fra Oslo dagen efter.

Ruten har været lukket siden 15. marts.

Færre passagerer kommer med færgen, luften skal ikke recirkuleres, håndsprit skal være tilgængelig alle steder, og rengøringen opjusteres.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digitalt i 4 måneder til introduktionspris.

Unge drikker mindre alkohol under coronakrise

03.06.2020 09:33

De  unge har drukket mindre alkohol, end de plejer, siden meget blev lukket ned for at bremse coronasmitten.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Her svarer 60 procent, at de har drukket mindre eller meget mindre alkohol end vanligt, mens hver tredje ikke har drukket alkohol under krisen.

Forklaringen skal findes i forsamlingsforbuddet.

Unge drikker nemlig for beruselsen – og ikke for at nyde et glas vin, siger professor Janne Tolstrup, der står bag undersøgelsen.

dr.dk

SF vil have fokus på unge i genopretningsplan efter corona

03.06.2020 08:05

Coronakrisen har fået arbejdsløsheden til at stige massivt, og unge fra 25-39 år står for den største stigning. Derfor vil SF have fokus på unge i de kommende forhandlinger i kølvandet på udbredelsen af coronavirus.

Der forhandles onsdag om udfasning af hjælpepakker, og støttepartiet presser på for en hurtig aftale om genopretning ved samme lejlighed.

Formand Pia Olsen Dyhr (SF) advarer mod tilstande som i 1980’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden var stor.

– Det må aldrig ske igen. Vi kan se, at de unge rammes allerhårdest lige nu, siger hun.

I SF’s forslag lyder det, at der skal indskrives klausuler om uddannelsesansvar for virksomheder, der søger fremtidige hjælpepakker.

Derudover kan der også være brug for flere studiepladser og flere studiejobs.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af tirsdagens overskrifter

02.06.2020 22:27

Yderligere fire coronadødsfald i Danmark

Der er registeret yderligere fire coronarelaterede dødsfald i Danmark, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut tirsdag. I alt er der registreret 580 personer, der er døde med corona.

Fyringsfrygt afholder folk fra at melde hjælpepakkesnyd

Flere fagforbund beretter om ansatte i virksomheder, der har fået lønkompensation under coronakrisen, som frygter at miste jobbet, hvis de anmelder snyd med hjælpepakkerne.

Ledighedskøen er vokset med næsten 2000 personer i pinsen

2898 personer meldte sig ledig mandag, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der oplyser, at normalen for 1. juni er omkring 4100 nye ledige.

Stadig ingen klarhed om studenterkørsel

Der er stadigvæk uvished om, hvorvidt studenterkørsel bliver tilladt i år grundet coronakrisen. For over to uger siden luftede regeringen ellers muligheden for det på grund af den positive udvikling i coronaepidemien.

 

Fyringsfrygt afholder folk fra at melde hjælpepakkesnyd

02.06.2020 22:20

Flere fagforbund beretter om ansatte i virksomheder, der har fået lønkompensation under coronakrisen, som frygter at miste jobbet, hvis de anmelder snyd med hjælpepakkerne.

Det skriver Politiken.

Et af dem er Teknisk Landsforbund. De repræsenterer ansatte inden for blandt andet bygge- og teknikbranchen.

– Vi har fået adskillige henvendelser fra medlemmer, der mistænker deres arbejdsgiver for snyd med lønkompensationsordningen.

– Vi oplever, at medlemmerne er meget i tvivl om, hvad de skal gøre. De er bange for konsekvenserne for dem selv og kollegerne, hvis de angiver deres arbejdsplads, siger forbundsformand Lone Engberg Thomsen til Politiken.

Folketinget hastebehandler torsdag et lovforslag om en whistleblower-ordning, så man anonymt kan melde en sag.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har stillet ændringsforslag til lovforslaget. Det skal gøre, at ansatte, der beretter om snyd med hjælpepakkerne, har ret til godtgørelse, hvis mistanken er sand, skriver Politiken.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politi: Små grupper og god afstand

02.06.2020 21:51

Østjyllands Politi melder om god afstand på strandene her til aften.

Politi: – I har bare styr på det

02.06.2020 21:07

Fyns Politi har igen i dag holdt øje med hotspots. Vagtchefen er dog godt tilfreds med fynboernes adfærd.

Virolog: Demonstrationer gavner ikke corona-inddæmning

02.06.2020 18:03

Søndag samledes 2000 i København til demonstration. Det gavner ikke corona-inddæmning, vurderer Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.

– Med så mange mennesker sammen er der en risiko for, at vi får nogle af de her superspreder-events, hvor enkeltindivider kan komme til at smitte rigtig mange mennesker, vurderer han.

– Så der er en risiko for, det kan give et øget antal smittetilfælde efter sådan nogle superspreder-events, siger han.

Han peger på, at man bør undgå sådanne events, da den seneste forskning viser, at 80 procent af smitten kommer fra 10-20 procent af de inficerede.

– Ud fra et rent infektionsmæssigt synspunkt er det ikke noget, der gavner inddæmningen, lyder det fra Søren Riis Paludan.

Søndagens demonstration kom i kølvandet på den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt i USA.

Forsamlinger med et politisk øjemed er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på flere end ti personer.

Heunicke afviser præmis om manglende retningslinjer

02.06.2020 17:07

Venstre anført af ordførerne Martin Geertsen og Ellen Trane Nørby gik tirsdag i kødet på sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Spørgsmålet var, om nogle af de mange dødsfald på plejehjem kunne være undgået, hvis sundhedspersonalet var blevet testet og udstyret med værnemidler tidligere.

Oppositionspolitikerne krævede konkret svar på, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet først blev ændret tre måneder senere, når der var viden om, at personer uden symptomer også kunne smitte tidligere.

Sundhedsministeren afviser dog den præmis.

– Det er ikke korrekt at sige, at det ikke fremgik af retningslinjerne, at der kunne være smitte før symptomer. Det gjorde der 29. januar og 15. februar, siger Magnus Heunicke (S) på samrådet.

Venstres tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener dog, at ministeren undlader at svare på spørgsmålet:

– Han forholder sig ikke til det centrale i det spørgsmålet. Det her handler om mennesker, der ikke udviser symptomer. Der ændrede man først den 21. april. Jeg savner svar på, hvorfor der går tre måneder fra ministeren ved det, til man ændrer det.

– Man vidste fra slutningen af januar, at personer uden symptomer kunne smitte, og det er så desværre det, der har kostet livet for beboere ude på de danske plejehjem, siger Ellen Trane Nørby.

Til det svarer sundhedsministeren:

– Sundhedsstyrelsen har for mig oplyst, at de den 25. marts offentliggjorde en revideret retningslinje for håndteringen af Covid-19 i sundhedsvæsnet.

– Der var i denne retningslinje særligt fokus på test i forhold til at undgå smittespredning både på sygehuse og institutioner såsom plejehjem, hvorfor det blev anbefalet at teste borgere på institutioner ved mistanke om smittespredning. Derfor er det ikke korrekt, og det er nok derfor, man føler, at man ikke får svar, da det er en forkert præmis, siger Magnus Heunicke.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Politi: I kan blive afvist, hvis der bliver for fyldt

02.06.2020 16:04

Østjyllands Politi holder øje med strandene, efter der i går var mange mennesker på Den Permanente og Bellevue i Aarhus. De opfordrer folk til at vælge andre udflugtssteder og skriver på Twitter, at man kan blive afvist, hvis der bliver for fyldt.

Host mod betjente og coronaråb udløser tre måneders fængsel

02.06.2020 15:51

Det var at betragte som en trussel om vold, da en 20-årig mand flere gange hostede mod to betjente, mens han råbte »corona«.

Det fastslår Vestre Landsret tirsdag i det, der anses for at være en principiel sag.

Manden blev i Retten i Aarhus frifundet for trusler mod betjentene og idømt 30 dages fængsel for flugt fra politiet.

Host kunne ikke i sig selv anses for at have karakter af vold, lød konklusionen i byretten.

Men landsretten er altså nået frem til det modsatte resultat.

Den udløser en samlet straf til manden på tre måneders ubetinget fængsel.

– Host ville have været egnet til at smitte andre, hvis han selv havde været smittet, lyder det fra landsdommer Chris Olesen, der oplæser dommens konklusion.

Den 20-årige mand fra Aarhus viste sig ved en efterfølgende test ikke at være smittet med coronavirus.

Han har selv forklaret, at han sammen med tre andre venner havde drukket tre flasker vodka, da han blev anholdt.

Det skete som led i et rutinetjek, hvor bilen, han befandt sig i, blev vinket ind til siden midt om natten.

Pressede bioanalytikere savner svar fra minister

02.06.2020 15:48

Bioanalytikerne, som står for at analysere en stor del af de danske coronaprøver, melder om stress, overarbejde og uforudsigelige arbejdsopgaver.

Det skriver bioanalytikernes fagforening, Danske Bioanalytikere, i en pressemeddelelse.

I forrige uge sendte foreningen en række forslag til Sundhedsministeriet, som skal forbedre situationen.

Et af forslagene er at ansætte 115 ekstra bioanalytikere. Der er endnu ikke kommet svar, og det er for ringe, mener formand Martina Jürs.

– Vi forventer et svar fra ministeren, og vi forventer handling fra ministeren, siger hun i pressemeddelelsen.

Den danske testrategi har skiftet flere gange. Til at begynde med var det kun de alvorligt syge, der skulle testes.

Nu kan også personer uden symptomer kan blive testet for coronavirus.

Danske Bioanalytikere forslår, at man indkøber analyseudstyr for 38 millioner kroner.

Fagforeningen skal mødes med Danske Regioner om notatet 11. juni.

Der foreslås også at inddrage studerende og andre faggrupper i forsøget på at lette analysebyrden.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Yderligere fire coronadødsfald i Danmark – færre indlagte

02.06.2020 14:03 – opdateret 15:07

Der er registeret yderligere fire coronarelaterede dødsfald i Danmark, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut tirsdag. I alt er der registreret 580 personer, der er døde med corona.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Samtidig viser den daglige opdatering et fald i antallet af indlagte fra 103 til 99. Dermed viser antallet af indlagte en fortsat faldende tendens, hvilket har været tilfældet i starten af april, hvis man udligner for faste udsving på forskellige ugedage.

Antallet af personer, der er indlagt på en intensiv afdeling, er ifølge tirsdagens opdatering 21 – af dem er 11 i respirator.

Statens Serum Institut fører også statistik over, hvor mange der er blevet testet for smitte med coronavirusset, og hvor mange af de personer der har fået et positivt svar.

Der er i tirsdagens opdatering 11.734 bekræftede tilfælde med smitte med coronavirus i Danmark.

Af dem har 10.489 det, der klassificeres som overstået infektion. Det vil sige, at de, 14 dage efter at de er testet positive, hverken er døde eller indlagte.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet indfører opholdsforbud ved havneområde

02.06.2020 12:46

Københavns Politi har tirsdag indført et midlertidigt forbud mod ophold i et populært område i Nordhavn i København. Formålet er at hindre smitte med coronavirus. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Forbuddet omfatter Sandkaj og Göteborg Plads.

Tirsdag formiddag – inden forbuddet trådte i kraft – har politiet bedt flere borgere om at forlade havneområdet.

Forbuddet gælder fra tirsdag klokken 12.30 til torsdag klokken 18.00.

Trods opholdsforbuddet er det fortsat tilladt at færdes gennem zonen og bade fra Sandkaj. Men området skal forlades, når badeturen er slut.

Ledighedskøen er vokset med næsten 2000 personer i pinsen

02.06.2020 12:37

2898 personer meldte sig ledig mandag, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der oplyser, at normalen for 1. juni er omkring 4100 nye ledige.

Samtidig oplyser Beskæftigelsesministeriet, at der er næsten 2000 flere ledige mandag, end der var torsdag før pinsen.

Når ledighedskøen ikke vokser i samme takt, som antallet af nye tilmeldte skyldes det, at der løbende også er personer, som framelder sig som ledige.

Det kan skyldes sygdom, barsel, eller at de er gået på pension. Det kan også – hvilket er tilfældet for næsten halvdelen indtil videre i år – være fordi vedkommende har fundet et nyt job.

Lønkompensation året ud vil koste milliarder

02.06.2020 12:06

Folketingets partier er så småt begyndt på forhandlingerne om, hvordan de store hjælpepakker vedtaget under coronakrisen kan udfases. Specielt lønkompensation er dyr og vil koste milliarder at forlænge.

I et Folketingssvar skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S), at man vurderer, at det vil koste 8,5 milliarder kroner at forlænge den nuværende lønkompensationsordning til nytår.

– Der er væsentlig usikkerhed forbundet med at skønne over konsekvenserne over forslaget. De endelige omkostninger vil blandt andet afhænge af de økonomiske konsekvenser af Covid-19 for virksomhederne og deres anvendelse af lønkompensationsordningen, skriver Simon Kollerup.

I forbindelse med forhandlingerne om udfasningen af hjælpepakker vurderede en ekspertgruppe, at det gav mening at lade store dele af hjælpepakkerne udløbe som planlagt 8. juli.

Bilister på vej til Danmark skaber kø på Øresundsbroen

02.06.2020 10:08

Den første morgen efter pinsedagene er præget af tæt trafik og kødannelse på Øresundsbroen i retning mod Danmark.

Det oplyser Københavns Politi.

Den midlertidige grænsekontrol ved indrejse til Danmark gør rejsen over Øresund til en mere tidskrævende affære end normalt.

– Politiet er til stede og forsøger at afvikle kontrollen så hurtigt som muligt, fortæller vagtchef Thomas Hjermind kort efter klokken 09.

– Køen er to kilometer lang. Men trafikken glider.

Forud for weekenden opfordrede Københavns Politi til, at man undgik de mest travle tidsrum på broen, hvis man skulle på pinseferie i Sverige.

I forrige weekend – i forbindelse med Kristi himmelfartsferien – var der til tider seks kilometer kø over broen i retning mod Danmark.

Politiet kan ikke oplyse, om det primært er danskere, der er på vej hjem fra ferie i Sverige, som skaber kø på broen – eller om det er svenskere, der er på vej på arbejde i eksempelvis København.

Trods coronakrisen: Maj blev den bedste måned for boligsalg nogensinde

02.06.2020 09:45

Der var nok ikke mange, der ville have spillet på, at maj 2020 – midt i coronakrisen – ville ende som den bedste måned for boligsalg nogensinde. Men sådan gik det, i hvert fald hos mæglerkæden EDC, der med en markedsandel på cirka 22 procent dog må antages at være retvisende for hele branchen, skriver EDC i en pressemeddelelse.

Den netop afsluttede måned overgår den hidtidige rekordmåned, som var maj 2005, med 8 pct.

Det er især sommerhussalget, der sørger for den nye rekord, idet der i maj i år er solgt næsten dobbelt som mange sommerhuse som i 2005. Hertil kommer, at også salget af villaer og ejerlejligheder er tilbage på det meget fine niveau, vi havde før coronakrisen og endda lidt bedre end maj sidste år, skriver EDC.

Stadig ingen klarhed om studenterkørsel

02.06.2020 09:13

Der er stadigvæk uvished om, hvorvidt studenterkørsel bliver tilladt i år grundet coronakrisen.

For over to uger siden luftede regeringen ellers muligheden for det på grund af den positive udvikling i coronaepidemien.

Men siden da er der ikke kommet klarhed. Og det er ved at være tid til at give besked, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. De sidste eksamener nærmer sig efterhånden.

Der er dog endnu ikke taget stilling, lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Plejehjem: Ældre trives bedre under coronakrise

02.06.2020 07:57

Manglende besøg har gjort coronakrisen særlig vanskelig for de godt 40.000 beboere på plejehjem i Danmark.

Men paradoksalt nok oplever flere plejehjem, at den generelle trivsel blandt de ældre vokser, trods besøgsrestriktioner. Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

De ældre sover bedre. Der bruges mindre medicin. Der er færre konflikter med beboere ramt af demens. Og sygefraværet blandt personalet er det laveste i mange år, ligesom personalet har fået mere tid til de ældre.

Det er erfaringer, som bør bruges når coronakrisen er overstået, lyder meldingen fra to fynske plejehjem samt Selveje Danmark og Danske Diakonhjem, der samlet repræsenterer godt 100 selvejende plejehjem.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Aarhus Lufthavn genåbner med en enkelt indenrigsrute

01.06.2020 20:58

Tirsdag genåbner Aarhus Airport, efter at den har været midlertidigt lukket på grund af udbruddet med coronavirus.

Det er fire daglige afgange mellem København og Aarhus, som flyselskabet SAS genoptager, fortæller Peer Kristensen, der er administrerende direktør i Aarhus Airport.

– Rejsende kan se frem til at blive forbundet med København igen. Det er der rigtig mange, som har efterspurgt.

– Men så bliver det også en ny måde at rejse på. Det bliver selvfølgelig en lufthavn, hvor vi har taget specielt hensyn til de rejsende, der skal gennem lufthavnen, så vi får skabt en tryg og sikker rejse, siger han.

For at begrænse smittespredning coronavirus har lufthavnen under coronakrisen bygget et nyt security-anlæg, hvor der er tre gange mere plads end hidtil.

Håndsprit vil være at finde alle vegne, og så vil lufthavnens personale føre kontrol med, om passagererne har mundbind klar, som de får brug for på flyene.

FCM-målmand om drive-in fodbold: Det gjorde en forskel

01.06.2020 20:02

Der var ingen tilskuere på stadion, da FC Midtjylland mandag mødte AC Horsens i 3F Superligaen, men uden for MCH Arena var der 2000 dyttende biler.

FCM havde nemlig inviteret til drive-in fodbold, hvor tilskuerne kunne sidde i egne biler og se kampen uden for stadion.

FCM tabte 0-1 til Horsens, men spillerne følte alligevel, at opbakningen gjorde en forskel, fortæller målmand Jesper Hansen.

– Vi sad og snakkede om inden kampen, at det var fedt, at de sad derude. Følelsen var bedre, end hvis det bare var et tomt stadion og en tom plads rundt om stadion, siger han.

– Det var fedt at høre dem dytte, inden vi kom ind. Det gav en lille smule, at man vidste, der var sat det her initiativ i gang, siger han.

Det var nemlig ikke helt nemt at spille foran tomme tribuner, fortæller han.

Jesper Hansen håber derfor også, at FC Midtjylland gentager drive-in biografen, hvis ikke tilskuerne kan blive lukket ind på stadion.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Politi: Vellykket drive-in-kamp

01.06.2020 19:53

Midt- og Vestjyllands Politi har været til stede under dagens drive-in-arrangement, kampem mellem FC Midtjylland og AC Horsens, og roser både arrangør og gæster.

Få coronasmittede har spredt virus med deres adfærd

01.06.2020 17:32

En stor del af coronasmitten bliver spredt af et lille antal personer, de såkaldte »superspredere«, samt ved et lille antal begivenheder.

Ifølge Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan de danske tilfælde med superspredning kobles sammen med de smittedes adfærd.

Med andre ord tyder det ikke på, at nogen skulle være særligt biologisk disponeret til at sprede mere virus end andre.

– Alle beskrevne tilfælde er forklaret ved det, som vi på godt dansk vil kalde »uhensigtsmæssig adfærd«, med den forståelse vi i dag har for smitteveje, siger Jens Lundgren.

Han uddyber, at når en person er blevet smittet med corona, er der meget virus i svælget.

Hvis denne person eksempelvis deler drinks eller synger tæt på andre, er der ekstrem høj sandsynlighed for at smitte dem, man er i kontakt med.

Som eksempel peger Jens Lundgren på et sangkor, hvor et medlem ud af 70 var smittet med virusset. Efter halvanden times sang havde den ene person smittet 85 procent af de andre kormedlemmer.

Det betyder, at når superspredningen forhindres, vil der opstå et færre antal smittekæder.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Pinsetur over grænsen kan udløse selvbetalt karantæne

01.06.2020 16:21

Har man været på sommerhustur til Sverige i pinsedagene, kan det betyde fjorten dages karantæne, når man kommer hjem.

– Er rejsen en del af ens arbejde, vil virksomheden afholde lønnen under karantænen.

– Har medarbejderen selv valgt at rejse i fritiden, må vedkommende typisk selv betale friheden i de fjorten dage, fortæller Sanne Stadil, som er vicedirektør i Dansk Industri.

Har man mulighed for at arbejde hjemme, kan det ifølge rådgivningschef hos Djøf Mette Knudsen blive en løsning.

Hvis ikke, kan man blive trukket i løn eller skulle bruge ferie.

Udenrigsministeriet fraråder på nuværende tidspunkt alle ikke-nødvendige rejser.

Det gælder for alle lande på nær Island, Norge og Tyskland, som Udenrigsministeriet fra 15. juni åbner for rejser til.

Rejser man uden for de tre lande – det vil også sige Sverige – bør man stadig gå i karantæne, anbefaler myndighederne.

Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Yderligere to personer er døde med coronavirus

01.06.2020 16:00

Mindst to personer er i det seneste døgn døde med coronavirus i Danmark.

Det er meldingen mandag i den seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Dermed er i alt 576 personer meldt døde med coronavirus i Danmark.

Statens Serum Institut havde 28. maj driftsforstyrrelser i Dødsårsagsregistret.

Mandag påpeger seruminstituttet lige som de seneste dage, at driftsforstyrrelsen muligvis kan have medført, at dødsattester er blevet registreret senere end ellers.

103 personer er indlagt, fem flere end søndag, hvor 98 var indlagt.

Der er 30 nye tilfælde af personer, der er bekræftet smittede med coronavirus.

Dermed er i alt 11.699 personer blevet bekræftet smittet med coronavirus i Danmark.

Af disse har 10.412 overstået infektionen. Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter en positiv test for coronavirus ikke er indlagt eller død.

Politi: Det går rimeligt trods mange ude i det gode vejr

01.06.2020 13:34

Trods forsamlingsforbud har det gode vejr 2. pinsedag lokket mange mennesker ud.

Men ifølge politiet fungerer det fint med at gå i dialog med folk, når de kommer til at være lidt for tæt. Derfor har politiet i Aarhus og København før middag mandag endnu ikke givet bøder.

– Vi prøver at vejlede folk om og huske dem på at holde afstand. Det går rimeligt, men folk er gode til at søge ud og nyde solen. Det går endnu. Men vi er ved at overveje, hvordan og hvorledes. Men vi klarer den med dialog indtil videre, siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Brix.

Særligt ved Nordhavn er der mange.

– Det er primært langs havnen, at folk de samler sig, siger Henrik Brix.

I Aarhus lyder det også fra Østjyllands Politi, at der er mange samlet ved vandet. Men også her håndterer politiet opgaven med forbuddet med dialog.

I Nordsjælland er politiet opmærksomme på, om folk overholder reglerne, skriver de på Twitter.

Coronakrisen har sendt regeringens popularitet på himmelflugt

01.06.2020 12:17

Fra 26,8 procent til 34,7 procent af stemmerne på tre måneder.

Sådan har udviklingen under coronakrisen været for S-regeringen i meningsmålingerne fra analyseinstituttet Voxmeter.

I målingen, som Voxmeter har offentliggjort i dag, står Socialdemokratiet således til at få 34,7 procent af stemmerne, hvilket udløser 62 mandater.

Der er dog en statistisk usikkerhed på 2,9 procentpoint.

Målingen er baseret på telefoninterview med 1036 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 25. maj til og med 31. maj.

Det største oppositionsparti, Venstre, står i den seneste måling fra Voxmeter til at få 19,5 procent af stemmerne og 35 mandater. Her er den statistiske usikkerhed på 2,4 procentpoint.

Den 2. marts stod Venstre til at få 23,6 procent og 42 mandater.

I dagens måling fra Voxmeter står rød blok samlet til at få 106 mandater, mens blå blok står til 69 mandater.

I målingen for tre måneder siden var fordelingen 95-80 i rød bloks favør.

Faldende bilsalg risikerer at lukke hver femte bilforhandler

01.06.2020 12:10

Hver femte bilforhandler risikerer at måtte dreje nøglen om på grund af et stort fald i salget af biler.

Det fortæller organisationen Autobranchen Danmark i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at salget af nye biler i årets første fem måneder ligger 30 procent under niveauet fra samme periode sidste år.

Gitte Seeberg, administrerende direktør i Autobranchen Danmark, mener, at der er brug for at se nærmere på de hjælpepakker til erhvervslivet, som umiddelbart står til at blive udfaset fra 8. juli.

Regeringen har dog sagt, at den er klar til at forlænge ordningen omkring lønkompensation til august, da den ikke mener, det er optimalt at lade ordningen slutte 8. juli.

Det er Autobranchen Danmark enig i.

For at holde hånden under de pressede virksomheder foreslår organisationen, at betaling af registreringsafgiften udskydes i mindst seks måneder for at sikre den nødvendige likviditet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

God afstand i Knuthenborg

01.06.2020 10:34

I Knuthenborg Safaripark holdes der god afstand, skriver Sydsjællands Politi på Twitter.

Corona sætter psykiske tommelskruer på unge kvinder

01.06.2020 07:40

Coronapandemien rammer et stort antal unge kvinder hårdt psykisk.

Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden i forbindelse med kampagnen »Sig det højt« blandt unge kvinder i alderen 16-24 år.

Cirka 60 procent er mere bekymrede, end de plejer at være, og 50 procent er mere urolige end normalt.

Hver fjerde i undersøgelsen siger desuden, at de sjældent eller aldrig deler nederlag og sorger med deres forældre og næsten hver femte heller ikke med vennerne.

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening. Hun forudser en travl tid ovenpå corona.

– Denne tid indeholder alle de angstfremkaldende elementer: frygt for samfundet, for de andre, for fremtiden, for økonomi, uddannelse og job. Oveni så også skyld og skam for at kunne komme til at smitte nogen.

– Coronaen er benzin på alle de dårlige mentale motorer, siger hun.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Coronatestede danskeres dna gemmes i stor biobank i mange år

31.05.2020 21:34

Alle danskere, som coronatestes i landets 16 testtelte, havner med dna-spor i Danmarks Nationale Biobank. Dybt bekymrende, lyder det fra flere sider. Det skriver Jyllands-Posten.

»Det er meget følsomme oplysninger, som i princippet kan bruges til alle mulige andre formål end coronatest og coronaforskning,« siger Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

Når en borger ønsker at blive coronatestet i et testtelt, bookes en tid på coronaprover.dk, og her viser et link videre til en pdf-fil. På side tre står: »Tager du imod tilbuddet om at blive testet, opbevarer vi dine personoplysninger, inkl. prøvesvaret, i 10 år efter din død. Restmateriale fra din test vil endvidere blive gemt i Danmarks Nationale Biobank til brug for fremtidig forskning.«

»Det, at man på side 3 i en pdf-fil på tidsbestillingssitet informerer patienterne om, at deres prøver vil havne i en fryser, mener jeg ikke, er tilstrækkelig information,« siger Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for Patientdataforeningen, til Jyllands-Posten.

Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte

31.05.2020 21:09

Superspredere og større begivenheder er skyld i det meste coronasmitte, viser dansk studie ifølge Politiken.

Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.

De to danske forskere er kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.

En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre.

Nordjyllands og Fyns Politi tilfredse med folks adfærd

31.05.2020 17:35 – opdateret 17:38

Nordjyllands Politis patruljer er godt tilfredse. Der er mange mennesker i Rhododendron Parken i Brønderslev, men de holder god afstand og samles i små grupper. 

Det samme oplever Fyns Politi, der blandt andet har været i Munke Mose i Odense og Svendborg bymidte.

Første gang siden marts: Under 100 indlagte med corona

31.05.2020 14:08 – opdateret 14:10

Antallet af indlagte med coronavirus når laveste niveau siden 17. marts, meddeler SSI. Yderligere tre er døde.

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet til 98 personer, to færre end lørdag.

Det viser den seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut søndag.

Det er første gang siden 17. marts, at antallet af indlagte ligger under 100.

Dengang var tallet 82 indlagte.

Siden steg tallet til over 500 indlagte i slutningen af marts og begyndelsen af april, hvorefter det igen begyndte at falde.

Yderligere tre personer er døde med coronavirus i Danmark i det seneste døgn, lyder det i opgørelsen fra Statens Serum Institut.

Antallet af døde er dermed oppe på 574 personer.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digitalt i 4 måneder til introduktionspris.

Østjyllands Politi roser borgerne

31.05.2020 13:59

Østjyllands Politi glæder sig over borgernes adfærd og afstand ved Åkrogen Strandpark i Aarhus.

Rejseforsikringen kan svigte på sommerens rejser

31.05.2020 11:00

Der er forskel på rejseforsikringens dækning, hvis man rejser til et land, som Udenrigsministeriet fraråder.

Sommeren står for døren, og mange skal tage stilling til, om den skal tilbringes her i landet eller under fjerne himmelstrøg.

Men hvis man vælger at rejse til et land, hvor Udenrigsministeriet fraråder indrejse, kan rejseforsikringens dækning være begrænset.

Det siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent hos Forsikringsoplysningen.

– Man kan risikere selv at komme til at betale en del af regningen, hvis man bliver akut syg eller kommer til skade på sin ferie, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hun uddyber, at den enkelte rejseforsikring kan dække forskelligt, alt efter hvilket selskab forsikringen er tegnet hos.

Derfor opfordrer Anja Lintrup Sørensen til at undersøge, hvor godt man er dækket, inden man rejser til et af de lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder indrejse.

Regeringen lemper indrejseregler for at imødekomme turister

31.05.2020 08:49 – opdateret 08:59

Fra 15. juni bliver det muligt for turister at opholde sig i Danmark i fem nætter, selv om der hidtil har været et krav om mindst seks overnatninger.

Der skal dog fortsat fremlægges dokumentation for at der er booket et ophold på minimum seks overnatninger. Det oplyser Justitsministeriet i en mail.

Tiltaget sker for at imødekomme især turisterne i de danske sommerhuse, hvor gæsterne typisk tjekker ind og ud om lørdagen.

15. juni er imidlertid en mandag. Derfor vil turisterne kun kunne nå fem overnatninger i Danmark i den første uge af genåbningen, hvis de de har booket et sommerhus fra lørdag 13. juni til lørdag 20. juni.

– Justitsministeriet oplyser, at turister fra Tyskland, Norge eller Island, der har bestilt ferie i Danmark fra den 13. til den 20. juni, godt kan komme ind i Danmark den 15. juni på trods af, at turisterne alene skal opholde sig i fem nætter.

– Turisterne skal fortsat kunne fremlægge dokumentation ved grænsen for et ophold på minimum seks dage, men de vil få lov til indrejse, selv om der ved åbningen den 15. juni kun er fem dage af bookningen tilbage, skriver ministeriet i mailen.

Åbningen af grænserne for tyske, norske og islandske turister fra 15. juni blev offentliggjort af regeringen i fredags.

Politiet vil kontrollere, om betingelserne for indrejse er opfyldt.

Hvis en turist, der ønsker indrejse, udviser tydelige sygdomstegn, som for eksempel hoste, tegn på feber eller lignende, vil den pågældende blive afvist ved grænsen.

Indrejsende i Danmark vil stikprøvevis blive opfordret til at tage en test for coronavirus ved grænseovergange. Men det bliver ikke et krav.

God afstand på Fyn

31.05.2020 07:42

Fyns Politi kunne i går melde om god afstand på strandene i Middelfart og Kerteminde.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Minister kritiseres for at vildlede Folketinget under lukket møde

30.05.2020 22:13

Det er tidligere blevet afdækket, hvordan Sundhedsstyrelsen afstod fra at anbefale nedlukninger og generelle tvangsindgreb, selv om statsminister Mette Frederiksen (S) på et historisk pressemøde forklarede, at det var “myndighedernes anbefaling” at lukke samfundet ned.

Nu viser et fortroligt referat, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bag lukkede døre pegede på netop Sundhedsstyrelsen. Det skriver Jyllands-Posten.

Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, vurderer, at “det lugter af, at ministeren har videregivet urigtige oplysninger til Folketinget”.

– I henhold til ministeransvarsloven har han en forpligtelse til at give Folketinget korrekte oplysninger. Og i det lukkede samråd er han klart på kanten af det, siger han til Jyllands-Posten.

Selv afviser Magnus Heunicke blankt, at han har givet urigtige oplysninger til Folketinget.

Sommerturister fra Tyskland, Island og Norge undgår København

30.05.2020 20:17

1,5 millioner tyskere, nordmænd og islændinge holdt ferie i Danmark i 2019. 1,3 millioner undgik København.

Skuffelsen er stor blandt hovedstadens hoteller, restauranter og oplevelsesindustri, efter at regeringen har besluttet at åbne grænserne for tyske, norske og islandske turister, så længe de ikke overnatter i København.

Men faktisk er det kun en brøkdel af turisterne fra Norge, Tyskland og Island, som overnatter i København, når de besøger Danmark i juli og august.

Tal fra turismeorganisationen VisitDenmark viser, at godt 144.000 indlogerede sig i København og Frederiksberg i 2019, mens de var på sommerferie i Danmark.

Imens overnattede langt størstedelen – omkring 1,35 millioner – uden for København. Det viser et notat, som organisationen har sendt til Erhvervsministeriet.

Tallene er opgjort på baggrund af overnatninger, hvor turister har haft mindst én kommerciel overnatning. Det er altså ikke inkluderet festivalturister og krydstogtturister.

Standen ved Blokhus i Nordjylland er på en almindelig sommer pakket med biler og badende. I år er det trods corona tilladt at besøge Danmark som tysk, norsk eller islandsk turist, så længe man har booket ophold i minimum seks dage. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Politi: God afstand i Nordjylland

30.05.2020 18:01

Nordjyllands Politi melder om god afstand både ved Jomfru Ane Parken i Aalborg, i Skagen og på stranden i Blokhus, selvom der er mange mennesker, der nyder det gode vejr.

Politi: Alt ser godt ud på Anholt

30.05.2020 17:57

Østjyllands Politi er til stede på den lille ø Anholt for at vejlede de besøgende i forhold til corona-reglerne. Alt ser dog godt ud ifølge politiet. 

Rejsebranchen forudser betydeligt antal konkurser

30.05.2020 15:12

Det er katastrofalt for den danske rejsebranche, at Danmark fraråder rejser til hele verden ud over Tyskland, Island og Norge.

Udenrigsministeriet fraråder således alle ikke-nødvendige rejser frem til den 31. august, og dermed bliver det umuligt for de danske rejseselskaber at sende danskere mod store turistmål i eksempelvis Sydeuropa.

Og det kommer til at gå hårdt ud over rejsebureauerne. Det siger direktøren i charterarrangørernes brancheforening, Rejsearrangører i Danmark, Henrik Specht, i en pressemeddelelse.

– De første knap 3 måneders nedlukning har været hårde. De næste 3 måneder er katastrofale. Det vil indebære et betydeligt antal konkurser.

– De kommende tre måneder er den periode, hvor rejsebranchen typisk tjener sine penge. Nu mister vi salget af ferierejser til højsæsonen samtidig med, at vi skal tilbagebetale til de mange danskere, som går glip af deres sommerferie sydpå, siger Henrik Specht.

Fredag meddelte regeringen, at man fra 15. juni igen kan rejse til Tyskland, Island og Norge, ligesom borgere fra de tre lande kan rejse til Danmark.

Det kræver dog, at de mindst har booket seks overnatninger uden for København.

Yderligere tre er døde med coronavirus i Danmark

30.05.2020 14:06 – opdateret 14:18

Yderligere tre personer er døde med coronavirus i Danmark.

Det viser den nyeste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut lørdag.

Antallet af døde med coronavirus i Danmark er dermed nået op på 571 personer.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Antallet af indlagte er faldet med seks personer fra fredag til lørdag, så 100 personer nu er indlagt.

20 personer er indlagt på intensivafdeling, hvilket er to flere end fredag.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

God afstand på marked i Aarhus

30.05.2020 13:39

Østjyllands Politi skriver på Twitter, at folk holder god afstand på markedet i Ingerslev Boulevard i Aarhus.

Pressemøde gav udsolgte færger

30.05.2020 10:07

Meldingen om åbningen af Danmarks grænser den 15. juni skabte øjeblikkeligt stor aktivitet hos de tyske turister. Bornholmslinjens færge på ruten mellem tyske Sassnitz og Rønne blev udsolgt i minutterne efter statsministerens melding.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Molslinjen A/S.

Derfor har Bornholmslinjen med kort varsel besluttet at sætte Bornholms erstatningsfærge, Povl Anker ind på en ekstra tur den 15. juni klokken 14.30 fra Sassnitz.

Hammerhus har plads til 720 passagerer, mens Povl Anker kan medtage 1350 passagerer.

Statsministerens pressemøde i går fik de tyske turister til at booke ture til Bornholm i så stort tal, at færgen Hammershus nærmest øjeblikkeligt blev udsolgt på afgangen den 15. juni. Foto: Free

Børn fødes til tiden under coronanedlukningen

30.05.2020 10:03

Antallet af ekstremt for tidligt født børn er faldet med 90 procent under den danske coronanedlukning.

Mere specifikt er antallet af ekstremt for tidligt fødte faldet fra omkring 2 til 0,19 for hver 1000 fødsler.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet.

I studiet har man set på antallet af ekstremt for tidligt fødte børn i perioden 12. marts til 14. april.

Disse tal er derefter blevet sammenlignet med data fra samme periode i de sidste fem år.

I alt er 31.180 nyfødte er inkluderet i studiet, hvoraf 1566 blev født for tidligt i graviditeten.

Forskerne i studiet har overvejet, om de adfærdsændringer, som er sket under coronanedlukningen, har haft en forebyggende effekt på for tidlige fødsler.

DI: Forsigtig grænseåbning vil have markante samfundsmæssige konsekvenser

30.05.2020 08:21

Den begrænsede åbning til Tyskland, Norge og Island forekommer overforsigtig, og den vil få store konsekvenser for Danmark, dets samfundsøkonomi og dets job. Det mener siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).

DI opfordrer til, at sker en en yderligere åbning hurtigst muligt for at bringe dansk økonomi på fode igen.

30 procent af smittede i Danmark arbejder i sundhedssektoren

30.05.2020 07:35

30 procent af alle coronasmittede i Danmark arbejder i social- og sundhedssektoren.

Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut ifølge Berlingske.

Helt præcist er 3391 af de lidt over 11.000 smittede ansat i sektoren som blandt andet sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter.

De 11.000 dækker over alle, der på et tidspunkt har været smittet, eller er smittet.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af fredagens overskrifter

29.05.2020 22:21

Antallet af indlagte falder – ingen nye døde

Ingen er registreret døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det er fjerde gang på en uge, det sker. Antallet af indlagte er faldet med fire til 106.

Regering: Rejs kun til Tyskland, Norge og Island

Regeringen fraråder rejser til andre lande end Tyskland, Norge og Island. Rejsevejledningen gælder frem til den 31. august.

Sundhedsminister: Vi skal være særligt forsigtige

– Vi skal ikke have særligt mange smittede ind, før det begynder at skride. De seneste tal viser, at 298 fra Østrig og 51 fra Italien gjorde, at vi måtte gribe ind. Derfor går vi forsigtigt fremad, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Seks måneders test koster én milliard kroner

Det koster en rund milliard kroner at holde gang i de telte landet over, hvor folk kan blive testet for coronavirus, i seks måneder.

Primera Division genstarter 11. juni

Som den sidste af de store europæiske fodboldligaer har den spanske Primera Division sat dato på sin genstart: Det bliver den 11. juni.

Hver tiende indlagte i hovedstaden kommer udefra

29.05.2020 22:13

Op mod ti procent af de patienter, der er indlagt med coronavirus i Region Hovedstaden, kommer fra andre regioner. Det vurderer direktør for Rigshospitalet Per Christiansen, skriver Berlingske.

Flere eksperter sagde torsdag, at et stigende antal nyindlæggelser i hovedstaden kan være en indikation på at smitten er i vækst i København.

Men ifølge hospitalsdirektøren behøver det ikke at være tilfældet, da der i statistikken ikke er taget højde for patienter, der overføres fra andre regioner.

Coronakrise giver større efterspørgsel på bådpladser

29.05.2020 21:06

En rundringning til flere lystbådehavne i hovedstadsområdet viser, at coronakrisen har betydet langt flere henvendelser end normalt.

Uefa: Champions League er en mulighed

29.05.2020 20:01

København. Uefa holder døren åben angående CL-genstart. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) »kigger på alle muligheder«, i forhold til hvordan og hvornår denne sæsons Champions League kan færdigspilles, oplyser forbundet til AFP.

Venstre mangler sundhedsfaglig begrundelse

29.05.2020 19:37

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen forstår ikke, hvorfor Danmark ikke åbner hurtigere for visse turister.

Han forstår heller ikke, hvorfor regeringen vil have et krav om mindst seks overnatninger for at tyske, norske og islandske turister kan komme til Danmark – vel at mærke uden for København.

– Det savner jeg simpelthen en sundhedsfaglig begrundelse for, hvis der er en, er det til at forstå, men det blæser lidt i vinden, siger han på et kort pressemøde med flere medier.

Primera Division genstarter 11. juni

29.05.2020 17:22

Som den sidste af de store europæiske fodboldligaer har Primera Division sat dato på sin genstart: Det bliver den 11. juni.

Danske rejsebureauer er chokerede

29.05.2020 17:20

Danske rejsebureauer er chokerede over anbefalingen om ikke at rejse til andre lande end Tyskland, Norge og Island frem til 31. august.

Lars Thykier, der er Administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, kalder myndighedernes beslutning for »uhørt«.

– Den danske rejsebureaubranche er med regeringens forlængelse af rejsevejledningernes fraråden frem til 31. august nærmest blevet lukket, siger han.

Mette F. forsvarer mail til Brostrøm om faglighed

29.05.2020 17:18

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser intet odiøst i, at en højtstående embedsmand blev bedt om at lægge sin faglighed til side i forbindelse med coronasituationen.

Det er Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der i marts blev bedt om at droppe embedsmændenes grundprincip om rimelighed og i stedet anerkende regeringens »ekstreme forsigtighedsprincip«.

På et pressemøde bliver hun fredag spurgt ind til det.

– Helt generelt gælder det, at enhver regering skal lade sig rådgive, men den politiske prioritering, der må være vedtaget på sundhedsområdet, skal være politisk besluttet, siger hun.

Økonomiaftale: Corona har fyldt en del

29.05.2020 17:15

Coronakrisen har fyldt en del i forhandlingerne og den økonomiaftale for kommunerne for 2021, der er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, siger formand for KL Jacob Bundsgaard (S).

– Vi har samtidig lavet en aftale om at mødes igen til efteråret, for vi er ikke igennem coronakrisen. Derfor er der brug for at snakke om det her på et senere tidspunkt, siger han.

Ifølge aftalen hæves niveauet for kommunernes anlægsloft til 21,6 milliarder kroner. Servicerammen bliver 267,2 milliarder kroner.

Desuden er parterne enige om, at kommunerne får tilført ekstra 2,6 milliarder kroner som følge af coronasituationen.

DR og TV 2 kan ikke se problem ved kritiseret coronaforløb

29.05.2020 17:12

Kulturminister Joy Mogensen (S) erkender, at hendes ministerium ikke havde ret til at beordre hjemsendelse af en lang række ansatte hos DR og TV 2 i forbindelse med coronakrisen.
Det siger hun i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet og i et svar til Folketinget.

Ikke desto mindre fastholder DR og TV 2 over for Information, at forløbet var uproblematisk.

Antallet af indlagte falder – ingen nye døde

29.05.2020 16:07

Ingen er registreret døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn, viser den nyeste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut. Det er fjerde gang på en uge, at der ikke er registreret nogle coronarelaterede dødsfald.

Torsdag var 110 indlagte, mens 20 var på en intensivafdeling. Heraf var 11 i respirator.
Fredag er 106 indlagt, mens 18 er på intensiv. Ti af dem ligger i respirator.
Antallet af indlæggelser har overordnet set været nedadgående siden starten af april trods stigninger enkelte dage.

Lederne: Trist med begrænset grænseåbning

29.05.2020 15:49

Den meget begrænsede åbning af de danske grænser er meget uheldig for Danmark og dansk erhvervsliv. Det mener Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, som peger på, at åbne grænser er helt afgørende for dansk erhvervsliv.

SSI: Grænseåbning vil øge smittetryk

29.05.2020 15:10

En åbning af grænserne må forventes at øge det nuværende smittetryk i landene og starte nye smittekæder, lyder det i en ny vurdering fra Statens Serum Institut.

