Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Valgkuller 
i Danmark

På ingen tid er der gået valgkuller i pensions­debatten.
På ingen tid er der gået valgkuller i pensions­debatten.

Skulle nogen være i tvivl, så er valgkampen allerede i fuld gang i Danmark. Officielt skal der senest afholdes folketingsvalg til juni. Det er statsministeren, der bestemmer, og han holder kortene tæt ind til kroppen. Men reelt er det slut med »det samarbejdende folkestyre«.

Imagekampagnerne er i fuld gang med helsides annoncer i aviser og på reklamesøjler i det offentlige rum. Den måske valgafgørende kamp om vælgernes opmærksomhed er i fuld gang. I gamle dage – og det føles virkelig som længe siden – varede en folketingsvalgkamp stort set rent faktisk kun de cirka tre uger, der plejer at gå fra valgudskrivelsen og frem til valgdatoen.

I dag er kampen om magten meget længerevarende. Imagekampagner med partiernes topfigurer skal sætte en stemning – ham eller hende der ser tilforladelig ud. Valgløfterne er holdt i korte slogans. Virkeligheden er som bekendt mere kompleks, men budskaberne skal kunne forstås i forbifarten.

Forleden forsøgte Venstre at sætte dagsordenen med et mere nært sundhedsvæsen. Med 21 kommunale sundhedshuse tættere på borgerne. Fordi interne analyser har vist, at netop dette emne er bedst egnet til at flytte stemmer fra venstre side af den politiske fløj og over til de såkaldt borgerlige partier. Lige nu har Socialdemokratiet rigtig god succes med at sætte pensionsalderen på agendaen. Partiformand Mette Frederiksen vil lade nedslidte vælgere gå tidligere på pension. Igen præcist designet til egne vælgere. Håndværkersvende og sosu-assistenter er traditionelt socialdemokratisk kerneland. Men jo ikke længere, fordi Dansk Folkeparti har hugget mange af dem. Budskabet er, som alle valgløfter, indlysende rigtigt.

Vi kan alle bakke op om, at en anlægsgartner næppe kan arbejde lige så længe som en chefredaktør, der bare sidder inde i varmen og skriver lederartikler. Ud fra en gennemsnitlig betragtning, forstås.

På ingen tid er der gået valgkuller i pensionsdebatten. Dansk Folkeparti (DF) gik mandag pludselig ud og støttede Mette Frederiksen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik allernådigst besked fra DF kort før. Løkke Rasmussen havde dermed dybest set få minutter til at beslutte sig for, om han skulle være sur over at blive svigtet af sit støtteparti. Han valgte klogeligt det modsatte, og nu skal alle Folketingets partier så ud af det blå indlede forhandlinger om en pensionsreform. Ret useriøst. Mon ikke vælgerne trods alt kan gennemskue det her spil?

kommentar
deling del

Skriv et svar