Single Daily
af

Rasmus Meyer

Lettere adgang til at skyde ulve

Regeringspartierne i Berlin vedtog fredag en ny lov, der gør det nemmere at nedlægge såkaldte problem­ulve. Det gælder også i Ditmarsken, hvor en problemulv plager fåreavlerne.
Regeringspartierne i Berlin vedtog fredag en ny lov, der gør det nemmere at nedlægge såkaldte problem­ulve. Det gælder også i Ditmarsken, hvor en problemulv plager fåreavlerne.

For at beskytte får og andre husdyr har regeringen i Berlin løsnet reglerne for skydning af ulve. Det fremgår af en lovpakke, som forbundsdagen vedtog torsdag.

Loven blev vedtaget med stemmerne fra regeringspartierne, mens alle oppositionspartierne stemte imod.

Selve lovpakken har været længe undervejs, for også blandt regeringspartierne har det været svært at nå til enighed, skriver dpa.

Lovpakken betyder blandt andet, at det fremover er muligt at nedlægge ulve, når de angriber får eller andre husdyr. Særligt opsigtsvækkende er, at hele kobler teoretisk må skydes. Når får eller andre husdyr angribes, må der fremover i området skydes ulve, indtil der ikke længere forekommer angreb. Det betyder også, at hele koblet kan nedlægges.

Carsten Träger, miljøpolitisk ordfører i SPDs forbundsdagsgruppe, forsikrer dog, at ukontrolleret skydning af ulveflokke ikke er det, regeringen lægger op til. I lovpakken står der nemlig, at yderligere nedskydninger skal godkendes af myndighederne i delstaterne.

Nu får jægere lettere ved at nedlægge ulve, når de angriber husdyr. Foto: Swen Pförtner, dpa

Nu får jægere lettere ved at nedlægge ulve, når de angriber husdyr. Foto: Swen Pförtner, dpa

***

Læs hele artiklen her.

kommentar
deling del

Skriv et svar