Instituttet har dog i beregningerne målt på et åbningsscenarie, hvor Sverige også er inkluderet, hvilket ikke er tilfældet med den netop præsenterede grænseåbning. Her åbnes grænser til Tyskland, Norge og Island.

Mette F.: Vi vurderer, at grænseåbningen er ansvarlig

29.05.2020 14:52

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger om risiko ved åbning af grænserne:

– Vi ville ikke gøre det, hvis ikke vi vurderede, at det var ansvarligt. Men det er forbundet med stor usikkerhed. Det er næsten alt i denne her tid.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FAKTA: Nu kan man rejse til Tyskland, Island og Norge igen

29.05.2020 14:49

Udenrigsministeriet har i dag lempet rejsevejledningen, så danskere så småt kan begynde at rejse ud igen.

Her er et overblik over, hvad der nu gælder:

  • Fra den 15. juni ændres vejledningerne for rejser til Tyskland, Island og Norge fra orange til gul. Det betyder, at man kan rejse ind, men at man fortsat skal være opmærksom på sin sikkerhed og holde sig opdateret om situationen.
  • Udenrigsministeriet opfordrer samtidig til, at man undgår at overnatte i byområder med 750.000 indbyggere eller derover i disse lande.
  • For resten af Europa og verden frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser frem til den 31. august.
  • Regeringen er i dialog med Sverige og Finland, og der kan på den baggrund eventuelt blive foretaget yderligere lempelser i rejsevejledningerne inden den 31. august. For Sverige kan det for eksempel være regionalt med særligt fokus på Øresundsregionen.

Kilde: Udenrigsministeriet

Ny turismeordning gælder ikke for København og Frederiksberg Kommune

29.05.2020 14:36

– Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vil være omfattet af denne her ordning. Det er for at mindske risikoen for smitte. At tage sin ferie i de to kommuner, der kommet ikke til at ske, siger justitsminister Nick Hækkerup om forbud mod overnatninger fra turister i København.

Sundhedsminister: Vi skal være særligt forsigtige

29.05.2020 14:36

– Vi skal ikke have særligt mange smittede ind, før det begynder at skride. De seneste tal viser, at 298 fra Østrig og 51 fra Italien gjorde, at vi måtte gribe ind. Derfor går vi forsigtigt fremad, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Regering: Rejs kun til Tyskland, Norge og Island

29.05.2020 14:30

Regeringen fraråder rejser til andre lande end Tyskland, Norge og Island.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Rejsevejledningen gælder frem til den 31. august.

Danmark åbner grænsen for tyske, islandske og norske turister

29.05.2020 14:26

I over to og en halv måned har Danmarks grænser været mere eller mindre lukkede på grund af udbruddet af coronavirus.

Men fra 15. juni kan tyske, norske og islandske turister få lov at rejse til Danmark. Der kommer dog til at gælde visse restriktioner, og turisterne skal have booket mindst seks overnatninger uden for København.

Dermed er der endnu ikke lavet en aftale med Sverige.

Norge åbner for fritidsrejser fra Danmark

29.05.2020 13:59

Den norske regering har indgået aftale med Danmark om at åbne for fritidsrejser, erfarer det norske nyhedsbureau NTB. De nye rejseråd bliver offentliggjort klokken 14 i Oslo og København, hedder det.

Coronavirus får Folketinget til at udskyde mærkedage

29.05.2020 11:44

Folketinget udskyder den årlige festdag, hvor nye statsborgere og deres ledsagere inviteres til fest på Christiansborg sammen med en række folketingsmedlemmer.

Det fremgår af en nyhed på Folketingets hjemmeside. Det er ledelsen, Folketingets Præsidium, der har besluttet at aflyse eller udskyde nogle af de store begivenheder i efteråret grundet coronasituationen.

Udskydelsen skyldes blandt andet, at begivenhederne sædvanligvis gæstes af flere mennesker, end de nuværende retningslinjer for forsamlinger og arrangementer tillader.

Det betyder, at også receptionen på flagdagen i efteråret 2020 er aflyst. Den skulle have været afholdt 5. september med op mod 3000 gæster.

Folketingets og magasinet Mandag Morgens nye initiativ “Vores Stemmer” er også udskudt.

Til arrangementet skulle over 500 borgere bruge en hel dag på at diskutere og udvikle idéer til, hvordan den demokratiske samtale og deltagelse kan styrkes.

Jysk kæmpefærge skal redde sommeren på Bornholm

29.05.2020 10:29

Kombinationen af rekordsommeren i 2019 og danskernes lyst til at holde ferie i Danmark i år har sat gang i eksplosiv dansk interesse for sommerferie på Bornholm. Bornholm er simpelthen så populær, at Bornholmslinjen snart må melde udsolgt på de mest eftertragtede afgange til øen.

Derfor bytter Bornholmslinjen og Molslinjen nu færger. Hurtigfærgen Max sendes til Aarhus og Kattegat, mens den noget større Express 2 sendes til Bornholm og Rønne.

Ved at bytte rundt på Max og Express 2 kommer der væsentlig mere kapacitet til Bornholm på både vogndæk og i passagerområderne. Express 2 kan medtage op til 396 biler mod en bilkapacitet på Max på op til 218 biler.

Express 2 er noget større end Max. Den ekstra kapacitet skal bruges på Bornholm, som er voldsomt populær blandt de danskere, som holder ferie hjemme i år. Foto: Free

Dyster uge i Billund Lufthavn er overstået

29.05.2020 09:41

Den 13. maj varslede Billund Lufthavn afskedigelse af 270 årsværk, svarende til en personalebesparelse på 120 mio. kr. årligt. Efter et forhandlingsforløb mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen blev antallet af årsværk, der skulle afskediges, reduceret til 210.

Fra mandag 25. maj til onsdag 27. maj er alle de berørte medarbejdere blevet overbragt den triste besked.

Afskedigelserne sker på baggrund af den nuværende sundhedskrise COVID-19.

Sundhedskrisen vil medføre en nedgang i passagertallet i Billund Lufthavn for 2020 på over to millioner i forhold til de 3,7 millioner passagerer i 2019.

Lufthavnen frygter, at der kan gå op til fem år, før passagertallet er tilbage på niveau med 2019 igen.

Milliarder skal booste lærepladser til unge

29.05.2020 09:36

Coronakrisen har medført, at antallet af lærepladser er styrtdykket, men nu kommer en ny aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter de unge til hjælp.

Trepartsaftalen betyder, at arbejdsgiverne samlet set får tilbageført 5,4 milliarder kroner af deres egne penge i håbet om, at det vil gøre det mere attraktivt at huse de unge.

Det er penge, som arbejdsgiverne over en årrække har betalt for meget til en obligatorisk ordning, der skal sørge for, at det ikke er for dyrt at have lærlinge og elever.

Nedlukning i april har givet største ledighed i syv år

29.05.2020 08:47

Da Danmark lukkede i midten af marts, gav det efterfølgende en stor stigning i arbejdsløsheden.

Faktisk steg bruttoledigheden fra marts til april til det højeste niveau i syv år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I april, som var den første hele måned med nedlukning under coronakrisen, steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 personer i forhold til i marts.

Stigningen betød, at bruttoledigheden lå på 152.800 fuldtidspersoner i april, og at ledighedsprocenten derved endte på 5,4 procent.

Det er ikke set højere siden 2013, oplyser Danmarks Statistik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Seks måneders test i telte koster én milliard kroner

29.05.2020 07:55

Det koster en rund milliard kroner at holde gang i de telte landet over, hvor folk kan blive testet for coronavirus, i seks måneder.

Det skriver Jyllands-Posten.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk bidrager med 250 millioner kroner til de 16 hvide telte under Testcenter Danmark. Dermed er hovedparten af udgiften – 750 millioner – skattekroner, konstaterer avisen.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, undrer sig over, at regeringen ikke har fremlagt hele regningen for et halvt års testarbejde. Både den private og den offentlige andel af beløbet.

– Regeringen har kørt hele forløbet omkring Testcenter Danmark ekstremt lukket. De hvide telte rejste sig jo nærmest, uden at nogen havde fået noget at vide, siger han til Jyllands-Posten.

De 16 telte kan samlet teste op til 10.000 personer om dagen, men langt færre borgere lader sig teste i teltene. Tirsdag blev 1300 testet for coronavirus.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bakken og Tivoli Friheden åbner: Vilde forlystelser begrænses

29.05.2020 07:51

Som nogle af de første af landets forlystelsesparker slår Bakken nord for København og Tivoli Friheden i Aarhus i dag dørene op for gæster igen.

Men langt fra alt bliver som det plejer, når de to parker åbner, efter at sæsonen er blevet udskudt af coronakrisen.

På Bakken må de fem vildeste forlystelser helt vente med at genåbne – herunder den gamle rutsjebane.

Og i Tivoli Friheden vil kun ét selskab ad gangen kunne opleve parkens tre største adrenalinschok.

Det skyldes de seneste retningslinjer for genåbningen af forlystelsesparkerne, som kom onsdag aften.

Her lyder det, at de vildeste rutsjebaner og attraktioner som udgangspunkt skal holdes lukket grundet risiko for smittespredning.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden stiger til 5393

29.05.2020 07:38

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til fredag oppe på 5393.

Det er en stigning på 50 siden natten til torsdag. Døgnet forinden var der 98 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 19,8 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til klokken 01.00 fredag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 4266 døde (41,8). 46 døde på 24 timer.
  • Danmark: 568 døde (9,7). 3 døde på 24 timer.
  • Finland: 313 døde (5,7). 0 døde på 24 timer.
  • Norge: 236 døde (4,4). 1 død på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af torsdagens overskrifter

28.05.2020 22:22

Yderligere 32 bekræftet smittet

Yderligere 32 er bekræftet smittet med coronavirus, og dermed har Danmark i alt 11.512 bekræftede tilfælde. Yderligere tre er døde, og 110 er indlagt, hvilket er en stigning på tre i forhold til onsdag.

Det Kongelige Teater åbner igen

Det Kongelige Teater tyvstarter på den kommende sæson med en stor sommerkoncert i Operaen den 7. juni og en teaterkoncert i Skuespilhuset den 8., 9. og 10. juni.

Flest smittede blandt sygeplejersker

2,36 procent af alle sygeplejersker på hospitalerne er blevet bekræftet smittet Covid-19, og de er dermed den gruppe af medarbejdere, som har flest bekræftede tilfælde af Covid-19.

Premier League genstarter 17. juni.

Den bedste engelske fodboldrække starter op igen den 17. juni med to kampe.

Serie A genstarter 20. juni

Den bedste italienske fodboldrække, Serie A, genstarter den 20. juni, siger Italiens sportsminister.

 

Departementschef bad Brostrøm om at tilsidesætte faglighed

28.05.2020 21:16

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, blev i marts bedt om at droppe embedsmændenes grundprincip om rimelighed og i stedet anerkende regeringens »ekstreme forsigtighedsprincip«.

Sådan lød budskabet fra Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels, i en mail den 14. marts til Søren Brostrøm. Det skriver flere medier, der er i besiddelse af mailen, herunder Politiken.

I mailen skriver Okkels, at Statsministeriet er »meget bekymret for, hvorfor vi tester så lidt«.

– Før du svarer, skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip, afsluttes mailen.

Eksperter kalder over for Politiken mailens direkte besked til Søren Brostrøm om at forlade sin faglighed og vurdere et forslag ud fra et politisk ønske for »højst opsigtsvækkende«, og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith siger til Politiken, at hun aldrig så direkte er blevet bedt om at tilsidesætte proportionalitetsprincippet.

– Det kommer bag på mig, at Okkels vover at skrive det. Hensynet til proportionalitet er jo en sundhedsfaglig kontrol af, at der ikke udøves magt, uden det er rimeligt og nødvendigt, siger hun til Politiken.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundheds- og Ældreministeriet har ønsket at kommentere historien over for Berlingske og Politiken.

Sportsminister: Serie A genstarter 20. juni

28.05.2020 21:07

Den bedste italienske fodboldrække, Serie A, genstarter 20. juni, siger Italiens sportsminister ifølge AFP og Reuters.

Efterskoler laver ny regel: Slut med at kysse og kramme

28.05.2020 17:43

Hverdagen på Danmarks efterskoler er langt fra, som den eleverne kendte før coronaudbruddet.
Med genåbningen den 18. maj fulgte nemlig en lang række nye retningslinjer med, som eleverne og lærerne skal efterleve.
De generelle retningslinjer lyder på, at der skal holdes afstand, men betyder det også, at kærestepar ikke må kysse og røre ved hinanden?

Sådan er fortolkningen på flere af de efterskoler, som Tv2 Østjylland har talt med, eksempelvis Aarhus Efterskole, hvor tæt kontakt mellem kærestepar er fuldstændig no go.

Medier: Premier League genstarter 17. juni.

28.05.2020 16:35

Ifølge de britiske medier BBC Sport og The Telegraph starter den bedste engelske fodboldrække op igen 17. juni med to kampe.

Dialog om SAS’ overlevelse

28.05.2020 16:31

Den danske stat er i dialog med den svenske stat om at sikre en løsning for det pressede luftfartsselskab SAS. Det skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i en kort kommentar.

– SAS er central for Danmarks tilgængelighed og danske arbejdspladser, virksomheder og økonomien generelt, skriver Nicolai Wammen.

European Tour starter igen

28.05.2020 15:42

European Tour i golf starter op igen den 22. juli, meddeler den på sin hjemmeside. Første turnering bliver British Masters som del af seks turneringer i træk i Storbritannien. Alle turneringer afvikles uden tilskuere.

Flest Covid-19 smittede blandt sygeplejersker og på hospitaler

28.05.2020 14:28

»Sygeplejerskers bekymring har været velbegrundet«, siger Dansk Sygeplejeråds formand i en pressemeddelelse.

930 sygeplejersker på hospitalerne er, siden corona ramte Danmark, blevet bekræftet smittet Covid-19.

Det svarer til 2,36 pct. af alle sygeplejersker på hospitalerne, og de er dermed den gruppe af medarbejdere, som er flest bekræftede tilfælde af Covid-19. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene viser også, at der er en større andel blandt ansatte i sundheds- og ældresektoren, der er blevet bekræftet smittet end blandt danskerne generelt.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Døde og indlagte med coronavirus i DK stiger med tre

28.05.2020 14:15

Yderligere tre er døde med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut torsdag.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

110 er indlagte, og det er en stigning på tre siden onsdagens opgørelse.

Af dem er 20 er på intensiv, mens 11 er i respirator. Det er disse patienter, der har det værst.

Yderligere 32 er bekræftet smittede med coronavirus, og dermed har Danmark i alt 11.512 bekræftede tilfælde af smitte med coronavirus.

Af dem har 10.180 overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter en positiv test for coronavirus ikke er indlagt eller død.

Kun et land får mindre end Danmark fra EU’s coronafond

28.05.2020 14:12

Italien står til at få den største sum penge, når EU uddeler tilskud fra en genopretningsfond ifølge et forslag fra EU-Kommissionen, der tager højde for krisens størrelse i landene, deres økonomi og arbejdsløshed.

Danmark, derimod, er tiltænkt et bundskrab kun undergået af Luxembourg ifølge udspillet, som blev fremlagt onsdag og uddybet torsdag. Formålet med fonden er at sætte skub i økonomien efter coronakrisen.

Omregner man beløbene til tilskud per borger, tegner sig et noget andet billede, hvor ni EU-lande får mere end Italien, og Grækenland topper listen over modtagere helt suverænt med 15.715 kroner per statsborger.

Kun Luxembourg står til at få færre euro per borger end Danmark ud af de 27 medlemslande.

Danmark skal have et samlet beløb på 2,2 milliarder euro. Det svarer til 2818 danske kroner per borger.

Regioner runder en halv million test for coronasmitte

28.05.2020 12:05

Der er nu foretaget en halv million coronatest på landets sygehuse.

Det oplyser Danske Regioner.

Helt nøjagtigt er der gennemført i alt 501.905 test for Covid-19 – sygdommen der udløses af coronavirus – ude på landets sygehuse.

Det første danske tilfælde af corona blev konstateret 27. februar.

Den danske teststrategi har skiftet flere gange undervejs. Til at begynde med var det kun de alvorligt syge, der skulle testes. Senere blev det ændret, så også personer med lette symptomer kunne testes.

Senest er der fra mandag givet grønt lys til, at også personer uden symptomer kan blive testet for coronavirus.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det Kongelige Teater åbner dørene for publikum igen

28.05.2020 11:35

Det Kongelige Teater tyvstarter på den kommende sæson med en stor sommerkoncert i Operaen og en teaterkoncert i Skuespilhuset i starten af juni.

Den 7. juni kl. 15 opføres Det Kongelige Teaters sommerkoncert i Operaen, hvor Det Kongelige Kapel, Operakor og solister går på scenen. Den 8.,9. og 10. juni kl. 20 spiller Alletiders krisesange i Skuespilhuset anført af Tammi Øst, Johanne Louise Schmidt, et all star hold af musikere og værterne Mathias Hammer og Danni Travn.

Det meddeler Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.

SAS har tabt 2,5 milliarder i kvartal præget af corona

28.05.2020 10:12

SAS har februar, marts og april tabt mere end 2,5 milliarder danske kroner, hvilket i høj grad hænger sammen med udbruddet af coronavirus.

Kvartalet, der er det andet i SAS’ skæve regnskabsår, er ikke højsæson og gav sidste år et minus på omkring 850 millioner kroner.

I år ser resultatet for de tre måneder dog meget værre ud, fordi udbruddet af coronavirus har ført en række restriktioner på rejser og derfor et kollaps i luftfartstrafikken med sig.

SAS glæder sig i sit regnskab over, at det kort efter april fik sikret sig et lån på 2,3 milliarder danske kroner – 90 procent af det garanteret af den danske og svenske stat.

De penge bliver der brug for, for SAS forventer at tabe mellem 350 og 500 millioner danske kroner om måneden i resten af 2020.

Ifølge SAS var der lige under tre milliarder danske kroner tilbage på kistebunden, da april løb ud. Det er omkring 1,7 milliarder danske kroner færre, end da kvartalet startede.

Derfor foregår der også samtaler med selskabets ejere, om hvordan SAS skal ride stormen af.

SAS har som målsætning at præsentere en overlevelsesplan i juni.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Superligafans ser frem til genstart trods tomme tribuner

28.05.2020 10:09

Superligaentusiaster ser frem til at få sparket gang i Danmarks bedste fodboldrække igen efter en coronapause, der har strakt sig over 80 dage, når AGF og Randers torsdag klokken 19 genstarter ligaen.

Markant overvægt af danskerne vil følge Superligaen i samme omfang, som de normalt ville gøre, trods manglende tilskueratmosfære.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

På spørgsmålet om hvordan det vil påvirke deres interesse i at følge Superligaen, når kampene gennemføres uden tilskuere på stadion, men alene er tv-transmitteret, svarer 50,2 procent af de 1089 respondenter, at de vil følge Superligaen lige så meget som før.

4,4 procent af de adspurgte svarer endda, at de vil følge mere med end før, mens 6,3 procent svarer, at de vil følge mindre med. De resterende 39,1 procent svarer “ved ikke” eller har ingen holdning til spørgsmålet.

Forlængelse af betalingsfrister sikrer virksomheder milliarder

28.05.2020 09:33

Regeringen vil indfase betalingsfristerne på A-skat, AM-bidrag og moms langsommere end planlagt.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal styrke virksomhedernes likviditet under coronakrisen og sikre danske job, er meldingen. Virksomhederne sikres mere end over 100 milliarder kroner i likviditet med manøvren.

– Det er afgørende for regeringen, at vores virksomheder og lønmodtagere har de bedste betingelser for at komme gennem krisen, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

– Som det er nu, skal virksomhederne om kort tid tilbage til de gamle betalingsfrister med ét slag. Det ville kunne ramme dem hårdt på likviditeten.

– Derfor foreslår vi at indfase de normale betalingsfrister langsommere, så virksomhederne får bedre tid til at tilpasse sig, siger Bødskov.

Betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august, september og oktober udskydes med henholdsvis 4,5, 5,5 og 6,5 måneder. Det giver op til cirka 74 milliarder kroner i gennemsnitligt 5,5 måneder.

De forlængede betalingsfrister for de store virksomheders moms udskydes med 15 dage for afregningen for juli og syv dage for afregningen for august.

Det styrker likviditeten for de store virksomheder med cirka 32,5 milliarder kroner i henholdsvis 15 og syv dage.

Mellemstore virksomheders likviditet skønnes at blive styrket med cirka 18 milliarder kroner i 90 dage.

Momsperioderne for 3. og 4. kvartal for mellemstore virksomheder bliver desuden lagt sammen, så betalingsfristen udskydes til 1. marts 2021.

FAKTA: Flymyndighed anbefaler coronapas og slut med shopping

28.05.2020 09:19

Torsdag mødes repræsentanter fra dansk luftfart med transportministeren om retningslinjer for genåbning.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa) og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme (ECDC) har udformet et sæt vejledende retningslinjer til luftfarten mod coronasmitte.

Det skal nu tilpasses dansk luftfart.

Her er et udpluk af retningslinjerne:

  • Passagerer bør skulle fremvise en attest som bevis på, at de ikke er smittet med coronavirus, før de får udstedt et boardingpas.
  • Ansatte i lufthavn eller flyselskab, som har kontakt med passagerer, skal bære mundbind og handsker og eventuelt visir.
  • Håndbagage bør begrænses, så boarding af flyet går hurtigere, og bevægelse i kabinen minimeres.
  • Kontakt mellem kabinepersonale og passagerer bør begrænses, så der ikke længere sælges toldfri varer på flyet og skæres ned på servering af mad og drikke undervejs.
  • Plastikbakker, hvor passagerer i dag lægger deres ejendele, når de skal igennem security, kan udgøre en smitterisiko. Derfor skal de gøres ekstra rene og eventuelt iføres et engangsbetræk.

Kilde: Easa/ECDC, ” COVID – 19 Aviation Health Safety Protocol”

 

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden stiger til 5343

28.05.2020 09:17

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til torsdag oppe på 5343.

Det er en stigning på 98 siden natten til onsdag. Døgnet forinden var der 100 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 19,6 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til klokken 01.00 torsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.


Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

  • Sverige: 4220 døde (41,3). 95 døde på 24 timer.
  • Danmark: 565 døde (9,7). 2 døde på 24 timer.
  • Finland: 313 døde (5,7). 1 død på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Politi: Fynboer er gode til at holde afstand

28.05.2020 07:59

Fyns Politi skriver på Twitter, at folk på Fyn er gode til at holde afstand og overholde de gældende retningslinjer.

Tvungne mundbind kan blive virkelighed i danske lufthavne

28.05.2020 07:50

Når rejsende igen kan lette fra danske lufthavne, vil det ske med nye regler for at mindske smittefare.

Hvordan de skal være, er den danske luftfartsbranche ved at finde frem til på baggrund af nye anbefalinger fra den europæiske luftfartsmyndighed, Easa.

Torsdag mødes repræsentanter fra dansk luftfart med transportminister Benny Engelbrecht (S) om, hvad der skal gælde i Danmark.

Easa anbefaler ekstra rengøring, massiv skiltning og information om hygiejne og sikker afstand mellem passagererne i lufthavne og flykabiner.

Men derudover lyder det, at passagerer skal bære mundbind, fra de går ind i lufthavnen, mens de sidder i flyet, og til de forlader lufthavnsterminalen på destinationen.

Og det kan meget vel være noget, der kommer til at gælde for rejsende i danske lufthavne.

Benny Engelbrecht siger, at det er en central anbefaling, at passagerne bærer mundbind under hele rejsen:

– Det er ikke helt på linje med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mundbind. Men det vil være helt naturligt, at de danske selskaber følger de fælles retningslinjer, idet luftfart er en grænseoverskridende aktivitet.

Flere lande har indført obligatorisk mundbind i det offentlige rum. Men ifølge den danske Sundhedsstyrelse er det usikkert, om det har en effekt på smittespredningen.

Easa lægger op til, at rejsende, der ikke har mundbind på, bliver bortvist fra lufthavnen eller nægtet adgang til flyet.

Luftfartsselskabet SAS, der onsdag meddelte, at en del af selskabets flyvninger genoptages i juni, har allerede indført krav om mundbind. Det samme har flere andre selskaber, mens Norwegian har meldt ud, at det afventer Easa’s anbefalinger.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

27.05.2020 22:22

Over 480.000 testet – to nye dødsfald

Yderligere to er registreret døde med coronavirus i Danmark, så det samlede antal kommer op på 565 døde.
480.239 personer er registreret testet for coronavirus, og 11.480 er bekræftet smittet. Antallet af indlagte er faldet med fem til 107, mens der også er færre på intensiv og i respirator.

Danske forskere først med robottest

På rekordtid har danske robotforskere fra Syddansk Universitet (SDU) udviklet verdens første fuldautomatiske robot, som kan pode mennesker i munden for coronasmitte.

Legoland åbner den 8. juni

Den 8. juni slår Legoland for første gang i denne sæson dørene op for offentligheden.

SAS skruer op for flyvninger

Luftfartsselskabet SAS genåbner i juni for en del af sine flyvninger. Blandt andet flyver SAS igen fra København til New York og Chicago i USA samt Amsterdam i Holland.

Regeringen vil forlænge lønkompensationen

Regeringen er klar til at forlænge lønkompensation til efter sommeren i august. Det sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag.

Danske håndboldklubber takker nej til Europa

Coronakrisen har ramt økonomien i dansk håndbold. Det får København Håndbold og Silkeborg-Voel til at fravælge europæisk deltagelse.

 

Ansatte på TV2 og DR kunne ikke beordres hjem

27.05.2020 20:58

Kulturminister Joy Mogensen (S) erkender, at Kulturministeriet ikke havde ret til at beordre hjemsendelse af en lang række ansatte hos Danmarks Radio og TV2 i starten af coronaudbruddet. Det siger hun i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Den 11. marts blev DR og TV2 af Kulturministeriet bedt om at sende deres medarbejdere hjem på baggrund af coronakrisen. Undtaget var nyhedsjournalisterne, der stadig måtte møde på arbejde.

Meldingerne omkring hjemsendelse af øvrige medarbejdere end nyhedsjournalister skulle være »givet på en anden måde«, lyder det fra Joy Mogensen.

– Skulle det ulykkelige ske, at der igen er behov for en pludselig nedlukning, vil vi nøjes med at opfordre TV2 og DR til at lukke ned, lyder det fra Joy Mogensen i pressemeddelelsen.

Danske håndboldklubber takker nej til Europa

27.05.2020 18:38

Coronakrisen har ramt økonomien i dansk håndbold. Det får to klubber til at fravælge europæisk deltagelse.

Både København Håndbold og Silkeborg-Voel fra HTH Ligaen meddeler, at man ikke stiller op i europæiske turneringer i næste sæson.

Førstnævnte er med en fjerdeplads i den afsluttede sæson ellers kvalificeret til EHF Cuppen, mens Silkeborg-Voel med en femteplads kan søge om et wildcard til samme turnering.

– Det er med blødende sportshjerte, at vi gør det, men som ansvarlig ledelse er vi nødt til at træffe den rigtige beslutning for København Håndbold, siger klubejer Kim Mikkelsen til klubbens hjemmeside.

De vilde rutsjebaner skal holdes lukket

27.05.2020 17:44

Selv om forlystelsesparker i Danmark onsdag har fået lov at åbne, skal de vildeste rutsjebaner og attraktioner som udgangspunkt holdes lukket grundet risiko for smitte med coronavirus.

Det fremgår af et nyt sæt retningslinjer for forlystelsesparker, tivolier og lignende, der er offentliggjort på retsinformation.dk.

Det gælder forlystelser, der giver anledning til råben og skrigen samt forlystelser med kraftig bevægelse eller rotation.

En forlystelse kan dog, uanset hvor vild den er, åbne, såfremt der er afskærmning, som forhindrer smittespredning. Den kan også åbne, hvis personer sendes ind i forlystelsen i hold.

Men Lars Frelle-Petersen, medlemsdirektør i Dansk Industri, som er brancheorganisation for forlystelsesparkerne, mener ikke, det kan svare sig for parkerne at åbne med disse forbehold.

Medie: Regeringen forhalede coronatal i at komme frem

27.05.2020 17:32

Regeringen forhindrede ifølge en mail offentliggørelse af positive tal for coronavirussens udvikling og smittetrykket i Danmark den 20. marts. Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen har fået aktindsigt i en digital korrespondance om offentliggørelse af de positive tal mellem Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, og Kåre Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut.

Smittetrykket blev ifølge Ekstra Bladet i mailen beskrevet som værende lavere end forventet, og det var de to hovedpersoner i coronakrisen enige om skulle komme til offentlighedens kendskab med det samme.

Men det ville politikerne ifølge en mail fra Søren Brostrøm ikke.

Tallene viste, at smittetrykket var på 2,1 og ikke 2,6, som man havde regnet med, skriver Ekstra Bladet. De blev præsenteret tre dage efter korrespondancen, da statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede nedlukningen af Danmark den 23. marts.

Tallene havde dog ifølge mailkorrespondancen ikke nødvendigvis ændret strategien markant.

Folketinget uden svar på, hvem der anbefalede nedlukning

27.05.2020 17:22

Efter flere avisartikler, der har sået tvivl om, hvorvidt det var sundhedsmyndighedernes anbefaling, at Danmark blev lukket så meget ned, som det gjorde, har Dansk Folkeparti bedt om svar på, hvem der anbefalede nedlukningen.

Det blev Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, dog ikke klogere på onsdag i Folketingssalen.

Her spurgte han sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvorvidt det var »retvisende«, da statsministeren på et pressemøde 11. marts sagde, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling.

– I ugerne og dagene op til nedlukningen rådførte vi os med relevante myndigheder. Anbefalingen var helt entydigt, at smittekæderne skulle brydes. Det var en række myndigheder. En så stor beslutning kan ikke baseres på én myndighed, siger Magnus Heunicke og afviser at komme det nærmere:

– Af principielle grunde vil jeg ikke komme ind på, hvordan regeringens interne beslutningsprocesser er foregået. Men jeg kan sige, at det er en bred kreds af ministerier og myndigheder, der har rådgivet regeringen.

Regeringen vil forlænge lønkompensationen

27.05.2020 16:17

Regeringen er klar til at forlænge lønkompensation til efter sommeren i august. Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag.

– Hjælpepakker står til at udløbe den 8. juli midt i sommerferien. Regeringens indstilling vil være, at vi vil se på, om der er dele af hjælpepakkerne, hvor det giver mening at have i en længere periode, siger han.

Alle coronatest er negative før dansk fodboldgenstart

27.05.2020 16:13

Coronavirus kommer ikke til at spænde ben for, at spillere, klubpersonale eller dommere kan deltage i genoptagelsen af Danmarks to bedste fodboldrækker.

Som et led i protokollerne for en genoptagelse af professionel fodbold i Danmark skal alle aktører ugentligt testes for coronavirus. I denne uge er 1019 personer blevet testet, og alle test er negative. Det skriver Superligaen på sin hjemmeside.

I sidste uge blev 693 personer testet, og også her var alle resultater negative.

Superligaen genoptages torsdag aften efter 80 dages coronapause, når AGF får besøg af Randers FC. Fredag aften tager Viborg og Skive hul på 1. division.

12-årig pige afvist i bussen: Ville betale kontant

27.05.2020 15:37

På grund af Covid-19 tager Midttrafik ikke imod kontanter i busserne. Det gik sidste mandag udover Karina Elkjær Hansens 12-årige datter.

– Buschaufføren afviser hende blankt og siger til hende, at man de sidste tre måneder ikke har kunnet betale med kontanter, siger Karina Elkjær Hansen fra Allingåbro til TV2 Østjylland.

Datteren skulle med bussen sammen med en veninde, men da pigerne kun havde mønter til billetten, blev de afvist.

Samme oplevelse havde en 60-årig mand ifølge Ældresagen i Favrskov også i sidste uge. Han blev afvist på Hadsten Banegård, da han kun havde kontanter.

Ventetiden hos domstolene skød i vejret inden coronakrisen

27.05.2020 14:24

Sagsbunkerne voksede hos byretterne i 2019, og coronanedlukningen har kun gjort situationen værre.

Sidste år var nævningesager i snit undervejs i 6 måneder og 12 dage hos landets byretter, før der blev afsagt dom.

Dermed voksede sagsbehandlingstiden for den type sager, som blandt andet omhandler drab og andre grove forbrydelser, med knap to måneder sammenlignet med året forinden.

Generelt voksede både sagsbunker og sagsbehandlingstider i de danske byretter i 2019. Det viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen.

Dermed var retterne altså under pres, allerede inden coronakrisen førte til en delvis nedlukning af retssystemet.

Fra midten af marts og frem til slutningen af april var landets domstole tvunget til at køre på nødblus som følge af coronaudbruddet. Det har forsinket mange retssager og lagt yderligere pres på retssystemet.

Sagsbehandlingstiden hos byretterne er perioden, fra den enkelte domstol modtager en sag fra anklagemyndigheden, til der afsiges dom.

SSI: Andelen af danskere med coronasymptomer falder støt

27.05.2020 14:22

Andelen af personer, der oplever at de har symptomer på Covid-19, er faldet støt over de seneste seks uger.

Det viser de første resultater fra platformen Covidmeter, der skal hjælpe myndighederne til at overvåge spredningen af coronavirus i Danmark.

Covidmeter blev lanceret den 8. april. Siden da har omkring 120.000 danskere ugentligt besøgt platformen og svaret på, om de har haft en række af de symptomer, der forbindes med Covid-19.

Statens Serum Institut (SSI) har nu lavet en opgørelse over resultaterne.

Andelen af borgere, der har rapporteret om symptomer, er faldet fra cirka 1,3 procent i uge 15 til cirka 0,25 procent i uge 20.

– Vi kan se, at der er sket et støt fald i andelen, der melder om Covid-19-symptomer, hen over de seneste seks uger. Dette mønster ses i alle landets fem regioner, siger seniorforsker Steen Ethelberg fra SSI i en pressemeddelelse.

Over 480.000 testet for corona i Danmark – to nye dødsfald

27.05.2020 14:19

Yderligere to er registreret døde med coronavirus i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut onsdag.

Dermed er i alt 565 døde med coronavirus i Danmark.

Coronavirus er dog ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldene. Alle, der er døde inden for 30 dage efter en positiv test, tæller med i statistikken.

480.239 forskellige personer er registreret testet for coronavirus.

Nogle personer er testet flere gange. I alt er der foretaget 576.061 test.

Antal indlagte falder med fem til 107, mens der også er færre på intensiv og i respirator.

Der er lige nu 22 indlagt på intensiv afdeling, mens der er 11 personer i respirator. Det er disse patienter, der er værst ramt af virusset.

11.480 er bekræftet smittede.

Af dem har langt størstedelen, 10.106, overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter konstateret smitte med coronavirus ikke er død eller indlagt.

SAS skruer op for flyvninger i juni: Ruter til USA genåbner

27.05.2020 13:23

Luftfartsselskabet SAS genåbner i juni for en del af sine flyvninger. Blandt andet flyver SAS igen fra København til New York og Chicago i USA samt Amsterdam i Holland.

Det er en del af en større genåbning af ruter, som SAS foretager i løbet af juni.

Det starter med, at der åbnes indlandsruter i Danmark og Sverige i starten af måneden.

8. juni genoptager SAS flyvninger fra København til Amsterdam, Bergen og Stavanger. Der genoptages også flyvninger fra Stavanger til Aberdeen samt fra Stockholm til Helsinki og Turku i Finland.

Fra 10. juni kommer flyene mellem København og henholdsvis New York og Chicago i USA igen på vingerne.

Inden juni flyver SAS med 15 procent af sin normale kapacitet på grund af rejse-restriktioner som følge af udbruddet af coronavirus.

Når ruterne i juni alle sammen er genoptaget, har SAS fordoblet sin kapacitet. Dermed er 30 procent af kapaciteten på vingerne igen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Folketinget tager skridt mod uvildig udredning af coronaforløb

27.05.2020 11:57

Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget har besluttet at indlede arbejdet med at få udarbejdet en uvildig udredning af forløbet under coronakrisen.

Det meddeler udvalgets formand, Henrik Dam Kristensen (S).

– Vi har nedsat et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen. Jeg tror allerede, at det lykkes dem at holde det første møde i denne uge, siger han.

Et flertal uden om regeringen har tidligere foreslået, at en uvildig ekspertgruppe skal se på hele forløbet om, hvordan situationen under coronakrisen er blevet håndteret.

Eksperterne skal have adgang til alle centrale regeringsdokumenter i perioden fra nytår hen over nedlukningen og frem til genåbningsfasens begyndelse.

– Det er min forventning, at vi hurtigt kommer i gang, så det er min forhåbning, at vi i næste uge har nedsat et kommissorium, og så kan vi gå i gang med at udpege forskerne, siger Karsten Lauritzen (V), der er medlem af Udvalget for Forretningsordenen.

Medlem af udvalget Peter Skaarup (DF) pointerer vigtigheden af, at sagen i første omgang skal undersøges af Folketingets partier, ikke af regeringen.

– Vi skal ikke sætte ræven til at vogte gæs. Vi skal sørge for, at det er en uvildig undersøgelse, hvor det ikke er ministerierne, der undersøger sig selv, eller regeringen, der undersøger sig selv.

Legoland åbner den 8. juni

27.05.2020 10:51

Den 8. juni slår Legoland for første gang i denne sæson dørene op for offentligheden. Det skriver JydskeVestkysten.

Folketinget havde ellers givet udendørs-forlystelsesparker mulighed for at åbne allerede i denne uge. 

I Billund har man dog besluttet at holde fast i den dato, der gennem længere tid har været sigtet imod. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DF vil have coronahjælp til virksomheder forlænget til august

27.05.2020 10:08

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at hjælpepakkerne, der er oprettet i forbindelse med coronakrisen, bør forlænges til august.

En økonomisk ekspertgruppe, som af regeringen er blevet bedt om at kigge på en udfasning af hjælpepakkerne, anbefaler, at ordningerne bør slutte som planlagt 8. juli.

Det fremgår af en rapport, som er offentliggjort onsdag. Heri står der dog også, at der kan være undtagelser for visse virksomheder og erhverv.

Men ifølge DF- formanden skal hjælpepakkerne forlænges igen.

– Forlæng hjælpepakkerne til august. Dumt de udfases i en sommerferie, hvor der er nedgang i aktivitet, skriver Thulesen Dahl på Twitter.

Han gentager desuden sit budskab, om at feriepengene skal frigives, da det ifølge Thulesen Dahl vil skabe mere tryghed for familierne.

Ekspertgruppe: Hjælpepakker bør slutte 8. juli

27.05.2020 09:08

De hjælpepakker, som har set dagens lys i coronakrisen, står til at udløbe 8. juli. Og de bør som planlagt slutte den dato.

Det anbefaler en økonomisk ekspertgruppe, som af regeringen er blevet bedt om at kigge på en udfasning af hjælpepakkerne.

De giver blandt andet kompensation for løn til hjemsendte ansatte og virksomheders faste udgifter.

Det er professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder, som står bag rapporten. Den er offentliggjort onsdag morgen.

Selv om den overordnede anbefaling er, at hjælpepakkerne bør slutte 8. juli, står der i rapporten, at der kan være undtagelser for nogle virksomheder og erhverv.

Lang coronakrise kan bringe enkelte banker i fare

27.05.2020 09:07

De danske banker står bedre rustet til en recession end før finanskrisen, konkluderer Nationalbanken efter at have udført en stresstest af bankerne. Men enkelte banker kan komme i fare, hvis coronakrisen bliver lang og hård.

I sin stresstest kigger Nationalbanken på en række scenarier for at vurdere, om bankerne i Danmark kan klare dem.

Det ene scenarie er et hårdt men kortvarigt fald. Det betegnes som et V-scenarie baseret på udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt.

Det såkaldte hårde scenarie er en langstrakt recession. Her skrumper Danmarks økonomi langsommere. Til gengæld sker faldet over længere tid og økonomien retter sig langsommere og i mindre grad.

Det er i det scenarie, at Nationalbanken kan se, at enkelte mellemstore banker kan komme i problemer med at have penge nok liggende.

Stresstesten er en teoretisk øvelse, og Nationalbanken understreger selv, at de tænkte scenarier er netop det: Tænkte scenarier.

Ledige får igen pligt til at søge og tage imod job

27.05.2020 09:01

Jobcentre og a-kasser åbner, og ledige får igen pligt til at søge og tage imod henviste job.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

Landets jobcentre har stort set været nedlukket, siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme coronavirusset lukkede store dele af den offentlige sektor.

Men fra i dag vil store dele af beskæftigelsesindsatsen igen blive åbnet.

Der vil i jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Sjælland blive holdt samtaler digitalt af hensyn til den fortsatte smittefare.

Men i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil der også blive åbnet for fysiske møder med sagsbehandlere. Det vil ske, så snart de fysiske rammer er på plads, så det kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Fra dags dato genindføres pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job.

Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene.

Coronakrise tog stor luns af Matas’ indtjening i marts

27.05.2020 08:57

Materialistvirksomheden Matas vurderer, at coronakrisen har belastet virksomheden med 50 millioner kroner i tabt salg og 20 millioner kroner i tabt indtjening i seneste regnskabsår, der sluttede ved udgangen af marts.

Det fremgår af en opdatering vedhæftet virksomhedens årsrapport.

– Det er ledelsens vurdering, at følgevirkningerne af coronapandemien påvirkede årets resultat negativt med 50 millioner kroner i tabt omsætning og cirka 20 millioner kroner i tabt indtjening i de sidste tre uger af marts 2020, står der i Matas’ årsregnskab.

Corona og lav oliepris smerter Maersk Drilling

27.05.2020 08:55

Borerigselskabet Maersk Drillings omsætning falder fra omkring 2,1 milliarder kroner samme tid sidste år til cirka 1,9 milliarder kroner i år.

Og selskabet frygter, at det ikke bliver bedre tider lige foreløbig.

Det har været en svær branche i årets tre første måneder, hvor hovedsageligt lave oliepriser, men fra marts også coronavirus, har sænket appetitten på at bore efter ny olie.

De vilkår forventes ikke at blive bedre i den nærmeste tid. Derfor har Maersk Drilling allerede nedjusteret 2020-målene to gange i foråret.

Ifølge Maersk Drillings direktør Jørn Madsen startede kvartalet lovende, men den udvikling vendte – blandt andet på grund af udbruddet af coronavirus.

Både i april og i maj har Maersk Drilling annonceret, at den vil skære i antallet af stillinger. I april blev det oplyst, at 250-300 stillinger i Nordsøen blev fjernet. I maj blev det oplyst, at 150-170 stillinger på land skulle spares væk.

Maersk Drilling kan ifølge Jørn Madsen klare sig i lang tid med hårde vilkår, og selskabet har ikke umiddelbart brug for at få tilført kapital lige nu.

Maersk Drilling var tidligere en del af A.P. Møller-Mærsk-koncernen. Men fra april sidste år blev Maersk Drilling sendt på egne ben og er i dag et selvstændigt børsnoteret selskab.

Beskæftigelsesminister glæder sig over jobopslag

27.05.2020 08:49

I sidste uge var der gennemsnitligt 18.185 opslåede stillinger på Jobnet. Det er en spids over niveauet for normalen fra de sidste fire år og ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et tegn på, at kravene til arbejdsløse kan genindføres.

Under coronakrisen har flere krav som at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende været suspenderet.

Trods den positive statistik fra sidste uge er antallet af nyopslåede stillinger fra 9. marts til 24. maj fortsat betydeligt under sidste års niveau. Og antallet af nytilmeldte ledige i periode på 119.785 mod 68.814 sidste år.

Antallet af opslåede job betyder dog for Peter Hummelgaard, at ledige nu skal ud at søge.

– Dette her peger i retning af, at der er både grundlag og behov for at genaktivere den aktive beskæftigelsespolitik.

– Og dermed også rådighedsforpligtigelsen. Der er job at søge og jobsamtaler at tage til. Nu skal vi sørge for, at de nye arbejdsløse hurtigst muligt kommer i job igen, siger Peter Hummelgaard.

Onsdag skal Folketingets partier forhandle om en genopretningsplan for Danmark.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Højskoler opfordrer elever til coronatest inden opstart

27.05.2020 08:00

Når elever og lærere på landets højskoler fra i dag kan komme tilbage i gamle rammer efter at have været sendt hjem under coronakrisen, vil det meste i hverdagen være forandret.

