Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Vigtige vandhuller i det slesvigske landskab

Spørgsmålet er, om den sydslesvigske undtagelse medvirker til at udvikle en sund, økonomisk bæredygtig højskole. Højskolerne i Danmark skal stramme sig an for at løbe rundt.

Nu gøres det tredje forsøg indenfor en kort årrække på at reetablere Løgumkloster Højskole. Vi håber, at det lykkes, for der er brug for højskolerne i det slesvigske landskab. De er åndelige vandhuller, der igen og igen beviser, at en efterhånden 175 år gamle model stadig holder.

Ikke mindst unge kan her uden eksamenspres få uvurderlig viden, samle erfaringer og finde ind til sig selv under de frie forhold, der er højskolernes eksistensberettigelse.

Det slesvigske landskab rummer en række højskoler – hvoraf vi portrætterer en række i de kommende uger – der er ret så forskellige. I Toftlund lægges der vægt på teater og musik, i Rødding på blandt andet politik og journalistik, i Rønshoved på klassisk dannelse og i Sønderborg på idræt.

Desværre har vores egen højskole, den eneste danske udenfor landets grænser, Jaruplund Højskole, ingen lange kurser. Fra marts næste år har Grænseforeningen ganske vist sørget for et tre måneder langt forløb for op mod 40 unge fra hele Europa, men initiativet, der har gode elementer, lider dog under tre mangler: Der er ingen garanti for, at danskere vil deltage, der stilles krav om, at de unge er universitetsstuderende, og der vil blive gennemført eksamen.

Dermed må der sættes spørgsmålstegn ved det folkelige i initiativet, da højskolen altid har været tænkt som et sted, hvor alle – uanset uddannelse – skal kunne mødes. Netop mangfoldigheden og mødet mellem samfundets forskellige lag er et bærende element i højskoletanken.

Jaruplund Højskole nyder det særlige privilegium, at den ikke, som højskolerne i Danmark, stilles overfor nogle minimumskrav, hvad elev­antallet angår. Ejeren, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, betaler underskuddet. Spørgsmålet er, om den sydslesvigske undtagelse medvirker til at udvikle en sund, økonomisk bæredygtig højskole. Højskolerne i Danmark skal stramme sig an for at løbe rundt. Dette skrevet velvidende, at teamet på den sydslesvigske højskole gør sig store anstrengelser.

Fakta er dog, at skolen i en efterhånden lang årrække ikke har kunne byde på det, der er højskolernes kerneydelse: Et langt højskoleforløb. Selv om de sydslesvigske organisationer er repræsenteret i skolens bestyrelse, formår mindretallet ikke at løfte opgaven med at skabe en højskole, som den grundlæggende er tænkt. Det er et fælles problem, som der i fællesskab bør findes en løsning på.

Spørgsmålet er, om den sydslesvigske undtagelse medvirker til at udvikle en sund, økonomisk bæredygtig højskole. Højskolerne i Danmark skal stramme sig an for at løbe rundt.

kommentar
deling del

Skriv et svar