Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Vælgerne blev ikke klogere

For de politisk interesserede gav det mening. Men hvad med den almindelige vælger?
Jørgen Møllekær

1 time og 50 minutter i den bedste sendetid søndag aften.

Så længe duellerede de to forbundskansler-kandidater for første og eneste gang under valgkampen. Spørgsmålet er bare, om vælgerne blev klogere i løbet af udsendelsen. For langt hovedparten af sendetiden blev, måske naturligt nok i et land af Tysklands størrelse, brugt på udenrigspolitik.
Erdogan, Nordkorea og Trump. En perlerække af tunge emner, som en tysk kansler har en del at skulle have sagt om. Men også emner, hvor den politiske forskel mellem forbundskansler Angela Merkel og udfordreren Martin Schulz er marginal.

Martin Schulz var tydeligvis bedst hjemme på den store udenrigspolitiske scene af de to. Derfor havde han helt åbenlyst på forhånd besluttet sig for at ville sætte ind her. I forhold til Tyrkiet vil Schulz som forbundskansler afbryde de fortsat formelt eksisterende EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
Schulz fik det næsten til at lyde, som om han ville afbryde alle forbindelser med Tyrkiet. Det gav givetvis nogle point, fordi kansleren nødvendigvis følte sig tvunget til at optræde mere diplomatisk. »Jeg har også et hensyn at tage til politisk motiverede fængslinger af nu 14 tyskere,« som hun sagde.
Schulz prøvede også at tegne et billede af, at det er muligt – f.eks. i forhold til situationen i Nordkorea – at agere uden om USA under Trumps lunefulde styre. Igen var Schulz meget direkte i sin kritik af Trumps humørsyge lederskab.

Men der hvor uenigheden er reel, på det indenrigspolitiske, blev debatten alt for kort. Et af SPD-udfordrerens hovedemner – den sociale uretfærdighed – forblev en forplumret og kortfattet omgang. En af tv-værterne spurgte SPD-politikeren, om han boede i et andet land, når han kunne tale om social uretfærdighed i en samfundsøkonomi, der buldrer som aldrig før og har 750.000 ubesatte stillinger. Her foldede Schulz sig ikke nok ud. Mens Merkel samtidig fik lov at slippe afsted med bredt formulerede postulater om, at hun også arbejdede for mere lighed.

Seerne blev også i lyntempo præsenteret for emner som dieselskandale, skattereform og bil-afgifter på motorveje. På et tidspunkt blev Merkel endda helt konkret, da hun lovede ikke at hæve pensionsalderen til mere end de allerede aftalte 67 år. Det var så også nærmest den eneste nyhed fra hendes side.
Og så var klokken 21.37 og med femten minutter tilbage skulle de to kandidater svare ja eller nej på de resterende emner. Et håbløst format.
Hvordan de to konkret ville skabe fremtiden for Tysklands ungdom, for eksempel qua et bedre uddannelsessystem, hørte vi intet om. Eller klimaet eller den digitalisering, som fortsat er bagefter i Tyskland. Alt handlede om kendte konflikter. Schulz havde qua regeringssamarbejdet med Merkels CDU/CSU den store udfordring, at han reelt var bundet på hænder og fødder. Merkel lykkedes fint med at henvise til SPDs regerings-medansvar, hver gang Schulz forsøgte at argumentere for den politiske forskel. En tam omgang.

For de i forvejen politisk interesserede gav det måske mening. Men hvad med den almindelige og måske tvivlende vælger? Ingen hjælp at hente: For den almindeligt interesserede er det fortsat et valg mellem det velkendte siden 2005. Eller at prøve noget nyt. Begge er fuldt ud kapable til opgaven. Schulz fremstod mest energisk og entusiastisk. Han burde have scoret nogle point denne aften. Men næppe nok til at slå en kansler, der lykkedes med at fastholde sin suveræne omgang med embedet. Det virkede, som om Schulz i virkeligheden går efter at blive kansler i 2021.

kommentar
deling del

Skriv et svar