Inden eleverne igen kan komme på højskolerne, er de alle blevet opfordret til at lade sig teste for coronavirus, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for foreningen Højskolerne og forstander på Ubberup Højskole i Kalundborg.

– Vi har bedt højskoleeleverne om at blive testet, så vi har nedbragt risikoen for, at de kommer og er smittede i forvejen.

– Det er ikke et krav, men en opfordring, og det ved jeg, at rigtig mange har gjort. Men det tager tid at få svar på dem (testene, red.), siger hun.

Af samme grund er det heller ikke alle højskoler, der åbner onsdag. De fleste åbner efter pinse, lyder det.

Den langsomme genåbning skyldes dog også, at retningslinjerne fra myndighederne først var klar tirsdag.

Når eleverne kommer tilbage vil der være krav om, at man kun har tæt kontakt med sin familiegruppe, som består af maks. 20 af højskolens elever. Det er også den gruppe, man spiser med.

Derudover skal borde og stole vaskes af efter hvert måltid, buffeten er aflyst, og der skal luftes og gøres rent på værelserne ofte.

Fællessang, der er et af højskolernes faste indslag, bliver med to meters afstand.

Og bliver nogen syge eller får symptomer, skal vedkommende isoleres på sit værelse eller tage hjem.

Danske forskere først med robottest for corona

27.05.2020 07:56

På rekordtid har danske robotforskere fra Syddansk Universitet (SDU) udviklet verdens første fuldautomatiske robot, som kan pode mennesker i munden for coronasmitte.

Samtidig kan den bruges ved andre kommende pandemier.

Det anses i sundhedskredse for en sensation, fordi sundhedspersonalet slipper for det ensformige, mandskabskrævende arbejde i frontlinjen med at tage test fra morgen til aften.

Prototypen er med succes afprøvet af forskerne. Håbet er, at den lynudviklede robot kan afprøves i et af virkelighedens hvide testtelte allerede denne sommer.

Professor Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra SDU Robotics står i spidsen for det forskerteam, som i døgndrift har arbejdet de seneste fire uger på Syddansk Universitet.

– Robotten skåner sundhedspersonalet for udsættelse for smitte, mens de poder. Samtidig sikrer den også, at podningen foregår på samme måde hver gang, siger han.

Ud over tekniske udfordringer var robotforskerne opmærksomme på folks mentale modstand mod sundhedsrobotter. De fleste foretrækker per refleks, at det er et menneske, som fører podepinden.

Med et 3d-printet specialdesignet engangsværktøj holder robotten en podepind og rammer roligt det præcise sted i halsen, hvorfra podningen skal foretages.

Efterfølgende stikker robotten podepinden ned i et glas og skruer låg på, så prøven forsegles.

Nu følger finpudsningen og godkendelsen af robotten som medicinsk udstyr, så robotten kan komme på det internationale marked.

Professor Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra SDU Robotics er ekspert i robotter til sundhedssektoren. Han testes her af sin egen robot for Covid-19. Foto: SDU/Free 

OVERBLIK: Ting, der kan åbne i dag

27.05.2020 07:43

Museer, teatre og biografer har allerede fået lov til at åbne, og i dag går endnu en runde i genåbningens fase 2 i gang.

Mange har holdt lukket, siden coronakrisen brød ud i marts. Men efterhånden som sundhedsmyndighederne har fået udbruddet med coronavirus mere og mere under kontrol, er der givet tilladelse til yderligere genåbning.

Her følger en liste over de ting, der kan åbne onsdag:

  • Udendørs forlystelsesparker.
  • Sommeraktiviteter for børn og unge.
  • Højskoler.
  • Voksenuddannelser, herunder uddannelser målrettet ledige og sprogcentre.
  • Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse.
  • Fuld åbning af DR og TV2.
  • Ungdomsuddannelser, såsom gymnasier, og erhvervsuddannelser.
  • Foreningsliv såsom aftenskoler, musik- og kulturskoler og spejdere.
  • Ansatte i den offentlige sektor kan komme tilbage på arbejde i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
  • Derudover kan mundtlige eksamener på videregående uddannelser afvikles fysisk. Det gælder også for undervisning, der kræver fremmøde.
  • Det er varslet, at der kommer lempede retningslinjer for besøg og aktiviteter på eksempelvis plejehjem, hospicer og bosteder.

Kilde: Regeringen.

 

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden stiger til 5245

27.05.2020 07:39

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til onsdag oppe på 5245.

Det er en stigning på 100 siden natten til tirsdag. Døgnet forinden var der 33 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 19,2 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til klokken 01.00 onsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 4125 døde (40,4). 96 døde på 24 timer.
  • Danmark: 563 døde (9,7). 0 døde på 24 timer.
  • Finland: 312 døde (5,6). 4 døde på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af tirsdagens overskrifter

26.05.2020 22:27

Nul døde for fjerde gang på to uger

Ingen er registreret døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn – det er fjerde gang på to uger, at det sker. Dermed er status quo, at 563 er døde med coronavirus i Danmark. Yderligere 41 er bekræftet smittede med coronavirus, så det samlede antal nu er på 11.428 bekræftet smittede i Danmark.

Flere biografer genåbner fredag

Fra fredag genåbner Nordisk Film de første 11 af sine i alt 23 biografer.
Det er i første omgang biografer i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Herning og Kolding, som åbner.

Dansk økonomi hårdt ramt

Dansk økonomi skrumper med 5,3 procent i år grundet nedlukning af samfundet. Det viser Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag middag. Af redegørelsen fremgår også, at ledigheden er steget med 48.000 personer siden begyndelsen af coronakrisen.

25.000 danskere har bestilt coronatest

I lidt over en uge har voksne danskere kunnet bestille en test for coronavirus uden en henvisning fra lægen. Det har 24.767 benyttet sig af.

Danskerne bruger penge igen

Genåbningen af den danske økonomi har en tydeligt effekt, og forbruget nærmer sig et mere normalt niveau.
Ifølge en opgørelse fra Danske Bank er det samlede forbrug nu fem til ti procent under det normale niveau, hvis man ser bort fra forbruget i supermarkederne.

 

Kvindeligaen starter igen den 6. juni

26.05.2020 22:21

Danmarks bedste fodboldrække for kvinder, Kvindeligaen, genstarter den 6. juni efter coronapausen, meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) i en pressemeddelelse.

Den afvikles med fem spillerunder i såvel medaljeslutspillet som kvalifikationsrækken. Også pokalturneringen for kvinder gennemføres.

Den 9. maj bekræftede Kulturministeriet, at Kvindeligaen også kunne genstarte, hvis de samme retningslinjer som 3F Superligaen kunne overholdes. Det er der nu styr på, så man har kunnet sætte en dato for genstarten.

Svensk udenrigsminister til Danmark: Luk folk fra Skåne ind

26.05.2020 21:20

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde fra Socialdemokraterna, opfordrer Danmark til helt at åbne grænsen til Sverige.

Ministeren tilføjer, at hun forstår, hvis folk i Skåne er frustrerede over, at Danmark fortsat holder grænsen lukket – med tanke på, at Sverige ikke har lukket sin grænse for danskerne.

– Jeg synes, at de i Danmark bør kigge på, hvordan situationen ser ud i Skåne. Er det virkelig sådan, at man risikerer at få mere smittespredning i Danmark, hvis der kommer folk fra Skåne ind i landet, siger ministeren.

Skåne er den svenske region, der grænser op til Danmark.

Sverige har væsentligt flere tilfælde af coronasmitte og coronadødsfald end Danmark og de øvrige nordiske naboer.

Udenrigsminister Ann Linde påpeger dog, at antallet af coronasmittede personer og coronarelaterede dødsfald ikke er særlig højt i Skåne.

Colosseum genåbner

26.05.2020 19:56

Colosseum i den italienske hovedstad, Rom, åbner for turister den 1. juni.

Det oplyser Parco archeologico del Colosseo, der står for driften af den populære turistattraktion, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet dpa. Besøgende skal bestille tid i forvejen og bære ansigtsmaske.

Colosseum har været lukket ned i næsten tre måneder under coronakrisen, der har ramt Italien særlig hårdt.

Danskerne genfinder appetitten til at bruge penge

26.05.2020 18:49

Genåbningen af den danske økonomi har en tydeligt effekt, og forbruget nærmer sig et mere normalt niveau. Det skriver Danske Bank i sin seneste opgørelse over danskernes forbrug.

Særligt forbruget på restauranter steg stødt i løbet af sidste uge. I kristihimmelfartsferien fra onsdag til søndag brugte danskerne 30 procent færre penge på at gå ud at spise i forhold til sidste år.

Til sammenligning lå restaurantgæsternes forbrug 60-70 procent under normalen før den 18. maj, da restaurationerne skulle holde lukket.

Ifølge opgørelsen er det samlede forbrug nu fem til ti procent under det normale niveau, hvis man ser bort fra forbruget i supermarkederne.

Danske Bank opgør danskernes forbrug på baggrund af data fra omkring en million personlige bankkunders betalingskort og deres MobilePay.

25.000 danskere har bestilt coronatest

26.05.2020 18:08

I lidt over en uge har voksne danskere kunnet bestille en test for coronavirus uden en henvisning fra lægen.

Det har helt præcist 24.767 benyttet sig af. Det fremgår af et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet.

En test kan bestilles på hjemmesiden coronaprover.dk.

Danske udlandsbilister får forlænget vindue til hjemrejse

26.05.2020 16:52

Er man strandet i udlandet under coronakrisen, og har man en bil købt og registreret i udlandet, kan man i yderligere to måneder køre hjem uden at blive ramt af en afgiftsstigning. Det har regeringen besluttet, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

I starten af coronakrisen, den 30. marts, besluttede regeringen, at danskere i udlandet med en udenlandsk bil kunne køre hjem uden af blive ramt af en afgiftsstigning.

Ordningen trådte i kraft 1. april og gjaldt oprindeligt til den 31. maj. Dengang lød det fra Skatteministeriet, det eksempelvis kunne hjælpe danskere fanget i et sommerhus i udlandet. Men nu forlænges den altså til den 31. juli.

Kører man hjem, må man dog undgå svinkeærinder, når man er kommet ind i Danmark. Bilen må kun benyttes til kørsel direkte fra grænsen og til bilistens bopæl. Køretøjet skal være ude af landet senest den 31. december 2020.

Inden man kører hjem til Danmark, skal man underrette Motorstyrelsen om, hvilken dag man krydser grænsen.

Hovedreglen i Danmark er under normale omstændigheder, at hvis man har bopæl i landet, må man ikke køre rundt i en bil med udenlandsk nummerplade.

Havde kun kontanter: Ældre mand afvist i bussen

26.05.2020 16:47

Siden den 18. marts har Midttrafik ikke modtaget kontantbetaling i sine busser for at beskytte deres chauffører mod smitte med coronavirussen.

Problemet er bare, at det ikke er alle, som er med på de digitale noder, og dermed formår at købe en billet via mobilappen eller rejsekort.

– Jeg blev ringet op af et medlem, der stod på banegården i Hadsten. Han fortalte, at en svagt gående mand i tresserne blev afvist og bedt om at forlade bussen, da han forsøgte at betale med kontanter, fortæller Hugo Strunge Frank, der er formand for Ældresagen i Hinnerup, til TV2 Østjylland.

Ifølge ham er det ulovligt, og derfor har det fået ham til at indgive en klage til Midttrafik på vegne af Ældresagen i Favrskov Kommune.

Danske coronaforsøg med omstridt lægemiddel sættes på hold

26.05.2020 15:34

Fem kliniske forsøg, som tester malariamidlet hydroxyklorokins effekt mod Covid-19, vil blive standset indtil videre. Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Standsningen sker på baggrund af et studie med 96.000 coronaviruspatienter som indikerer, at midlet ikke har en gavnlig effekt på coronapatienter.

Forsøget tyder desuden på, at hydroxyklorokin kan have en negativ effekt, eksempelvis i form af overdødelighed og alvorlige hjerteproblemer ved de Covid-19-patienter, som bliver behandlet med midlet.

Når midlets sikkerhed er blevet undersøgt grundigt, vil Lægemiddelstyrelsen tage stilling til, om de fem forsøg eventuelt skal genoptages.

Domstol skruer tempoet op for at afslutte håndboldkaos

26.05.2020 14:31

Dansk idræts højeste domstol speeder processen op for at kunne sætte et hurtigt punktum i den spegede nedrykningssag, der har sat dansk håndbold på den anden ende.

Allerede inden Dansk Håndbold Forbunds (DHF) repræsentantskab mandag aften blåstemplede forbundets sæsonfacit, var sagen blevet sendt videre til Danmarks Idrætsforbunds appelinstans – også kendt som Idrættens Højesteret.

Med tanke på, at udfaldet kan få store konsekvenser for klubberne, forbundet og planlægningen af næste sæson, har appelinstansen valgt at gøre sagen til en hastesag.

Dermed kan man forvente en hurtigere afgørelse end normalt, hvor der kan gå flere måneder, inden der foreligger en dom.

Det er Nordsjælland, EH Aalborg og Odder, som har klaget til DIF’s appelinstans, fordi de føler sig uretfærdigt behandlet af Dansk Håndbold Forbund.

Årsagen er, at DHF’s professionelle udvalg besluttede at fastfryse ligatabellerne, da det stod klart, at der på grund af coronapandemien ikke ville blive spillet mere håndbold i denne sæson.

Det betød, at de tre klubber blev dømt til nedrykning i deres respektive rækker, selv om de matematisk stadig havde haft mulighed for at redde sig, hvis den aflyste turnering var blevet færdigspillet.

Kahlenberg: Måske meget godt, at jeg blev ramt af corona

26.05.2020 14:28

Det var en intens uge for Thomas Kahlenberg i starten af marts, da det kom frem, at den tidligere midtbanemand for Brøndby som en af de første danskere var blevet smittet med coronavirus.

– Det var utrygt. For det første, fordi jeg havde det ret dårligt, men også på grund af den uvished, der var om det hele. Der var jo ikke rigtig nogen, der vidste, hvad søren det var for noget, siger Thomas Kahlenberg.

Han var aldrig i livsfare, men han fik en ordentlig omgang influenza. Selv mener han, det måske var for det bedste, når han ser tilbage på det.

– Det var måske meget godt set i bagklogskabens lys, at folk kunne se, at sådan en som mig – en tidligere sportsmand, der stadig er i rimelig god form og i en ung alder – også kan blive ramt, siger Thomas Kahlenberg.

Det har måske fået nogle mennesker til at forstå, hvor alvorligt det egentlig er, mener Kahlenberg.

Situationen blev betragtet som alvorlig, fordi Kahlenberg havde været blandt publikum til flere Brøndby-kampe og en uges tid forinden havde deltaget i Christian Poulsens fødselsdag i Amsterdam.

– Jeg var i rigtig tæt kontakt med myndighederne. Vi skulle jo kortlægge alle dem, jeg kunne have smittet, siger Thomas Kahlenberg.

Sammen med en anden tidligere profil i Brøndby – Daniel Agger – står Kahlenberg bag en kommende velgørenhedskamp for Brøndby. Fodbold mod corona, hedder kampen.

Kampen kommer til at byde på superliga- og brøndbylegender som Kim Vilfort, John Faxe Jensen, Ebbe Sand og Stig Tøfting.

På grund af uvished, om hvornår publikum igen må komme til fodboldkampe, er der endnu ikke fastlagt en dato for, hvornår kampen skal spilles.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen indstiller karrieren før tid

26.05.2020 14:24

Fodboldspilleren Jakob Poulsen har spillet sin sidste fodboldkamp på topplan.

Således indstiller han karrieren med øjeblikkelig virkning, oplyser han til bold.dk.

I begyndelsen af april meddelte han, at sæsonen hos Melbourne Victory FC ville blive hans sidste, men den australske A-League er suspenderet på grund af coronapandemien, og det er usikkert, hvornår og om den kommer i gang igen.

– På grund af uvisheden over, hvad der skal ske, spurgte jeg klubben, om det var okay, at jeg tog hjem til Danmark.

– Alternativet var at træne to måneder i Australien for mig selv, og så ville det trods alt være bedre for mig og familien at tage hjem til Danmark. Og det var klubben helt okay med, siger Poulsen til bold.dk.

Jakob Poulsen – her for FC Midtjylland – stopper før tid hos Melbourne Victory. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nul døde med corona for fjerde gang på to uger 

26.05.2020 14:16

Ingen er registreret døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det viser seneste tal fra Statens Serum Institut.

Dermed er status quo, at 563 er døde med coronavirus i Danmark. Det er fjerde gang på to uger, at der ikke registreres døde med coronavirus.

Coronavirus er ikke nødvendigvis den primære årsag til dødsfaldene. Alle, der er døde inden for 30 dage efter en positiv test, tæller med.

Antallet af indlagte falder med fire til 112. Heraf er 23 på intensiv, mens 14 er i respirator.

Det er personerne på intensiv og i respirator, der er værst ramt af coronavirus.

Yderligere 41 er bekræftet smittede med coronavirus. Dermed er i alt 11.428 bekræftet smittede i Danmark.

10.044 har overstået infektion.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion betyder, at man 14 dage efter konstateret smitte med coronavirus ikke er død eller indlagt.

I alt 467.009 forskellige personer er registreret testede for coronavirus.

Myndigheder blev advaret i 2017 om viruspandemi

26.05.2020 13:23

Danske myndigheder blev allerede i 2017 i Beredskabsstyrelsens seneste risikorapport advaret mod en viruspandemi, der ligner den, vi har set med coronavirusset.

I rapporten kaldet »Nationalt Risikobillede« står der, at en ny sygdom, som er anderledes end influenza, vil kunne belaste sundhedsvæsen, føre til sygdom blandt personale og skade samfundsøkonomien.

Der står også, at en pandemi kan føre til personalefravær på arbejdspladser.I ekstreme tilfælde kan den udfordre opretholdelsen af mange aktiviteter, der sikrer samfundets funktionsdygtighed.

Hos DF siger folketingsmedlem Morten Messerschmidt, at det er »bekymrende«, at man trods advarslen tilsyneladende var for dårlig forberedt på coronapandemien.

– Det har afstedkommet store udgifter. Men det har også kostet menneskeliv, at man er blevet taget på sengen. Det er bekymrende, hvis man ikke lytter til den slags forudsigelser, siger han.

Morten Messerschmidt har netop stillet spørgsmål til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), om og hvad man i 2017 gjorde på baggrund af vurderingen.

Det vil Magnus Heunicke besvare i juli, skriver han i et svar.

Arkivfoto af Morten Messerschmidt. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dansk studie vil undersøge langtidseffekterne af coronavirus

26.05.2020 13:20

Et nyt dansk forskningsstudie i Region Midtjylland vil undersøge, hvordan det på lang sigt går patienter, der har været indlagt med alvorlig Covid-19.

Læger fra alle regionens hospitaler – og fra flere forskellige medicinske specialer – er gået sammen om det fælles projekt.

Patienterne vil blive undersøgt både 3 og 12 måneder efter udskrivelsen.

De vil blandt andet blive undersøgt for, om de har nedsat lungefunktion, og om de har dannet arvæv på lungerne.

Men forskningsprojektet vil også undersøge de bredere følgevirkninger.

Gennem et spørgeskema vil patienterne eksempelvis blive spurgt ind til, hvorvidt infektionen har påvirket deres livskvalitet og deres kognitive funktioner, eller om det har påvirket deres arbejdsliv eller sociale liv.

I alt forventes 216 patienter i Region Midtjylland at blive inviteret til at medvirke i projektet. Forhåbningen er, at så mange som muligt vil medvirke.

De første resultater ventes tidligst klar om et halvt års tid.

Regeringen venter på eksperters vurdering

26.05.2020 13:16

Regeringen vil tirsdag ikke melde nye initiativer ud, der skal hjælpe virksomhederne i genopretningen. Det vil afvente rapport fra tre økonomiske eksperter, som præsenteres onsdag. Nicolai Wammen siger:

– Der er grund til hele tiden at se, hvad vi kan komme med af nye initiativer, der kan hjælpe virksomhederne og holde hånden under arbejdspladserne.

– Der er heldigvis gode tegn på, at danskerne svinger dankortet. Det allervigtigste, vi kan gøre nu, er at fortsætte genåbningen, så man kan komme på restaurant og ud og i butikkerne.

– Derudover venter der en maraton i forhold til genopretningen af dansk økonomi, som vi skal diskutere med Folketingets partier, siger Nicolai Wammen.

Finansminister ser lyspunkter fremadrettet

26.05.2020 13:10

Økonomien i Danmark kommer til at skrumpe med 5,3 procent i år grundet nedlukningen af samfundet, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.

– Det er et hårdt tilbageslag, som vil kunne mærkes i det danske samfund, siger Nicolai Wammen.

Ifølge redegørelsen forventer regeringen dog et plus på fire procent på væksten i bruttonationalproduktet (bnp) næste år.

– Dermed er vi ikke fuldt på højde med det tabte, men vi vil være på ret kurs i 2021, siger finansministeren.

Han peger på, at der er lyspunkter fremadrettet. For eksempel steg salget i detailhandlen en lille smule i april.

– Danskerne er med andre ord begyndt at svinge dankortet igen. Det er rigtig positivt for både den enkelte og for dansk økonomi. Det giver håb for genopretningen, siger Nicolai Wammen.

Ledigheden er steget med 48.000 under coronakrisen

26.05.2020 13:04

Coronakrisen har tæret hårdt på dansk økonomi og beskæftigelsen.

Det meddeler Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i dag.

I redegørelsen fremgår det, at ledigheden er steget med 48.000 personer siden begyndelsen af coronakrisen.

– Det er en stor stigning, siger finansministeren på et pressemøde.

– Men uden hjælpepakkerne havde situationen set væsentligt værre ud, siger han.

Folketingets partier har gennem de seneste måneder lavet hjælpepakker til erhvervslivet, som blandt andet har indeholdt en ordning med lønkompensation til virksomheder, så fyringer kunne undgås.

– Frem til 18. maj har vi med lønkompensation hjulpet cirka 200.000 personer, mens samfundet har været lukket ned, siger Nicolai Wammen.

I år forventer Finansministeriet, at den private beskæftigelse falder med 74.000 personer, mens der er udsigt til en stigning på 6000 personer i beskæftigelsen i den offentlige sektor.

Det giver samlet set et fald på 68.000 personer i beskæftigelsen i år.

Næste år ventes en gradvis genopretning af dansk økonomi, og det giver udsigt til, at beskæftigelsen vil stige med cirka 20.000 personer, fremgår det af den økonomiske redegørelse.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

FAKTA: Sådan ser regeringen på dansk økonomi de næste år

26.05.2020 13:03

Coronakrisen rammer dansk økonomi hårdt i 2020, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Tirsdag har finansminister Nicolai Wammen (S) præsenteret regeringens halvårlige økonomiske redegørelse.

Her er en status over dansk økonomi og en prognose for, hvordan regeringen regner med, at det vil gå de kommende to år:

* Realvækst i bnp (bruttonationalprodukt):

2019: 2,4 procent, 2020: -5,3 procent, 2021: 4,0 procent.

* Privatforbrug, realvækst:

2019: 2,2 procent, 2020: -3,0 procent, 2021: 3,7 procent.

* Stigning i priser på enfamiliehuse:

2019: 2,9 procent, 2020: -4,2 procent, 2021: 0,5 procent.

* Underskud på den strukturelle saldo i procent af bnp. Den afgør, om den finanspolitik, politikerne beslutter, lever op til budgetloven, der siger, at det årlige strukturelle underskud højst må være på en halv procent af bruttonationalproduktet:

2019: 0,4 procent, 2020: -0,1 procent, 2021: 0,4 procent.

* Vækst i det offentlige forbrug:

2019: 0,2 procent, 2020: 1,8 procent, 2021: 0,1 procent.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet.

Erhvervslivet: Kan tage år at indhente tabet fra coronakrisen

26.05.2020 11:53

Der kan komme til at gå noget tid, før at den danske økonomi finder tilbage til niveauet fra før coronakrisen.

Det vurderer Dansk Industri og Dansk Erhverv i forbindelse med, at regeringen tirsdag middag fremlægger Økonomisk Redegørelse.

Ifølge flere medier viser redegørelsen, at regeringen regner med en tilbagegang i den danske økonomi på 5,3 procent i år.

Herefter kan der gå op mod flere år, før at økonomien finder tilbage til niveauet fra før krisen, vurderer erhvervsorganisationerne.

Dansk Håndbold Forbund bekræfter afslutning af turnering

26.05.2020 11:21

Mandag aften mødtes Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskab til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at afgøre, om udvalget for professionel håndbolds beslutning om at afslutte turneringen i liga og 1. division skulle fastholdes.

Beslutningen blev truffet til et møde i udvalget for professionel håndbold d. 15. april 2020. Efterfølgende ankede de tre klubber Nordsjælland, EH Aalborg og Odder Håndbold beslutningen til håndboldens appelinstans, der d. 5. maj ophævede beslutningen. Derefter blev det altså op til Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskab at afgøre, om udvalgets beslutning skulle stå ved magt.

Repræsentantskabet valgte at fastholde beslutningen, hvilket betyder, at:  

  • turneringen afsluttes, hvilket også gælder 2. division og ned
  • Team Esbjerg og Aalborg Håndbold er DM-vindere
  • EH Aalborg og Nordsjælland rykkes ned i 1. division
  • Vendsyssel Håndbold og TMS Ringsted rykkes op
  • Sæby HK og IF Stjerne samt Odder Håndbold, FIF og Roskilde Håndbold rykkes ned i 2. division
  • pokaler og medaljer udleveres til klubberne. Der afholdes ikke nogen ceremoni i den anledning
  • fordeling af pladserne i CL og EC sker iht. EC-regulativet
  • reglerne for opfyldning fra reserveholdslisten gælder uændret.

Coronakrisen rammer dansk økonomi hårdt

26.05.2020 11:03

Dansk økonomi skrumper med 5,3 procent i år grundet nedlukning af samfundet. Det viser Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) vil præsentere tirsdag klokken 12.

Det erfarer Børsen, Bloomberg og TV2 News.

Arbejdsløsheden vil stige, og boligpriserne vil falde, viser redegørelsen desuden ifølge medierne.

I april kom Finansministeriet med en prognose for dansk økonomi. Den indeholdt tre scenarier. Disse bød på væksttab på mellem tre og seks procent.

Ifølge redegørelsen forventer regeringen dog et plus på fire procent på væksten i bruttonationalproduktet (bnp) næste år.

Allerede mandag meddelte Finansministeriet, at den danske stat har brug for en stor milliardindsprøjtning for at have penge til at betale de hjælpepakker, der er vedtaget under coronakrisen for at redde hårdt pressede virksomheder.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil i dag præsentere Økonomisk Redegørelse. (Arkivfoto) – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nordisk Film genåbner flere biografer fra fredag

26.05.2020 09:28

Fra fredag genåbner Nordisk Film de første 11 af sine i alt 23 biografer.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

Det er biografer i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Herning og Kolding, som åbner i første omgang.

Genåbningen sker, efter at alle Nordisk Films biografer har været lukket i mere end to måneder.

Den midlertidige lukning er sket som følge af retningslinjer fra myndighederne på grund af coronasituationen.

Efter denne uges genåbning af 11 biografer åbner Nordisk Film torsdag i næste uge yderligere mindst syv biografer.

Herefter vil resten af de i alt 23 biografer gradvist åbne for kunder igen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ting til haven og boligen er med til at hive detailsalget op

26.05.2020 08:59

Flere danskere ser ud til at have brugt noget af foråret på at ordne ting i haven.

I hvert fald har et større salg af udstyr til blandt andet bolig og fritid været med til at løfte det danske detailsalg i april. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I løbet af måneden er det samlede detailsalg steget med 0,4 procent i forhold til måneden før.

Det hænger sammen med en stigning i kategorien »andre forbrugsvarer«, der eksempelvis dækker over omsætningen i butikker med salg af udstyr til bolig og fritid samt byggemarkeder.

– Restriktioner på oplevelsesøkonomien gør, at vores forbrug af tjenester som rejser, hotelovernatninger og restaurantbesøg er faldet drastisk.

– Luften i privatøkonomien har danskerne i stedet brugt på at købe eksempelvis ny farve til væggene i børneværelset eller udstyr til haven, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri, i en kommentar.

Trods stigningen i detailsalget i april ligger omsætningen i detailbranchen stadig under det normale niveau. Måneden før var der nemlig et betydeligt fald.

I løbet af marts faldt det danske detailsalg med hele 4,5 procent, oplyser Danmarks Statistik. Det er en nedjustering fra et tidligere oplyst fald på 2,0 procent.

Dermed bød marts på det suverænt største månedlige fald i detailsalget, i al den tid salget er blevet registreret af Danmarks Statistik.

Foråret og coronasituationen kan have lokket flere danskere ud i haven for at ordne ting som at klippe hækken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Blodbanker stopper med at teste for antistoffer mod corona

26.05.2020 07:58

Blodbanker landet over stopper med at teste bloddonorer for, om de har dannet antistoffer mod coronavirus.

Det skriver DR Østjylland.

Bloddonorer har ellers haft mulighed for at blive testet for antistoffer siden begyndelsen af april.

Det har været med til at opklare hvor mange personer i Danmark, der har været smittet med coronavirus – i nogle tilfælde uden symptomer og uden at have været klar over det.

Men den mulighed forsvinder nu på tværs af landet.

Det skyldes, at en ny leverance af testkittet Livzon fra Kina ikke giver nær så præcise resultater som de test, der tidligere er blevet brugt.

Den nye test har nemlig kun en sikkerhed på 69 procent imod de 82 procent, som den tidligere test kunne levere.

Det fortæller Bjarne Møller, der er ledende overlæge i Blodbanken på Aarhus Universitet til DR Østjylland.

– Leverancen opfyldte simpelthen ikke de krav, som vi stillede den. Tallene blev simpelthen for slørede til, at vi kunne sammenligne med tidligere resultater, siger han til DR.

I april slog antallet af tilmeldte bloddonorer rekord. 7800 meldte sig ifølge DR Østjylland.

Over 20.000 bloddonorer har fået taget antistoftesten siden begyndelsen af april.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden stiger til 5136

26.05.2020 07:40

Sverige overstiger 4000 coronarelaterede dødsfald efter 31 nye dødsfald de seneste 24 timer, viser opgørelse.

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til tirsdag oppe på 5136.

Det er en stigning på 33 siden natten til mandag. Døgnet forinden var der otte dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,8 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til klokken 01.00 tirsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 4029 døde (39,4). 31 døde på 24 timer.
  • Danmark: 563 døde (9,7). 1 død på 24 timer.
  • Finland: 308 døde (5,6). 1 død på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af mandagens overskrifter

25.05.2020 22:13

Færrest nye smittede i 73 dage

Der er 27 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er færrest siden den 14. marts. Der er et nyt dødsfald, så det samlede antal nu er på 563.

Cirkusrevyen er aflyst

Cirkusrevyen for i år er aflyst. Alle, der har købt billet til revyen, har automatisk fået den flyttet til næste år. Det er dog også muligt at ombytte eller refundere billetter.
Forlystelsesparken Bakken, hvor Cirkusrevyen har hjemme, åbner den 29. maj.

Dansk modegigant lukker butikker

PWT Group, der blandt andet står bag herretøjskæden Tøjeksperten, kommer til at lukke 20 af sine butikker og forventer at skulle opsige 180 medarbejdere.

Sundhedsstyrelsen advarede mod for stor nedlukning

Ifølge Ekstra Bladet advarede direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm »centrale embedsmænd« den 1. marts mod, at en stor nedlukning af Danmark kan gøre mere skade end gavn. Den 11. marts igangsatte regeringen den store nedlukning.

 

Eksperter: Grænseåbning er i strid med EU’s principper

25.05.2020 21:20

EU-eksperter efterlyser gode argumenter for, at kærester og bedsteforældre fra Norden og Tyskland gerne må komme til Danmark, mens der er lukket for borgere fra andre EU-lande. Det skriver Jyllands-Posten.

– Det kan vise sig at være problematisk i forhold til den frie bevægelighed, og set med rene EU-retlige briller kan det umiddelbart undre lidt, at man har taget Sverige med og holdt lande med et lavt smitteniveau ude, siger Catherine Jacqueson, lektor i EU-ret på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Justitsminister Nick Hækkerup mener ikke, at det strider mod EU-regler at åbne for kærester fra Sverige og Tyskland uden at åbne for det øvrige EU.

– Forskelsbehandling eller diskrimination er kun et onde, hvis den ikke er fagligt begrundet – at der ikke er gode grunde til det. Og her er der gode grunde, blandt andet er der tale om vores nabolande, siger han til Jyllands-Posten.

Danmark skal skaffe 294 milliarder kroner til coronakrisen

25.05.2020 21:10

Den danske stat har brug for at skaffe 294 milliarder kroner i finansiering i år, der blandt andet skal gå til at dække de omfattende hjælpepakker, der er vedtaget under coronakrisen. Det oplyser Finansministeriet.

I april lød det fra Nationalbanken, at der var behov for at skaffe cirka 250 milliarder kroner. Siden er hjælpepakkerne blevet forlænget med en måned.

Staten havde ved udgangen af marts 130 milliarder kroner på sin konto i Nationalbanken. Dermed skal størstedelen af pengene lånes.

Coronavirus er tilbage i Grønland efter 11 ugers pause

25.05.2020 19:57

En person i den grønlandske by Aasiaat er blevet konstateret smittet med coronavirus.
Det betyder dog ikke, at byen skal lukkes ned for at hindre yderligere smitte med virusset. Det siger den grønlandske landslæge Henrik L. Hansen på et pressemøde ifølge KNR.

Grønland har været uden coronatilfælde i 11 uger.

Ifølge KNR har den smittede person været i Danmark, hvor vedkommende har været syg med Covid-19.
Inden afrejse til Danmark blev personen testet negativ to gange. Men ved hjemkomsten blev personen testet positiv.

Analytiker: SAS har brug for op mod syv milliarder i krisehjælp

25.05.2020 17:31

SAS er inden længe tvunget til at skaffe et milliardbeløb for at klare sig gennem krisen, vurderer analytiker.

SAS begynder så småt at sende flere fly på vingerne, men selv om aktiviteten kommer op i et højere gear, har selskabet snart brug for at få en stor indsprøjtning på sin konto for at komme gennem coronakrisen.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger flybranchen tæt.

Han vurderer, at SAS vil være nødt til at sælge nye aktier for op mod syv milliarder i løbet af de kommende måneder.

Sundhedsstyrelsen advarede 1. marts mod for stor nedlukning

25.05.2020 17:23

Ekstra Bladet bringer mandag aften en mail, hvor direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til »centrale embedsmænd« den 1. marts advarer mod, at en stor nedlukning af Danmark kan gøre mere skade end gavn.

Mailen er sendt ti dage, før regeringen den 11. marts igangsatte en stor nedlukning af Danmark for at mindske smitten med coronavirus i Danmark.

– Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter, står der i mailen, som Ekstra Bladet bringer i sin helhed.

Den fortsætter:

– Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj tærskel for, at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført.

Taxichauffører får plexiglasrude som coronabeskyttelse

25.05.2020 16:19

Knap 2000 taxier i taxiselskabet Dantaxi – halvdelen af alle taxi’er i Danmark – får nu monteret afskærmning mellem forsæde og bagsæde, og afskærmningen er på plads senest 2. juni. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Dantaxis kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, fordi mere normale forhold i branchen næppe indfinder sig foreløbig, og fokus i en længere periode vil være på tryghed:

– Taxiselskaberne har siden krisens start ligget noget nær underdrejet, og da det så værst ud, var tre ud af fire taxiture forsvundet. Vi vurderer, at der i tiden fremover vil være fokus på tryghed på hele persontransportområdet. For taxichaufføren betyder tiltagene, at der skal indarbejdes nye rutiner, og at den daglige kontakt med kunderne ikke bliver helt som før, pointerer Vibeke Wolfsberg.

En uge efter: Politiet roser restauranter, cafeer og værtshuse

25.05.2020 15:49

Det var med helt nye retningslinjer, at cafeer, restauranter og værtshuse åbnede mandag i sidste uge. Der er blandt andet kommet afstandskrav, rengøringskrav, krav til skiltning og krav til åbningtider.

Og de krav har restaurationsbranchen været gode til at overholde, siger Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

– Vi har helt generelt kun har rosende ord at sige om, hvordan restaurationerne har håndteret det. Og vi er rigtig tilfredse, siger Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør hos Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.

SAS genåbner snart ruten mellem Aarhus og København

25.05.2020 14:48

Fra 2. juni kan SAS’ passagerer igen flyve mellem Aarhus og København to gange om dagen.

Det oplyser det skandinaviske luftfartsselskab i en pressemeddelelse.

Ruten mellem Aarhus og København har været lukket siden 27. marts på grund af coronakrisen.

Samtidig vil SAS øge kapaciteten mellem Aalborg og København, hvor SAS har fløjet siden 20. april. Dermed skrues der op til tre daglige afgange fra to.

Inden coronakrisen fløj SAS til 100 forskellige destinationer ud af København. På nuværende tidspunkt flyves der fire. Det drejer sig som Aalborg, Aarhus, Oslo og Stockholm.

Danmark har færrest nye coronasmittede i 73 dage

25.05.2020 14:44

Der er 27 nye smittetilfælde med coronavirus, hvilket er færrest siden 14. marts.

Der er et nyt dødsfald, så antallet af døde med coronavirus i Danmark nu er på 563.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Samtidig er antallet af indlæggelser med coronasmittede steget med én fra søndag til mandag. Samlet er 116 indlagt på landets sygehuse.

Antallet af patienter på intensiv og i respirator er begge faldet med en enkelt til henholdsvis 20 og 16.

Samlet set har Danmark registreret 11.387 smittetilfælde med coronavirus.

De danske sundhedsmyndigheder opererer ikke med et tal for raskmeldte.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby fastholder økonomiske mål trods coronakrise

25.05.2020 12:59

Selv om suspenderingen af Superligaen har ramt Brøndbys indtjening, ændrer klubben ikke på de økonomiske målsætninger, som aktuelt er suspenderet på grund af uvisheden forbundet til coronapandemien.

Det siger bestyrelsesformanden, Jan Bech Andersen, til klubbens hjemmeside.

– På trods af den usikkerhed, der naturligt følger i kølvandet på Covid-19, går vi fortsat efter at nå vores økonomiske og sportslige mål, vi har sat os.

Inden klubben suspenderede de regnskabsmæssige målsætninger, lød forventningen på et minus i størrelsesordenen 20-30 millioner kroner.

Formanden medgiver, at der stadig er mange ubekendte i det samlede regnestykke. Det er endnu usikkert, hvor der igen må komme fans på stadion, og man kender ikke det samlede omfang af regeringens hjælpepakker endnu.

Et par faninitiativer under coronakrisen har været en stor hjælp.

»Aldrig alene«-trøjen, som blev lavet for at støtte klubben i krisetiden, blev solgt i mere end 34.000 eksemplarer. Det giver en omsætning på omkring 12-13 millioner kroner ifølge fanhjemmesiden 3point.dk.

Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Politi: Serveringssteder skal lukke til tiden

25.05.2020 12:44

I weekenden har tre serveringssteder i Odense fået bøder, fordi de ikke lukkede til tiden. Fyns Politi minder på Twitter om, at serveringssteder skal lukke til midnat, og at gæster skal gå hjem senest kl. 24.

Science Museer klar til genåbning

25.05.2020 12:40

Tirsdag åbner Steno Museet, og på fredag åbner Væksthusene i Aarhus.  De to museer åbner på forskellige datoer for at sikre gæsterne de mest forsvarlige rammer at færdes under.

Nye tiltag omfatter blandt andet ekstra rengøring og håndsprit til museets gæster. Berøringspunkter som touchskærme, høretelefoner og trykknapper afsprittes kontinuerligt. I Planetariet udbydes der kun billetter til salg til hvert andet sæde. Kommer gæsterne som familie eller anden tæt gruppe, må de dog gerne sidde ved siden af hinanden.

I Væksthusenes Cafe, madpakkeområde og gårdhave vil der være god plads mellem bordene og “sidderegler” med begrænset antal pladser, men ellers vil man igen kunne købe mad og drikke.

Alle rundvisninger er aflyst – indtil videre til og med juni.

Der vil desuden være begrænsning på, hvor mange besøgende der må være på samme tid og øget personale til at guide de besøgende. I museernes udstillinger vil der være ensrettede veje med pile og udførlige guidelines for gæsterne.

Åbningstider Steno Museet – gældende fra tirsdag 26. maj

Tirs-fredag kl. 9-16

Lør-søn- og helligdage kl. 11-16

Mandag lukket

Åbningstider Væksthusene – gældende fra fredag 29. maj

Man-fredag kl. 9-17

Lør-søn- og helligdage kl. 10-17

Aftenåbent onsdage fra 3. juni- 26. august kl. 9-22

Dansk modegigant lukker butikker og fyrer medarbejdere

25.05.2020 10:32

PWT Group, der blandt andet står bag herretøjskæden Tøjeksperten, kommer til at lukke 20 af sine butikker og forventer at skulle opsige 180 medarbejdere.

Tiltaget sker som led i den igangværende rekonstruktion, som coronakrisen har været stærkt medvirkende til. Det oplyses i en pressemeddelelse.

– Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig, for at vi kan lykkedes med at redde PWT og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere.

– Jeg er frygtelig ked af det over for de medarbejdere, vi vil skulle sige farvel til, men der er desværre ikke andre muligheder, siger Ole Koch Hansen, administrerende direktør for PWT Group, i meddelelsen.

I øjeblikket har PWT Group 84 egne butikker og 575 medarbejdere.

Nye retningslinjer kan åbne for nødvendige erhvervsrejser

25.05.2020 10:15

I dag er der offentliggjort nye retningslinjer og konkrete rejseråd, der kan sikre, at nødvendige erhvervsrejser til og fra udlandet trygt kan gennemføres, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Erhvervsrejser, der kan udskydes, bør dog ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod fortsat udskydes eller holdes virtuelt.

Der er udarbejdet retningslinjer og praktiske rejseråd til erhvervsrejser, som mindsker risikoen for at blive smittet på erhvervsrejser. Alle, der kommer hjem til Danmark fra en erhvervsrejse, tilbydes en test.

Åbningen for nødvendige erhvervsrejser foretages samtidig med, at regeringen udvider listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark for personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland. Så blandt andre sommerhusejere, kærester, forlovede og bedsteforældre fra disse lande igen kan indrejse i Danmark.

Regeringen vil, som det fremgår af aftalen om yderligere genåbning i fase 2 fra 20. maj, fremlægge en plan for kontrolleret og gradvis genåbning af sommerturismen, der er sundhedsmæssig forsvarlig, og som giver turistbranchen klarhed. Regeringen melder ud herom senest den 29. maj.

Cirkusrevyen er aflyst

25.05.2020 08:23

Cirkusrevyen for i år er aflyst. Det oplyser revyen i en pressemeddelelse

Ifølge Cirkusrevyen er det både coronakrisen, en kommunekonflikt og nye retningslinjer for forestillinger, der ligger til grund for aflysningen.

Cirkusrevyen er Danmark største revy, og den ligger på Dyrehavsbakken i Klampenborg nord for København.

Denne revysæson skulle have været den sidste for skuespiller Ulf Pilgaard. Men han har valgt at udskyde sin finale til næste år, hvor også Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen er at se på plakaten.

Alle, der har købt billet til revyen, har automatisk fået den flyttet til næste år. Det er dog også muligt i stedet at ombytte billetter eller refundere dem, oplyser Cirkusrevyen.

Selv om Cirkusrevyen holder lukket i år, slår Bakken dørene op. Det gør den fra fredag den 29. maj.

Udenrigsministeren lancerer styrkelse af indsatsen for dansk eksport og arbejdspladser

25.05.2020 07:51

Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerer i dag en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op.

Samtidig øges indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.

Med de nye initiativer etablerer Udenrigsministeriet blandt andet en ‘udrykker-enhed’, der proaktivt vil opsøge mere end 1.000 berørte danske SMV’er og 100 udenlandskejede virksomheder. Og Udenrigsministeriet vil tilbyde gratis akutrådgivning og assistance til danske virksomheder, der på markeder på tværs af verden oplever problemer med f.eks. told samt varer og personers fri bevægelighed på grund af COVID-19-krisen.

