Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Valget kræver nye svar

Det vil for samfundsudviklingens skyld være langt at foretrække­.
Jørgen Møllekær

En uge nu har Danmark været i gang med folketingsvalgkampen. Det er altid festligt og fornøjeligt at betragte al den virak, alle partier og kandidater pludselig sætter gang for at tiltrække sig størst mulig opmærksomhed. Især folketingsvalgkampe foregår altid i et hæsblæsende tempo og med så mange politiske meldinger, at vælgerne skal holde tungen lige i munden.

Det er, som om det hele lige har fået en tand ekstra denne gang. Den siddende statsminister Løkke Rasmussen og hans Venstre lover velfærds-investeringer for svimlende 69 milliarder kr. Og hans direkte modkandidat fra Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, har overstået sit maveonde og lover også vel meget guld og grønne skove. Men de gør det ikke alene. Hvor tidligere valg har fokuseret (også for meget) på de to mest realistiske statsminister-partier, så er der denne gang flere partier, der opstiller, og de alle råber højere og højere. Det tror da pokker, når vælgerne denne gang skal beslutte sig mellem hele 13 forskellige politiske bevægelser. I en tid, da vælgere ikke kun i Danmark er mere illoyale end tidligere.

Mange springer fra det ene til det andet. Målingerne antyder, at Dansk Folkeparti risikerer en halvering. Hvis det så bare var udtryk for, at det set herfra overdrevent forsimplede blik på udfordringerne med indvandring og integration var på retur, ville det have været en glædelig nyhed. Desværre kunne det se ud som om, at mange af de frafaldne DF-vælgere enten går yderligere til højre og stemmer på Nye Borgerlige eller Stram Kurs eller Socialdemokratiet, der har kopieret store dele af DFs udlændingepolitik blot for at få magten tilbage. Den taktik går op. Venstrefløjen fører usædvanligt stort.

Men hvad så efter valget? Sandsynligheden for, at Mette F. står med et mindst lige så grumset parlamentarisk grundlag, som Lars Løkke har måttet kæmpe sig igennem med de seneste fire år, er særdeles stor. I en tid, da yderfløjene tilsyneladende tiltager i styrke, bør man på midten overveje at gå sammen. Flere danske borgmestre har i den forgangne uge allerede givet udtryk for, at S og V og måske en eller to mere bør gå sammen på tværs af midten. En dansk udgave af GroKo i Berlin dermed.

Det er ikke ideelt i Danmark heller. Men det vil for samfundsudviklingens skyld være langt at foretrække fremfor, at også Mette F. kommer til at stå i spidsen for noget politisk roderi. Tiderne er lidt for urolige til, at vi bare stiller os op i rødt og blåt hjørne og råber ad hinanden. Svaret er at finde på nye alliancer henover midten.

kommentar
deling del

Skriv et svar