Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Det vi kan få øje på

Med til historien hører­ også, at der er mere end 3000 job i grænsehandlen på tysk side.
Niels Ole Krogh

Mandag kom der lidt mere styr på flasker og dåser til juice og andre drikkevarer fortæret i Danmark. De er nu belagt med pant og vil derfor i et antal på op mod 60 millioner styk årligt finde vej til pantautomaterne. Men for hver ny emballage, der skubbes ind automaten, er der fortsat ti, der ikke er omfattet af pant. Det er dåserne fra grænsehandlen. De Samvirkende Købmænd i Danmark bruger lidt forudsigeligt anledningen til at pege på millionerne af dåser fra grænsebutikkerne. Hvis de omsider kunne få indført pant, ville det minimere antallet af danskere, der tager turen til Sønder Løgum, Harreslev, Kobbermølle og Burg på Fehmern, og de ville i stedet lægge flere indkøb i de lokale butikker. Så kom nu med den pant, siger købmændene ud fra en egeninteresse og næppe af hensyn til miljøet.

Men det kommer ikke til at ske foreløbig. Heller ikke selv om, at Benny Engelbrecht – ny dansk socialdemokratisk transportminister – og Christian Rabjerg Madsen fra samme parti – netop genvalgt til Folketinget – før valget meldte ud, at hvis Socialdemokratiet kom til at danne regering, ville de tage pantsagen op.

De to politikere får – trods deres nyvundne magt – næppe held til at få et dåsemøde mellem København og Berlin. For dels udestår der stadig  en klage rejst af interesseorganisationen Dansk Erhverv, dels er grænsehandelen set i tysk perspektiv af en sådan størrelse, at det ansvarlige ministerium i Berlin, næppe gider bruge tid på det. Med til historien hører også, at der er mere end 3000 job i grænsehandlen på tysk side. Derfor er det heller ikke i den slesvig-holstenske regerings interesse at få pant på dåserne.

Rent miljømæssigt er pantsagen nok varm i en valgkamp, men det kølner hurtigt af, når stemmerne er talt op. For ganske vist er det noget griseri med dåserne. Værst er det for de dyr, der kommer til at æde en ituskåret dåse eller den lille åbningsanordning øverst på dåsen. Det kan i værste fald koste  en ko eller et rådyr livet. Det er der dog ganske få eksempler på. Nej, folk hidser sig mest op over dåserne, fordi de kan ses. Hvis borgerne vil bruge samme energi på den usynlige forurening såsom kvælstof i vandløbene, CO2-udslip fra flyrejser og brændeovnspartikler i luften, ville meget være anderledes i Dannevang. Da Danmarks Naturfredningsforening gjorde regnestykket op efter affaldsindsamlingen i foråret, var facit, at der blev fundet cirka 80.000 dåser uden pant. Det skal holdes op mod 650 millioner solgte dåser pr. år. Der er ingen overensstemmelse mellem det faktiske problem og omtalen af det.

kommentar
deling del

Skriv et svar