Udenrigsministeriets priser eksportrådgivning halveres desuden for alle virksomheder, mens SMV’er gennem tilskud kan få reduceret prisen med samlet 75 procent. Ligeledes fordobles midlerne til danske virksomheders erhvervsfremstød i 2021.

Du kan læse mere om de nye initiativer på www.eksporthjælp.nu.

Den Gamle By genåbner med plexiglas og spritdispensere

25.05.2020 07:40

Der er gået mere end to måneder, siden Den Gamle By i Aarhus blev lukket ned som følge af coronakrisen.

– Aldrig har vi haft lukket så længe, så det er dejligt, at vi nu kan åbne igen. Det bliver en festdag. Vi hejser alle flag, og dem har vi rigtig mange af, siger direktør Thomas Bloch Ravn.

Det var onsdag i sidste uge, at partierne i Folketinget blev enige om at tillade, at blandt andet museer, akvarier, zoologiske haver og biografer kan genåbne.

Den Gamle By har brugt de seneste dage på at blive helt klar.

Det indebærer noget inventar, som museumsdirektøren aldrig havde troet, han skulle se i sit museum:

– Når man er i Den Gamle By, er idéen jo, at man skal føle, at man er i en anden tid. Så der er ingen tvivl om, at det forstyrrer, når der for eksempel hænger plexiglas i det gamle bageri mellem ekspedienten og publikum, siger direktøren.

Plexiglas i bageriet fra 1885 er ikke det eneste sted, de nye forholdsregler mod coronasmitte kommer til syne.

Der er sat omkring 30 stativer op med håndsprit, og flere steder er publikumsveje blevet ensrettet. Det skærer i hjertet på museumsdirektøren, men hensynet til at forebygge smittespredning har første prioritet.

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden stiger marginalt

25.05.2020 07:33

Forsinkelse i indberetning af dødsfald i Sverige kan være årsag til relativt få døde det seneste døgn.

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til mandag oppe på 5112.

Det er en stigning på otte siden natten til søndag. Døgnet forinden var der 67 dødsfald.

Det forholdsvis lave tal kan skyldes en forsinkelse i indberetningen af weekendens dødsfald i Sverige.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,7 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til klokken 01.00 mandag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3998 døde (39,1). 6 døde på 24 timer.
  • Danmark: 562 døde (9,7). 1 død på 24 timer.
  • Finland: 307 døde (5,5). 1 død på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Danskere på vej hjem skaber kø på Øresund

24.05.2020 21:24

Københavns Politi oplyser, at der søndag er sendt ekstra mandskab ud til Øresundsbroen, hvor bilister holder i kilometerlang kø for at komme ind i Danmark.

– Der er en forholdsvis lang kø, formentlig fordi folk er på vej hjem fra kristihimmelfartsferie, siger Jess Foldager, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Køen skyldes, at de danske grænser på grund af coronasituationen er lukkede for udlændinge, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i Danmark.

– Der er sendt ekstra personale ud, men det vil jo under alle omstændigheder tage noget tid. Der skal forevises noget dokumentation, og der skal måske spørges ind til om, man har et anerkendelsesværdigt formål med at indrejse, siger Jess Voldager, til Ritzau.

Alle kan nu bestille test for coronavirus uden henvisning

24.05.2020 20:02

Alle personer over 18 år i Danmark har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Det bekræfter Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan man gøre på hjemmesiden coronaprover.dk, og alt, man skal bruge, er sit NemID.

Aldersgrænsen for, hvem der kan testes, er løbende blevet hævet i løbet af ugen, og der er nu altså åbnet for test for alle uanset alder.

Har man symptomer på coronavirus, skal man stadig ringe til sin læge.

 

Danmark registrerer et coronadødsfald det seneste døgn

24.05.2020 15:14

Der er registreret én død med coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut søndag.

Hverken fredag eller lørdag blev der registreret nogle nye dødsfald i den danske statistik – men fra lørdag til søndag stiger dødstallet med én til i alt 562.

Det samlede antal personer, der er indlagt med coronavirus, falder med tre til 115, men til gengæld stiger antallet af de indlagte, der ligger på intensiv, med to til 21 – ligesom også antallet af dem, der er lagt i respirator, stiger med én til 17.

I Danmark er i alt 11.360 personer testet positive for coronavirus. Det er en stigning på 71 siden opgørelsen lørdag. Dermed er der nu præcis to uger i træk registreret under 100 nye smittetilfælde om dagen. Det er ellers ikke set siden starten af marts, da epidemien gjorde sit indtog i Danmark.

Samtidig tester man på nuværende tidspunkt langt flere, end man gjorde tidligere.

Coronakrisen fordobler antallet af klager over aflyste fly

24.05.2020 11:56

Dobbelt så mange danskere har klaget over aflyste fly de seneste måneder sammenlignet med samme periode de foregående år. Det viser nye tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, skriver DR.

Coronakrisen har medført mange aflyste fly, og det betyder, at rigtig mange forbrugere har ret til at få deres penge retur.

Men det er tilsyneladende lettere sagt end gjort, hvilket kan ses i den store stigning i antallet af klager til styrelsen.

På to måneder fra den 14. marts til den 14. maj i år har styrelsen modtaget i alt 483 klager. Af dem er 333 klager over aflyste fly – altså 166,5 om måneden i snit.

I 2019 og 2018 var der gennemsnitligt 82 klager om måneden grundet aflysninger.

Statsministeren takker de unge for deres indsats

24.05.2020 09:17

Statsminister Mette Frederiksen (S) takker de unge for den indsats, de har ydet under coronakrisen. Det gør hun i en videotale, som hun har delt på Facebook.

– Jeres afsavn – jeg ved godt, at de har været der og er der – er ikke for jer selv, men for andre. I, der har livet foran jer, passer på dem, der har flest år bag sig, siger hun.

– Med andre ord: I udviser et samfundssind, der redder menneskeliv. Og det vil jeg gerne have lov at sige en stor tak for. En dybfølt tak for.

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden passerer 5100

24.05.2020 07:50

Sverige er for andet døgn i træk eneste nordiske land, der har haft nye dødsfald som følge af coronavirusset.

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til søndag oppe på 5104.
Det er en stigning på 67 siden natten til lørdag. Døgnet forinden var der 54 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,7 per 100.000 indbyggere. Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 søndag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

* Sverige: 3992 døde (39,1). 67 døde på 24 timer.
* Danmark: 561 døde (9,7). 0 døde på 24 timer.
* Finland: 306 døde (5,5). 0 døde på 24 timer.
* Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
* Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

24.05.2020 07:46

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien har søndag morgen passeret 342.000 i hele verden.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 søndag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere. Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 lørdag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor det kan være svært at sammenligne.

* USA: 97.087 døde i alt (29,6). 1108 døde på 24 timer. (-13,2 procent).
* Storbritannien: 36.757 døde i alt (55,1). 282 døde på 24 timer. (-19,7 procent).
* Italien: 32.735 døde i alt (54,2). 119 døde på 24 timer. (-8,5 procent).
* Spanien: 28.678 døde i alt (61,1). 50 døde på 24 timer. (-92,7 procent)
* Brasilien: 22.013 døde i alt (10,5). 965 døde på 24 timer. (-3,6 procent).
* Belgien: 9237 døde i alt (80,6). 25 døde på 24 timer. (-3,8 procent).
* Tyskland: 8261 døde i alt (10,0). 33 døde på 24 timer. (+32,0 procent).
* Sverige: 3992 døde i alt (39,0). 67 døde på 24 timer. (+24,1 procent).
* Danmark: 561 døde i alt (9,7). 0 døde på 24 timer.
* Hele verden: 342.097 døde i alt (4,5). 3937 døde på 24 timer. (-24,8 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Coronakrisen kan ramme de unge hårdest

23.05.2020 21:43

De unge trækker gang på gang det korte strå i økonomiske kriser med udsigt til mange års arbejdsløshed eller dårlig løn. Og coronakrisen er ikke nogen undtagelse, forklarer flere eksperter ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge Birthe Nielsen, forsker og lektor i økonomi ved CBS, har de unge endnu ikke erfaring og anciennitet nok til at det kan betale sig for arbejdspladserne at holde på dem under en krise.

– Mange af de unge er i midlertidige kontrakter eller dem, der er blevet sidst ansat i virksomhederne. Så det er klart at mange unge bliver ramt, fordi de simpelthen ikke rigtigt har ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet endnu, forklarer hun.

At de unge bliver fyret – eller ganske enkelt ikke ansat – kan have store konsekvenser for deres fremtidige jobsøgen.

– Jo længere tid der går, inden du kommer ind på arbejdsmarkedet, desto mere erfaring går du glip af, forklarer Birthe Nielsen.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom foreslår i et udspil, at regeringen laver en ungepakke, der på flere områder skal hjælpe de unge.

180 publikummer til X Factor-finalen var helt i orden

23.05.2020 21:19

Det er helt i overensstemmelse med de gældende love, at der ved lørdagens »X Factor«-finale var lidt under 200 publikummer til stede. Det oplyser TV2.

Selv om der i flere måneder har været forsamlingsforbud på over ti personer på grund af coronavirussen, er det i dag helt i orden at samle en hel del flere til en begivenhed.

Forsamlingsfriheden blev i begyndelsen af maj nemlig hævet til, at der nu må være op til 500 personer samlet til »arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende«. Og det falder sangprogrammet ind under.

De omtrent 180 publikummer i studiet ved lørdagens »X Factor«-finale sad dog med en meters afstand til hinanden og havde afsprittet hænderne helt efter forskrifterne.

Den sidste X Factor-finale blev afholdt med 180 publikummer til stede. – Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Forening: Plejehjem nægter beboere at gå tur med pårørende

23.05.2020 17:50

Reglerne for pårørendes besøg på plejehjem bliver tolket alt for restriktivt, lyder det fra Alzheimerforeningen.
Foreningen har skrevet til 14 kommuner og bedt dem stoppe med at nægte pårørende at gå tur med deres kære.

– Vi har en række eksempler fra forskellige kommuner, hvor den her ulovlige forvaltning af besøgsrestriktionerne er foregået.
– Vi kan være bekymret for, at det er endnu mere udbredt end det, vi har hørt, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Fodbolden i Spanien kan rulle igen om to uger

23.05.2020 14:52

Spaniens premierminister Pedro Sanchez fortæller, at landets bedste fodboldrække, Primera Division, kan genstarte fra den 8. juni. På det tidspunkt vil fodbolden havde ligget brak i tre måneder som følge af coronapandemien.

Spanien er et af de lande i Europa, der har været hårdest ramt af coronavirus.

Der resterer fortsat 11 spillerunder af den spanske liga, der toppes af FC Barcelona med Martin Braithwaite i truppen. Førerholdet har et forspring på to point til ærkerivalen Real Madrid på andenpladsen.

Danmark registrerer nul coronadødsfald for anden dag i træk

23.05.2020 14:17

For anden dag i træk er der ikke blevet registreret et eneste coronarelateret dødstal i det danske statistikker. Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut lørdag.

Det er første gang, siden coronavirussen brød ud i Danmark, at der to dage i træk ikke er registreret nogle døde med corona – og tredje gang på lidt over en uge.

I alt er 561 personer registreret døde med coronavirus i Danmark.

Antallet af indlagte falder lørdag med en til 118. Heraf er 19 indlagt på intensiv, hvilket er et fald på fire siden opgørelsen fredag. Af de indlagte på intensiv er 16 lagt i respirator. Det er et fald på tre siden i går.

Nu må man igen mødes flere end ti personer i private haver

23.05.2020 13:32

Der er nu håb forude for studenterfester og andre private sommerfester i baghaven. For forbuddet mod at mødes flere end ti personer gælder nemlig ikke længere i private haver.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, som trådte i kraft fredag. Det skriver Ekstra Bladet.

Der har på intet tidspunkt været et direkte forbud mod at samles mere end ti personer i hjemmet. Men det har indtil nu været uklart, hvordan reglerne var omkring forsamlinger i private haver.

Det anbefales fortsat ikke, at man samles flere end ti i private haver – men det er ikke længere ulovligt, slås det fast i den seneste opdatering af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger.

Erhvervsliv sad med i statens coronaberedskab

23.05.2020 09.04

Det private erhvervsliv har spillet en langt mere central rolle i at sikre livsvigtige værnemidler til det danske sundhedsvæsen, end myndighederne indtil nu har lagt frem.

Det viser et hidtil fortroligt dokument fra Rigspolitiet, som Region Hovedstaden nu har offentliggjort. Det fortæller DR.

Af dokumentet fremgår det, at det private erhvervslivs store interesseorganisationer, Dansk Industri, Danske Rederier og Dansk Erhverv, har haft nøglepositioner i statens krisekontrolrum side om side med politidirektører og sundhedsmyndigheder. Samtidig bliver Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk omtalt som nøglevirksomheder i dokumentet.

Et så tæt samarbejde om et kriseberedskab mellem offentlige og private aktører er højst usædvanligt i en dansk kontekst. Det vurderer flere eksperter, som DR har vist dokumentet.

Hårdt trængte danske øer får coronahjælp

23.05.2020 09:00

Nu kommer der økonomisk hjælp til landets mange små øer, der lider under coronaen og de udeblevne turister.

Modtagerne af de særlige ø-støttelån slipper i hele 2020 for at afdrage på lånene. Det har regeringen besluttet.

Det skal sikre, at der ikke i den nuværende økonomiske krise trækkes penge ud af virksomhederne, som de har været afskåret fra at tjene i foråret.

– Småøerne er særligt sårbare, fordi alt hænger sammen på en lille ø, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ifølge en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer kom bykommunerne i øvrigt hurtigt på fode igen efter finanskrisen i 2008. Landets yderkommuner har derimod stadigt ikke indvundet det tabte.

Retningslinjer holder dyrehuse og zoo-tårnet lukket

23.05.2020 08:24

Klokken 9 lørdag morgen genåbner Zoologisk Have København, men det bliver ikke helt som normalt, da der på grund af coronavirus er en række restriktioner for at undgå smittespredning.

Blandt andet vil der gennem nogle anlæg og stier være ensretning, flere dyrehuse samt zoo-tårnet og enkelte spisesteder er lukket, og der er et begrænset antal pladser i restauranter og på legepladser.

Studie: Tidlig Remdesivir-behandling mindsker coronadød markant

23.05.2020 08:07

Hvis lægemidlet Remdesivir gives på det rigtige tidspunkt, kan det reducere coronadødeligheden med omkring 80 procent. Det viser data fra et nyt studie publiceret i New England Journal of Medicine, skriver Politiken fredag.

Avisen skriver, at ved behandlingen indledt »omkring det tidspunkt, hvor ilttilskud begyndte at være nødvendigt, døde der i forsøget så få som 2,4 procent covid-19-syge, som fik Remdesivir«. I faktiske tal svarer det til 4 ud af 222 patienter.

Imens var det 10,9 procent af dem, der ikke fik behandling, som døde – eller 19 ud af 199 patienter i placebogruppen.

Remdesivir er endnu ikke godkendt til behandling af Covid-19-patienter, men Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meddelte mandag, at det var tæt på en betinget godkendelse. USA godkendte 1. maj Remdesivir til nødbehandling af coronasyge.

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden passerer 5000

23.05.2020 07:53

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til lørdag oppe på 5037.
Det er en stigning på 54 siden natten til fredag. Døgnet forinden var der 50 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,4 per 100.000 indbyggere. Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 lørdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

* Sverige: 3925 døde (38,4). 54 døde på 24 timer.
* Danmark: 561 døde (9,7). 0 døde på 24 timer.
* Finland: 306 døde (5,5). 0 døde på 24 timer.
* Norge: 235 døde (4,4). 0 døde på 24 timer.
* Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.
Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

23.05.2020 07:47

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien har lørdag morgen passeret 338.000 i hele verden.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 lørdag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere. Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 fredag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor det kan være svært at sammenligne.

* USA: 95.979 døde i alt (29,2). 1277 døde på 24 timer. (+1,1 procent).
* Storbritannien: 36.475 døde i alt (54,7). 351 døde på 24 timer. (-3,6 procent).
* Italien: 32.616 døde i alt (54,0). 130 døde på 24 timer. (-16,6 procent).
* Spanien: 28.628 døde i alt (51,0). 688 døde på 24 timer. (+1323 procent)
* Brasilien: 21.048 døde i alt (10,0). 1001 døde på 24 timer. (-15,7 procent).
* Belgien: 9212 døde i alt (80,2). 26 døde på 24 timer. (-27,8 procent).
* Tyskland: 8228 døde i alt (9,9). 25 døde på 24 timer. (-35,0 procent).
* Sverige: 3925 døde i alt (38,4). 54 døde på 24 timer. (+35,0 procent).
* Danmark: 561 døde i alt (9,7). 0 døde på 24 timer.
* Hele verden: 338.160 døde i alt (4,4). 5236 døde på 24 timer. (+11,3 procent).
Kilde: Johns Hopkins University.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af fredagens overskrifter

 22.05.2020 22:25

Danmark har ingen døde med corona for anden gang på en uge

Ingen med coronavirus er registreret døde i Danmark det seneste døgn. Det er tredje gang på to måneder, at det sker. Det viser tal fra Statens Serum Institut fredag.

Dermed er status quo, at 561 er døde med coronavirus i Danmark.

Dommer fængsler mand i sag om svindel med hjælpepakke

En københavnsk forretningsmand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om forsøg på svindel med midler fra de hjælpepakker, som er indført i forbindelse med coronakrisen.

Københavns Byret har besluttet, at han skal være frihedsberøvet frem til 16. juni.

Betjente fra Bagmandspolitiet anholdt fredag morgen den 57-årige, der sigtes for uberettiget at få udbetalt i alt 1,2 millioner kroner.

Biografkæde er ikke klar til gæster

Nordisk Film Biografer, der er den største biografkæde i Danmark, vil ikke slå dørene op med det samme, selvom Kulturministeriet i dag har udsendt nye retningslinjer for biograferne (se længere nede i livebloggen).

Ifølge Asger Flygare, administrerende direktør i Nordisk Film Biografer, er der mange forhold, der skal tænkes ind. Blandt andet er der forskellige arealkrav, og det er uklart, hvor mange film der er klar til at blive vist i biografen, skriver DR.

Politi: Erhvervsdrivende har styr på retningslinjerne

22.05.2020 22:13

Restaurationer og værtshuse har styr på retningslinjerne, skriver Østjyllands Politi på Twitter. Og også i Sydsjælland overholder erhvervsdrivende restriktionerne, oplyser Sydsjællands Politi.

Solbakken efter testkamp: Det var amatørernes aften

22.05.2020 20:20

FC København og OB tørnede i dag sammen i en træningskamp i Parken forud for genoptagelsen af Superligaen i næste uge.

Fraværet af tilskuere og den døde stemning på stadion kan spillerne lige så godt vænne sig til. Sådan bliver det også i resten af superligasæsonen på grund af coronarestriktionerne.

Men alligevel håber FCK-træner Ståle Solbakken, at nogle ting når at blive optimeret inden ligagenåbningen. For ud over det lidt rustne niveau på banen mindede forholdene også mere om en sommerkamp i en serieklub.

– Jeg synes, at det vi så i dag på mange måder var amatørernes aften. Så vi må håbe, at vi kan komme lidt tættere på det, vi er vant til, om ti dage. Danmark åbner jo stille og roligt mere og mere op, siger han til Copenhagen Sundays.

Han henviser blandt andet til restriktionerne, der gør, at spillerne ikke kan klæde om i de normale omklædningsrum, ligesom der er stillet festivaltoiletter frem, som skal anvendes i stedet for de normale toiletter.

Dommer fængsler mand i sag om svindel med hjælpepakke

22.05.2020 19:30

En københavnsk forretningsmand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om forsøg på svindel med midler fra de hjælpepakker, som er indført i forbindelse med coronakrisen.

Københavns Byret har besluttet, at den 57-årige skal være frihedsberøvet frem til 16. juni.

– Min klient nægter sig skyldig, og kendelsen er kæret til landsretten, siger mandens forsvarer, advokat Henrik Stagetorn.

Betjente fra Bagmandspolitiet anholdt fredag morgen den 57-årige, der sigtes for uberettiget at få udbetalt i alt 1,2 millioner kroner.

Derefter blev han om eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør, hvor en anklager bad om varetægtsfængsling, hvilket en dommer nikkede til først på aftenen.

I øvrigt havde den 57-årige mundbind på, da han blev ført ind i retten. Det havde også tre ledsagende politifolk.

Retsmødet er foregået bag lukkede døre. Fængslingen begrundes med, at han på fri fod vil kunne ødelægge politiets efterforskning af sagen.

Bagmandspolitiet hævder, at han på vegne af både virksomheder og foreninger forsøgte at snyde Erhvervsstyrelsen i forhold til den pakke, som handler om lønkompensation.

I alt 17 personer blev indberettet som ansatte, der opfyldte betingelserne. Men det passede ikke, mener politiet ifølge den sigtelse, der blev læst op i retsmødet. Dermed er der begået svig, lyder det.

En del af den påståede lovovertrædelse – om forsøget at score lidt over en halv million kroner – skete på et “dyrt” tidspunkt.

Disse ansøgninger kom nemlig efter ikrafttrædelsen af en hastelov. Den betyder, at svindel i forhold til hjælpepakker skal kunne give en straf, der er fire gange så lang som normalt.

Flere fisker under corona

22.05.2020 18:08

Flere er blevet fanget af at fiske under coronakrisen. Der bliver både udstedt flere fisketegn og solgt mere fiskegrej under coronakrisen sammenlignet med samme periode de forgangne år. Det skriver TVSYD.

Antal lystfisketegn udstedt i marts, april og første halvdel af maj

2020: 70.311

2019: 64.712

2018: 61.320

Kilde: Fiskeristyrelsen

Politi: Husk stadig en meters afstand

22.05.2020 17:26

Nordsjællands Politi minder på Twitter om, at man stadig skal holde afstand, selvom vejret er godt, og mange har fri.

Biografkæde er ikke klar til gæster

22.05.2020 16:36

Nordisk Film Biografer, der er den største biografkæde i Danmark, vil ikke slå dørene op med det samme, selvom Kulturministeriet i dag har udsendt nye retningslinjer for biograferne (se længere nede i livebloggen).

Ifølge Asger Flygare, administrerende direktør i Nordisk Film Biografer, er der mange forhold, der skal tænkes ind. Blandt andet er der forskellige arealkrav, og det er uklart, hvor mange film der er klar til at blive vist i biografen, skriver DR.

Nye tiltag skal sikre, at alle kan blive testet

22.05.2020 14:28

De danske myndigheder har lanceret en række nye tiltag, der skal hjælpe med at opspore og isolere smittede.

På den nye hjemmeside coronaprover.dk kan man bestille tid til en test, selv om man ikke har en henvisning fra lægen.

Desuden er en række testbiler sat i drift, som kan køre hjem til eksempelvis ældre svækkede, der har besvær med at komme ned til lægen eller til et testtelt.

Myndighedernes nye strategi betyder også, at alle, der har været i nær kontakt med en coronasmittet, fra 48 timer før symptomerne viser sig og indtil 48 timer efter, de er ophørt, skal isolere sig og sørge for at blive testet for coronavirus.

Danmark har ingen døde med corona for anden gang på en uge

22.05.2020 14:16

Ingen med coronavirus er registreret døde i Danmark det seneste døgn. Det er tredje gang på to måneder, at det sker. Det viser tal fra Statens Serum Institut fredag.

Dermed er status quo, at 561 er døde med coronavirus i Danmark.

Antal indlagte falder med tre til 119. 23 er på intensiv afdeling, og heraf er 19 i respirator.

I alt er 11.230 bekræftet smittede med coronavirus. Af dem har næsten 10.000 – 9.764 – overstået infektionen.

Danske myndigheder arbejder ikke med begrebet raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter bekræftet smitte med coronavirus er indlagt eller død.

I alt er 433.971 forskellige personer registreret testet for coronavirus.

Mand sigtet for corona-svindel – risikerer firedobbelt straf

22.05.2020 10:49

En 57-årig mand er fredag morgen blevet anholdt af Bagmandspolitiet. Og har efterforskerne ret i deres mistænke, så risikerer manden at blive straffet særdeles hårdt.

Manden er nemlig mistænkt for at have forsøgt at få udbetalt lønkompensation for 17 medarbejdere i fem forskellige selskaber og foreninger. Men han var ikke berettiget til at modtage kompensationen, lyder det i sigtelsen.

Og en af ansøgningerne er indgivet, efter at straffen i begyndelsen af april blev skærpet. Dermed står han i det forhold til at blive straffet fire gange så hårdt, som den type svindel normalt ville blive straffet.

Fredag bliver manden fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Samlet set har manden forsøgt at få udbetalt omkring 1,25 millioner kroner, skriver Bagmandspolitiet i en pressemeddelelse.

Anholdelsen er sket på baggrund af en anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen, som er den myndighed, der administrerer udbetalingen efter coronahjælpepakkerne.

Bagmandspolitiet oplyste torsdag, at man havde modtaget 20 anmeldelser om snyd for mere end syv millioner kroner sammenlagt. Sagen med den 57-årige er en af de sager.

Fredagens grundlovsforhør vil blive gennemført i Dommervagten i Københavns Byret omkring middagstid.

Sådan skal biografer og teatre mindske smitte

22.05.2020 07:57

Biografer og teatre har fået lov at genåbne, men de kan ikke få lov at fylde salene på samme måde som normalt på grund af coronavirusset, da de ifølge Kulturministeriets retningslinjer skal sikre afstand mellem gæsterne.

Læs retningslinjerne her:

  • Der må maksimalt være 500 personer i hver enkelt sal eller det enkelte udendørs arrangement. Kulturarrangementer med siddende publikum er altså undtaget forsamlingsforbuddet på mere end ti personer.
  • Hvis publikum sidder i samme retning, skal hver andet sæde være tomt – eller der skal være mindst en meters afstand målt fra midten af sædet.
  • Der må maksimalt være et publikum per to kvadratmeter gulvareal. Arealet måles væg til væg i salen.
  • Man kan få lov at sidde ved siden af hinanden – med mindre end en meter i mellem – hvis man har tæt kontakt i det daglige. Det kan være folk, der bor sammen, eller for eksempel kærester.
  • Uden for salene må der maksimalt være en person per fire kvadratmeter gulvareal.
  • Foyer og tilstødende publikumsarealer skal indrettes, så smittefare minimeres. For eksempel ved afstandsmarkering ved billetskranken.
  • Der skal holdes godt øje med antallet af publikum, så man undgår store køer. Der bør være personale/vagter til at sikre dette.
  • Der skal minimum være to meter til nærmeste publikum til de optrædende på scenen eller i orkestergraven.

Kilde: Kulturministeriet.

Vinderen af X Factor skal findes efter to måneders coronapause

22.05.2020 07:51

Som et lyn slog coronavirusset ned i årets udgave af “X Factor” og tvang sangprogrammet på pause i to måneder midt i konkurrencen – fra marts til et stykke inde i maj.

Fredag og lørdag bliver der så fundet en vinder, og det er finalisterne godt tilfredse med.

– Programmet er blevet lidt kortere, men det er vi nødt til med de her forholdsregler. Det kunne have været meget værre. Det kunne være, vi ikke havde fået lov til at afslutte det. Det havde været forfærdeligt, siger 21-årige Emil Wismann.

I finalen skal han konkurrere mod to andre unge solister, Mathilde Caffey og Alma Agger, og mod gruppen Smokey Eyes.

Coronadødstallet i Norden nærmer sig 5000

22.05.2020 07:46

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til fredag oppe på 4983.

Det er en stigning på 50 siden natten til torsdag. Døgnet forinden var der 95 i dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,3 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 torsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3871 døde (37,8). 40 døde på 24 timer.
  • Danmark: 561 døde (9,7). 7 døde på 24 timer.
  • Finland: 306 døde (5,5). 2 døde på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 1 død på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Brostrøms papirer rejser tvivl om Mette Frederiksens forklaring

21.05.2020 21:22

En gennemgang af forløbet op til den store nedlukning af Danmark skaber ifølge eksperter og partier nu alvorlig tvivl om den forklaring, som statsminister Mette Frederiksen gav til befolkningen, da hun lukkede landet og bebudede de mest vidtgående indgreb siden Anden Verdenskrig, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Den historiske aften henviste statsministeren flere gange til »myndighederne« og fastslog, at det var »myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned«. I dag står det imidlertid klart, at Sundhedsstyrelsen ikke havde nedfældet en så vidtgående anbefaling.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedspolitik ved SDU, konstaterer, at »regeringen har misbrugt den sundhedsfaglige rådgivning«.

Venstre vil nu kalde statsministeren i samråd for at få en forklaring.

Anmelder coronavirus som arbejdsskade

21.05.2020 19:38

Knap 100 hospitalsansatte har anmeldt coronavirus som en arbejdsskade. Det fremgår af opdaterede tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Tallene viser, at i alt 242 personer har anmeldt en arbejdsskade relateret til coronavirus. Heraf udgør ansatte på hospitaler den største gruppe. 95 ansatte på hospitaler har således anmeldt coronavirus som arbejdsskade.

Anmeldelserne omfatter dels sager om selve sygdommen Covid-19 og dels sager om allergi på grund af brug af værnemidler.

Coronarøvere på spil

21.05.2020 17:11

Med coronakrisen som påskud har tre mænd og en kvinde i to tilfælde trængt ind hos ældre borgere i Hvidovre, hvor de har begået hjemmerøveri og tricktyveri.

Det mener Københavns Vestegns Politi, og torsdag har en dommer i Glostrup i et grundlovsforhør varetægtsfængslet de fire personer, oplyser en anklager.

Antallet af indlagte falder igen

21.05.2020 17:05

Antallet af indlagte med coronavirus i Danmark er faldet med fem til 122, oplyser Statens Serum Institut. Der er samtidig syv nye dødsfald og 65 nye smittede.

Smittetrykket falder fortsat

21.05.2020 17:01

Smittetrykket er faldet yderligere under genåbningen, nemlig til 0,6 i perioden frem til den 14. maj, oplyser Statens Serum Institut.
Det er et fald fra seneste opgørelse 7. maj, da det lå på 0,7.

Smittetrykket viser, hvor mange personer en smittet person selv smitter.

Smittetrykket er præget af stor usikkerhed, og SSI’s beregninger af smittetrykket i starten af epidemien har senere vist sig at være for høje og er blevet nedjusteret, efter at man har fået ny og mere præcis data.

Mere end 200.000 er sendt hjem med løn under coronakrisen

21.05.2020 16:52

204.714 lønmodtagere er i øjeblikket sendt hjem på ordningen for lønkompensation. Det viser et svar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et folketingsspørgsmål, som SF’s Karsten Hønge har stillet.
Der er tale om 121.660 fuldtidsansatte og 82.838 på deltid.

Det er især hoteller, restauranter og virksomheder inden for handel, som har sendt tusindvis af ansatte hjem, men det ses også tydeligt i industrien og transportsektoren.

OVERBLIK: Disse steder gør klar til at genåbne

21.05.2020 12:26

En lang række institutioner, forlystelser, museer og andet gør klar til at genåbne de kommende dage og uger:

Torsdag 21. maj:
Blåvand Zoo, Blåvand.
Nordsjællands Fuglepark, Græsted.
Marstal Søfartsmuseum, Ærø.
Fredag 22. maj:
Kunstmuseet Aros, Aarhus.
Munkholm Zoo, Balle.
Gl. Holtegaard, Holte.
Louisiana, Humlebæk.
Jyllands Park Zoo, Haunstrup.
Lørdag 23. maj:
Zoologisk Have, København.
Odsherreds Zoo Rescue, Asnæs.
Strandingsmuseum St. Georg, Ulfborg.
Mandag 25. maj:
Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Den Gamle By, Aarhus.
Danmarks Jernbanemuseum, Odense.
Tirsdag 26. maj:
Botanisk Have, undtaget Palmehuset, København.
Statens Museum for Kunst, København.
Frilandsmuseet Hjerl Hede, Vinderup.
Kunstmuseet Arken, Ishøj.
Vadehavscentret, Ribe.
Onsdag 27. maj:
Odense Zoo, Odense.
Aalborg Zoo, Aalborg.
Torsdag 28. maj:
Naturama, Svendborg.
Tirsdag 9. juni:
Statens Naturhistoriske Museum, København. En særudstilling om dinosaurer åbner 19. juni.
Ikke endeligt fastsat:
Nationalmuseet, København, »i den kommende uge«.

Biografer venter på retningslinjer

21.05.2020 12:21

Biograferne har fået lov at genåbne allerede torsdag, men der er en hel del praktiske ting, som skal på plads, inden man igen kan gå ind og se en film.

Først og fremmest afventer landets biografer de præcise retningslinjer fra Kulturministeriet, og samtidig skal der laves aftaler med filmdistributører, så der kommer premierefilm på lærredet.

Det fortæller Lars Werge, der er direktør for brancheforeningen Danske Biografer, som har 165 biografer som medlemmer.

5.000.561 mennesker har fået konstateret coronavirus

21.05.2020 11:42

Lidt over fem millioner mennesker er blevet registreret som smittede med coronavirus på verdensplan. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University torsdag morgen.

USA har registreret klart flest smittede med flere end 1,5 millioner smittede. Dernæst følger Rusland, Brasilien og Storbritannien med tilsammen over 240.000 registrerende smittetilfælde.

13.000 kvadratmeter går klar til åbning

21.05.2020 11:27

Hos kunstmuseet Aros i Aarhus slår man dørene op fredag.
Direktør Erlend Høyersten fortæller, at der vil være masser af plads til de besøgende, som vil blive mødt af afstandsmarkering, skilte og håndsprit.

– Vi er et relativt stort museum med 13.000 kvadratmeter publikumsareal, så det bliver ikke noget problem at fordele publikum, siger han.

– Vi har regnet på det, og vi har mere plads per kvadratmeter end mange storcentre og byggemarkeder, så det bliver det mindste problem at håndtere.

Professor ser ingen problemer i udvidet genåbning

21.05.2020 11:17

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, siger om den politiske aftale om udvidet genåbning:

– Overordnet ser det ud, som om vi godt kan tillade os at åbne alle de ting, der nu er vedtaget, under forudsætning af at vi stadig holder afstand, siger han.

Hjælpepakker: Flere anmeldelser om svindel

21.05.2020 11:12

Politiet har indtil videre fået 20 anmeldelser om svindel med hjælpepakker til erhvervslivet i forbindelse med coronakrisen. Langt de fleste sager drejer sig om mulig svindel med ordningen for lønkompensation. Det oplyser Bagmandspolitiet torsdag i en pressemeddelelse.

Københavns Zoo venter med genåbning til lørdag

21.05.2020 11:01

Sent onsdag aften blev partilederne i Folketinget enige om at udvide fase 2 i genåbningen af Danmark.
Og her blev det besluttet, at landets zoologiske haver og akvarier straks må genåbne på trods af tidligere udmeldinger om, at de skulle vente med genåbning til den 8. juni.

Og den beslutning vækker stor glæde hos Zoologisk Have København, skriver TV2 Lorry.

– Vi er super glade. Det betyder rigtig, rigtig meget. For det første så tæller hver dag lige nu, så jo før vi kan åbne, jo bedre. Men det skal gøres på en sikker og forsvarlig måde, så vi har besluttet at åbne på lørdag klokken 09.00, siger København Zoos pressechef, Jacob Munkholm Hoeck, til TV2 Lorry.

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden passerer 4900

21.05.2020 08:20

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til torsdag oppe på 4933.
Det er en stigning på 95 siden natten til onsdag. Døgnet forinden var der 45 i dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,1 per 100.000 indbyggere. Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 torsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

Sverige: 3831 døde (37,4). 88 døde på 24 timer.
Danmark: 554 døde (9,5). 3 døde på 24 timer.
Finland: 304 døde (5,5). 3 døde på 24 timer.
Norge: 234 døde (4,4). 1 død på 24 timer.
Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

21.05.2020 07:18

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien har torsdag morgen passeret 328.000 i hele verden.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 torsdag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere. Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 onsdag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor det kan være svært at sammenligne.

USA: 93.439 døde i alt (28,5). 1518 døde på 24 timer. (-3,6 procent).
Storbritannien: 35.786 døde i alt (53,7). 364 døde på 24 timer. (-33,3 procent).
Italien: 32.330 døde i alt (53,6). 161 døde på 24 timer. (-0,6 procent).
Spanien: 27.888 døde i alt (59,4). 110 døde på 24 timer. (+59,4 procent)
Brasilien: 18.859 døde i alt (9,0). 876 døde på 24 timer. (-22,5 procent).
Belgien: 9150 døde i alt (79,8). 42 døde på 24 timer. (+50,0 procent).
Tyskland: 8144 døde i alt (9,8). 63 døde på 24 timer. (-19,2 procent).
Sverige: 3831 døde i alt (37,4). 88 døde på 24 timer. (+95,6 procent).
Danmark: 554 døde i alt (9,5). 3 døde på 24 timer. (0,0 procent).
Hele verden: 328.115 døde i alt (4,2). 4830 døde på 24 timer. (+0,5 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

OVERBLIK: Dette må åbne – og dette må ikke åbne

21.05.2020 06:51

Sent onsdag aften blev alle Folketingets partier enige om en udvidelse af genåbningens anden fase.

Læs her, hvad fase 2 bliver udvidet med:

Inden 29. maj vil regeringen fremlægge en plan for en »kontrolleret og gradvis genåbning« af sommerturismen. Tidligere skulle svaret om grænsen falde senest 1. juni.

Hen over sommeren vil partierne lempe forsamlingsforbuddet. Som hele tiden planlagt hæves forsamlingsforbud 8. juni til 30-50 personer. Her skal også udkomme klarere retningslinjer for bryllupper, konfirmationer og lignende.

Fra mandagden 25.maj udvider regeringen listen over anerkendelsesværdige formål. Udlændinge, som ejer et sommerhus i Danmark, må indrejse fra mandag. Desuden må kærester, bedsteforældre og forretningsfolk krydse grænsen.

Disse ting må åbne straks:

Kulturaktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

Zoologiske haver og botaniske anlæg (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

Disse ting må åbne den 27. maj:

Udendørs forlystelsesparker

Sommeraktiviteter for børn og unge

Voksenuddannelse, herunder målrettet ledige og sprogcentre

Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse

Højskoler

Fuld åbning af DR og TV2

Ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsuddannelser

Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk og undervisning, der kræver fremmøde

Foreningsliv som aftenskoler, musik- og kulturskoler (dog med restriktioner i forhold til blandt andet korsang) og spejdere

På grund af store regionale forskelle på udbredelsen af coronavirus kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Partierne er enige om at afvikle eller tilrettelægge retningslinjer for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på eksempelvis plejehjem, hospice og bosteder

Disse ting må ikke åbne:

Natteliv, diskoter og spillesteder (kan åbne i fase 4)

Fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller

Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet (åbner i fase 4)

Disse ting er åbnet:

Vuggestuer, børnehaver, fritidsinstitutioner og skoleelever fra 0. til 5. klasse (fase 1)

Gymnasiale uddannelser for elever på de afsluttende niveauer (fase 1)

Liberale erhverv som frisører, tatovører, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og køreskoler (fase 1)

Detailhandel (fase 2)

Caféer og restauranter (fase 2)

6-10. klasser og klubtilbud (fase 2)

Undervisning og eksamen med krav om fysisk fremmøde (fase 2)

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannelse (fase 2)

Flere privatansatte møder fysisk ind på arbejde (fase 2)

Professionel idræt uden tilskuere (fase 2)

Ind- og udlån på biblioteker (fase 2)

Udendørs idræts- og foreningsliv (fase 2)

Folkekirken og trossamfund (fase 2)

Efterskoler (fase 2)

Zoologiske anlæg, hvis transport foregår i bil (fase 2)

Flere offentligt ansatte på arbejde, herunder forsvar, politi, socialområdet, tilsyn med videre (fase 2)

Kilde: Statsministeriet.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

20.05.2020 22:20

Yderligere 73 er registreret smittet

Yderligere 73 personer er testet positiv for coronavirus i Danmark, så der nu i alt er registreret 11.117 smittede. Antallet af indlagte er faldet til 127, hvilket er det laveste antal siden den 17. marts. Der er tre nye dødsfald.

Sommerhussalget er det største i ti år

Hvert år begynder sommerhussalget for alvor at rulle i april, og det er også tilfældet i år. Men nye tal viser endda, at salget i april i år under coronakrisen ikke er set højere i nogen anden måned i de seneste ti år.

Dronningens sommertogt aflyses

Det traditionsrige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog bliver ikke gentaget denne sommer. Dronning Margrethe har valgt at aflyse togtet til Thisted, Esbjerg og Fanø i august og september.

Stikprøve giver bud på dødelighed

Et notat fra Statens Serum Institut giver et bud på, hvor stor en andel af borgerne i Danmark der har været smittet med coronavirus – og hvor stor dødeligheden er.

Baggrunden er en stikprøve, hvor 1071 personer er blevet testet for antistoffer. Af dem har 12 været smittet med coronavirus – svarende til 1,1 procent. Af den samlede befolkning vurderes 50.000 derfor at have været smittet.

Partiledere holder endnu en pause i genåbningsforhandlinger

20.05.2020 20:17

Partilederne holder en pause fra forhandlinger om en eventuel yderligere genåbning af Danmark på tre kvarters tid, rapporterer TV2-journalist Hans Redder på Twitter.

Danske respiratorer til coronapatienter er fremme i Italien

20.05.2020 19:51

13 moderne respiratorer fra Region Syddanmark, som kan bruges til coronapatienter, er onsdag aften nået frem til Italien. Det oplyser Jens Oddershede, chef for internationalt beredskab i Beredskabsstyrelsen, på Twitter.

En varevogn har taget turen fra Middelfart til Rom. Respiratorerne skal gøre gavn i et hårdt presset italiensk sundhedsvæsen.

Aftaleudkast formuleres under pause i genåbningsforhandlinger

20.05.2020 17:44

Der er tilsyneladende skred i forhandlingerne om en eventuel yderligere genåbning af Danmark. I hvert fald bliver en pause, der varer frem til klokken 18, brugt på at formulere et udkast til en aftaletekst, rapporterer TV2-journalist Hans Redder på Twitter.

SSI peger på dusinvis af smitterisici ved store forsamlinger

20.05.2020 16:10

Det kan have lange udsigter, før forsamlingsforbuddet bliver hævet mærkbart, og at forlystelsesparker, diskoteker, koncerter og legelande får lov at genåbne.

I en rapport fra Statens Serum Institut, der beskriver smitterisikoen ved de ting, bliver en lang række problemer nemlig opridset.

Det nævnes blandt andet, at det ved større forsamlinger ofte er forskellige kontaktnetværk, der mødes og dermed kan smitte hinanden. Og for forlystelsesparker kan det være svært at overholde afstandskrav, der er afgørende for spredningen af coronavirus.

Stikprøve giver bud på dødelighed blandt coronapatienter

20.05.2020 15:33

Et notat fra Statens Serum Institut (SSI) giver et bud på, hvor stor en andel af borgerne i Danmark der har været smittet med coronavirus – og hvor stor dødeligheden er. Det skriver Berlingske.

Baggrunden er en stikprøve, hvor 1071 personer er blevet testet for antistoffer. Af dem har 12 været smittet med coronavirus – svarende til 1,1 procent. Af den samlede befolkning vurderes 50.000 derfor at have været smittet. Indtil videre er der registreret 551 coronarelaterede dødsfald i Danmark, og dermed udregnes dødeligheden blandt coronasmittede til at være på cirka én procent.

Undersøgelsen skal tolkes med forsigtighed. Tallene dækker kun dækker 30 kommuner, påpeger SSI. Og deltagerne udgør ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Minister får næse for ubrugelige respiratorer til Italien

20.05.2020 15:07

Et flertal i Folketinget giver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en næse i sagen om, at Danmark tilbød ældre respiratorer til Italien i forbindelse med coronakrisen.

Danmark tilbød i april at sende respiratorer fra Forsvaret til Italien – og dengang var Kofod ifølge eget udsagn ikke vidende om, at respiratorerne ikke kunne bruges til coronapatienter.

Laveste antal indlagte med coronavirus siden midten af marts

20.05.2020 14:09

Antallet af indlagte med coronavirus i Danmark er faldet med 14 til 127, oplyser Statens Serum Institut. Det er laveste antal siden den 17. marts. Der er tre nye dødsfald.

Dronningens sommertogt med Dannebrog aflyses

20.05.2020 13:20

Det traditionsrige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog bliver ikke gentaget denne sommer. Dronning Margrethe har valgt at aflyse togtet til Thisted, Esbjerg og Fanø i august og september.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Kongehuset har tidligere aflyst sommertogtet til Aarhus og Anholt i juni.

Yderligere 73 er registreret smittet med coronavirus

20.05.2020 10:39

Yderligere 73 personer er testet positiv for coronavirus i Danmark siden den seneste opgørelse. Det viser tal fra Statens Serum Institut. I alt er 11.117 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark.

Comwell genåbner flere hoteller inden for få uger

20.05.2020 08:35

Hotelkæden Comwell begynder om få uger at genåbne de hoteller, der har været lukket under coronaudbruddet.

Det oplyser Comwell i en pressemeddelelse.

Startende fra 8. juni vil hotellerne i Holte, Middelfart, Vejle, Rebild Bakker og på Vestsjælland igen åbne for både mødedeltagere og feriegæster.

Myldretiden er vendt tilbage på de mest travle motorveje

20.05.2020 07:54

I takt med regeringens genåbningen af samfundet er bilerne således ved at vende tilbage til de store veje.

Trafikken er efterhånden steget så kraftigt, at trafikanterne på landets travleste motorveje igen kan opleve myldretid.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Sommerhussalget er det største i ti år under coronakrisen

20.05.2020 07:52

Hvert år begynder sommerhussalget for alvor at rulle i april, og det er også tilfældet i år. Men nye tal viser endda, at salget i april i år under coronakrisen ikke er set højere i nogen anden måned i de seneste ti år.

De nye tal kommer fra boligportalen Boligsiden, der har regnet sig frem til, at ejendomsmæglere har solgt 1291 danske sommerhuse i april. Sammenligner man med salget i april sidste år, er det en stigning på 41 procent.

September i år havde 20 procent flere feriehusudlejninger til tyske gæster end samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skyldes blandt andet rift om feriehuse i højsæsonen. Arkivfoto.

Arkivfoto

SF vil sørge for besøg til psykiatriske patienter i genåbning

20.05.2020 07:50

Når SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, onsdag mødes med regeringen og de øvrige partier til forhandlinger om, hvilke dele af samfundet der skal åbne, vil hendes fokus blandt andet være på, at psykiatriske patienter kan få besøg af familie.

For SF skal forhandlingerne ikke udelukkende at handle om grænseåbning og forsamlingsforbud, siger hun.

Corona trækker lange spor i vores ferieplaner

20.05.2020 07:48

Coronavirusset sætter dybe aftryk i planerne for dette års sommerferie.

Over 80 procent af befolkningen forventer at holde ferien i Danmark. Kun 12 procent ude i Europa og blot en procent i en anden verdensdel.

Det fremgår af en Voxmetermåling lavet for Ritzau i perioden fra 11. til 15. maj, mens befolkningen fortsat venter på politisk afklaring om en mulig genåbning af grænserne.

Arkivfoto

Coronadødstallet i Norden passerer 4800

20.05.2020 07:42

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til onsdag oppe på 4838.

Det er en stigning på 49 siden natten til tirsdag. Døgnet forinden var der 23 i dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 17,7 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 onsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3743 døde (36,7). 45 døde på 24 timer.
  • Danmark: 551 døde (9,4). 3 døde på 24 timer.
  • Finland: 301 døde (5,4). 1 død på 24 timer.
  • Norge: 233 døde (4,3). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af tirsdagens overskrifter

19.05.2020 22:25

Seruminstituttet lavede fejl i beregning

I et notat den 30. marts – knap tre uger efter nedlukningen af samfundet – konkluderede Statens Serum Institut, at smittetrykket i Danmark næsten var halveret fra 12. marts til 24. marts. Smittetrykket var ifølge notatet faldet fra 2,6 til 1,4.

Men den beregning var fejlagtig. Smittetrykket var den 12. marts kun 1,5. Og den 24. marts var det så faldet til 1,3.

Yderligere 76 danskere er testet positiv

Yderligere 76 danskere er det seneste døgn testet positiv for coronavirus, så det samlede tal nu er på 11.044. 551 er døde med coronavirus – det er tre flere end i går.

Regeringen genåbner drøftelser om vouchere

Den nye danske redningspakke med at give rejseselskaber lov til at udstede vouchere er kastet ud i store vanskeligheder. EU står nemlig fast på, at forbrugerne har krav på refusion af aflyste rejser.

 Bog og Idé overtager halvdelen af rivals butikker

Bogkæden Bog & Idé overtager 14 butikker fra den konkursramte Arnold Busck-kæde. Det er cirka halvdelen af butikkerne i konkursboet.

DSB regner med milliardtab

Restriktioner som følge af coronaudbruddet koster DSB mange penge. Lige nu estimeres der med et underskud i 2020 på mindst en milliard kroner.

Partiledere gør klar til genåbningsforhandlinger onsdag

Onsdag kl. 12 mødes partilederne til forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet.

Mens de borgerlige partier og De Radikale presser på for få genåbnet grænsen for turister, har SF fokus på, at elever i 1.g og 2.g får lov at vende tilbage til skolen inden sommerferien.

 

Flertal: Eksperter skal granske regeringens coronahåndtering

19.05.2020 22:09

Et flertal uden om regeringen vil have fem uvildige eksperter til at gennemgå regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. Det skriver Politiken.

Eksperterne skal sikres adgang til alle centrale regeringsdokumenter i perioden fra årsskiftet hen over nedlukningen og frem til genåbningsfasens begyndelse.

Det er Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti og De Konservative, som onsdag vil foreslå det.

Grænsen for coronatest uden henvisning er hævet til 27 år

19.05.2020 21:11

Mandag blev det muligt for i første omgang 18-25-årige danskere at bestille en test for coronavirus uden henvisning fra lægen. Men tirsdag er barren blevet hævet, så det nu er alle mellem 18 og 27 år, der kan få en test.

Det er planen, at alle over 18 år i Danmark senest søndag vil have mulighed for at bestille en test uden henvisning.

Mette F. har tillid til seruminstitut trods fejl i notat

19.05.2020 20:59

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærer i tv-programmet »Aftenshowet« sin fulde opbakning til Statens Serum Institut og dets arbejde. Det gør hun adspurgt til en historie i Berlingske om en fejl i en udregning af smittetrykket, som Statens Serum Institut har begået.

I stedet havde statsministeren kun ros til overs for sundhedsmyndighederne i Danmark.

– Det er fuldstændigt vildt, hvad sundhedsmyndighederne har leveret af arbejdsindsats i de her måneder, sagde hun.

SSI: Fejl i smittetryk ændrede ikke ved konklusion i notat

19.05.2020 18:10

Statens Serum Institut (SSI) medgiver, at der var en fejl i et notat fra den 30. marts. Her blev blandt andet udviklingen i smittetryk beskrevet. Men ifølge seruminstituttet havde fejlen ikke betydning for den samlede konklusion.

SSI kalder det desuden en »mindre fejl«. Det sker i en meddelelse, der er sendt ud tirsdag. Meddelelsen er tilsyneladende et svar til en artikel i Berlingske tirsdag.

Coronapandemi får CO2-udledning til at styrtdykke

19.05.2020 17:58

Udledningen af CO2 er i år faldet med 17 procent i forhold til sidste år. Det viser en stor undersøgelse, der tirsdag er offentliggjort hos Nature Climate Change. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Faldet tilskrives coronakrisen, der blandt andet har holdt mange fly på jorden.

Undersøgelsen viser, at der frem til begyndelsen af april i 2020 i gennemsnit blev udledt 83 millioner ton CO2 om dagen på verdensplan. Det er et fald i forhold til 100 millioner ton om dagen i 2019.

Forhandlinger om næste fase indledes onsdag kl. 12

19.05.2020 16:31

Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ifølge Ritzaus oplysninger op til forhandlinger med partilederne onsdag fra klokken 12.00.

Her ventes partierne at skulle tage stilling til en række ekstra åbningsinitiativer i lyset af de lave tal for smitte og indlæggelse.

Inden klokken 9.00 onsdag morgen venter Mette Frederiksen at få ny rapport fra Statens Serum Institut. Rapporten vil indeholde beregninger på mulig udvidelse af fase 2. Det fremgår af mail fra statsministeren til partilederne.

Fem udskiftninger tillades i Superligaen og 1. division

19.05.2020 15:52

I resten af sæsonen, der genoptages den 28. maj, må klubberne i Superligaen og 1. division benytte fem udskiftninger per kamp. Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

– Beslutningen er taget efter dialog med klubberne og truffet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Det er for at beskytte klubberne og spillerne bedst muligt i den her ekstraordinære situation, hvor vi ikke kender den fulde effekt af at starte op igen efter en længere pause, udtaler direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

De fem udskiftninger kan kun bruges, hvis de foretages over maksimalt tre spilafbrydelser.

Yderligere tre er døde med coronavirus i Danmark

19.05.2020 14:19

Antallet af døde med coronavirus i Danmark er tirsdag blevet opjusteret med tre, viser tal fra Statens Serum Institut. 

Antallet af indlagte falder med 3 til 141. Også andelen af coronasmittede i respirator falder med 3 til 18.

25 er på intensiv tirsdag. Det er en mindre end i går.

Politi melder om god stemning og adfærd

19.05.2020 13:00

Folk er gode til at følge de retningslinjer, som myndighederne har udstukket, melder Nordsjællands Politi på Twitter.

Grøn Koncert sætter scener op hos private i år

19.05.2020 12:44

Arrangørerne bag Grøn Koncert vil afholde et arrangement 25. juli, som vil blive sendt live af TV2 og Radio Nova. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Grøn Koncert blev meldt aflyst 8. april, men der kommer altså et andet arrangement i stedet. 

Private kan deltage i en konkurrence om at blive blandt udvalgte værter. Så sætter Muskelsvindfondens hold scene og lys op og tager musikerne med. Det sendes live på tv og radio hele dagen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DSB genindfører billige billetter og åbner hvert sæde

19.05.2020 12:41

DSB åbner i dag for, at kunder igen kan købe de billigere billettyper Orange og Orange Fri, som ellers ikke har været tilgængelige under en del af coronakrisen.

De billige billetter bliver dog ikke solgt til afgange i myldretiden, oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Politiken.

Samtidig bliver der fremover solgt billetter til alle sæder, fordi afstandskravet mellem folk er sænket fra to meter til en meter.

Her åbner Arnold Busck-butikker med nye ejere

19.05.2020 12:40

Bog og Idé-kæden og JP/Politikens Forlag har overtaget i alt 15 af de gamle Arnold Busck-butikker, som i april indgav konkursbegæring.

Nedenfor kan du se, hvor i landet Arnold Busck-butikker genåbner med nye ejere.

  • Ballerup (Bog og Idé)
  • Birkerød (Bog og Idé)
  • Espergærde (Bog og Idé)
  • Haderslev (Bog og Idé)
  • Helsinge (Bog og Idé)
  • Helsingør (Bog og Idé)
  • Hjørring (Bog og Idé)
  • København, Købmagergade (JP/Politikens Forlag)
  • Lyngby (Bog og Idé)
  • Randers (Bog og Idé)
  • Roskilde (Bog og Idé)
  • Sønderborg (Bog og Idé)
  • Valby (Bog og Idé)
  • Aalborg, Bispensgade (Bog og Idé)
  • Aalborg Storcenter (Bog og Idé)

Kilder: Indeks Retail og JP/Politikens Hus.

Partiledere gør klar til genåbningsforhandlinger onsdag

19.05.2020 12:37

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere gjort klart, at forhandlinger med de øvrige partiledere om yderligere genåbning af samfundet finder sted på onsdag. 

Mens de borgerlige partier og De Radikale presser på for få genåbnet grænsen for turister, har SF fokus på, at elever i 1.g og 2.g får lov at vende tilbage til skolen inden sommerferien.

Corona opsplitter årets fælles affaldsindsamling

19.05.2020 11:10

Når op til 142.000 skolebørn i år skal ud for at samle dåser, cigaretskod og andet affald til årets affaldsindsamling, skal det ikke ske i uge 17 som oprindeligt planlagt. 

På grund af coronavirus har Danmarks Naturfredningsforening nemlig valgt at give indsamlingen fri, så pædagoger og lærere selv kan planlægge, hvornår børnene skal samle affald.

Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

DSB regner med milliardtab i 2020

19.05.2020 11:09

Restriktioner som følge af coronaudbruddet koster DSB mange penge.

Lige nu estimeres der med et underskud i 2020 på mindst en milliard kroner, oplyser DSB i sit regnskab for første kvartal. 

Det statsejede togselskab bemærker, at situationen er uden fortilfælde, og at det derfor er vanskeligt at fastsætte forventningerne til resultatet for 2020.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bog og Idé overtager halvdelen af rivals butikker

19.05.2020 11:07

Bogkæden Bog & Idé overtager 14 butikker fra den konkursramte Arnold Busck-kæde.

Det er cirka halvdelen af butikkerne i konkursboet, oplyses det i meddelelse.

Arnold Busck måtte i april lukke sine 29 butikker og indgive en konkursbegæring, da den i forvejen slunkne pengekasse ikke kunne holde til coronanedlukningen.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Yderligere 76 danskere er testet positiv for corona

19.05.2020 11:04

Yderligere 76 danskere er det seneste døgn testet positiv for coronavirus, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Det en lille stigning sammenlignet med de seneste dage. 11.044 er blevet bekræftet smittet i alt. Over 400.000 er blevet testet for coronavirus.

Miljøstyrelsen tilbagekalder mere håndsprit

19.05.2020 09:39

Miljøstyrelsen har givet påbud til tre virksomheder om at tilbagekalde nogle midler til hånddesinfektion.

Det skyldes, at virksomhederne ifølge styrelsen ikke har kunnet vise, at produkterne virker over for virusser. Der er derfor tale om vildledende markedsføring, mener Miljøstyrelsen. 

Nedenfor kan du se, hvilke tre håndsprit der er tale om.

– Elite Hånddesinfektion fra virksomheder Elite Trading A/S. 

– Duren 2 hånddesinfektion fra virksomheden Socco A/S.

– Hånddesinfektion 2 fra virksomheden Sæbefabrikken A/S.

Antal anmeldelser om overgreb mod børn falder under corona

19.05.2020 09:21

I marts og april er der kommet 60 procent færre anmeldelser om seksuelle overgreb på børn sammenlignet med samme måneder sidste år. Det viser tal fra Rigspolitiet ifølge DR. 

Sidste år var der 137 anmeldelser. I år er der kommet 54. 

Både Rigspolitiet og organisationen Red Barnet vurderer over for mediet, at det skyldes nedlukningen på grund af coronakrisen. Det er oftest myndighedspersoner i skoler og institutioner, som anmelder.

Venstre-medlem på flyvetur viser maske frem

19.05.2020 09:20

Anne Honoré Østergaard, der er folketingsmedlem for Venstre, er tilsyneladende ude at flyve med SAS og viser på et billede på Instagram den maske, hun skal have på under flyveturen. 

Det har siden i går været et krav, at alle SAS–passagerer over seks år har maske på i flyet.

FC Midtjylland coronatester for en halv million

19.05.2020 09:06

Superligaklubben FC Midtjylland skal ifølge retningslinjerne teste både spillere og ledere en gang om ugen, og det løber op prismæssigt.

Klubben forventer, at det vil koste cirka en halv million kroner at teste de omkring 40 mand hver uge de næste to måneder. Det siger sportschef Svend Graversen til TV3 Sport.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

4500 bookede mandag selv tid til en coronatest

19.05.2020 08:20

Omkring 4500 unge mellem 18 og 25 år bestilte mandag en tid til at blive testet for coronavirus i de hvide testtelte, der står rundtom i landet. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en mail.

Det skete, efter at myndighederne meldte ud, at voksne fremover selv kan bestille tid uden en henvisning fra egen lægen.

Mandag var det kun de yngste voksne, der måtte bestille tid. Der bliver åbnet for øvrige generationer i løbet af ugen.

Regeringen genåbner drøftelser om vouchere for pakkerejser

19.05.2020 07:38

For en uge siden aftalte regeringen med et bredt flertal i Folketinget en redningspakke for rejsebranchen som følge af coronakrisen. Den vil give selskaberne lov til at udstede vouchere til kunderne for aflyste pakkerejser i stedet for at tilbagebetale pengene kontant.

Men den nye danske redningspakke er kastet ud i store vanskeligheder. EU står nemlig fast på, at forbrugerne har krav på refusion af aflyste rejser. 

Det skriver Jyllands-Posten.

Ståle Solbakken: Coronakrisen har skrinlagt transferplaner

19.05.2020 07:37

Coronakrisen har skrinlagt superligaklubben FC Københavns planer i sommerens transfervindue.

Det siger klubbens norske cheftræner, Ståle Solbakken, til B.T.

– De oprindelige planer, som er lagt, er foreløbigt skrinlagt grundet alt det her. Og så må vi se, hvilke planer vi tager op, og hvilke der er umulige at gennemføre.

– Det handler jo ikke bare om spillere, der skal ind, det handler lige så meget om spillere, der skal ud. Det er lige nu umuligt at forudse, hvad der vil ske, siger Ståle Solbakken til B.T.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Politi: Åbning af caféer og værtshuse gik over al forventning

19.05.2020 07:35

Da restauranter, caféer og værtshusene rundtom i landet i går for første gang i to måneder kunne slå dørene op for deres gæster, blev reglerne stort set alle steder overholdt til punkt og prikke.

Det viser en rundringning til 10 af landets 12 politikredse, som Ritzau foretog mandag aften.

Kun Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi lykkedes det ikke at komme i kontakt med.

Fra kredsene lød det samstemmende, at langt de fleste beværtninger overholdt reglerne om antal af gæster og afstanden mellem dem.

– Det er gået over alt forventning. Folk har – som de har gjort det under hele coronakrisen – gjort, som de har fået besked på. Folk har været glade, og der har ikke været noget uorden, siger vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Berlingske: Seruminstituttet lavede fejl i afgørende beregning

19.05.2020 07:32

I et notat 30. marts – knap tre uger efter nedlukningen af samfundet – konkluderede Statens Serum Institut (SSI), at smittetrykket i Danmark næsten var halveret fra 12. marts til 24. marts. Smittetrykket – hvor mange andre en person med coronavirus smitter – var ifølge notatet faldet fra 2,6 til 1,4.

Men den beregning var fejlagtig, skriver Berlingske. Smittetrykket var 12. marts kun 1,5. Og 24. marts var det så faldet til 1,3, viser avisens gennemgang af data og beregninger fra SSI.

Smittetrykket bruges blandt andet til at vurdere udviklingen i coronasmitte i samfundet.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

 

Et udpluk af mandagens overskrifter

18.05.2020 22:25

DHL-stafet er aflyst

Arrangørerne og DHL har efter flere overvejelser valgt at trække stikket for DHL Stafetten 2020, som skulle have fundet sted i august.

Færrest nye smittetilfælde i to måneder

Yderligere 41 personer er konstateret smittet med corona i Danmark. Det er den laveste stigning siden den 16. marts. Kun en enkelt er registreret død med coronavirus det seneste døgn, og dermed er det samlede antal på 548.

Alle får mulighed for at blive testet

Alle voksne i Danmark får fra denne uge mulighed for selv at bestille tid til en test for coronavirus via Nem–ID på hjemmesiden www.coronaprøver.dk.

14.000 virksomheder har søgt rentefrit coronalån

14.000 virksomheder har søgt staten om at få moms betalt i marts tilbage som rentefrit lån som støtte til at få rede penge i kassen under coronakrisen.
13.100 har fået godkendt ansøgningen og har fået samlet 4,1 milliarder kroner i lån.

 

Michelin-restaurant vil lokke gæster med lavere priser

18.05.2020 21:53

En af de restauranter, der åbner i denne uge under genåbningens fase 2, er den tostjernede Michelin-restaurant AOC, og det sker på noget utraditionel vis. Restauranten har nemlig valgt at genåbne med nedsatte menupriser. Det skriver DR.

15 procent skæres af prisen, så den de næste tre måneder koster 1700 kroner per person. Normalt er prisen 2000 kroner.

28 hospitalsansatte sendes hjem efter kontakt med coronapatient

18.05.2020 19:50

Knap 30 ansatte ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i Hjørring er blevet sendt hjem, efter at de har været i kontakt med en coronapositiv patient. Det skriver TV2 Nord.

Patienten havde været syg og indlagt med coronavirus og var efter et to negative coronatest blevet overflyttet til hospitalet i Hjørring. Her fik vedkommende det værre. Og en ny positiv test fik hospitalerne til at beslutte, at de ansatte skulle sendes hjem.

Idrætslivets ansøgninger om hjælp overstiger pulje på 44 millioner

18.05.2020 19:32

44 millioner kroner er sat af i en hjælpepulje til landets idrætsforeninger under coronakrisen, men der er søgt om hjælp for 256 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

Hjælpepuljen er oprettet under coronakrisen, som – ligesom andre steder i samfundet – har ramt landets idrætsforeninger hårdt.  I alt har 2966 idrætsforeninger har sendt en ansøgning til puljen. Fristen for at søge udløb fredag, skriver avisen.

Badmintonforbund holder fast i Final 4-planer trods afbud

18.05.2020 18:57

Selv om to hold har meldt afbud, vil Badminton Danmark stadig afholde finalestævnet inden for dansk holdbadminton, siger direktør i forbundet Bo Jensen til TV2 Sport. Skovshoved og Værløse er blevet inviteret til at tage de pladser ved støvnet, som Vendsyssel og Greve har opgivet.

Årsagen til afbuddene er blandt andet, at nogle af klubbernes spillere befinder sig flere steder i Europa, og det kan være problematisk at få dem til Danmark og ud af landet igen under coronapandemien.

Færre end normalt spiser ude trods genåbning

18.05.2020 17:46

5027 bookinger blev der foretaget på danske restauranter søndag, dagen før at genåbningen kunne kickstartes. Det viser tal fra Dinnerbooking.com, som er et reservationssystem for 776 danske restauranter. Det er det højeste antal i maj indtil videre. Bookingerne er både til takeaway og bordreservationer og kan være både til den pågældende dag eller et senere tidspunkt.

Det er dog lavere end normalt, hvor antallet af bookinger ligger omkring mellem 10.000 og 12.000 om dagen, oplyser Dinnerbooking.

Restauranter og caféer tager imod gæster på førstedagen

18.05.2020 17:37

Efter to måneder med takeaway eller nedlukning, blev mandag blev dagen, hvor restauranter og caféer igen kunne åbne. Selv om genåbningen sker med en række retningslinjer, holdt det ikke de besøgende tilbage, hvor flere satte sig udenfor.

Se et udpluk her:

København. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Aarhus. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Aarhus. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Fredriksberg. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Søren Brostrøm: Helbredsangst kan behandles i hele landet

18.05.2020 16:52

Hvis man bekymrer sig for at blive smittet og syg med coronavirus, i en sådan grad at det tager overhånd og udvikler sig til angst, kan man blive behandlet over internettet. Det minder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, om på det sociale medie Twitter.

Forsker: Frivillige coronatest giver meget lidt brugbar viden

18.05.2020 16:49

Alle voksne borgere i Danmark kan fremover få foretaget en coronatest, har myndighederne oplyst mandag. Men ifølge professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren kommer det næppe til at bidrage med nyttig viden om coronasmitten generelt i Danmark.

– Det kan godt være, at det opfylder et ønske hos den enkelte, og det er fint. Men det er ikke noget, som vi, der overvåger smitten i samfundet, kan bruge til noget, siger han til Ritzau.

Kun en enkelt er registreret død med coronavirus det seneste døgn

18.05.2020 14:37

Antallet af døde med coronavirus i Danmark er mandag blevet opjusteret med én til 548, viser tal fra Statens Serum Institut. Antallet af indlagte stiger til 144 fra 133 søndag.

Der bliver behandlet en person mindre på de intensive afdeling, hvor 26 personer modtager behandling for Covid-19. Af dem er 21 i respirator.

Over 25.000 er i kø på nettet til coronatest

18.05.2020 13:48

Der er heftig trafik på hjemmesiden coronaproever.dk, efter at Sundhedsministeriet mandag meddelte, at det nu er muligt for alle voksne at blive testet for smitte med coronavirus.

Tidlig mandag eftermiddag sidder knap 26.000 i kø på hjemmesiden, hvor man kan bestille en test. Ventetiden er estimeret til at være på over en time.

Ældre Sagen: Restriktioner på plejehjem er ude af proportioner

18.05.2020 13:05

De nye retningslinjer for besøg på plejehjem er for uambitiøse, mener Ældre Sagen. I et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrer Ældre Sagen til, at der findes en løsning, så ældre på plejehjem igen kan få besøg af ægtefælle, børn og børnebørn igen.

– Restriktionerne gav mening i pandemiens første fase, men de er ude af proportioner nu, og derfor skal der sikres mulighed for besøg på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Både udendørs og indendørs, siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup i en pressemeddelelse.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

14.000 virksomheder har søgt rentefrit coronalån

18.05.2020 12:02

14.000 virksomheder har søgt staten om at få moms betalt i marts tilbage som rentefrit lån som støtte til at få rede penge i kassen under coronakrisen.

Det skriver Skattestyrelsen i en nyhed.

13.100 har fået godkendt ansøgningen og har fået samlet 4,1 milliarder kroner i lån. Og 900 har altså fået afslag.

Københavns Lufthavn tjener færre penge grundet corona

18.05.2020 12:01

Indtjeningen i Københavns Lufthavn har i første kvartal været stærkt påvirket af, at flyselskaberne har fløjet med væsentligt færre passagerer.

Overskuddet i Københavns Lufthavn er i årets første tre måneder faldet med 72 procent til 72,2 millioner kroner før skat. Det viser seneste kvartalsregnskab.

Københavns Lufthavn forklarer selv tilbagegangen med lavere omsætning som følge af coronakrisen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alle borgere får mulighed for at blive testet for coronavirus

18.05.2020 11:54

Alle voksne i Danmark får fra denne uge mulighed for selv at bestille tid til en test for coronavirus via Nem–ID på hjemmesiden www.coronaprøver.dk.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Testen bliver foretaget i de hvide telte, som er sat op i 16 byer over hele landet.

Indtil nu har det krævet henvisning fra lægen eller arbejdsgiveren, før man kunne bestille tid til en test.

Efterskolerne begynder genåbning med små familiegrupper

18.05.2020 11:39

Mange efterskoler har mandag slået dørene op for eleverne igen – men ikke alle.

En del af skolerne venter nemlig med at åbne til senere på ugen. Men senest mandag i næste uge vil alle efterskoler være klar til at åbne, oplyser Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen.

En af de forandringer, som efterskoleeleverne møder, når de vender tilbage, er, at de skal bo i mindre grupper. Eleverne deles ind i såkaldte »familiegrupper« på maksimalt otte elever.

I gruppen må eleverne bo tæt sammen – men alle andre på skolen, skal man holde mindst en meters afstand til.

Danmark rapporterer færrest nye smittetilfælde i to måneder

18.05.2020 10:22

Yderligere 41 personer er konstateret smittet med corona i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut mandag. Det er den laveste stigning siden 16. marts.

Dermed er i alt 10.968 blevet smittet med virusset.

DHL-stafet er aflyst

18.05.2020 10:21

Arrangørerne og DHL har efter flere overvejelser valgt at trække stikket for DHL Stafetten 2020, som skulle have fundet sted august, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Arrangørerne og hovedsponsoren mener ikke, at det vil være ansvarligt eller forsvarligt at afholde et arrangementet i fem forskellige landsdele Danmark under coronaudbruddet.

I 2019 deltog 206.850 personer i stafetten.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske virksomheder vil blive ramt af amerikansk coronanedtur

18.05.2020 09:47

Den amerikanske økonomi er hårdt presset i øjeblikket under coronaudbruddet, og det vil komme til at få betydning for flere danske virksomheder.

Det vurderer chefanalytiker i Jyske Bank Kim Fæster oven på dystre udtalelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

– Når den amerikanske økonomi er i det her frie fald, så bliver det meget sværere at sælge til amerikanerne, siger Kim Fæster.

Sidste år overtog USA førstepladsen som Danmarks største eksportmarked fra Tyskland.

Hold indbrudstyven ude

18.05.2020 09:26

Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, hvordan du kan holde indbrudstyven ude af dit hjem, mens Danmark lukker op, og du måske ikke længere er hjemme døgnet rundt.

Politi minder om at huske afstand ved restaurantbesøg

18.05.2020 09:04

Fra i dag kan caféer, restauranter og værtshuse igen byde borgerne velkommen til en bid mad og lidt at drikke. Nordsjællands Politi opfordrer til, at gæsterne fortsat husker at holde den nødvendige afstand for at mindske spredningen af coronavirus.

– Borgerne i Nordsjælland har generelt været gode til at overholde myndighedernes retningslinjer, og vi forventer, at det også vil være tilfældet, når det nu igen bliver muligt at gå ud at spise, siger Søren Thomassen, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi, i en pressemeddelelse.

Disse steder genåbner i dag

18.05.2020 09:02

Første del af fase 2 af genåbningen af det danske samfund begyndte allerede sidste mandag. Her var det blandt andet storcentrene fik lov at lukke kunderne ind igen.

I dag starter anden del af genåbningens fase 2. Med den får følgende steder lov til at åbne igen:

  • Restauranter, caféer og værtshuse.
  • Eleverne i de store klasser fra 6.–10.-klasse.
  • Efterskoler.
  • Folkekirken og trossamfund.
  • Ind- og udlån på biblioteker.
  • Zoologiske haver for bilister.
  • Eksamener og undervisning, hvor der er krav om fysisk fremmøde. Derudover genåbner Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberedende grunduddannelse (FGU).

Kilde: Regeringen, Politi.dk.

Finansminister: Coronakrise skal ikke koste på velfærden

18.05.2020 08:06

Det lægger op til en aftale langt ud over det normale, når kommuner, regioner og finansministeriet mandag begynder at forhandle om budgetterne for 2021.

Ikke bare er der med udligningsreformen sendt et betydeligt antal ekstra milliarder kommunernes vej.

Kommuner og regioner har også haft voldsomme udgifter til bekæmpelse af coronavirus, som de gerne ser staten dække en stor del af. Det er finansminister Nicolai Wammen (S) klar til.

– Det er klart, at der har været nogle helt ekstraordinære udgifter til blandt andet værnemidler, som vi skal finde penge til, siger han.

Nordsjælland skal teste ny håndtering af epidemier

18.05.2020 08:05

De næste fire år skal nordsjællænderne være prøvekaniner for en helt ny model, der skal lette trykket på sundhedsvæsenet under epidemier.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis mandag.

Patienter skal kunne indlægges i hjemmet og få overvåget iltmætning, temperatur og puls ved hjælp af et digitalt armbånd.

En app skal afgøre, hvem der skal testes, og så skal den syge selv pode svælget for at få testet, om man er smittet. På den måde vil der være mindre pres på sengepladser og kapacitet på hospitalerne, og mindre risiko for virussmitte på hospitalerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Få overblik over retningslinjer for dagens genåbninger

18.05.2020 07:56

Som en del af genåbningens fase 2 må restauranter, caféer, efterskoler, kirker, biblioteker og skolernes 6. til 10. klasse mandag komme tilbage til hverdagen.

De kan imidlertid se frem til en meget anderledes hverdag, da alle skal følge et sæt retningslinjer udstukket af myndighederne for at begrænse smittespredningen med coronavirus.

Læs mere om udvalgte retningslinjer for forskellige områder her:

 

Skoler, efterskoler og institutioner:

  • Skoleeleverne har krav på minimum fem ugentlige undervisningstimer.
  • Opfordringen lyder, at børn og elever ikke samles i for store grupper.
  • Der skal desuden gøres brug af forskudte mødetider og pauser.
  • Afstandskravet på én meter er fjernet for institutionerne. Afstanden på én meter skal dog så vidt muligt overholdes, når børnene spiser frokost, hentet eller afleveret.
  • Ifølge retningslinjerne er der fortsat tale om “nødundervisning”. Derfor vil det ikke være muligt alle steder at leve op til almindelige standarder for undervisning, eksempelvis i forhold til timetallet.

Restauranter, caféer og værtshuse:

  • Der skal være to kvadratmeter per person på restauranter og caféer. Står gæsterne op, fordobles kravet til fire kvadratmeter per person.
  • Serveringssteder, der serverer mad, drikkevarer eller tobak til at nyde på stedet, skal lukke ved midnat.
  • Derudover må der ikke gennemføres aktiviteter, der kan få dem til at minde om en natklub eller et diskotek. Det kan eksempelvis være et dansegulv.
  • Forsamlingsforbuddet skal respekteres. Derfor må restauranter og caféer ikke servere for et selskab, der er større end ti personer. Et selskab bør kun bestå af personer, som i forvejen har tæt kontakt.
  • Restauranter og caféer kan godt have flere selskaber samtidig, hvis der holdes afstand mellem dem.

Biblioteker:

  • Ifølge retningslinjerne fra Kulturministeriet skal der på bibliotekerne være et særligt fokus på effektive udlån og hygiejne.
  • Håndsprit skal være tilgængelig ved udlånsarealerne, og besøgende skal ved biblioteksindgangen opfordres til at benytte sig af håndspritten.
  • Kontakten mellem ansatte og biblioteksbrugere skal mindskes ved hjælp af afstandstape, ruminddelinger og “andre adfærdsregulerende indretninger”.
  • Derudover “bør det undgås”, at biblioteksudstyr som printere og computere benyttes, og der må maksimalt være én biblioteksbruger per fire kvadratmeter gulvplads.
  • Lånere kan tage “kortvarigt stående ophold” for at udvælge biblioteksmateriale til hjemlån.

Kirker, moskeer og synagoger:

  • Der må højst være adgang for én person per fire kvadratmeter gulvareal.
  • Lokaler skal indrettes, så smittefare minimeres.
  • Sæbe og håndsprit skal “så vidt muligt” være tilgængelig.
  • Mindst én meter mellem personer.
  • I særlige situationer med øget smitterisiko, eksempelvis under sang, bør afstanden være to meter.

Kilder: Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet.

Kirkegængere skal holde to meters afstand under sang

18.05.2020 07:53

Gudstjenester bliver en noget anderledes oplevelse end normalt, når folkekirken og andre trossamfund i dag igen kan åbne.

Under en gudstjeneste skal der være mindst en meters afstand mellem kirkegængere, men hvis der synges, er afstandskravet to meter.

Det fremgår af de retningslinjer for genåbningen, som Kirkeministeriet sent søndag aften har offentliggjort.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen lader elever på skolehjem vende tilbage

18.05.2020 07:50

Elever på skolehjem på erhvervsuddannelser og AMU–kursister samt kostelever i 6.–10.–klasse på fri- og privatskoler bliver også en del af anden fase af genåbningen af Danmark. 

Det har regeringen besluttet, skriver Børne– og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside søndag aften. 

Dermed må eleverne vende tilbage fra mandag for at bo på deres skole.

De Radikale vil tillade flere indsatte at få besøg

18.05.2020 07:39

Efter to måneder under mulighed for besøg i de danske fængsler får indsatte med mindre årige børn lov til fra mandag at få ét besøg hver anden uge. Også indsatte mellem 15 og 17 år må få besøg.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, skriver på Twitter, at tilladelserne til besøg bør gælde langt flere.

Han skriver ikke, om det bør være alle indsatte, eller hvor han mener, grænsen ellers bør gå.

Venstre vil have krisefond til eksportfirmaer

18.05.2020 07:37

Venstres formand, Jakob Ellemann–Jensen, foreslår i Børsen at oprette en krisefond til at hjælpe store danske eksportvirksomheder, der kæmper under coronakrisen.

Han kalder det uansvarligt ikke at oprette en krisefond. Ellemann–Jensen mener, at staten bør oprette fonden og stille garanti for dele af eventuelle tab, som private investorer måtte lide.

V–formanden håber, at det kan sikre støtte likviditet i de coronaklemte eksportfirmaer.

Kun få nye dødsfald i Norden

18.05.2020 07:34

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til mandag oppe på 4766.

Det er en stigning på ti siden natten til søndag. Døgnet forinden var der 38 dødsfald i Norden. Det forholdsvis lave tal kan skyldes forsinkelse i indberetning af weekendens dødsfald i Sverige. 

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 17,4 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 mandag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3679 døde (36,0). 5 døde på 24 timer.
  • Danmark: 547 døde (9,4). 4 døde på 24 timer.
  •  Finland: 299 døde (5,4). 1 død på 24 timer.
  •  Norge: 232 døde (4,3). 0 døde på 24 timer.
  •  Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

 

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

 

Minister: Hjemsendte gymnasieelever fortjener en medalje

17.05.2020 21:26

Unge i 1.g, 2.g og det første år på HF fortjener en medalje for at holde ud på værelserne derhjemme, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz–Theil (S) til DR.

– Det, at de er derhjemme, gør, at vi kan åbne for andre, der har større behov, siger hun.

Rosenkrantz–Theil siger, at hun “i sagens natur ikke ved, at det er det rigtige at gøre, fordi vi ikke har håndteret corona før”.

Indsamling til Den Gamle By når halvanden million kroner

17.05.2020 19:25

En privat indsamling til det århusianske købstadsmuseum Den Gamle By har rundet et skarpt hjørne. I løbet af søndagen har den rundet halvanden million kroner, skriver Århus Stiftstidende.

Direktør i Den Gamle By Thomas Bloch Ravn takker på Facebook for de mange donationer.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange smittede i Sverige kan blive problem ved grænseåbning

17.05.2020 15:56

Det høje antal smittede og de mange døde i Sverige er blevet et problem for landet, nu hvor nabolandene er begyndt at diskutere en åbning af grænserne.

Danmark, Norge og Finland har stabiliseret smitten og dødsfaldene på et lavt niveau. Det kan betyde, at Sverige ikke kan komme med, når og hvis de tre nabolande beslutter at genåbne deres grænser.

– Der er jo en vis logik i at holde grænserne lukket, hvis smittespredningen er rigtig forskellig i landene, siger Frode Forland fra den norske sundhedsstyrelse til Sveriges Radio.

Sygehus er coronaramt – ansat er indlagt

17.04.2020 14:26

En afdeling for urinvejskirurgi på Sygehus Lillebælt i Vejle er blevet ramt af et udbrud af smitte med coronavirus. Syv patienter er konstateret smittet, mens 14 sygehusansatte også er testet positive.

Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse. Regionen vil drøfte, om der skal ændres praksis i forhold til sårbare patienter.

Som følge af udbruddet er afdelingen midlertidigt blevet lukket. 13 af de 14 smittede er sendt i hjemmekarantæne, mens den sidste er blevet indlagt.

Laveste antal indlagte siden 18. marts

17.06.2020 14:24

Antallet af indlagte coronapatienter i Danmark falder til 133 – det laveste siden 18. marts, viser tal fra Statens Serum Institut.

Fire yderligere meldes døde med corona.

Faldet i antallet af indlagte søndag er på syv personer. Det fremgår af Statens Serum Instituts nye tal.

Der er registreret 69 nye smittede med coronavirus. Knap 11.000 i Danmark er testet positive for smitte. Af dem er der registreret lidt flere end 9200, som har overstået infektionen.

547 personer med covid–19 er døde. Covid–19 er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

Kirker mangler stadig retningslinjer

17.05.2020 13:02

Kirker og andre trossamfund har endnu ikke fået nogle retningslinjer for, hvilke regler de skal følge, når de åbner igen fra mandag. Det skriver DR Nyheder.

Kirkeministeriet oplyser til DR Nyheder, at retningslinjerne er “lige på trapperne”.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Yderligere 38 er døde i Norden

17.05.2020 08:15

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til søndag oppe på 4756.

Det er en stigning på 38 siden natten til lørdag. Døgnet forinden var der 123 dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 17,4 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 søndag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3674 døde (36,0). 28 døde på 24 timer.
  • Danmark: 543 døde (9,2). 6 døde på 24 timer.
  • Finland: 297 døde (5,4). 10 døde på 24 timer.
  • Norge: 232 døde (4,3). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Aalborg Universitetshospital lukker afdeling for coronapatienter

17.05.2020 08:12

Aalborg Universitetshospital har lukket sin intensivafdeling til coronasmittede på grund af for få patienter. Det skriver TV2 Nord lørdag aften.

– Heldigvis har vi de seneste uger ikke fået nye patienter ind, som havde brug for intensiv behandling, siger Henrik Nielsen, ledende overlæge på den infektionsmedicinske afdeling på Aalborg Universitetshospital til TV2 Nord.

I hele Region Nordjylland er otte personer indlagt med coronavirus. Fire af patienterne er på intensiv, hvoraf én ligger i respirator.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

 

Statsminister ser intet behov for stort nedluk til efteråret

16.05.2020 21:37

Selv hvis coronasmitten skulle begynde at sprede sig igen til efteråret, ser statsminister Mette Frederiksen (S) ikke for sig, at der kommer endnu en stor nedlukning af samfundet. Det siger hun til Politiken.

– Selvfølgelig er der en risiko. Men med den måde, tingene har udviklet sig på, og med den nuværende viden ser jeg ikke for mig, at vi vil få behov for en lockdown som den, vi lavede 11. marts, siger hun til avisen.

Hun begrunder det blandt andet med en ny infrastruktur, som hun mener, vil sikre, at Danmark kan reagere hurtigt og effektivt på nye smittekæder, så coronasmitte hurtigere kan slås ned i fremtiden.

Bliver nedlukning nødvendigt igen, kan der blive tale om en geografisk lukning, pointerer hun.

Hundredvis demonstrerer mod tab af rettigheder under coronakrise

16.05.2020 15:12

Flere hundrede mennesker demonstrerer lørdag på Rådhudspladsen i København, fordi de utilfredse med, at de har mistet rettigheder under coronaudbruddet, skriver TV2.

Arrangør Marie Jensen mener, at der med nedlukningen af Danmark er sket et indgreb i de rettigheder, man er sikret med grundloven, uden at der var en sundhedsfaglig begrundelse ved at lukke landet.
– Det er politiske beslutninger, og vi vil gerne sætte fokus på, at det er legitimt at være kritisk og at stille spørgsmål, siger Marie Jensen til TV2.

Antallet af intensivpatienter er det laveste siden 18. marts

16.05.2020 14:34

Antallet af coronapatienter på intensivafdelingerne på de danske sygehuse er lørdag faldet til 28, hvilket er det laveste antal siden 18. marts. Det samlede antal patienter på sygehusene er steget med tre til 140. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Belastningen på intensiv toppede 2. april, hvor der var 153 intensivpatienter på sygehusene

Der er kommet seks nye coronadødsfald i Danmark sammenlignet med fredag. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Samlet er 543 døde med coronavirusset i Danmark.

Fredag var der for første gang i næsten to måneder ingen nye dødsfald i den daglige statistik.

Arbejdstilsynet skruer op for kontrol af virksomheder

16.05.2020 12:02

Mandag åbner resturanter og caféer igen, og Arbejdstilsynet varsler på forhånd, at der vil være udvidet tilsyn, hvilket generelt gælder alle brancher.

Det skal blandt andet sikre forebyggelse af smittespredning. Virksomheder, som ikke har lavet foranstaltninger for at begrænse smitte for de ansatte, kan få udstedt et strakspåbud, som tvinger virksomheden til at rette ind. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Lille fald i antallet af ledige

16.05.2020 11:59

Køen af danskere, der har mistet jobbet under coronakrisen, skrumpede fredag med 52 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Samlet er antallet af ledige vokset 48.249 under coronakrisen – fra 9. marts og frem. Tallet har ligget stabilt omkring cirka 50.000 de seneste uger.

Christiania åbner igen efter ni ugers nedlukning

16.05.2020 08:46

Fristaden Christiania i København åbner lørdag klokken 12 efter ni ugers nedlukning under coronaudbruddet, skriver Politiken.

Det sker dog med en vis tøven, da man er bange for at blive overrendt, fortæller Hulda Mader, der gennem mange år har været talskvinde for Christiania.

– Faktisk er vi bekymrede for at blive overrendt igen, hvis mange søger herud for at hygge og hænge ud i godt vejr.
Vi er simpelthen nervøse for, at åbningen af Christiania kan starte en smittekæde, siger hun til Politiken.

Man har alligevel valgt at åbne, fordi der er 35 virksomheder, som i øjeblikket bløder penge. Blandt andet tøjforretninger og restauranter.

82 danskere er med i søgsmål mod berygtet skiområde

16.05.2020 08:42

82 danskere er sammen med cirka 5300 andre personer med i et massesøgsmål mod 12 personer og instanser i Østrig, som mistænkes for at have forværret udbruddet af coronavirus ved at holde åbent, selv om de var vidende om smitten. Det skriver TV2. 

Søgsmålet er blandt andet rettet mod delstaten Tyrol, Tyrols lokale regeringsleder, borgmestrene i Ischgl og Sölden, et skiselskab, et skiliftselskab og ejerne af flere afterskibarer. Herunder den berygtede bar Kitzloch i skisportsbyen Ischgl, som har været nævnt flere gange som en mulig smitterede. Det er den østrigske forbrugerorganisation Verbraucherschutzverein (VSV), der organiserer søgsmålet, skriver TV2.

For første gang i 64 år må seerne undvære Eurovision

16.05.2020 08:01

Coronakrisen har aflyst Eurovision 2020, der skulle være afholdt i den hollandske by Rotterdam i arenaen Ahoy i aften.

Hospitalssenge har siden april været spredt ud på gulvet i arenaen, der i stedet for at danne scene for Eurovision nu tager imod coronaramte patienter for at aflaste det hollandske sundhedsvæsen.

Eurovision 2020 finder dermed ingen vinder. I stedet har arrangørerne bag lavet et alternativt Eurovision-show med navnet ”Eurovision: Europe Shine A Light”. Det sendes lørdag i et allerede optaget show.

Coronadødstallet i Norden stiger til over 4700

16.05.2020 07:57

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til lørdag oppe på 4718.

Det er en stigning på 123 siden natten til fredag. Døgnet forinden var der 79 dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 17,3 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 lørdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3646 døde (35,6). 117 døde på 24 timer.
  • Danmark: 537 døde (9,2). 0 døde på 24 timer.
  • Finland: 287 døde (5,2). 6 døde på 24 timer.
  • Norge: 232 døde (4,3). 0 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af fredagens overskrifter

15.05.2020 22:31

Ingen nye coronarelaterede dødsfald seneste døgn

Der er det seneste døgn ikke registreret noget coronarelateret dødsfald i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Det er første gang siden 22. marts.

Folk i risikogruppe kan få løn eller sygedagpenge under corona

Folketingets partier er enige om, at personer i risiko for at blive alvorlig syg af coronavirus kan blive hjemme med løn eller dagpenge frem til 1. september.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Nye retningslinjer: Uddannelser skal åbne med mindre hold

Når de videregående uddannelser gradvist begynder at åbne skal antallet af personer på campus begrænses.

Det fremgår af de nye retningslinjer for genåbningen af de videregående uddannelser, som Uddannelses– og Forskningsministeriet har offentliggjort her til eftermiddag.

Partier er enige om corona-app til at afdække smittekæder

Et flertal i Folketinget er enige om principperne bag en corona-app til at opspore smittekæder i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Appen, der har fået navnet “smitte|stop”, bliver frivillig at bruge. Og den vil efter anbefaling fra eksperter anvende såkaldt decentral kontaktregistrering. Det vil sige, at al data om borgeres kontakter kun udelukkende gemmes på borgerens egen telefon.

Hvide testtelte i Danmark står mere end halvtomme

15.05.2020 22:12

I flere uger har de danske myndigheder lovet, at der skal testes flere for coronavirus. Alligevel er der den seneste uge gennemsnitligt kun blevet testet omkring 2000 danskere om dagen i de hvide testtelte, hvilket er færre end for to uger siden, hvilket undrer eksperter. Det skriver Jyllands–Posten.

Ifølge regeringens teststrategi skal der “på kort sigt” testes op mod 10.000 om dagen i de hvide testtelte – men den ambition er altså langt fra indfriet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

SF vil have regeringen til at afvise krav om skattestop

15.05.2020 21:53

SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, vil have statsminister Mette Frederiksen (S) til at afvise Venstres forslag om et skattestop under genåbningen af det danske samfund. Det skriver Politiken.

Samtidig vil hun have, at den socialdemokratiske regering og det røde støttepartier bekræfter hinanden i, at genopretningen af Danmark skal bygge på den økonomiske politik, som blev skitseret i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet og støttepartierne underskrev forud for regeringsdannelsen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sverige: Unfair hvis dansk grænse kun åbnes for tyskere

15.05.2020 21:21

Det er “urimelig forskelsbehandling”, hvis den danske regering vælger at tillade indrejse fra Tyskland og Norge og holder den svenske grænse lukket. Det siger Sveriges minister for udenrigshandel og nordisk samarbejde, Anna Hallberg (S), ifølge nyhedsbureauet TT.

– Vi er meget kritiske over for det. Og det har vi påtalt, siger hun.

Den svenske udenrigsminister har fredag været i dialog med den danske udenrigsminister.

En næsten mennesketom Københavns Lufthavn

15.05.2020 21:02

Normalt er der 83.000 rejsende gennem Københavns Lufthavn dagligt. I april er det faldet til færre end 900 dagligt.

Der holder knap 100 fly langtidsparkeret i lufthavnen, og 142 af lufthavnens 146 butikker og serveringssteder er lukket.

Her ses billeder fra den næste mennesketomme lufthavn fredag.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye retningslinjer for socialområdet

15.05.2020 20:05

Social– og Indenrigsministeriet har offentliggjort retningslinjer for genåbningen af socialområdet. En lang række sociale tilbud og indsatser, der i en periode har været lukket helt eller delvist ned, kan nemlig igen gradvist genoptages.

Blandt andet anbefales det, at institutioner med plejekrævende borgere får rådgivning fra medarbejdere i kommunen, som har den relevante faglige viden om hygiejne.

Danmark tilbyder at opbevare værnemidler for EU

15.05.2020 18:25

Danmark har tilbudt EU-Kommissionen at huse et EU-lager for værnemidler.

– Fra dansk side har vi tilbudt at være vært for et af de strategiske EU-lagre, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Kommissionen efterlyser flere lande, som vil huse lagre af værnemidler, som planlægges indkøbt for EU-midler.

– Jeg tror, at det er klart for enhver, at Europa skal være bedre forberedt på pandemier. Vi skal styrke vores beredskab nationalt, og vi skal gøre det samme på europæisk plan.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DSB genoptager togture til Hamborg

15.05.2020 17:58

Nu bliver det snart igen muligt at tage toget fra København og Aarhus til Hamborg – hvis man altså vel og mærke har et “anerkendelsesværdigt formål”.

For DSB begynder igen at køre til Hamborg fra 19. maj, oplyser pressevagten hos DSB fredag.

Under coronakrisen og lukningen af den dansk-tyske grænse har DSB kørt til Flensborg, men nu kan passagerer altså også komme med videre til Hamborg. Toget til Hamborg vil køre én gang om dagen fra København og Aarhus.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Partier er enige om corona-app til at afdække smittekæder

15.05.2020 17:34

Et flertal i Folketinget er enige om principperne bag en corona-app til at opspore smittekæder i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Appen, der har fået navnet “smitte|stop”, bliver frivillig at bruge. Og den vil efter anbefaling fra eksperter anvende såkaldt decentral kontaktregistrering. Det vil sige, at al data om borgeres kontakter kun udelukkende gemmes på borgerens egen telefon.

Appen vil blive baseret på teknologi fra Google og Apple, som skal arbejdes ind i den danske app.


Flere butikker åbner for bland selv-slik

15.05.2020 17:33

Coronakrisen har sat en stopper for muligheden for at blande sin egen slikpose i supermarkeder og slikbutikker.

Men fra i dag åbner flere supermarkeder igen for hylderne med bland selv–slikken. Det skriver DR.

Det gælder flere af Coops forretninger samt i Meny, Spar og Min Købmand, der ejes af dagligvarekoncernen Dagrofa.

Ifølge Coop bliver det dog ikke som før, da der vil gælde afstandskrav og vil være krav om at iføre sig plastikhandsker.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

ATP forlænger turneringssuspension til august

15.05.2020 17:08

De bedste professionelle tennisspillere på herresiden kommer tidligst til at spille turneringer igen i august.

Fredag har ATP Tour valgt at forlænge suspensionen af turneringer frem til og med 31. juli. Det er 18 dage længere end den tidligere suspension. Det skriver ATP Touren på sin hjemmeside.

Turistbranchen i Nordjylland ærgrer sig over norsk melding

15.05.2020 17:07

Den nordjyske turistbranche er bekymrede efter den norske statsministers melding tidligere i dag om, at nordmændene skal forberede sig på at holde sommerferie i Norge. Det skriver TV2 Nord.

– Katastrofen er tæt på at være total, siger René Zeeberg, som er direktør i Turisthus Nord.

Nordmændne står for omkring 35 procent af omsætningen i Skagen og omkring 20–25 procent i resten af Frederikshavn Kommune. Påbuddet om at rejse ud gælder for nordmændene indtil 20. august – men den norske regering vil inden 15. juni vurdere, om det kan være muligt at rejse til nordiske lande.

Overblik: Hvem defineres som risikogrupper?

15.05.2020 17:05

Her er et overblik over, hvem der ifølge Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer regnes for at være i særlig risiko for at blive syg af coronavirus. Disse risikogrupper og deres pårørende kan med en ny politisk aftale blive hjemme fra arbejde med løn eller sygedagpenge.

Høj alder:

  •  Personer over 70 år og særligt personer over 80 år.
  •  Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.

Overvægt:

  • Personer med BMI over 35.
  • Personer med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom.

Nedsat immunforsvar:

  • Medfødt eller erhvervet.
  • Immunhæmmende behandling.

Følgende sygdomme og tilstande:

  • Svær hjertekarsygdom.
  • Svær eller alvorlig lungesygdom.
  • Kræftsygdomme.
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion.
  • Mavetarm- eller leversygdom med komplikationer.
  • Diabetes, der er dårligt reguleret.
  • Fremskreden demenssygdom.
  • Andre degenerative og neuromuskulære sygdomme, der medfører nedsat hostekraft.
  • Gravide (ud fra et forsigtighedsprincip).

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Nye retningslinjer: Uddannelser skal åbne med mindre hold

15.05.2020 17:02

Når de videregående uddannelser gradvist begynder at åbne skal antallet af personer på campus begrænses. Det kan blandt andet ske, ved at de studerende deles op i mindre hold, at undervisningen bliver fordeles over større dele af døgnet – og at brugen af læsepladser på campus begrænses.

Det fremgår af de nye retningslinjer for genåbningen af de videregående uddannelser, som Uddannelses– og Forskningsministeriet har offentliggjort her til eftermiddag.

Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Fem ansatte i daginstitution på Frederiksberg er smittet

15.05.2020 15:58

Fem medarbejdere i en integreret institution i Frederiksberg Kommune er testet positiv for coronavirus. Det bekræfter Janni Hjerpe, der er børne– og ungelæge og rådgiver for kommunens daginstitutioner, skriver DR.

Det formodes, at én af institutionens medarbejdere har smittet fire andre. Alle medarbejdere i institutionen er efterfølgende blevet testet, men der er ikke fundet yderligere smittede.

Folk i risikogruppe kan få løn eller sygedagpenge under corona

15.05.2020 15:12

Folketingets partier er enige om, at personer i risiko for at blive alvorlig syg af coronavirus kan blive hjemme med løn eller dagpenge frem til 1. september.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Heunicke: Nul coronadødsfald er en milepæl

15.05.2020 14:47

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) betegner det på Twitter som en milepæl, at der det seneste døgn er registreret nul nye dødsfald relateret til coronavirus.

Ingen nye coronarelaterede dødsfald seneste døgn

15.05.2020 14:04

Der er det seneste døgn ikke registreret noget coronarelateret dødsfald i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Det er første gang siden 22. marts.

Sociale tilbud har fået tilsendt plakater med nye besøgsregler

15.05.2020 13:49

Landets sociale tilbud får nu plakater, der på en let måde skal beskrive de nye regler for besøg under coronaepidemien, oplyser Social– og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet har udsendt plakaterne, som de sociale tilbud opfordres til at hænge op, så pårørende og personale kan orientere sig i dem.

De nye regler betyder blandt andet, at alle børn, unge og voksne på landets sociale tilbud nu kan få besøg af enkelte nære pårørende. Besøg har hidtil kun være muligt i begrænset omfang.

Nordea åbner sine filialer igen efter to måneders lukning

15.05.2020 12:33

Nordea åbner sine filialer i hele landet igen 25. maj efter mere end to måneders fysisk nedlukning på grund af coronaudbruddet.

Det skriver banken i en meddelelse ifølge Ritzau Finans.

Nordea oplyser, at alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer vil blive efterfulgt nøje i filialerne.

Under 100 coronatilfælde i Danmark for femte dag i streg

15.05.2020 10:46

Antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus i Danmark er steget med 78.

Det er femte dag i streg, at Danmark registrerer mindre end 100 smittetilfælde.

Det er sjette gang i løbet af de seneste 50 dage, at der er mindre end 100 smittetilfælde på et døgn.

78 flere i Danmark er bekræftet smittet med coronavirus

15.05.2020 10:21

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 78 til 10.791, viser tal fra Statens Serum Institut. 368.889 personer er registreret testet.

Hjælpepakker til medier og kunstnere forlænges til 8. juli

15.05.2020 09:53

Regeringen og Folketinget har besluttet at forlænge tre hjælpepakker til kulturområdet, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Hjælpepakkerne til medier, kunstnere, folkeoplysning og folkehøjskoler bliver forlænget med en måned til og med 8. juli.

Forlængelsen af ordningerne forventes at beløbe sig til 122 millioner kroner.

Regioner slås om de danske turister

15.05.2020 09:24

De regionale turistorganisationer sætter alt ind på at lokke borgere til netop deres landsdel i sommerferien, skriver DR.

De forventer, at mange danskere kommer til at holde sommerferien herhjemme i år, og når de udenlandske turister måske bliver væk på grund af lukkede grænser, så er det med at få fat i danskerne i stedet, mener de.

Coronaramt dansk økonomi skrumper

15.05.2020 08:05

Dansk økonomi skrumpede 1,9 procent i første kvartal. Det oplyser Danmarks Statistik, der understreger, at tallet er behæftet med større usikkerhed end normalt.

– Dermed er dansk økonomi tydeligt påvirket af effekterne af Covid-19. Det viser sig især i områder, der er påvirket af nedlukningen i marts, særligt for persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid, skriver Danmarks Statistik.

Coronadødstallet i Norden stiger til knap 4600

15.05.2020 07:42

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til fredag oppe på 4595.

Det er en stigning på 79 siden natten til torsdag, hvor flest er døde i Sverige. Døgnet forinden var der 163 dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 16,8 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 fredag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3529 døde (34,5). 69 døde på 24 timer.
  • Danmark: 537 døde (9,2). 4 døde på 24 timer.
  • Finland: 287 døde (5,2). 3 døde på 24 timer.
  • Norge: 232 døde (4,3). 3 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af torsdagens overskrifter

14.05.2020 22:24

Mette F. indkalder partiledere til møde om udvidet genåbning

Statsministeren indkalder partilederne til møde om onsdag den 21. maj for at drøfte en udvidelse af åbningen af Danmark. En ny rapport fra Statens Serum Institut viser, at smitten med coronavirus i Danmark er under kontrol.

Konservative, SF og Mette F. vil åbne kulturlivet

Konservatives Søren Pape Poulsen og SF’s Pia Olsen Dyhr peger på kulturlivet, som noget af det, der også bør få lov at genåbne i fase 2.

Også statsminister Mette Frederiksen peger på kulturen som noget af det, der kan blive en del af en større genåbning i fase 2.

Danmark har laveste antal nye coronasmittede siden marts

Der er fortsat en stigning i smittede med coronavirus, men det daglige antal nye rapporterede tilfælde er torsdag på det laveste siden midten af marts.

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 46 i forhold til onsdag til 10.713 personer. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Togpassagerer skal kigge i samme retning for at undgå smitte

Passagerer i tog og bus kan sidde tættere end en meter fra hinanden, så længe de kigger i samme retning og undgår direkte ansigtskontakt.

Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der torsdag har fremlagt retningslinjer for den offentlige transport.

 

Efterskoleelever skal opdeles i “familiegrupper” på otte

14.05.2020 22:23

Når eleverne på landets efterskoler mandag kan vende tilbage, skal de opdeles i mindre “familiegrupper” på maksimalt otte elever, som de må bo sammen med. Mellem elever, der ikke er i familiegruppe sammen, skal der holdes en meters afstand. Det fremgår af en opdatering af Børne– og Undervisningsministeriets retningslinjer torsdag.

TV2 har talt med forstander på Odsherred Efterskole Tom Hagedorn, som fortæller, at det næsten var som at slå hovedet mod en mur, da han læste retningslinjerne. For skolens elever bor i hytter med plads til 12. Men med lidt arbejde på logistikken skal det nok gå, siger han.

Radikale: Regeringen skal regne på alle åbningsscenarier

14.05.2020 22:04

De Radikales leder Morten Østergaard siger, at regeringen skal regne på alle åbningsscenarier. Ellers vil han udnytte et flertal med blå blok om at gennemtvinge forhandlinger allerede fredag.

– Enten så regner regeringen på det hele. Eller også skal statsministeren indkalde til forhandlinger.

– Hvis ikke hun vil nogen af delene, så må partierne sætte sig sammen og kræve et møde. Men lad os nu ikke tage konflikterne på forhånd. Mon ikke vi får beregningerne, siger Morten Østergaard.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Partier vil oprette flere studiepladser for at undgå afslag

14.05.2020 21:15

Et politisk flertal uden om regeringen ønsker at oprette flere studiepladser på de videregående uddannelser.

Det sker, efter at flere fagfolk indtil for nylig har vurderet, at coronakrisen vil give flere afslag end normalt til unge ansøgere. Det skriver Politiken.

Alternativet vil tillade studenterkørsel – uden alkohol

14.05.2020 20:55

Josephine Fock fra Alternativet mener, at studenterne skal have lov at køre studenterkørsel.

Men hun foreslår, at det skal være et krav, at det bliver uden alkohol.

Forslaget bliver mødt med grin fra flere andre partiledere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at studenterne kan få lov at køre studenterkørsel.

– Jeg synes vi skal finde en løsning, så man kan få lov at afslutte sin uddannelse på en festlig måde.

– Men jeg ville ønske, at vi kunne flytte fokus til også at snakke om de andre unge. Jeg under studenterne at afslutte på en festlig måde. Men jeg håber, at vi kan finde en god løsning for dem alle sammen.

Regeringen vil ikke sætte skatten op

14.05.2020 20:54

Jakob Ellemann–Jensen foreslår, at man genopretter økonomien med skattelettelser og en halvering af momsen.

Og han beder samtidig statsministeren svare på, om hun vil sikre et skattestop – hvilket han kalder et ultimativt krav for, at Venstre kan samarbejde med regeringen om genopretningen af økonomien.

– Vi vil ikke gøre det dyrere at være dansker, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mette Frederiksen svarer, at hun bestemt ikke har tænkt sig at hæve skatterne for de pressede virksomheder.

– Regeringens svar er ikke at sætte skatten op. Det vil være et mærkværdigt svar til et dansk erhvervsliv, der står i en rigtig, rigtig svær situation.

– Men vi forbeholder os ret til at omlægge skatter og afgifter, så vi står bedre til rustet til at indfri målet om 70 procents reduktion i drivhusgasserne.

– Men som socialdemokrat er jeg optaget af at bevare arbejdspladser. Der er svaret ikke, at der kommer skattestigninger, siger Mette Frederiksen.

Partilederne samlet til debat. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Støttepartier vil sætte gang i økonomien med grønne investeringer

14.05.2020 20:42

Flere partier peger på, at den økonomiske genopretning af Danmark skal gå hånd i hånd med den grønne omstilling.

– Vi skal have sat fut i klimainvesteringer, det er noget af det jeg mener vi skal gøre for at sætte gang i dansk økonomi, siger SF’s Pia Olsen Dyhr.

– Lad os gøre det, der giver flest job, og mindst CO2, for at genoprette økonomien, siger De Radikales Morten Østergaard.

Også statsminister Mette Frederiksen taler for at tænke klimaambitionerne sammen med genoprettelsen af den danske økonomi. 

Statsministeren: Halvering af momsen kan være en af flere muligheder

14.05.2020 20:38

Statsminister Mette Frederiksen siger, at en halvering af momsen, som Venstre foreslår, kan være en mulighed i genopretningen af Danmark. Men det kan ikke stå alene, siger Mette Frederiksen.

– Min klare anbefaling vil være, at man ikke leder efter ét værktøj eller to, men at vi kigger hele vejen rundt. Vores opgave er at få de 50.000 personer, der har mistet deres job i corona-krisen hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette F. afviser kritik om manglende åbenhed

14.05.2020 20:27

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser kritik fra flere partier for manglende åbenhed og tilbageholdelse af materiale for borgerne i coronakrisen.

Hun siger, at partierne har “hendes ord” for, at der vil blive lavet en omfattende evaluering af forløbet under coronaepidemien.

– Vi er meget villige til at kigge tilbage, siger hun.

– Men det er mindst lige så vigtigt, at vi har fokus på at få lagrene fyldt op og med sikkerhed kan sige til danskerne: Vi kommer ikke til at mangle værnemidler igen, siger hun.

– Corona har vist os en sårbarhed i Europa. Vi har været for afhængige af leverancer. Vi skal have større produktion af værnemidler i Europa.

Ellemann kritiserer regeringen under genåbningen

14.05.2020 20:12

Jakob Ellemann-Jensen kritiserer regeringens ageren i genåbningsfasen.

– Vi skal ikke se alting i bagklogskabens ulideligt klare lys. Vi stod sammen om nedlukningen. Det var vigtigt. Men når det kommer genåbningen, så har åbenheden været lidt la-la. Det er ærgerligt, at man skal presse på for at få den sundhedsfaglige og økonomiske viden samlet.

– Når det gælder teststrategien, så har man skiftet den næsten en gang om ugen. Det skyldes jo nok manglende testkapacitet. Men det burde man være åben om. I starten sagde man, at det var dårligt at teste mange. Det siger man ikke længere. Nu skal vi teste flest mulige, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Venstre afviser, at for meget blev lukket ned

14.05.2020 20:08

Venstres formand, Jakob Ellemann–Jensen, afviser, at samfundet blev lukket for meget ned, da coronavirusset kom til Danmark.

Han henviser til de voldsomme billeder fra andre lande, der blev ramt tidligere af pandemien – og glæder sig over, at Danmark ikke er blevet ramt så hårdt.

– Derfor var det godt, at vi lukkede så hurtigt. Og tak for det statsminister, siger Jakob Ellemann–Jensen til Mette Frederiksen.

Hvor meget må et menneskeliv koste?

14.05.2020 20:00

En seer spørger partilederne, om de penge, Danmark i dag bruger på at redde folk fra at dø af coronavirus, kunne være brugt mere effektivt brugt på at redde flere mennesker fra andre sygdomme.

Så hvorfor har politikerne ikke ville regne på, hvad det koster at redde et menneskeliv fra corona?

Til det svarer Enhedslistens Pernille Skipper:

– Jeg tror ikke man kan lave den beregning, siger hun.

Hun tror heller ikke, at det er muligt at regne ud, hvorvidt nedlukningen i sig selv kan komme til at koste liv.

– Vi kan ikke regne på, om nogen får store psykiske lidelser af nedlukningen i en grad, så de vil tage deres eget liv. Vi politikere vil rigtig gerne have modeller for alt, men vi kan ikke regne på alting.

Nedlukningen har haft store personlige omkostninger for ældre

14.05.2020 19:54

Partilederne drøfter, om nedlukningen har været for omfattende og haft for store personlige omkostninger for ældre og udsatte, som har været isoleret siden marts.

– Det har vi jo nok, men vi har heller ikke prøvet det før. Vi bliver klogere, når vi kigger tilbage. Og derfor skal vi have evalueret processen, siger Konservatives Søren Pape Poulsen.

Også DF peger på, at det er gået for langsomt med at give ældre mulighed for at få besøg.

– Ja, vi har været overforsigtige. Vi pressede en aftale igennem for et par uger siden, hvor vi fik afsat penge til at skabe udendørsfaciliteter, så ældre igen kan få besøg. Og det tog alt for lang tid. Og det er ikke klar i praksis alle steder endnu, siger Kristian Thulesen Dahl.

– Det haster, det haster virkelig.

Flere partier vil tillade familiefester igen

14.05.2020 19:49

Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti taler for, at danskerne skal have lov at holde familiefester som konfirmation og børnefødselsdage igen.

Adspurgt om, hvorvidt der skal være mulighed for at holde bryllup, kommer svaret prompte fra DF’s Kristian Thulesen Dahl.

– Ja da, svarer han. Selvfølgelig er målet at få åbnet, så danskerne kan få deres liv og hverdag tilbage.

Han afviser, at det overilet at begynde at åbne meget mere op allerede i fase 2.

Men han understreger, at en øget genåbning selvfølgelig kræver, at alle bliver ved med at holde fast i ny adfærd med god håndhygiejne og afstand.

Også De Radikales Morten Østergaard mener, at det giver mening at tillade familiefester.

– Det, vi gør, skal give mening for danskerne, hvis de fortsat skal overholde retningslinjerne. Ellers mister vi vores stærkeste våben i kampen mod corona, siger Morten Østergaard.

Debatten med de ti partiledere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Konservative, SF og Mette F. vil åbne kulturlivet

14.05.2020 19:43

Partilederdebatten indledes med debat om, hvad der yderligere skal have lov at åbne i fase 2 af genåbningen.

I næste uge drøfter partilederne en udvidelse af fase 2, som statsministeren har inviteret til.

Konservatives Søren Pape Poulsen og SF’s Pia Olsen Dyhr peger på kulturlivet, som noget af det, der også bør få lov at genåbne i fase 2.

Også statsminister Mette Frederiksen peger på kulturen som noget af det, der kan blive en del af en større genåbning i fase 2.

– I ser en mere optimistisk statsminister end på noget tidspunkt i de her måneder. Takket være danskernes store indsats har vi smitten under kontrol. Derfor kan vi åbne mere.

– Jeg synes, det er helt oplagt at kigge på kulturområdet. Det diskuterede vi i mange timer Marienborg i sidste uge.

– Fordi danskerne under et har håndteret situationen så ualmindeligt klogt, så er vi et af de få samfund, der er i gang med at åbne op. Der synes jeg, det vil være naturligt at kigge på kulturen, siger Mette Frederiksen.

Hun vil ikke sætte dato på, hvornår kulturen kan åbne, men siger:

– Alle partier er optaget af at få åbnet kulturlivet, åbnet for oplevelse, turister og højskoleophold, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren holder fast i forhandling i næste uge

14.05.2020 19:18

SSI og eksperterne skal først have tid til at regne på de ting, der ligger i fase 3 og 4, før der forhandles. Derfor skal partierne først mødes i næste uge, siger Mette Frederiksen, efter at flere partileder har opfordret til forhandlinger allerede i denne uge.

– Det er vigtigt at sige, at det kan gå den forkerte vej igen. Men at stå her, hvor vi er et af de lande, der kan åbne mest globalt set er dejligt, siger Mette Frederiksen.

Mette F.: Jeg tror, vi kan åbne stor del af kulturlivet

14.05.2020 19:17

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på vej ind til aftenens partilederdebat, at kulturen snart kan åbne.

– Det vigtigste er, hvordan vi kommer godt videre. Vi står et godt sted. Vi har fået nyt materiale fra SSI, som viser, at vi står et godt sted. Nu skal vi komme videre med økonomien, siger hun.

– Det ser ud til, at vi komme udvidde fase 2. Jeg tror, at vi kan få åbnet en meget stor del af kulturlivet i fase 2.

Selskaber ejet i skattely har fået del i hjælpepakker

14.05.2020 19:09

247 af de selskaber, der har modtaget lønkompensation fra staten under coronakrisen, er helt eller delvist ejet af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely.

Det skriver TV2, som har gennemgået alle de selskaber, der har modtaget lønkompensation.

Det sker, selv om Folketingets partier er blevet enige om, at hjælpepakkerne ikke skulle udbetalers til “virksomheder med base i skattely”.

Grunden til, at virksomhederne modtager hjælpepakker alligevel, er den definition af skattely, som Folketinget har vedtaget. Her henholder man sig til EU’s sortliste over lande i skattely. Flere eksperter mener dog, at den er særdeles mangelfuld.

Også 1. division vender tilbage 31. maj

14.05.2020 19:02

Ligesom Superligaen bliver landets næstbedste fodboldrække – 1. division – sparket i gang i slutningen af uge 22, nemlig søndag den 31. maj.

Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Der bliver samtidig også sat dato på semifinalerne i pokalturneringen. De skal spilles 10. juni.

SF: Det er for tidligt at åbne mere allerede på mandag

14.05.2020 18:54

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, mener ikke, at det er muligt at åbne mere allerede fra mandag. For der er en forsinkelse på, hvornår retningslinjerne til de pågældende områder kommer, og derfor er en så hurtig åbning ikke mulig.

Derudover siger hun på vej til aftenens partilederdebat, at hun gerne vil have åbnet højskolerne og give plads til 1. og 2. G’erne kan komme tilbage i skole før sommerferien.

– De unge føler sig en lille smule alene i verden. Det er vores opgave som politikere, at huske på, at det ikke kun handler om kroner og øre. Det handler også om mennesker, siger Pia Olsen Dyhr.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

V: Lad os begynde forhandlinger allerede i aften

14.05.2020 18:44

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at indkalde til forhandlinger om yderligere genåbning omgående.

– Jeg er færdig med partilederdebatten klokken 21.30. Der er jeg klar til at forhandle, men vi kan også godt vente til fredag, hvis statsministeren hellere vil det, siger han på vej ind til debatten.

– Min holdning er, at der ikke er nogen dele af Danmark, der skal holde lukket ét minut længere end nødvendigt.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pape: Klimainvesteringer og skattelettelser er vejen frem

14.05.2020 18:43

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger på vej til partilederdebat, at klimainvesteringer og skattelettelser vil være svaret på den økonomiske krise i kølvandet på corona.

– Vi skal sikre, at eksporten holdes oppe, og vi får folk tilbage på arbejde, siger Søren Pape Poulsen.

Han ønsker desuden, at partierne mødes allerede fredag frem for onsdag i næste uge, som statsministeren lægger op til for at diskutere genåbning. Han peger på muligheden for at åbne grænserne for turister samt kulturlivet som muligheder.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Enhedslisten: Hellere højere dagpenge end mindre moms

14.05.2020 18:42

Det vigtigste ved aftenens partilederdebat bliver at diskutere, hvordan der holdes fast i test og smitteopsporing – og at diskuttere, hvordan vi kommer gennem den økonomiske krise. Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, forud for debatten.

– Vi skal investere i at skabe velfærd og arbejdspladser. Regningen skal sendes til de bredeste skuldre, det skal ikke være velfærdssamfundet, der skal betale, siger hun.

Hun mener, at “store virksomheder, der har har fået skattelettelser de seneste år” skal bidrage mere. Frem for at halvere momsen i en periode, som Venstre foreslår, vil Pernille Skipper hellere sætte dagpenge og kontanthjælpstaksten op.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Undervisningsminister øjner mulighed for studenterkørsel

14.05.2020 18:05

I lyset af den positive udvikling i coronaepidemien øjner børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu muligheden for, at studenter kan få lov at afslutte gymnasiet med en vogntur.

– Regeringen øjner en mulighed for, at det kan blive lidt mere festligt at afslutte både 9. klasse, svendeprøver og studentereksamner, end vi havde frygtet, siger ministeren.

Louisiana melder klar til åbning med det samme

14.05.2020 17:53

Kunstmuseet Louisiana vil være klar til at åbne med det samme, hvis datoen for åbningen af kulturlivet bliver fremrykket.

Det siger museets direktør, Poul Erik Tøjner.

– Vi er klar anytime. Vi har brugt tiden til at forberede os på de logistiske udfordringer, som vi tror kommer, siger han.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politi advarer: Vi kan lukke strand, hvis der er for mange

14.05.2020 17:36

Det er vigtigt at blive ved med at holde afstand og holde sig fra proppede steder – ellers kan politiet indføre opholdsforbud på bestemte områder. Københavns Politi har torsdag sat advarselsskilte på i Kastrup Strandpark for at informere strandgæster om, at politiet kan lukke området, hvis der er for mange på samme sted. Det skriver politiet på Twitter.

Lægemiddelstyrelse er tilfreds med placering af ny pandemi-styrelse

14.05.2020 17:34

Det har skabt bekymring hos fagfolk, at en ny pandemi–styrelse skal placeres under Justitsministeriet. Styrelsen, der blandt andet får ansvaret for logistik og forsyning af værnemidler, burde hellere ligge under Lægemiddelstyrelsen, som hører under Sundhedsstyrelsen, lød kritikken blandt andet.

Men i Lægemiddelstyrelsen glæder direktør Thomas Senderovitz sig over den nye styrelse, skriver Politiken.

– Jeg synes, det er en fornuftigt at få fokus på logistik. Det har været en kæmpe opgave, og styrelsen skal, såvidt jeg forstår, beskæftige sig med hele landets forsyning af værnemidler, ikke kun sundhedsvæsenets, og det har været noget af en opgave at koordinere det. Det er fornuftigt at få fokus på logistik, siger han.

Radikale vil forhandle udvidet genåbning i morgen

14.05.2020 17:02

De Radikales leder, Morten Østergaard, slutter sig til De Konservatives ønske om at fremrykke forhandlingerne om en udvidelse af fase 2 af genåbningen. Ifølge Østergaard bør regeringen og partilederne sætte gang i forhandlingerne allerede i morgen, skriver han på Twitter.

Sundhedsstyrelsen: Alle læger skal holde øje med sjælden børnesygdom

14.05.2020 17:01

Flere steder i udlandet er der opstået mistanke om, hvorvidt der er forbindelse mellem coronavirus og en øget udbredelse af en sjælden børnesygdom.

Det har nu fået Sundhedsstyrelsen til at kontakte praktiserende læger, børnelæger og børneafdelinger på alle danske sygehuse for at bede dem om at have øget opmærksomhed på mulige symptomer på sygdommen, der kaldes Kawasaki syndrom. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Samtidig er både børnelæger og Statens Serum Institut er i gang med at undersøge, om der er flere tilfælde end normalt i Danmark – og om det kan have en forbindelse til coronavirus.

Minister: Strategi har været udfordret af mangel på test

14.05.2020 16:41

Der har globalt været mangel på test for coronavirus – og det har betydet, at det ikke har været praktisk muligt at teste i det omfang, som man gerne ville i Danmark. I stedet har de danske sundhedsmyndigheder hele tiden måtte prioritere, hvem der skulle testes for coronavirus.

Sådan lyder sundhedsminister Magnus Heunickes (S) forklaring på et samråd om den danske teststrategi. Regeringen og myndighederne har længe fået kritik for de mange forskellige udmeldinger i løbet af coronakrisen om, hvem der skulle testes for coronavirus, og hvor mange der skulle testes.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Konservative: Hvorfor først forhandle i næste uge?

14.05.2020 16:40

Hvorfor vil regeringen vente helt til onsdag i næste uge, før den vil forhandle med partilederne om at udvide fase 2 af genåbningen? Det spørgsmål stiller De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på Twitter. Han vil gerne sikre en øget genåbning så hurtigt som muligt.

Der skal være to kvadratmeter per gæst på restauranter

14.05.2020 16:18

Restauranter og caféer skal have to kvadratmeter per person, viser retningslinjer fra Erhvervsministeriet. Hvis kunderne står op, fordobles kravet.

Retningslinjerne viser også, at alle serveringssteder, der serverer mad, drikkevarer eller tobak til at nyde på stedet, skal lukke ved midnat.

Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde med branchen.

Minister: Kulturen bliver en prioritet i udvidet genåbning

14.05.2020 16:17

Museer, teatre, kunsthaller, zoologiske haver og andre dele af kulturen vil være en prioritet for regeringen, når der i næste uge skal forhandles om at udvide fase 2 af genåbningen af samfundet. Det skriver kulturminister, Joy Mogensen, på Facebook.

Det hele afhænger selvfølgelig af, at alle holder fast i de gode vaner – og at politikerne kan blive enige ved forhandlingerne i næste uge, understreger hun.

– Men det er vigtigt for regeringen, at kulturlivet bliver prioriteret nu – da deres økonomi er hårdt ramt, og fordi vi alle sammen tørster efter de oplevelser der samler os, skriver hun.

Kulturminister Joy Mogensen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Venstre vil halvere momsen resten af året

14.05.2020 16:14

Momsen bør halveres resten af 2020, hvis det står til Venstre. Forslaget kommer fra partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, forud for aftenens partilederdebat. Ifølge Ellemann skal en halveret moms øge forbruget og skabe flere arbejdspladser i lyset af coronakrisen.

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

SF vil prioritere højskoler og kulturliv i genåbning

14.05.2020 15:25

Højskoler og meget kulturliv kan indtil videre se frem til at åbne fra 8. juni som en del af genåbningens fase 3, har Folketingets partier besluttet. Men når partierne i næste uge mødes vil SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, imidlertid foreslå, at disse områder allerede skal med i en eventuel udvidelse af fase 2.

Efterskoler gør klar til at modtage hundredvis af elever

14.05.2020 15:17

 Efterskoler, skoler og institutioner kan fra mandag 18. maj lukke dørene op for elever igen, efter at coronakrisen har medført nedlukning i en periode. De har alle fået retningslinjer fra regeringen, som skal gøre dem så klar som muligt, uden stor risiko for smittespredning. Her er billeder fra Gribskov Efterskole, hvor man torsdag er i gang med at gøre klar til skolens 110 elever:

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Tre såkaldte “corona-hotspots” slettes på Vestegnen

14.05.2020 15:13

Københavns Vestegns Politi har besluttet at fjerne havnene i Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby som såkaldte “corona–hotspots”. Det sker fra midnat mellem torsdag og fredag, oplyser politiet i en pressemeddelelse. Politiet på Vestegnen har siden 24. april udpeget syv områder, hvor det vurderede, at der var større risiko for smittespredning og for, at mange mennesker ville samles på samme tid. De fire resterende områder bliver fortsat holdt øje med, siger politiet.

Mette F. indkalder partiledere til møde om udvidet genåbning

14.05.2020 15:06

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i en mail til partilederne, som Ritzau er i besiddelse af, at en ny rapport fra Statens Serum Institut viser, at smitten med coronavirus i Danmark er under kontrol.

Det betyder, at genåbningens fase to kan gennemføres som aftalt.

Derudover viser rapporten, at der kan være grundlag for at udvide fase 2.

Statsministeren indkalder partilederne til møde om onsdag den 21. maj for at drøfte en udvidelse af åbningen af Danmark.

Kvinder i fertilitetsbehandling får dispensation fra aldersgrænse

14.05.2020 14:44

Fra 17. marts til 16. april var regionernes fertilitetsklinikker lukket. I den periode fyldte en række barnløse kvinder 41 år. Men som udgangspunkt kan kvinder, der er fyldt 41 år, ikke få fertilitetsbehandling på de offentlige klinikker.

Derfor har regionerne besluttet at give dispensation til kvinder, der skulle have været i behandling for barnløshed under coronanedlukningen, og som i mellemtiden er faldet for den gældende aldersgrænse. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Yderligere fire er døde med coronavirus i Danmark

14.05.2020 14:03

Antallet af personer, der er døde med coronavirus i Danmark, er torsdag steget til 537. Dermed er antallet af coronarelaterede dødsfald steget med fire. Det viser de tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte er derimod faldet med 17 til 147. 35 personer er torsdag indlagt på en intensiv afdeling. 28 personer er i respirator.

Rosenkrantz-Theil: Naturligt at retningslinjer er løsere

14.05.2020 13:55

Fra på mandag kan skolerne åbne for elever fra 6.–10. klasse igen. Skolerne har fået retningslinjer, men efterfølgende er Børne–og Undervisningsministeriet blevet kritiseret for, at der overlades for meget ansvar til skolerne.

Børne– og undervisningsminister Pernille Rosentkrantz–Theil (S) forsvarer dog retningslinjerne. Ministeren mener, at det er naturligt, at der ikke er behov for samme stramme retningslinjer, som da de yngste elever skulle tilbage på skolebænken.

Søren Brostrøm: Vi kan ikke lade epidemien rase

14.05.2020 13:07

Under en livedebat på B.T.’s Facebook–side torsdag middag med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm,bliver han spurgt til, om man ikke bare kunne have ladet coronavirusset smitte folk og dermed opnå flokimmunitet, hvor en stor del af befolkningen er immune over for virusset. Til det svarer Søren Brostrøm:

– Jeg vil som læge sige, at vi ikke kan tillade os bare at lade sådan en epidemi rase, siger han og tilføjer, at det for ham har været afgørende, at Danmark ikke endte i samme situation som Italien.

Danmark har laveste antal nye coronasmittede siden marts

14.05.2020 11:57

Der er fortsat en stigning i smittede med coronavirus, men det daglige antal nye rapporterede tilfælde er torsdag på det laveste siden midten af marts.

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 46 i forhold til onsdag til 10.713 personer. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Sådan fordeler antallet af danske borgere på lønkompensation sig

14.05.2020 11:17

Over 170.000 lønmodtagere er i øjeblikket sendt hjem på ordningen om lønkompensation, hvor virksomheder får hjælp fra staten til at betale medarbejderes løn.

Dem, der får lønkompensation, fordeler sig over hele landet. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Se den geografiske fordeling over kompenserede lønmodtagere:

  • Region Hovedstaden: 58.400
  • Region Sjælland: 20.200
  • Region Syddanmark: 33.100
  • Region Midtjylland: 37.500
  • Region Nordjylland: 13.800

Ny coronahotline er klar til at hjælpe med smitteopsporing

14.05.2020 10:45

Den nye hotline, der skal vejlede coronasmittede borgere til at opspore kontaktpersoner, er nu klar til, at borgere kan ringe ind. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Hotlinen er en del af en ny strategi og hører under Den Myndighedsfælles Hotline, som borgere hele tiden har kunnet ringe til med spørgsmål til coronavirus.

Hotlinen kan nås på nummeret 70 20 02 33.

Danmark runder 10.700 smittede med coronavirus

14.05.2020 10:23

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 46 til 10.713 personer. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). 8663 af de smittede har overstået sygdommen.

Coronabiler skal teste svækkede borgere for virus

14.05.2020 09:38

Fredag vil den første af en række mobile testkøretøjer tage ud på en køretur for at teste borgere for coronavirus.

Testvognene skal assistere med prøvetagning og smitteopsporing hos eksempelvis svækkede borgere, der har svært ved selv at komme frem til klinikker eller i telte for at få foretaget en test.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

De skal ses som et supplement til de testtelte, der er rejst rundt omkring i landet.

– For at kunne opspore smittekæder overalt i landet har vi brug for decentrale løsninger, så vi kan teste et bredt udsnit af befolkningen. Vi har et lavt smittetryk i Danmark, og vi er nu et af de lande i verden, der har testet flest personer per indbygger.

– Det skal vi fortsætte med, og her kan det mobile testkøretøj spille en vigtig rolle i forhold til aktiv smitteopsporing, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Hver tredje ansøgervirksomhed har fået støtte til faste udgifter

14.05.2020 09:10

Siden 8. april har det været muligt for virksomheder at søge kompensation for fase udgifter som eksempelvis husleje. Indtil videre er det omkring hver tredje af de virksomheder, der har søgt og er en del af denne ordning, som har fået udbetalt kompensation. Det fremgår af et skriftligt svar til Folketinget fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). I slutningen af april havde mindst 1286 virksomheder søgt under kompensationsordningen.

Togpassagerer skal kigge i samme retning for at undgå smitte

14.05.2020 07:51

Passagerer i tog og bus kan sidde tættere end en meter fra hinanden, så længe de kigger i samme retning og undgår direkte ansigtskontakt.

Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der torsdag har fremlagt retningslinjer for den offentlige transport.

Retningslinjerne dikterer blandt andet, at busserne igen kan overveje at tillade indstigning ad fordøren.

Benny Engelbrecht siger, at mens man har ligget på 10-20 procent af den normale kapacitet, når der har været færrest under coroankrisen, forventer man i genåbningen at komme op på 60-70 procent.

– Når det har været værst, har man nærmest kørt alene, når man har taget en bus. Det kommer vi ikke til at se.

– Det er stadig ikke muligt at sidde over for hinanden i eksempelvis S-toget. Men man kan godt sidde ved siden af hinanden, også med en afstand på mindre end en meter. Man skal bare ikke sidde ansigt til ansigt, siger Benny Engelbrecht.

Coronadødstallet i Norden overstiger 4500

14.05.2020 07:44

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til torsdag oppe på 4516.

Det er en stigning på 163 siden natten til onsdag hovedsageligt drevet af det højeste dødstal i Sverige i tre uger. Døgnet forinden var der 59 dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 16,5 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 torsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3460 døde (33,8). 147 døde på 24 timer.
  • Danmark: 533 døde (9,2). 6 døde på 24 timer.
  • Finland: 284 døde (5,1). 9 døde 24 timer.
  • Norge: 229 døde (4,3). 1 død på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

13.05.2020 22:23

Nu er 10.667 danskere testet positiv for corona

Yderligere 76 personer i Danmark er bekræftet smittet med coronavirus. Dermed er i alt 10.667 bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut.

Tallene viser også, at 345.712 danskere er registreret testet. Det er 11.452 flere end i opgørelsen dagen før.

Opgørelsen omfatter ikke test, hvor der endnu ikke foreligger et resultat.

Billund Lufthavn fyrer stort antal medarbejdere

Billund Lufthavn meddeler, at krisen betyder, at lufthavnen fyrer, det der svarer til 270 stillinger. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Fyringerne træder i kraft 31. maj.

Heunicke: Vi har rundet 400.000 coronatest

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddeler på Twitter, at der er foretaget over 400.000 coronatest i Danmark.

Retningslinjer for genåbning af skoler og dagtilbud er på plads

Onsdag aften har Børne– og Undervisningsministeriet offentliggjort retningslinjerne for fase 2 af genåbningen mandag 18. maj af skoler, efterskoler, frie fagskoler og dagtilbud.

Det fremgår blandt andet, at elevernes undervisning fortsat betegnes som nødundervisning, og at alle elever “som udgangspunkt” skal tilbage i skole.

 

Analyse: Dansk eksport vil miste 170 milliarder kroner i år

13.05.2020 21:44

Dansk Industri (DI) anslår i en ny analyse, at de danske eksportvirksomheder i 2020 vil tabe 170 milliarder kroner. Det skriver Politiken.

Skolelederne om retningslinjer: Vi får for meget ansvar

13.05.2020 21:39

Onsdagens nye retningslinjer fra Børne– og Undervisningsministeriet for genåbningen af skoler 18. maj overlader for meget ansvar til skolerne, mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen. Mange af retningslinjerne lægger op til, at den enkelte skole vurderer Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

– Vi har travlt nok med at drive skole, og nu skal vi lige pludeslig til at vurdere sundhedsmæssigt også. Det har vi ikke brug for, siger Claus Hjortdal. 

Overblik over retningslinjer for udendørssport

13.05.2020 20:01

Retningslinjerne for udendørs idrætsaktiviteter er onsdag blevet opdateret af Kulturministeriet. Herunder følger et udpluk af de nye retningslinjer. 

  • Udendørs idræt med kropskontakt er tilladt, hvis der er tale om sporadisk kropskontakt. Opfordringen er at minimere andelen af træningstid med kropskontakt, særligt ansigt-til-ansigt-kontakt. Det forudsættes, at der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger, særligt ved hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.
  • Udendørs idrætter med kropskontakt kan udelukkende igangsætte træningsrelaterede aktiviteter – der må således ikke arrangeres turneringer, stævner og lignende på tværs af foreninger eller i egen forening.
  • De nye retningslinjer gør det muligt at lave spilrelaterede træningsøvelser, hvor der for eksempel indgår nærkampe i fodbold, håndbold, basketball eller andre boldspil.
  • Der må bruges fælles bolde i den udendørs idræt. Bolde og øvrige kontaktpunkter som redskaber, mål og kegler skal rengøres ofte og afsprittes før og efter aktivitet samt så hyppigt som muligt under aktiviteten.
  • Udendørs idrætter uden kropskontakt kan genoptage turneringsvirksomhed, hvis forsamlingsforbud og de generelle sundhedsmæssige anbefalinger kan efterleves på forsvarlig vis. Det gælder for eksempel tennis, ridning og sejlsport.
  • Redskaber, der normalt bruges til indendørs sport må ikke rykkes med udenfor. For eksempel madrasser brugt i springgymnastik eller kampsport.
  • Klassiske indendørsidrætter kan etablere udendørs aktiviteter, hvis der kan stilles faciliteter til rådighed. Aktiviteterne kan kun være træningsrelaterede, og aktiviteterne organiseres uden kropskontakt. Det gælder eksempelvis springgymnastik.
  • Kampsportsaktiviteter og dans kan dyrkes udendørs uden kropskontakt, hvis de generelle sundhedsmæssige retningslinjer, afstandskrav og forsamlingsforbud kan efterleves på forsvarlig vis.
  • Forsamlingsloftet på maksimalt ti personer per bane gælder fortsat. En bane defineres som et optegnet eller på anden måde afmærket område. Det anbefales, at der er mindst to meter mellem hver bane.
  • Deltagerne til aktiviteterne skal straks ved ankomst til idrætsfaciliteten placere sig i den gruppe, som de deltager i under aktiviteten. Deltagere må ikke skifte mellem forskellige grupper under aktiviteten.
  • Deltagerne skal komme omklædte og forlade idrætsfaciliteten straks efter træning. Sociale sammenkomster i forbindelse med idrætsaktiviteter frarådes.

Kilder: Kulturministeriet, DIF og DGI.

Nærkampe bliver tilladt i idrætsaktiviteter

13.05.2020 19:01

Nye retningslinjer for udendørs idræt tillader nærkampe i eksempelvis fodbold og håndbold. Retningslinjerne er udarbejdet af Kulturministeriet. 

Danmarks Idrætsforbund (DI) og Danske Gymnastik– og Idrætsforeninger (DGI) nævner i en pressemeddelelse, at det er et stort skridt mod en normalisering i idrætten.

Borgere på botilbud kan nu få besøg under coronakrise

13.05.2020 18:43

En ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet giver alle borgere på botilbud lov til at få besøg af én til to faste besøgspersoner. Besøgene skal foregå udendørs. I snart to måneder har beboerne ikke kunnet få besøg af familie, pårørende eller venner. På botilbud bor typisk personer i alle aldre, der er så syge, at de ikke kan bo selv.

Gymnasium dropper arrangement for 250 elever

13.05.2020 17:47

250 afgangselever var inviteret til fælles afslutning fredag med morgenmad og frokost på Nørresundby Gymnasium, men rektor Søren Hindsholm har nu droppet arrangementet. Det sker, efter at han har været i dialog med politiet, fortæller han.

Danmarks Cykle Union: Vi ved ikke, hvordan vi skal komme igennem det

13.05.2020 17:45

Coronakrisen kan ende med at blive faretruende dyr for Danmarks Cykle Union (DCU), da der i øjeblikket ikke afvikles cykelløb på de danske landeveje. Forbundet håber, at der igen kan køres cykelløb i landet i denne sæson. Sker det ikke, kan forbundet blive ramt af et underskud på tre millioner kroner, som man ikke har egenkapital til at dække, lyder det.

– Vi er hårdt ramt økonomisk, og vi ved ikke, hvordan vi skal komme igennem det, siger direkøren i DCU, Martin Elleberg Petersen, til BT. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Retningslinjer for genåbning af skoler og dagtilbud er på plads

13.05.2020 17:15

Onsdag aften har Børne– og Undervisningsministeriet offentliggjort retningslinjerne for fase 2 af genåbningen mandag 18. maj af skoler, efterskoler, frie fagskoler og dagtilbud.

Det fremgår blandt andet, at elevernes undervisning fortsat betegnes som nødundervisning, og at alle elever “som udgangspunkt” skal tilbage i skole.

Man skal dog stadig følge Sundhedsstyrelsens vejledning for, hvornår en elev skal blive hjemme.

Anbefalinger ændret: Nu må børn lege, så meget de vil

13.05.2020 16:36

Børn må nu lege med så mange andre børn, som de har lyst til, og de må tilmed lave soveaftaler. Det skriver DR, efter at have talt med chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Maria Koch Aabel. Ifølge chefkonsulenten er det nu vigtigere, at børnene vasker hænder og holder afstand på en meter. 

Sundhedsstyrelsen har netop valgt at lempe for sine anbefalinger om, at et barn kun må lege med en eller to andre i så kort tid som muligt. 

Justitsminister åbner for at give nogle turister adgang til Danmark

13.05.2020 16:08

Under en spørgetime med ministrene i Folketingssalen åbner justitsminister Nick Hækkerup (S) for, at turister med en lejekontrakt til et dansk feriehus eller en campingplads kan få lov at krydse den danske grænse for at holde ferie. Det var Ulla Tørnæs (V), der kom med forslaget i salen.

– Det synes jeg faktisk er en fornuftig tilgang, siger justitsministeren. 

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Billund Lufthavn fyrer stort antal medarbejdere

13.05.2020 16:07

Coronakrisen har ramt luftbranchen særdeles hårdt, og nu meddeler Billund Lufthavn, at krisen betyder, at lufthavnen fyrer, det der svarer til 270 stillinger. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Fyringerne træder i kraft 31. maj. Jan Hessellund, der er administrerende direktør for Billund Lufthavn udtaler i pressemeddelelsen, at lufthavnen er tvunget til at reducere i antallet af medarbejdere, for at komme bedst muligt igennem krisen. 

Læger undersøger om coronavirus udløser sjælden børnesygdom

13.05.2020 16:04

Danske børnelæger undersøger nu, om der er en forbindelse mellem coronavirus og den sjældne børnesygdom Kawasaki, som rammer 30-40 børn om året i Danmark.

– Vi har set en stigning af tilfælde af børn med symptomer på Kawasaki-sygdom de seneste måneder. Derfor undersøger vi nu, om de børn har eller har haft coronavirus, siger overlæge ved Aarhus Universitetshospital Mette Holm.

Bornholm går fri af nye smittetilfælde for niende dag i streg

13.05.2020 16:02

For niende dag i træk er der ikke registreret nye tilfælde af smittede med coronavirus på Bornholm. Således er der fortsat 69 personer på øen, som er registreret smittet.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut, skriver TV2 Bornholm.

Nyt initiativ skal skabe kunstoplevelser inden for coronarammer

13.05.2020 14:52

Kulturministeren og en række af landets førende kunst– og kulturfonde har indgået et samarbejde, som har til formål at bakke op om nye kunstprojekter under coronakrisen, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Initiativet “Sammen om kunsten” skal skabe nye kunstoplevelser inden for rammerne af coronakrisens restriktioner og give publikum mulighed for at møde kunst og kultur trods coronareglerne.

Både Statens Kunstfond og Kulturministeriet støtter projektet med fem millioner kroner, som kunstnere kan søge til projekter.

Antallet af indlagte falder fortsat

13.05.2020 14:05

Der er registreret yderligere seks coronarelaterede dødsfald siden tirsdag. Antallet af indlagte falder med 13 personer til 164, viser tal fra seruminstitut.

SAS indfører krav om mundbind for passagererne

13.05.2020 13:54

SAS vil fra næste uge indføre krav om, at alle passagerer over seks år skal bære mundbind om bord på flyene.

Det oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse.

De nye retningslinjer er gældende fra mandag 18. maj til og med udgangen af august.

Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Heunicke: Vi har rundet 400.000 coronatest

13.05.2020 12:22

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddeler på Twitter, at der er foretaget over 400.000 coronatest i Danmark.

Danskere donerer millionbeløb til akvarium på dybt vand

13.05.2020 11:35

Den Blå Planet, som er Nordeuropas største akvarium, står i en alvorlig situation på grund af coronakrisen.

Men der er positive nyheder, meddeler akvariet i en pressemeddelelse.

Således har 10.278 danskeres donation til Den Blå Planets indsamling, som blev søsat for fem dage siden, resulteret i godt 2,3 millioner kroner i støtte.

Det svarer til, at hver af akvariets 450 forskellige dyrearter har modtaget over 5000 kroner til madbudgettet.

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Butikker skal stadig tage imod kontanter under coronakrisen

13.05.2020 11:34

Forbrugerombudsmanden modtager i øjeblikket en del klager fra forbrugere over butikker, som ikke vil tage imod kontanter på grund af coronaudbruddet.

Men kontantreglen er ikke suspenderet på grund af coronavirus. Derfor skal butikker, der tager imod kort– og mobilbetalinger, stadig tage imod betaling med kontanter, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Behandlingsgarantien har lange udsigter

13.05.2020 10:52

Der vil gå et godt stykke tid, før danskerne igen er sikret kontroller og udredninger for sygdom inden for en fast tidsramme.

For det bliver over en “længere periode” vanskeligt at overholde behandlingsgarantien. Det viser et folketingssvar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Behandlingsgarantien sikrer en ret til at blive undersøgt og udredt for eventuel sygdom inden for 30 dage efter henvisning fra lægen. Derudover sikrer den ret til at blive behandlet senest 30 dage efter udredningen.

Coronakrisen har medført, at den er sat ud af kraft.

Nu er 10.667 danskere testet positiv for corona

13.05.2020 10:24

Yderligere 76 personer i Danmark er bekræftet smittet med coronavirus. Dermed er i alt 10.667 bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut.

Tallene viser også, at 345.712 danskere er registreret testet. Det er 11.452 flere end i opgørelsen dagen før.

Opgørelsen omfatter ikke test, hvor der endnu ikke foreligger et resultat.

Danmark indgår i globalt studie om psykisk helbred

13.05.2020 09:29

Danmark er med i et globalt studie, der skal undersøge den mentale tilstand under coronapandemien i flere end 60 befolkninger.

Det oplyser Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i en pressemeddelelse.

Studiet skal kortlægge, hvordan coronavirussets hærgen påvirker psyken ved at sammenligne forskellige landes befolkningernes mentale tilstand i krisetiden over tid.

Lånetilbud til boligkøb tager stort dyk under coronakrisen

13.05.2020 08:40

Samlet blev der givet 16.770 tilbud på realkreditlån i april. Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den danske finanssektor.

5500 af tilbuddene var til boligkøb. Det er et fald på 33 procent, i forhold til hvad man i gennemsnit har set om måneden i de foregående 12 måneder.

– Coronakrisen skaber usikkerhed og påvirker mange danskeres økonomi og jobsituation, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en kommentar.

Sundhedsstyrelsen fik to år i streg nej til at styrke beredskab

13.05.2020 07:43

Over de seneste to år har Sundhedsstyrelsen forgæves forsøgt at få politikerne til at afsætte flere penge til at styrke det danske beredskab, hvilket ifølge flere eksperter kunne have gjort en forskel i håndteringen af den nuværende corona-krise.

Det skriver DR.

Da styrelsen sidste år bad om flere penge, begrundede styrelsesdirektør Søren Brostrøms folk det med, at de ønskede en styrkelse af de danske sundhedsmyndigheders beredskab til at håndtere “ekstraordinære hændelser” og “akut opståede situationer af enhver art – (herunder, red.) smitsomme sygdomme”.

Det viser en række notater fra Sundhedsstyrelsen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Coronadødstallet i Norden runder 4300

13.05.2020 07:39

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til onsdag oppe på 4353.

Det er en stigning på 59 siden natten til tirsdag. Døgnet forinden var der 44 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 16,1 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 onsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor det kan være svært at sammenligne.

  • Sverige: 3313 døde (32,4). 57 døde på 24 timer.
  • Danmark: 527 døde (9,1). Tallet er nedjusteret fra 533.
  • Finland: 275 døde (4,9). 4 døde 24 timer.
  • Norge: 228 døde (4,2). 4 døde på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af tirsdagens overskrifter

12.05.2020 22:26

 725 millioner kroner til rejsebranchen

I ny hjælpepakke til rejsebranchen får Rejsegarantifonden tilskud på samlet 725 millioner kroner. I forvejen er Rejsegarantifonden tidligere i coronakrisen blevet tilført 1,5 milliarder kroner i form af et lån fra staten.

Yderligere 78 personer smittede

Der er registreret 10.591 coronasmittede danskere, hvilket er en stigning på 78 personer siden mandag. Antallet af indlagte er faldet med 21 til 177, og seks flere er døde.

Statens Serum Institut har fjernet 12 dødsfald fra statistikken over dødsfald i Danmark, fordi det har vist sig, at de var i opgørelsen ved en fejl. Derfor er det samlede antal døde nu nedjusteret til 527.

Begivenhedsrigt pressemøde i Statsministeriet

På dagens pressemøde i Statsministeriet kom det frem, at regeringen opretter en ny styrelse, der skal sikre forsyning af værnemidler og øge testkapacitet. Det skal aflaste sundhedsmyndigheder og gøre Danmark bedre rustet til at håndtere en lignende pandemi fremover.

Derudover blev det fremlagt, at en ny teststrategi skal give bedre muligheder for selvisolation, ligesom at der kommer en effektiv opsporing af smittekæder.

Endelig lød det fra faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, at han finder det »meget usandsynligt«, at der kommer en anden bølge af coronavirus.

Hver tredje kommune har ikke bekræftet nye smittede i en uge

Overvågningsrapporten fra Statens Serum Institut viser, at 34 ud af landets 98 kommuner ikke har registreret nogen nye coronatilfælde i syv dage. 31 af dem ligger vest for Storebælt.

 

Håndboldforbund: EM uden tilskuere er en mulighed

12.05.2020 20:17

Det er muligt, at vi ender i en situation, hvor EM i kvindehåndbold skal spilles for uden tilskuere, vurderer formand i Dansk Håndbold Forbund Per Bertelsen over for DR Sporten.

Han kalder det dog »worst case« – altså det værst tænkelige scenarie. EM i kvindehåndbold afholdes i december i Norge og Danmark.

Nordjysk gymnasium holder afslutning med 250 deltagere

12.05.2020 19:47

Fredag fejrer Nørresundby Gymnasium afgangseleverne, og i den forbindelse bliver omkring 250 elever og lærere samlet i skolens kantine, hvor der vil blive serveret morgenmad, uddelt kåringer, hvorefter der er rundbold udenfor. Det skriver Nordjyske.

Fejringen slutter i kantinen, hvor der er frokost med øl og vin. Rektor Sørens Hindsholm ser intet problem i, at de samles, da der ifølge ham ikke er grænser for, hvor mange der må samles på skolen. Han pointerer, at afstandskravet på en meter overholdes.

– Det er jo efterhånden nemmere at finde ti veganere i Nordjylland, end det er at finde én med corona, siger rektoren til mediet.

Indbrud er faldet med en fjerdedel under coronakrisen

12.05.2020 19:17

I marts og april faldt antallet af indbrud med en fjerdedel i forhold til de samme måneder i 2019, viser tal fra Rigspolitiet. Og samme tendens kan ses på andre områder, som nogle gange kaldes borgernær kriminalitet.

Anmeldte tyverier er faldet fra 17.594 i de to forårsmåneder i 2019 til 11.367 i år, og det er en nedgang på 35 procent.

Også langt færre sager om vold af forskellig slags er politiet blevet bedt om at undersøge. Tilbagegangen er på hele 29 procent.

Nye retningslinjer åbner for indendørs besøg på plejehjem

12.05.2020 18:57

Det er bedst at besøge beboere på plejehjem udenfor, men nye retningslinjer åbner for indendørs besøg i kritiske situationer. Retningslinjerne er tirsdag offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

Styrelsen definerer en kritisk situation som en situation, hvor personen på plejehjemmet er kritisk syg eller er døende. Er personen i sådan en situation, kan det ifølge styrelsen lade sig gøre med et uopsætteligt besøg fra familie eller nære pårørende.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det er landets kommunalbestyrelser, der er forpligtet til at sikre, at besøg kan gennemføres på en forsvarlig måde.

Aalborg lukker afdeling til alvorligt syge coronapatienter

12.05.2020 18:19

Der er for få meget syge coronasmittede patienter til, at det giver mening at holde Aalborg Universitetshospitals særlige intensivafsnit åbent. Derfor lukker hospitalet fredag sit intensive coronaafsnit, bekræftet det over for Nordjyske.

Fra næste uge er der blot et modtageafsnit samt en almindelig sengeafdeling til de patienter, der er smittet med coronavirus.

Spillere i Superligaen skal coronatestes hver uge

12.05.2020 18:12

Divisionsforeningen, der driver landets bedste fodboldrække, har indgået en aftale med KMD og Qlife om ugentlige test af spillere og personale i Superligaen og 1. division. Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Zoo har fået 250.000 kroner overført via MobilePay

12.05.2020 18:01

Odense Zoo er hårdt presset af nedlukningen, men siden fredag – dagen efter, at regeringen meldte ud, at zoologiske haver først må åbne den 8. juni – har private doneret penge til Odense Zoo via MobilePay. 250.000 kroner er det blevet til.

Derudover har den zoologiske have tjent penge på salg af årskort og muligheden for at »adoptere« et dyr.

– Det er jo helt vildt, det, vi oplever. Vi er blæst fuldstændig bagover af den opbakning, vi får, siger zoodirektør Bjarne Klausen til fyens.dk.

Hver tredje kommune har ikke bekræftet nye smittede i en uge

12.05.2020 17:50

Mens størstedelen af sjællandske kommuner fortsat registrerer nye smittede med coronavirus, oplever flere kommuner på Fyn og i Jylland dage uden nye smittetilfælde. Det viser overvågningsrapporten fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Rapporten viser, at 34 ud af landets 98 kommuner ikke har registreret nogen nye coronatilfælde i syv dage. 31 af dem ligger vest for Storebælt.

Bakken bliver hegnet ind men genåbner 8. juni

12.05.2020 17:46

Bakken, der ligger i Dyrehaven nord for København og er en af verdens ældste forlystelsesparker, åbner den 8. juni, oplyser den i en pressemeddelelse. Det er her, den såkaldte fase tre af genåbningen begynder.

– For at sikre, at det er muligt for vores gæster at holde forsvarlig afstand til hinanden og overholde myndighedernes anbefalinger, hegner vi Bakken ind og laver fire ind- og udgange. Med brug af intelligent kameraovervågning sikrer vi, at vi hele tiden ved, hvor mange besøgende vi har inde i parken, siger administrerende direktør Nils-Erik Winther.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Sådan fungerer smittesporing

12.05.2020 17:27

Regeringen meldte tirsdag ud, at teststrategien for det kommende kvartal er på plads. Her vil smitteopsporing spille en større rolle, pointerede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

 

Grønlændere får grønt lys til resten af efterskoleåret

12.05.2020 16:38

Omkring 130 grønlandske unge, der går på efterskoler i Danmark, har fået lov af det grønlandske selvstyre til at rejse tilbage til Danmark og færdiggøre den måneds tid, der er tilbage af skoleåret. Det skriver Sermitsiag.

Efterskolerne genåbner fra den 18. maj.

Politiet ser på de første sager om snyd med hjælpepakker

12.05.2020 16:33

Mindst tre sager om mulig svindel med de hjælpepakker, som skal gelejde virksomheder gennem coronakrisen, er ved at blive efterforsket af politiet.

Men det er kun begyndelsen. Rigspolitiet forventer en »markant stigning« i antallet af anmeldelser, skriver DR Nyheder tirsdag.

De tre efterforskninger drejer sig om ordningen med lønkompensation. Den indebærer, at virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, som ellers stod til at blive fyret.

WHO: Langtfra alle udvikler antistoffer mod corona

12.05.2020 16:27

Kun mellem en og ti procent af de, der bliver smittet med coronavirus, udvikler antistoffer mod virusset, viser en række test for antistoffer fra flere dele af verden. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

– Vi har en lang vej at gå med dette virus, inden vi når flokimmunitet, siger WHO’s epidemiolog Maria Van Kerkhove i en udtalelse ifølge AFP.

Roskilde Festival melder udsolgt af partoutbilletter til 2021

12.05.2020 15:41

Alle billetter, der sikrer adgang til samtlige dage på Roskilde Festival til næste år, er udsolgt. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

85 procent af de, der havde købt billet til årets Roskilde Festival, har valgt at få billetten overført til næste års festival i stedet for at få pengene retur.

Derfor var det kun de resterende 12.000 billetter, der blev sat til salg tirsdag klokken 12 og afsat via de ventelister, som mange tusind havde skrevet sig på.

Heunicke forsvarer coronastrategi: Vi har handlet hurtigt

12.05.2020 15:36

Der er ganske vist ting, vi kan lære af, men der er under coronaindsatsen blevet handlet både hurtigt, effektivt og resolut fra myndighedernes side.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til forsvar for den danske coronastrategi under et samråd om håndtering af coronakrisen.

Ingen smittetilfælde hos danske soldater i Afghanistan

12.05.2020 14:45

Danske soldater i Afghanistan er i den seneste uge blevet testet for coronavirus.

Ingen af dem er smittet, oplyser Forsvaret i en meddelelse.

Coronastatus i Danmark

12.05.2020 14:31

Danmark arbejder på mere komplet billede af coronadødsfald

12.05.2020 14:18

Statens Serum Institut (SSI) har fjernet 12 dødsfald fra statistikken over dødsfald i Danmark. Samlet er 527 døde.

SSI har tirsdag fjernet 12 dødsfald fra statistikken, fordi det har vist sig, at de ved en fejl er i opgørelsen, selv om de er døde mere end 30 dage efter testen. 

SSI arbejder på at lave en ny vurdering af dødsårsager efter standarder fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det skal give et mere komplet billede af coronadødsfald.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digital i 4 måneder til introduktionspris.

Indlæggelser med coronasmittede tager stort dyk

12.05.2020 14:02

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet med 21 til 177, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Seks flere er døde, så der nu er i alt 533 dødsfald i Danmark relateret til coronavirus.

Statsministeren blev orienteret om nye afstandskrav søndag

12.05.2020 13:18

Mette Frederiksen afviser på ny, at hun kendte til det halverede afstandskrav under forhandlingerne torsdag på Marienborg.

Hun fik kendskab til det, umiddelbart før det blev offentliggjort søndag, siger hun.

Svaret kommer, efter at Venstre–formand Jakob Ellemann–Jensen har spurgt ind til, hvornår hun blev orienteret om de nye anbefalinger.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mette F. sigter efter udfasning af hjælpepakker

12.05.2020 13:16

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, har ringet med klokken og givet ordet til statsminister Mette Frederiksen til en indledende redegørelse.

Mette Frederiksen siger blandt andet, at hjælpepakkerne til erhvervslivet har været en god investering.

Spørgetime med statsministeren

12.05.2020 13:02

Om lidt begynder spørgetimen i Folketingssalen, hvor partierne har mulighed for at stille spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S). 

Vi opdaterer løbende fra spørgetimen med nyt om coronasituationen her på livebloggen.

Private sygehuse skal afvikle pukkel af patienter skabt af coronakrise

12.05.2020 12:52

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at private sygehuse med ledig kapacitet skal anvendes for at nedbringe puklen af patienter, der har behov for behandling i sundhedsvæsenet.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Puklen af patienter er opbygget under coronakrisen på grund af det store fokus på behandling af coronavirus.

Partier vil åbne museer tidligere efter lempet afstandskrav

12.05.2020 12:29

Med et afstandskrav på en meter i stedet for to bør eksempelvis museer og biografer få lov til at åbne tidligere. Det mener flere partier, skriver DR.

Blandt partierne er Venstre og De Radikale. De vil nu have svar fra statsministeren på, om mere kan åbne.

Det får de anledning til at spørge om, når der tirsdag klokken 13 er spørgetime i Folketingssalen.

Kommune vil droppe afgift for udeservering

12.05.2020 11:54

Restauranter, caféer og lignende i Aarhus kan se frem til en hjælpende hånd fra kommunen. Aarhus Kommune arbejder nemlig på en plan, der resten af året vil fritage restaurationsbranchen for den ellers obligatoriske betaling for brug af udearealer til gæster.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Samtidig vil kommunen vurdere, om restauranter kan udvide udeserveringen. Det kan afbøde de værste virkninger af kravene om afstand mellem gæster, lyder det.

Sundhedsmyndigheder skal opspore smittedes kontakter

12.05.2020 11:33

Det kom på pressemødet i dag frem, at i takt med at samfundet åbner mere, vil antallet af test for coronavirus blive øget. Desuden skal de personer, som en coronasmittet person har været i kontakt med, også testes.

Læs mere om teststrategien herunder:

  • Den mere offensive teststrategi betyder, at både symptomatiske og asymptomatiske personer skal testes. Det betyder, at både personer med og uden symptomer på coronavirus skal have foretaget test.
  • I dag er der i regionerne kapacitet til at udføre 10.000 test om dagen. Det skal forsøges udvidet.
  • Ud over regionernes coronatest er TestCenter Danmark et supplement, hvor man kan dagligt kan udføres 10.000 test.
  • Test af personer med symptomer og ansatte og patienter på sygehusene sker i regionerne, mens test af en række grupper uden symptomer sker i TestCenter Danmark.
  • Når en borger konstateres smittet, skal der hurtigt iværksættes tiltag som selvisolation og opsporing af kontakter. Den kommende smittesporings-app vil også indgå i den indsats.
  • Der bliver arbejdet på at oprette frivillige isolationsfaciliteter, som kan benyttes af borgere, som ikke har mulighed for at isolere sig derhjemme.

Kilde: Statsministeriet.

Yderligere 78 personer er bekræftet smittet i Danmark

12.05.2020 11:21

Mens pressemødet var i gang, kom der også nye tal fra Statens Serum Institut om antallet af smittede i Danmark.

Status er, at der er registreret 10.591 coronasmittede danskere. Det er en stigning på 78 personer siden mandag.

334.260 personer er blevet testet. Det er en stigning på 7700 personer siden mandag.

Pressemødet sammenfattet

12.05.2020 11:19

Et begivenhedsrigt pressemøde er ovre. Det kom frem, at regeringen opretter en ny styrelse, der skal sikre forsyning af værnemidler og øge testkapacitet. Det skal aflaste sundhedsmyndigheder og gøre Danmark bedre rustet til at håndtere en lignende pandemi fremover.

Derudover blev det også fremlagt, at en ny teststrategi skal give bedre muligheder for selvisolation, ligesom at der kommer en effektiv opsporing af smittekæder. 

Endelig lød det fra faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, at han finder det “meget usandsynligt”, at der kommer en anden bølge af coronavirus. Han afviste dog ikke, at der kan komme stigning i smitten igen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Coronaerfaringer kan vise sig vigtige fremover

12.05.2020 11:06

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, uddyber, hvorfor han ikke regner med en anden bølge af coronavirus. Vurderingen har rod i, at vi herhjemme har lært meget om, hvordan smitten skal håndteres.

Derudover er det også vigtigt, at vi nu har en solid testkapacitet og mulighed for at isolere, lyder det. Han afviser dog ikke, at der kan komme stigning i smitten igen.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke fortæller, at lærdommen fra coronavirus – såsom bedre hygiejne – fremover kan bruges til bekæmpelse af influenza.

Minister: Tvangsisolering vil kun ske i få tilfælde

12.05.2020 11:04

Epidemiloven giver mulighed for at tvangsisolere borgere, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Men det vil kun ske i få tilfælde.

– Der er et kæmpe samfundssind fra borgerne, og vi komme længst ad frivillighedens vej, siger han.

Anden bølge meget usandsynlig

12.05.2020 10:49

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, siger, at det er “meget usandsynligt”, at der kommer en anden bølge af corona.

– Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at forebygge en egentlig anden bølge. Det mener jeg, vi har forudsætningerne for nu. Vi har lært meget om, hvordan vi skal håndtere coronavirus ude i samfundet og på sygehusene.

– Men vi kan komme til at se ændringer i smittetrykket, siger Kåre Mølbak.

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen savner også at kramme mennesker

12.05.2020 10:46

Statsministeren siger, at det Danmark, vi kender, stille og roligt er på vej tilbage.

– Men så er der andre ting, som har forandret sig. Der er sårbare mennesker, som bare ikke må få corona. Der er mennesker, jeg ikke har set i mere end to måneder.

– Det er en voldsom belastning for mig, som det er for alle andre mennesker. Jeg savner at kramme mennesker på min vej. Det gør jeg ikke, siger Mette Frederiksen.

Flere uden symptomer skal testes for at begrænse brug af karantæne

12.05.2020 10:39

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger, at man med den nye strategi vil forsøge teste flere uden symptomer. Det skal begrænse brugen af karantæne.

– Vil vil lave en meget mere målrettet og fokuseret testindsats for at undgå, at vi unødigt skal karantænesætte personer, siger Søren Brostrøm.

Regering og partier kendte til plan om nye afstandskrav under forhandlinger

12.05.2020 10:37

Mette Frederiksen siger, at regering og Folketingets partier under forhandlinger var klar over, at Sundhedsstyrelsen arbejdede på at ændre afstandskravet.

– Men den endelige beslutning om at sætte afstandskravet ned blev først truffet søndag, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger ligeledes, at det nye afstandskrav ikke ville have dannet grundlag for en anden aftale, end den der blev indgået torsdag.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Under 800 danskere beder om hjælp til at komme hjem

12.05.2020 10:35

Det er svært at få de sidste små 800 danskere hjem fra udlandet, men mange af dem er “heldigvis i trygge omgivelser”, siger Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriet.

Han opfordrer til, at danskerne undlader at rejse ud.

Brostrøm står ved ved ny anbefaling for afstand

12.05.2020 10:33

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, understreger, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at ændre afstandskravet fra to til en meter.

– Vi valgte en forsigtig tilgang med et afstandskrav på to meter, fordi det var en ny sygdom. I takt med at vi bliver klogere på sygdomme, så har vi set, at vi kunne sætte afstandskravet ned. Afstandskravet på to meter gælder dog fortsat i særlige situationer, blandt andet i forhold til ældre og sårbare, siger Søren Brostrøm.

Mundbind er ikke på tegnebrættet

12.05.2020 10:27

DR stiller første spørgsmål, som handler om, hvorfor der i Danmark ikke er påbud om at bære mundbind i det offentlige rum.

– Vi har kigget nøje på anbefalingerne. Vi kan ikke se, at der er en stærk dokumentation for, at alle bærer mundbind i det offentlige rum, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fakta om den nye teststrategi

12.05.2020 10:25

Ny teststrategi skal bryde smittekæder

12.05.2020 10:23

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm siger, at der nu er fokus på at opspore tætte kontakter til smittede og tilbyde en test til dem.

–  Så vil vi bruge det til at understøtte en intensiv isolation af de smittefarlige. Med det er vi ret optimistiske, i forhold til at vi kan bryde smittekæderne i de næste genåbningsfaser, siger Søren Brostrøm.

Ifølge Magnus Heunicke vil kommunerne stille feriecentre, hoteller eller lignende til rådighed som et frivilligt tilbud om selvisolation. Dermed kan man blive isoleret uden for eget hjem, hvis man eksempelvis bor i en lille lejlighed, hvor der ikke er plads til at isolere sig selv. 

Fakta om den nye coronastyrelse

12.05.2020 10:22

Ny coronastyrelse skal aflaste sundhedsmyndigheder

12.05.2020 10:20

Mette Frederiksen giver ordet til justitsminister Nick Hækkerup, der fortæller om den nye styrelse.

– Styrelsen skal sikre en central, koordineret opbygning af lagre med værnemidler og testkapacitet. Den skal være et helt afgørende omdrejningspunkt mellem den private og den offentlige sektor. Og i arbejdet med andre lande om at sikre værnemidler og test.

– Det skal sikre, at sundhedsmyndigheder kan fokusere på deres område, mens de praktiske opgaver med at skaffe værnemidler og test ligger i en anden styrelse, siger Nick Hækkerup.

Herefter tager sundhedsminister Magnus Heunicke (S) over. Han fortæller om den nye og mere offensive teststrategi.

Statsminister: De lette svar findes ikke

12.05.2020 10:17

Det er helt berettiget, at der stilles spørgsmål ved genåbningen, siger Mette Frederiksen.

– Vi har været tvunget politisk til at vælge en rækkefølge. I fase et og fase to har vi åbnet ganske meget. Det ser ud til at gå godt lige nu.

– Mange stiller spørgsmål ved, hvad der skal genåbnes i de næste faser. Der er mange derude, der gerne vil give lette svar. De findes ikke, siger Mette Frederiksen.

Mette F.: Vi skal være bedre forberedt næste gang

12.05.2020 10:12

Myndigheder vil fra denne uge gå i gang med smitteopsporing, siger Mette Frederiksen. Dermed kan smittekæderne blive brudt, lyder det.

Hun fortæller videre, at der skal opbygges lagre af værnemidler.

– Vi betragter nu værnemidler som samfundskritisk infrastruktur. Vi skal være bedre forberedt, hvis der kommer en ny bølge af corona eller en helt ny pandemi, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen under pressemødet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ny styrelse skal sikre forsyning med værnemidler

12.05.2020 10:07

Regeringen styrker det samfundsmæssige beredskab, fortæller Mette Frederiksen. 

Derfor etableres der en ny styrelse i JustitsministerietVi etablerer en ny styrelse i Justitsministieret, der skal sikre forsyning med værnemidler og testfaciliteter.

En anden gang kommer vi ikke til at stå i en situationen, hvor vi mangler test og værnemidler, lyder det.

Pressemødet med statsministeren er i gang

12.05.2020 10:05

Pressemødet er i gang. Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ud med at rose og takke befolkningen for at følge myndighedernes anbefalinger. Hun konstaterer, at coronasmitten er kommet under kontrol.

– Det er imponerende, hvor meget vi har nået i fællesskab på bare to måneder, siger hun.

Rejsegarantifonden får tilskud på 725 millioner kroner i hjælpepakke

12.05.2020 09:33

I ny hjælpepakke til rejsebranchen får Rejsegarantifonden tilskud på samlet 725 millioner kroner, oplyser Erhvervsministeriet.

I forvejen er Rejsegarantifonden tidligere i coronakrisen blevet tilført 1,5 milliarder kroner i form af et lån fra staten, som skal betales tilbage over en årrække. 

Se flere elementer i aftalen her:

  • Tilskud til Rejsegarantifondens kasse for ekstraordinære situationer på 600 millioner kroner til at dække en stor del af trækket på statsgarantien i den første periode af ordningen, der løb fra corona umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13. april 2020.
  • Tilskud til konsolidering af fondskassen for pakkerejser i Rejsegarantifonden på 125 millioner kroner.
  • Tilbagebetalingsmodellen for lån via Rejsegarantifonden gøres individuel. Det gælder for rejser, der skulle være påbegyndt fra og med den 14. april 2020 og frem til den 10. maj 2020.
  • Dækning til de ekstraordinære meromkostninger, som rejseudbyderne har haft til afbrudte rejser, herunder nødvendige ombookinger af fly til hjemtransport og refusion af tabte feriedage til forbrugeren.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Stort set alle kender Sundhedsstyrelsens coronaråd

12.05.2020 09:24

Sundhedsstyrelsens coronaråd om blandt andet at vaske og spritte hænder, hoste og nyse i ærmet og holde afstand er nået ud til næsten hele befolkningen, oplyser Sundhedsstyrelsen i en meddelelse.

Kommunikationsindsatsen under coronaudbruddet bliver betegnet som værende i en »størrelsesorden ud over det sædvanlige«.

Opbakningen til rådene er en væsentlig årsag til, at samfundet er begyndt at åbne igen, lyder det videre.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

2200 medarbejdere i Forsvaret vender tilbage på arbejde

12.05.2020 09:02

Genåbningen af Forsvaret sker i små skridt, ligesom det er tilfældet i resten af samfundet. De fleste medarbejdere skal således stadig blive hjemme lidt endnu.

Men yderligere 2200 medarbejdere er nu vendt tilbage på arbejde, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse. Det tæller 1750 soldater og 450 civile/militære medarbejdere.

Politisk aftale om hjælpepakke til rejsebranchen er på plads

12.05.2020 08:59

Der er indgået en bred politisk aftale om en hjælpepakke til rejsebranchen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Aftalen vil blive præsenteret klokken 9.15.

TV2 erfarer, at rejsebranchen får mindst 700 millioner kroner i tilskud ud over en låneramme på 1,5 milliarder kroner, som branchen tidligere har fået.

Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona kl. 10

12.05.2020 08:14

Statsministeriet indkalder til pressemøde klokken 10.00 om Covid-19 i Danmark. Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Vi opdaterer fra pressemødet her på livebloggen.

Udskudt OL skubber dansk kano og kajak-VM i tre uger

12.05.2020 08:09

Danmark og Bagsværd Sø er næste år vært for VM i kano og kajak, men mesterskabet skal alligevel ikke afholdes sidst i august, som man ellers havde planlagt.

Som konsekvens af at sommer-OL i Tokyo er blevet udsat til 2021, rykkes VM til 14.-19. september, oplyser Dansk Kano og Kajak Forbund i en pressemeddelelse.

Lejlighedspriser faldt en smule i april

12.05.2020 07:47

Priserne på lejligheder og huse faldt marginalt i april, hvor antallet af bolighandler var lavere end normalt på grund af nedlukningen af samfundet under coronaudbruddet.

Priserne på huse faldt 0,1 procent, mens lejligheder dykkede 0,8 procent. Det viser tal fra boligsiden.dk.

Coronadødstallet i Norden nærmer sig 4300

12.05.2020 07:36

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til tirsdag oppe på 4294.

Det er en stigning på 44 siden natten til mandag. Døgnet forinden var der ti dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 15,8 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 tirsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor det kan være svært at sammenligne.

  • Sverige: 3256 døde (31,8). 31 døde de seneste 24 timer.
  • Danmark: 533 døde (9,2). 4 døde de seneste 24 timer.
  • Finland: 271 døde (4,9). 4 døde de seneste 24 timer.
  • Norge: 224 døde (4,2). 5 dødsfald de seneste 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af mandagens overskrifter

11.05.2020 22:25

84 nye smittede og fire døde

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 84 til 10.513. Antallet af døde i er steget med fire til i alt 533. På Færøerne og Grønland er der ingen smittede.

Forsamlingsforbuddet er forlænget til 8. juni

Forsamlingsforbuddet på flere end ti personer er officielt forlænget til den 8. juni.

Smittetrykket falder til 0,7 trods genåbning

På trods af genåbning af blandt andet dagtilbud og skoler er smittetrykket siden begyndelsen af maj faldet fra 0,9 til 0,7. Det viser den seneste måling fra Statens Serum Institut (SSI).

85 procent overfører festivalbillet

Over 85 procent af festivalgængerne med partoutbillet til Roskilde Festival 2020 har valgt at overføre billetten til næste års festival.

Superligaen skydes i gang igen den 28. maj

Den 28. maj starter Superligaen op igen med en kamp mellem AGF og Randers, oplyser Divisionsforeningen, der driver ligaen.

Storcentre er genåbnet

Mandag blev det blandt andet storcentrenes tur til at genåbne landet over, efter at Folketingets partier valgte at tage storcentrene med i fase 2 af genåbningen.
Men mulig smittespredning skal holdes nede, og derfor kom åbningen også med en lang række restriktioner.

 

Uvist om grønlandske børn kommer tilbage til efterskoler

11.05.2020 22:21

Fra den 18. maj må efterskolerne genåbne, men det er endnu uvist, om de omkring 130 grønlandske elever, som går på efterskole i Danmark, må vende tilbage til undervisningen og kammeraterne i Danmark i dette skoleår.

Det oplyser Efterskoleforeningen i Danmark og Uddannelsesstyrelsen i Grønland til KNR.

Grønland har kun haft 11 bekræftede smittetilfælde, og der er ikke bekræftet nye smittede i mere end en måned.

Først skal de grønlandske sundhedsmyndigheder give grønt lys til, at det er forsvarligt at sende børnene fra Grønland til de danske efterskoler i blot den måned, der er tilbage inden sommerferien. Og så skal de i givet fald coronatestes både inden hjemrejse og efter ankomst til Grønland samt i karantæne i to uger.

Partiledere: Et svigt ikke at nævne ændret afstandskrav

11.05.2020 22:05

Både Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, er uforstående over for, hvorfor partilederne under forhandlinger om genåbning af samfundet ikke blev orienteret om, at kravet om mindst to meters afstand mellem folk ville blive sat ned til en meter.

Sidstnævnte kalder det et svigt.

– Da vi lavede aftalen om genåbningens første fase, var aftalen, at retningslinjerne skulle være på plads inden næste fase, og alligevel skal vi sidde og overveje fint kalibreret, hvor langt vi kan gå. Inden der er gået 48 timer, er afstandskravet halveret, og buffeten er åbnet, siger Morten Østergaard til Berlingske.

Sundhedsstyrelse: Vi anbefaler ikke buffet som før corona

11.05.2020 21:24

Selv om Sundhedsstyrelsen søndag opdaterede sine retningslinjer, så den ikke længere fraråder buffeter, så bør konceptet med tag selv-salaterne gentænkes for at mindske smitterisiko, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

– Vi anbefaler ikke buffet som før corona. Det er buffet med afstand og langt bedre hygiejne, som vi mener, kan være fornuftigt nok. Måske skal hver enkelt selv have en ske til at tage maden med eller andre lignende tiltag, men vi lægger det over på en meget ansvarlig sektor at udtænke de konkrete løsninger til de enkelte steder, siger han til Politiken.

Samtaler skal holde motivationen oppe hos hjemsendte elever

11.05.2020 20:21

Elever i 1.g og 2.g kan først vende tilbage til gymnasiet efter sommerferien som en del af fase fire, men en pulje på fem millioner skal sikre, at eleverne ikke mister motivationen. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal blandt andet gå til mere vejledning af eleverne. Det kan være samtaler mellem den enkelte lærer og elev om alt fra lektier til de tanker, der kan fylde meget under coronakrisen.

Desuden får de tidligere besked om, hvilke prøver i deres eksamensplan er aflyst.

Coronakrise har givet anklagere tid til at rejse flere tiltaler

11.05.2020 20:03

Mens domstolene har været tvunget ned i slæbegear på grund af coronakrisen, har de modtaget langt flere straffesager end normalt.

Årsagen er, at mange anklagere på grund af aflyste retsmøder har haft ekstra tid til at udfærdige anklageskrifter og rejse tiltale. Fra uge 12 til 18 har retterne modtaget 9299 nye straffesager, og det er 14 procent flere end i samme periode sidste år.

Smittetrykket falder til 0,7 trods genåbning

11.05.2020 19:34

På trods af genåbning af blandt andet dagtilbud og skoler er smittetrykket siden begyndelsen af maj faldet fra 0,9 til 0,7. Det viser den seneste måling fra Statens Serum Institut (SSI).

Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange andre en person med coronavirus smitter. Hvis det er 0,9, betyder det, at en person med coronavirus gennemsnitligt smitter 0,9 andre.

– Det, at smittetrykket har ligget så stabilt under 1 i den seneste uge, er tegn på, at den første fase af genåbningen ikke endnu har sat skub i smittespredningen, siger Tyra Grove Krause, der er afdelingschef i SSI.

Minister vil lade caféer bruge p-pladser til udeservering

11.05.2020 19:17

Når restauranter og caféer den 18. maj atter må slå dørene op, skal de have mulighed for at bruge visse udendørs vejarealer, hvis det er muligt.

Det mener transportminister Benny Engelbrecht (S), som gør landets kommuner opmærksom på en paragraf i vejloven, som åbner op for udeservering på utraditionelle steder, som hører til vejområdet.

– Det kan være parkeringspladser, dele af normalt befærdede veje, og hvad der er af åbne torve, siger han.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Givskud i dilemma: Ved ikke, hvornår fuld åbning må ske

11.05.2020 18:34

Hvis gæster oplever en zoologisk have fra bilen, må haven genåbne i fase to. Er det derimod en, hvor man går rundt, må genåbning først ske i fase tre den 8. juni.

De nye retningslinjer tager ikke højde for eksempelvis Givskud Zoo, som er en blanding af de to. Direktør Richard Østerballe savner klart svar på, om en genåbning i maj betyder, at alle kunder dermed skal blive i bilen.

– Hvis det bliver sådan, at gæsterne ikke må stige ud af deres biler og handle i kioskerne, så kommer vi ikke til at åbne før den 8. juni. Det får hverken de eller vi nok ud af, siger Richard Østerballe til TV Syd.

L.O.C., Monopolet og Onkel Reje tager på drive in-turné

11.05.2020 18:02

Mens spillersteder er lukket ned, er flere begyndt at arrangere drive in–arrangementer, hvor publikum nyder en koncert eller lignende fra bilen.

Aktørerne Københavns Lufthavn, Live Culture, Kulturaktører i Aalborg, MCH Herning og Live Nation Danmark er gået sammen om at arrangere “Drive In – Live”, som er drive in–arrangementer i Aalborg, Herning, Aarhus, Odense og København. Og der er både koncerter, comedy og familieunderholdning på programmet, skriver Soundvenue.

De rejser rundt i landet fra 20. maj. Der er plads til cirka 600 biler per arrangement.

Topsvømmere får grønt lys til at genoptage træning

11.05.2020 17:40

Svømmesporten har endnu ikke fået lov til at åbne op som før, men de danske topsvømmere kan nu begynde at træne igen. 

Kulturministeriet, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark har således givet grønt lys, til at de i alt 41 Team Danmark-godkendte svømmere – landets bedste – kan hoppe i bassinet igen. Det skriver Dansk Svømmeunion på sin hjemmeside.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Over 800 strandede danskere vil hjem fra udlandet

11.05.2020 17:17

827 danske borgere er fortsat strandet i udlandet og har bedt myndighederne om hjælp til at komme hjem. Det viser tal fra Udenrigsministeriets krisedatabase.

Størstedelen befinder sig i Pakistan og Indien.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digital i 4 måneder til introduktionspris.

AGF og Randers skyder Superligaen i gang igen 28. maj

11.05.2020 17:05

Superligaen starter op igen torsdag 28. maj med en kamp mellem AGF og Randers, oplyser Divisionsforeningen, der driver ligaen, i en pressemeddelelse. 

AGF tager hjemme imod Randers i det første opgør. En kamp, der i forvejen var udsat på grund af en dårlig bane i Aarhus. 

Herefter følger en enkelt kamp fredag 29. maj mellem Silkeborg og FC Nordsjælland. To dage senere møder Esbjerg og AaB hinanden, inden der spilles fire kampe mandag 1. juni.

Skoleledere: Ikke alle store elever får fulde skoledage

11.05.2020 17:02

Nogle skoler har ikke plads til at give de ældste elever tæt på fulde skoledage, selv om Skolelederforeningen tidligere har sagt, at det formentlig ville blive tilfældet for hovedparten.

Hedda Gravesen, næstformand i Skolelederforeningen i København og afdelingsleder på Kirsebærhavens Skole i Valby, siger til Berlingske, at på hendes skole kan de ældste elever komme tilbage minimum to dage om ugen af seks timers varighed.

På Heibergskolen skal eleverne vente at være på skolen i 15 eller 20 ud af deres normale op mod 35 lektioner om ugen.

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Politi i storcentre: Folk overholder reglerne

11.05.2020 16:44

Både Københavns Politi og Fyns Politi har været en tur forbi lokale storcentre efter genåbning mandag. Og de er tilfredse med det, de ser i forhold til at overholde retningslinjer om eksempelvis at holde afstand, skriver de i opslag på Twitter.

Minister til gymnasieelever: Andre havde større behov for genåbning

11.05.2020 16:22

Nogle elever i 1.g og 2.g samt første år på HF kan have følt sig overset i genåbningen. Men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz–Theil (S) forsikrer i en video på Facebook, at de ikke er glemt.

– Det er ikke, fordi jeg ikke har hørt jer, at vi ikke som regering har truffet beslutning om at det er jer, der skal tilbage. Det er simpelthen, fordi andre havde et større behov end jer, siger hun.

Hun nævner elever på Forberedende Grunduddannelse (FGU), erhvervsskoler og efterskoler. Blandt andet fordi de første to har meget praktisk undervisning, som ikke kan foregå online.

85 procent overfører Roskilde Festival-billet til 2021

11.05.2020 15:34

Over 85 procent af festivalgængerne med partoutbillet til Roskilde Festival 2020 har valgt at overføre billetten til næste års festival. Det oplyser Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

De refunderede partoutbilletter bliver tirsdag sat til salg for dem, der har skrevet sig på venteliste.

Festivalen blev aflyst i begyndelsen af april, da det stod klart, at forbuddet mod store forsamlinger blev forlænget til og med august.

Ansatte i DSB kan få lov at bruge mundbind ved høj risiko

11.05.2020 15:20

Ansatte i DSB kan få lov at bruge mundbind, hvis de er i særlig høj risiko for at blive smittet med coronavirus og har et job, hvor de møder mange mennesker hver dag. Det oplyser DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker.

Tidligere har meldingen fra DSB været, at ansatte ikke måtte bruge mundbind, fordi togselskabet ønskede et ensartet udtryk.

Ændringen skyldes, at Sundhedsstyrelsen i sidste uge opdaterede sine retningslinjer.

Politiet lukker fynsk fuglepark: Åbnede for tidligt

11.05.2020 15:15

Danmarks Fuglezoo i Nårup på Fyn åbnede for gæster 5. maj, selvom landets zoologiske haver først er en del af genåbningens fase 3.

Men det var for tidligt, vurderede Fyns Politi, så parken må lukke igen, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er en udendørs park, som strækker sig over seks hektar. Der er ikke en café, gæster kan gå ind i, og parkens 10-12 bord-bænkesæt er spredt over området.

Direktør Hans Åge Hjeresen kalder det derfor “rent juristeri”, at parken ikke må have åbent, skriver Fyens Stiftstidende.

Stadig under 200 indlagte i Danmark

11.05.2020 14:22

Mandag er antallet af indlagte coronapatienter steget med to til i alt 198, og over halvdelen befinder sig på hospitaler i Region Hovedstaden.

Se her, hvordan de indlagte fordeler sig på de fem regioner.

Region Hovedstaden: 121 indlagte, 22 på intensiv, heraf 18 i respirator.

Region Sjælland: 43 indlagte, fem på intensiv, heraf fire i respirator.

Region Syddanmark: 14 indlagte, tre på intensiv, heraf to i respirator.

Region Midtjylland: 12 indlagte, ni på intensiv, heraf seks i respirator.

Region Nordjylland: Otte indlagte, fire på intensiv, heraf tre i respirator.

Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen.

Fire nye døde og to nye indlagte

11.05.2020 14:05

Antallet af døde i Danmark er steget med fire til i alt 533. Antallet af indlagte er for anden dag i træk steget med to til i alt 198 mandag.

Det viser den nyeste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Samtidig er antallet af indlagte på intensiv steget med tre til i alt 43. Der er fortsat 33 i respirator, hvilket er det samme som søndag.

Prognose: Boligpriser vil falde 4-5 procent under krisen

11.05.2020 13:01

Der er lagt op til prisfald på huse og lejligheder i år på grund af udbruddet af coronavirus.

Det vurderer Nykredit i en prognose for det danske boligmarked, hvor det også anslås, at priserne på huse på landsplan vil falde med i gennemsnit 4,1 procent.

Der er forskelle på de enkelte landsdele med størst prisfald omkring København, mens Sydjylland vil have det mindste fald i pris.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Politiet er til stede ved genåbning af storcentre

11.05.2020 12:22

Mandag slår storcentre over det meste af landet dørene op for de handlende, og centrene har knoklet weekenden over for at blive klar.

For at sikre overholdelse af anbefalinger om afstand og indretning af butikkerne vil politiet dagen igennem kigge forbi.

Det sker blandt andet i Østjylland, hvor politiet har været forbi Bruuns Galleri i Aarhus. Alt så fint ud, og forhåbentlig fortsætter det sådan, lyder beskeden.

Børn donerer sparepenge til yndlingsdyr i Den Blå Planet

11.05.2020 12:12

Det var et dystert billede, der tegnede sig for Den Blå Planets fremtid, da det torsdag i sidste uge stod klart, at akvariet ikke var en del af anden fase af genåbningen.

Det fik direktør Jon Diderichsen til at begynde en indsamling. Siden 8. maj er der tikket 1,7 millioner kroner ind, skriver TV2 Lorry.

– Vi har fået mange rørende historier fra børn, der har tømt deres sparegris, fordi de ønsker at støtte deres yndlingsdyr. Folk elsker at komme her, så det giver en enorm tro på fremtiden, siger direktøren.

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemsendte værnepligtige når ikke at fuldføre uddannelse

11.05.2020 12:03

De omkring 1000 værnepligtige, der aftjener deres værnepligt hos hæren eller flyvevåbnet, når ikke at gøre deres uddannelse færdig.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

– De er allerede sendt hjem på grund af situationen med coronavirus, og har nu været væk fra så meget af deres fire måneders militære basisuddannelse, at de ikke når at komme tilbage, før uddannelsen slutter.

 

Stoletest skal afgøre indlæggelser

11.05.2020 10:50

Region Midtjylland har taget et nyt redskab i brug til at afgøre, om en borger med coronavirus bør indlægges.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen.

Det er en såkaldt stoletest, hvor personen skal rejse sig fra en stol og sætte sig igen så mange gange som muligt inden for ét minut.

Sammen med en måling af iltniveauet i blodet giver det et billede af, om personen har brug for at blive indlagt.

84 nye smittede bringer samlet antal op på 10.513

11.05.2020 10:10

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark er steget med 84 til 10.513. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Der er registreret 326.560 test.

På Færøerne og Grønland er der ingen smittede.

Professor: Afstandsændring vil kun give få ekstra smittede

11.05.2020 08:26

I forskningsverdenen er der uenighed om, hvilken betydning den nye coronaanbefaling fra Sundhedsstyrelsen, om at en meters afstand i stedet for to oftest er nok, vil have.

Mens professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen anser det nye råd som et farligt eksperiment, er tonen en anden fra kollegaen Jan Pravsgaard Christensen, som er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

– Jeg tror, der er få, der vil blive smittet på denne bekostning, siger han til TV2.

Fald i både eksport og import  i marts

11.05.2020 08:22

Eksporten af varer ud af Danmark faldt med 5,1 procent i marts, hvor coronaudbruddet for alvor ramte landet. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I samme måned faldt importen med 4,5 procent.

Fald i eksport og import for marts kan ses på en række varer. For færdigvarer er der tale om to måneder i træk med markante fald. Eksporten af færdigvarer er faldet med 20 procent fra januar til marts, mens importen af færdigvarer er faldet med 15 procent.

Storcenter hyrer ekstra vagter og tæller kunder under genåbning

11.05.2020 08:06

Mandag er det blandt andet blevet storcentrenes tur til at genåbne landet over, efter at Folketingets partier valgte at tage storcentrene med i fase 2 af genåbningen.

Men mulig smittespredning skal holdes nede, og derfor kommer åbningen også til at komme med en lang række restriktioner.

Kolding Storcenter, der har over 120 forskellige butikker, er et af de centre, der mandag åbner for kunder efter at have været lukket i snart to måneder.

Det bliver blandt andet med en ordning, der gør, at storcentret hele tiden har overblik over, hvor mange der befinder sig i centret. Det fortæller Lotte Vestergaard Skou, der er centermanager i Deas, der driver Kolding Storcenter.

SAS-ejer beder Danmark, Norge og Sverige om at gøre mere

11.05.2020 07:59

Den største ejer i det skandinaviske luftfartsselskab SAS, Jacob Wallenberg, beder Danmark, Norge og Sverige om at gøre mere for at redde selskabet. Det siger Jacob Wallenberg til det norske medie Dagens Næringsliv ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Det er ikke flyselskaberne, der har skabt situationen, men ekstreme forhold uden for menneskets kontrol. Ingen selskaber kan løse det alene, siger Jacob Wallenberg til Dagens Næringsliv.

Den 64-årige svensker er en del af Wallenberg-konglomeratet i Sverige, som er den største private ejer af SAS.

Forsamlingsforbuddet er forlænget til 8. juni

11.05.2020 07:38

Forsamlingsforbuddet er officielt forlænget til den 8. juni. Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjort søndag aften.

Dermed er forsamlingsforbuddet fortsat på flere end ti personer frem til den 8. juni.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

11.05.2020 07:25

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er mandag morgen steget til næsten 283.000 i hele verden.

Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande og den værst ramte storby, New York City.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 mandag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.

Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 søndag og 24 timer frem. Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.

* USA: 79.526 døde i alt (24,2). 731 døde på 24 timer (-55,1 procent).

* Storbritannien: 31.930 døde i alt (47,9). 268 døde på 24 timer (-22,6 procent).

* Italien: 30.560 døde i alt (50,7). 165 døde på 24 timer (-15,0 procent).

* Spanien: 26.621 døde i alt (56,8). 143 døde de seneste 24 timer. (-20,1 procent).

* New York City: 19.789 døde i alt (236,0). Tallet er nedjusteret fra søndag.

* Tyskland: 7569 døde i alt (9,1). 20 døde på 24 timer (-48,8 procent).

* Sverige: 3225 døde i alt (31,5). 5 døde på 24 timer (-88,8 procent).

* Danmark: 529 døde i alt (9,1). 3 døde på 24 timer (-25,0 procent).

* Hele verden: 282.709 døde i alt (3,6). 3398 døde på 24 timer (-23,0 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

OVERBLIK: Coronadødstallet i Norden når 4250

11.05.2020 07:23

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til mandag oppe på 4250.

Det er en stigning på ti siden natten til søndag. Døgnet forinden var der 55 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 15,6 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 mandag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.

* Sverige: 3225 døde (31,5). 5 døde de seneste 24 timer.

* Danmark: 529 døde (9,1). 3 døde de seneste 24 timer.

* Finland: 267 døde (4,8). 2 døde de seneste 24 timer.

* Norge: 219 døde (4,1). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af søndagens overskrifter

10.05.2020 22:25

Knap 10.500 smittede og tre nye dødsfald

Det seneste døgn har tre danske patienter mistet livet med coronavirus, hvilket bringer det samlede antal op på 529. Siden lørdag er der bekræftet 110 nye smittetilfælde, hvilket bringer det samlede antal op på 10.429. Der er i alt 196 indlagte, hvilket er to mere end lørdag.

Hver fjerde har besøgt nyt naturområde under krisen

Danskerne opholder sig mere i naturen under coronakrisen, og hver fjerde har besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før. Særligt de unge mellem 18 og 35 år bruger naturen mere.

Brud på åbningsforbud kan koste 150.000 kroner

Fra mandag vil regeringen indføre et forbud mod, at eksempelvis zoologiske have og museer, som ikke er omfattet af genåbningens fase 2, åbner. Trodser man forbuddet, kan det give bøde på op til 150.000 kroner.

Nu er det nok med en meters afstand

Søndag er der kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Blandt andet ændrer styrelsen den hidtil gældende anbefaling om to meters afstand til en meters afstand.

Salget af sommerhuse stiger stort

Salget af sommerhus ligger ifølge Realkredit Danmark 40 procent over niveauet fra 2019 og mere end 15 procent over niveauet fra før, Danmark blev lukket ned af coronavirus.

 

600 biler mødte op til coronasikker stand-up

10.05.2020 22:09

Søndag aften er der blevet afholdt drive-in-comedy i Slagelse, hvor komikerne Anders Nielsen og Uffe Holm optrådte for det fremmødte publikum, der kunne opleve showet siddende i deres biler og undgå smittespredning.

Arrangement var populært og blev hurtigt udsolgt. Derfor blev det til to shows i løbet af aftenen. Hvert show varede en time og havde plads til 300 biler ad gangen, skriver Sjællands Nyheder.

Regioner får milliondonationer uden gængs kontrol under coronakrise

10.05.2020 21:59

Regioner har taget imod donationer for op mod 100 millioner kroner uden gængs demokratisk gennemsigtighed og kontrol under coronakrisen, skriver Politiken.

Donationerne har været i form af eksempelvis penge, værnemidler og testudstyr fra navngivne og anonyme aktører.

Ifølge eksperter i forvaltningsret og offentlig revision forbryder regionerne sig mod både love og regler og gør sig sårbare over for korruption.

Virolog frygter øget smitteudbredning efter nyt afstandskrav

10.05.2020 20:57

Det er et farligt eksperiment at ændre anbefalingen for afstand, mener professor i virologi Allan Randrup Thomsen.

Han frygter, at smittetrykket bliver øget, når befolkningen står tættere på hinanden og dermed kan videreføre dråber fra munden.

– Jeg føler mig ikke tryg ved anbefalingen. De fleste dråber falder til jorden ved en meters afstand, så det er fint nok. Men ved kraftigere tale, så kommer dråberne længere ud. Jeg er meget ked af, at man er gået under halvanden mete, siger han.

Aros makker ret og afviser at overtræde åbningsforbud

10.05.2020 20:03

Kunstmuseet Aros er en af de institutioner, der har luftet tanken om at åbne uden at have fået tilladelse i fase 2 af genåbningen af Danmark.

Lørdag aften meldte regeringen imidlertid, at den agter at indføre et egentligt forbud mod at åbne uden at have fået lov. Og der vanker bøder, hvis virksomheder ikke makker ret.

Og i en pressemeddelelse søndag aften har tonen fået en anden lyd fra Aros:

– Aros har naturligvis i sinde at følge og overholde dansk lovgivning. Museet vil åbne i takt med, at der bliver mulighed for det.

Mette Frederiksen. Vi kan ikke åbne alt på en gang

10.05.2020 19:29

Det korte interview med statsministeren i TV2 Nyhederne er færdigt. Mette Frederiksen blev især spurgt til prioriteringerne i fase 2, hvor storcentre og restauranter får lov at åbne, men museer og zoologiske haver ikke gør.

Statsministeren kom ikke ind på konkrete årsager for, hvorfor der er prioriteret, som der er blevet. Men understregede flere gange, at det ikke er muligt at åbne alt på en gang, uden at smitten kommer ud af kontrol.

Hun påpegede dog, at valgene også handler om at få folk tilbage på arbejde. Det er en balance, lød det.

Restauranter og skoler ser gode muligheder med nye anbefalinger

10.05.2020 19:15

Sundhedsstyrelsens nye anbefaling for afstand bliver modtaget med kyshånd fra flere sider.

En afstandsanbefaling på en meter i stedet for to vil betyde kraftig øget kapacitet i restauranterne, vurderer Horesta, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

Samtidig lyder det fra skolerne, at anbefalingen frigiver plads til at få de ældste børn tilbage i skole fra den 18. maj, som er planen, skriver Politiken.

Nye anbefalinger åbner for landets buffeter

10.05.2020 19:14

Sundhedsstyrelsen fraråder ikke længere buffetservering. Sådan lyder det i nye anbefalinger, der søndag er præsenteret.

Buffetrestauranter og andre former for fællesspisning skal i genåbningens fase 2 ifølge de nye anbefalinger dog have et grundigt fokus på hygiejne. Blandt andet skal de sørge for, at kontaktflader og andre mulige smittepunkter rengøres.

Søren Brostrøm: Grundig hygiejne er vigtigere end afstand

10.05.2020 18:26

Selv om det mest iøjnefaldende i Sundhedsstyrelsens retningslinjer formentlig er den ændrede anbefaling fra to til en meters afstand, er det vigtigste ifølge styrelsen et skærpet fokus på grundig hygiejne.

Det siger Søren Brostrøm, direktør hos Sundhedsstyrelsen.

Faktisk skal hygiejnen prioriteres endnu højere, end tilfældet er nu. Særligt nu, hvor mere af samfundet åbnes, og hvor der skrues ned for afstandsanbefalingen under coronakrisen.

– Hygiejne ude i samfundet er det, som er allervigtigst for os. Mere end afstanden, siger Søren Brostrøm.

Her er de nye anbefalinger om at holde afstand

10.05.2020 18:23

Læs her om Sundhedsstyrelsens nye afstandsanbefalinger, som er udgivet søndag:

  • Generelt: Hold mindst en meters afstand mellem personer i det offentlige rum.
  • Hold mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte via spyt, host eller nys, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.
  • Et særligt hensyn kan være, hvis der er tvivl om sygdomssymptomer hos en selv eller andre.
  • De to meters anbefalede afstand gælder også besøg på plejecentre, sygehuse eller hos personer med særlig risiko, hvis de smittes.
  • Også ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale,  anbefales fortsat to meters afstand. Det er eksempelvis sang, råb, foredrag, skuespil og fysisk anstrengelse.
  • Det gælder også ved aktiviteter i bevægelse, eksempelvis rutsjebaner.
  • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum eller dårlig udluftning, eksempelvis kælderlokaler, bør man også holde to meters afstand til andre.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Anbefaling: Nu er det nok med en meters afstand

10.05.2020 18:21

I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at holde mindst en meters afstand til andre mennesker.

Sådan lyder det søndag i nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne kommer i forlængelse af fase 2 af genåbningen af samfundet.

Dermed ændrer styrelsen den hidtil gældende anbefaling om to meters afstand for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.

Der er dog også visse tilfælde, hvor det anbefales at holde mindst to meters afstand.

Brud på åbningsforbud kan give bøde på op til 150.000 kroner

10.05.2020 17:11

Fra mandag vil regeringen indføre et forbud mod at eksempelvis zoologiske have og museer, som ikke er omfattet af genåbningens fase 2, åbner.

Hvis virksomheder med mere end 50 medarbejdere trodser forbuddet, vil det første gang koste en bøde på 40.000 kroner, anden gang en bøde på 100.000 kroner og tredje gang 150.000 kroner.

Desuden vil politiet have mulighed for at lukke virksomheden. Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S).

Bornholm runder seks døgn i træk uden nye smittetilfælde

10.05.2020 15:44

Søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der fortsat er 69 personer på Bornholm, som er blevet testet positiv for coronavirus.

Dermed har der ikke været nogen nye bornholmske tilfælde siden den 4. maj, skriver TV2 Bornholm.

Mette F. svarer på spørgsmål om fase 2 søndag aften

10.05.2020 15:25

Søndag aften klokken 19.00 vil statsminister Mette Frederiksen (S) stille op til interview i TV2 Nyhederne. Hun vil svare på spørgsmål om de valg, der er truffet i forbindelse med genåbningens anden fase, som går i gang mandag.

Vi opdaterer fra interviewet her på siden.

Københavns Zoo efterlever åbningsforbud

10.05.2020 15:03

Zoologisk Have i København retter sig helt og holdent efter regeringens forbud mod at åbne før den 8. juni på grund af coronakrisen. Det slår direktør Jørgen Nielsen fast.

Tidligere har Zoologisk Have i København sagt, at alle muligheder var i spil for at klare sig bedst muligt igennem coronakrisen, fordi man taber 650.000 kroner i drift om dagen.

Samtidig slår han fast, at der som tingene er nu ikke bliver tale om at reducere dyrebestanden ved at slå dyr ihjel.

Lige knap 10.500 er smittede med coronavirus i Danmark

10.05.2020 15:00

Siden lørdag er der bekræftet 110 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det bringer det samlede antal smittede op på 10.429, viser opgørelse fra Statens Serum Institut.

124 er det seneste døgn blevet raskmeldt, hvilket bringer det samlede antal op på 8217.

Tre nye døde – to nye indlagte

10.05.2020 14:58

Det seneste døgn har tre danske patienter mistet livet med coronavirus, hvilket bringer det samlede antal op på 529. Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Der er i alt 196 indlagte, hvilket er to mere end lørdag. Én er på intensiv, og én er i respirator. Der er dermed i alt 40 på intensiv og 33 i respirator.

Ny prognose: Svenskere kan nå flokimmunitet i juni

10.05.2020 14:55

Matematikeren Tom Britton fra Stockholms Universitet er ifølge Svenska Dagbladet nået frem til, at der vil være opnået flokimmunitet i Stockholm i midten af juni.

Den opnås ved, at 40 procent af befolkningen har haft Covid-19 og ikke 60 procent, som svenskerne tidligere har regnet med.

Men det er usikkert, om man bliver immun efter coronasmitte, fordi få personer ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har haft antistoffer i kroppen.

Salget af sommerhuse stiger stort under krise

10.05.2020 14:52

Salget af sommerhus ligger ifølge Realkredit Danmark 40 procent over niveauet fra 2019 og mere end 15 procent over niveauet fra før, Danmark blev lukket ned af coronavirus.

Det skriver Politiken, som beskriver, at det strider mod økonomisk logik, som tilsiger, at folk holder på pengene i krisetider.

Forklaringen til salgsstigningen skal findes flere steder, blandt andet i billige lån og realisering af drømmen om et sommerhus.

HK vil forlænge fastfrysning af dagpengeperiode

10.05.2020 12:06

Fagforbundet HK ser med bekymring på, at der fra 9. juni igen bliver talt op i lediges dagpengeperiode. Uret har ellers været sat på pause under coronakrisen.

Derfor foreslår fagforbundet at forlænge fastfrysningen året ud, siger formand Kim Simonsen.

Aros-direktør om forbud: Absurd og ulogisk

10.05.2020 10:57

Fra mandag vil regeringen indføre et forbud mod at åbne for aktiviteter, der ikke er omfattet af genåbningens faser 2 – eksempelvis museer og zoologiske haver. Det skriver DR.

– Situationen er absurd og ulogisk. Danmark er en kulturnation, men kulturen bliver hele tiden nedprioriteret, siger Aros-direktør Erlend Høyersten.

Han fortalte lørdag, at han overvejede at åbne Aros før 8. juni. Efter regeringens melding skal direktøren holde møde med sine kollegaer om, hvordan de forholder sig til forbuddet.

Hver fjerde har besøgt nyt naturområde under krisen

10.05.2020 10:01

Danskerne opholder sig mere i naturen under coronakrisen, og hver fjerde har besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før. Særligt de unge mellem 18 og 35 år bruger naturen mere.

Det viser en ny rundspørge og tal fra tællere i statslige naturområder, skriver Miljø- og Fødevareministeriet.

Tællere i de statslige naturområder viser, at der omkring større byer er registreret mellem 70 og 160 procent flere besøgende fra 15. marts til 1. maj i forhold til samme periode sidste år.

Forbud mod at trodse genåbningsplan

10.05.2020 07:32

Regeringen vil indføre et egentligt forbud mod at åbne for aktiviteter, der ikke er omfattet af genåbningens fase 2 efter coronakrisen. Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) i en mail.

Reglerne vil træde i kraft fra mandag, skriver justitsministeren.

Meldingen kommer, efter at flere zoologiske haver samt Aros-museet i Aarhus har luftet tanker om at trodse planen og åbne, selv om de ikke er omfattet af Folketingets plan for fase 2 af genåbningen, som blev forhandlet på plads i torsdags.

– De valg, der blev truffet ved aftalen i torsdag, blev ikke truffet for sjov, og det betyder også, at de, der ikke følger reglerne, vil blive straffet for det – på samme måde som alle andre, der ikke efterlever landets love, skriver Nick Hækkerup.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

10.05.2020 07:29

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er søndag morgen steget til knap 280.000 i hele verden.

Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande og den værst ramte storby, New York City.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 søndag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.

Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 lørdag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.

* USA: 78.795 døde i alt (24,0). 1615 døde på 24 timer (+6,4 procent).

* Storbritannien: 31.662 døde i alt (47,5). 346 døde på 24 timer (-44,8 procent).

* Italien: 30.395 døde i alt (50,4). 194 døde på 24 timer (-20,2 procent).

* Spanien: 26.478 døde i alt (56,4). 179 døde de seneste 24 timer. (-21,8 procent).

* New York City: 19.818 døde i alt (236,0). 257 døde på 24 timer (procenttal udgår, da dødstal blev nedjusteret i forrige døgn).

* Tyskland: 7549 døde i alt (9,1). 39 døde på 24 timer (-66,9 procent).

* Sverige: 3220 døde i alt (31,5). 45 døde på 24 timer (-66,7 procent).

* Danmark: 526 døde i alt (9,1). 4 døde på 24 timer (-50,0 procent).

* Hele verden: 279.311 døde i alt (3,6). 4413 døde på 24 timer (-17,2 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

Coronadødstallet i Norden overstiger 4200

10.05.2020 07:26

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til søndag oppe på 4240.

Det er en stigning på 55 siden natten til lørdag. Døgnet forinden var der 149 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 15,5 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 søndag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.

* Sverige: 3220 døde (31,5). 45 døde de seneste 24 timer.

* Danmark: 526 døde (9,1). 4 døde de seneste 24 timer.

* Finland: 265 døde (4,8). 5 døde de seneste 24 timer.

* Norge: 219 døde (4,1). 1 død de seneste 24 timer.

* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af lørdagens overskrifter

09.05.2020 22:17

Læger: Måske er Covid-19 ikke kun en lungesygdom

Danske og udenlandske intensivlæger advarer nu om, at det kan være en for ensidig forståelse af Covid-19 at betragte den som en lungesygdom. Mange patienter får nemlig også blodpropper i hjerne, hjerte nyrer, lunger samt arme og ben.

Yderligere fire er døde med coronavirus

Det seneste døgn er yderligere fire døde med coronavirus i Danmark, så det samlede tal nu er på 526. Patienter indlagt på hospitalernes intensiv afdelinger fortsætter med at svinde ind og er lørdag på 39.

Udenrigsministeriet fraråder udlandsrejser i maj

Rejsevejledningen, der fraråder ikke-nødvendige rejser til alle lande i verden, forlænges, så den gælder resten af maj.

Flere får grønt lys til genstart

Kulturministeriet meddeler lørdag, at flere professionelle sportsudøvere må gå i gang igen – dermed må blandt andre håndboldligaerne for mænd og kvinder, Kvindeligaen i fodbold, ishockey, badminton samt trav og galop genoptages. Dog fortsat uden tilskuere.

 

Mikroskopiske blodpropper kan forklare lange coronaindlæggelser

09.05.2020 21:57

Covid-19, sygdommen forårsaget af coronavirus, ser ud til at medføre to til tre gange så mange blodpropper som sammenlignelige infektionssygdomme. Det siger professor og overlæge ved Hvidovre Hospital Thomas Benfield til DR Nyheder.

– De store blodpropper kan vi se og påvise. De små er en formodning ud fra de blodprøvemønstre, vi ser. Og det er teorien, at de er medvirkende årsag til, at lungerne bliver så hårdt angrebet, siger han.

Seruminstitut: Smittetrykket er faldende trods genåbning

09.05.2020 21:20

Smittetrykket for coronavirus lå i perioden 19.-24. april på 0,9, men har siden udvist »en faldende tendens«. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en mail til Ritzau.

Instituttet uddyber dog ikke, hvad smittetrykket præcist ligger på nu, eller hvor meget det falder. Statens Serum Institut har flere gange påpeget, at beregningerne for smittetrykket er behæftet med usikkerhed.

Mange vil gå forgæves til genåbnede kirker

09.05.2020 20:27

Præster og menighedsråd glæder sig over, at gudstjenester igen er tilladt fra den 18. maj. Men fortsat forsamlingsforbud for mere end ti personer og afstandskrav sætter ­begrænsninger. Det skriver Kristeligt Dagblad.

­Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af ­Menighedsråd, siger til avisen, at det, der kommer til at foregå i kirken fra den 18. maj, kommer ikke til at ligne en traditionel gudstjeneste.

– Når vi begynder igen, vil der være de samme areal- og afstandskrav, som vi har haft for begravelser og bisættelser. Det vil sige, at der skal være fire kvadratmeters plads per person og to meters afstand mellem deltagerne, siger han.

Udenrigsministeriet fraråder udlandsrejser i maj

09.05.2020 18:07

Rejsevejledningen, der fraråder ikke-nødvendige rejser til alle lande i verden, forlænges, så den gælder resten af maj. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker som et led i regeringens samlede indsats for at håndtere coronavirusset, lyder det.

Flere ligaer får grønt lys til genstart fra regeringen

09.05.2020 17:31

Der er godt nyt til en lang række af landets professionelle sportsudøvere, som har været forhindret i at passe deres arbejde under nedlukningen af Danmark.

Kulturministeriet meddeler lørdag, at også håndboldligaerne for mænd og kvinder, Kvindeligaen i fodbold, ishockey, badminton samt trav og galop må genoptages i fase 2. Dog fortsat uden tilskuere.

Aros-direktør truer med at åbne museet før tid

09.05.2020 16:56

Erlend Høyersten, direktør på kunstmuseet Aros i Aarhus, finder det alarmerende, at regeringen først vil give tilladelse til åbning af landets museer til juni.

– Statens Serum Institut vurderer museer til at have lav smitterisiko, men de må ikke åbne. Til gengæld lader man storcentre åbne. Det er en mærkelig prioritering, siger han til Århus Stiftstidende.

Det sender et dårligt signal, at man ikke vil lade museerne i Danmark åbne, mener Erlend Høyersten. Derfor truer han også med at åbne Aros før tid og tage konsekvensen derefter.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange københavnere er ude i solen – de fleste holder afstand

09.05.2020 16:42

Der er lørdag eftermiddag mange mennesker på gaden i solrige København, men de fleste overholder retningslinjer og holder god afstand til hinanden, skriver Københavns Politi på Twitter.

Sundhedsstyrelsen er på vej med nye coronaanbefalinger

09.05.2020 16:13

I forbindelse med den næste fase af den gradvise åbning af Danmark er Sundhedsstyrelsen på vej med en opdatering af de generelle anbefalinger, oplyser Sundhedsstyrelsen til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen kan ikke oplyse, hvilke anbefalinger der eventuelt bliver ændret. De opdaterede anbefalinger vil hurtigst muligt blive meldt ud.

Styrelsen overvejer blandt andet at ændre på kravet for afstand, der på nuværende tidspunkt er på to meter, skriver TV2.

Yderligere fire er døde med coronavirus

09.05.2020 15:27

Det seneste døgn er yderligere fire døde med coronavirus i Danmark. Dermed er i alt er 526 døde, mens de var smittet med coronavirus. Det viser den seneste opgørelse fra fra Statens Serum Institut.

Samtidig har Danmark rundet 300.000 test for coronavirus. Helt præcist er 308.984 test blevet foretaget. I optællingen er der ikke medregnet de test, der endnu ikke er kommet svar på, eller hvor resultatet har været uklart.

Patienter indlagt på hospitalernes intensiv afdelinger fortsætter med at svinde ind, og antallet på intensiv er lørdag 39.

Genåbning af Arnold Busck tiltrækker mange mennesker

09.05.2020 15:24

Mange mødte op til genåbningen af Arnold Busck-butikken på Købmagergade i København lørdag formiddag.

Ifølge Politiken var der allerede et kvarter før genåbningen klokken 10 en kø på mellem 40 og 50 mennesker, der gik hele vejen forbi Rundetårn og rundt om hjørnet til Krystalgade.

Arnold Busck meddelte i sidste uge, at boghandlerkæden havde måtte indgive en konkursbegæring. Men fredag lød det, at butikken i Købmagergade blev åbnet igen – mens kuratorerne »arbejder på højtryk med at få Arnold Busck til at leve videre i relevante sammenhænge«.

Politiet roser danskerne for at overholde retningslinjer

09.05.2020 13:21

Rundt om i landet patruljerer politiet for at sikre, at der trods bededagsferien ikke slækkes på kravene om afstand. Og der er lørdag ros til danskerne fra flere politikredse på Twitter.

Firkantede regler hæmmer åbning af breddefodbold

09.05.2020 12:57

Det var planen, at alle fodboldens breddeklubber kunne slippe børn, unge og ældre medlemmer løs på banerne efter regeringens seneste plan for en genåbning af samfundet. Men det kan mange klubber ikke.

Fodboldens breddeklubber har nemlig fået pladsmangel på deres baner grundet firkantede coronaregler og forsamlingsforbuddet på ti personer. Det skriver Politiken.

Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Færøerne erklærer sig nu coronafri

09.05.2020 11:10

Omkring to måneder efter at Færøerne kunne bekræfte sit første tilfælde med coronavirus, er landet nu for første gang helt fri for aktive coronasmittede. Det fremgår af landsstyrets hjemmeside for coronavirus på Færøerne.

Færøerne har, siden man konstaterede det første coronatilfælde den 4. marts, praktiseret en offensiv teststrategi. 187 er på to måneder blevet testet positiv, mens der er foretaget 8403 test.

Alle er nu raskmeldt, og ingen er døde, oplyses det.

Coronakrisen har medført laveste antal jobopslag i fem år

09.05.2020 10:54

Siden den 9. marts har de, der er blevet ledige på grund af coronakrisen, haft færre job at vælge imellem i forhold til de fem forudgående år. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Fra den 9. marts til den 8. maj i år har der således været slået 32.452 nye stillinger op. I samme periode sidste år var tallet på 43.242 nyopslåede stillinger.

Fredag skrumpede ledighedskøen samtidig en lille smule. Køen af ledige er vokset med 48.580 under coronakrisen fra den 9. marts til og med den 8.

Bioanalytikere presses voldsomt af antallet af coronatest

09.05.2020 09:49

Strategien i Danmark er lige nu, at mange skal testes for coronavirus. Men det har skabt et enormt pres på de mikrobiologiske sygehuslaboratorier.

Her har de ansatte arbejdet på højtryk siden begyndelsen af marts. De analyserer test i døgndrift, og overarbejdet hober sig op. Det skriver Danske Bioanalytikere i en pressemeddelelse.

Læger: Måske Covid-19 ikke kun er en lungesygdom

09.05.2020 09:27

Covid-19 er hidtil blevet anset som en lungesygdom. Men danske og udenlandske intensivlæger advarer nu om, at det kan være en for ensidig forståelse af sygdommen. For det forklarer ikke, hvorfor så mange patienter får blodpropper i hjerne, hjerte nyrer, lunger samt arme og ben. Det skriver blandt andet Sundhedspolitisk Tidsskrift og Dagens Medicin.

Ifølge blandt andet Kenneth Jensen, der er overlæge på Næstved Sygehus, er coronapatienternes symptomer så atypiske, at det giver mening at overveje, om Covid-19 er lige så meget en kredsløbssygdom som en lungesygdom.

Ansatte kan ikke overholde retningslinjer for brug af maske

09.05.2020 08:57

Ifølge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen for ansatte inden for blandt andet ældreplejen og på sygehuse skal ansatte, som er i tæt kontakt med borgerne, bære maske eller visir.

Men en stor undersøgelse blandt Fagforeningen FOAs medlemmer, der blandt andet arbejder inden for social- og sundhedsområdet og som ambulancereddere, viser, at mange ansatte fortsat har tæt ansigts-til-ansigts-kontakt med borgerne uden at bruge de påkrævede værnemidler. Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at den manglende brug af værnemidler blandt andet skyldes, at de ansatte ikke har haft adgang til de nødvendige værnemidler.

Nye retningslinjer til butikker: Undgå kø- og slagtilbud

09.05.2020 08:36

Torsdagens aftale om anden fase af genåbningen af Danmark betyder, at detailhandlen – herunder storcentre og butikker – fra mandag må genåbne.

Fredag aften var Erhvervsministeriet klar med retningslinjer for, hvordan butikker og centre  mest forsvarligt kan indrette sig.

Blandt andet lyder det, at stormagasiner og butikker »anbefales at undgå kø- og slagtilbud, aktiviteter og lignende, som kan skabe kødannelser og tæthed omkring enkelte områder i butikker.

Coronadødstallet i Norden stiger til 4185

09.05.2020 08:33

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til lørdag oppe på 4185.

Det er en stigning på 149 siden natten til fredag. Døgnet forinden var der 111 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til (15,3) per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 lørdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.

* Sverige: 3175 døde (31,0). 135 døde de seneste 24 timer.

* Danmark: 522 døde (9,0). 8 døde de seneste 24 timer.

* Finland: 260 døde (4,7). 5 døde de seneste 24 timer.

* Norge: 218 døde (4,1). 1 død de seneste 24 timer.

* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

OVERBLIK: Aktuelle coronadødstal for udvalgte hotspots

09.05.1010 08:30

København. Regeringen er klar til at forlænge lønkompensation til efter sommeren i august.
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag.
– Hjælpepakker står til at udløbe 8. juli midt i sommerferien. Regeringens indstilling vil være, at vi vil se på, om der er dele af hjælpepakkerne, hvor det giver mening at have i en længere periode, siger han.

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er lørdag morgen steget til knap 275.000 i hele verden.

Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande og den værst ramte storby, New York City, som har nedjusteret sit dødstal.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 lørdag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.

Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 fredag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.

* USA: 77.180 døde i alt (23,5). 1518 døde på 24 timer (-32,0 procent).

* Storbritannien: 31.316 døde i alt (47,0). 627 døde på 24 timer (+16,3 procent).

* Italien: 30.201 døde i alt (50,0). 243 døde på 24 timer (-11,3 procent).

* Spanien: 26.299 døde i alt (56,0). 229 døde de seneste 24 timer. (+7,5 procent).

* New York City: 19.561 døde i alt (232,9). -65 døde på 24 timer (-114,4 procent).

* Tyskland: 7510 døde i alt (9,0). 118 døde på 24 timer (+0,9 procent).

* Sverige: 3175 døde i alt (31,0). 135 døde på 24 timer (+36,4 procent).

* Danmark: 522 døde i alt (9,0). 8 døde på 24 timer (+0,0 procent).

* Hele verden: 274.898 døde i alt (3,5). 5331 døde på 24 timer (-7,1 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

kommentar
deling del

Skriv et svar