Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Utilstedelig indblanding

Tænk om de tyske tyrkere stemte på de partier, som Erdogan vil have boykottet.
Tænk om de tyske tyrkere stemte på de partier, som Erdogan vil have boykottet.

I begyndelsen af året – i lyset af valget af Trump i USA – frygtede mange i Tyskland, at Rusland eventuelt også kunne finde på at sprede »fake news« op til Forbundsdagsvalget i forsøget på at påvirke tyske vælgere.

Indtil videre har der ikke været afsløringer af nogen konspiration fra den kant. Til gengæld forsøger en anden omdiskuteret statsleder nu reelt og helt uforblommet at påvirke det tyske valg. Tyrkiets præsident Erdogan opfordrede efter sidste uges fredagsbøn derhjemme i Ankara de herboende 1,3 millioner stemmeberettigede tyske statsborgere af tyrkisk afstamning at undlade at stemme på CDU/CSU, SPD eller De Grønne. Med et argument, der gik på, at disse partier ifølge Erdogan »er Tyrkiets fjender«. Og han tilføjede, at han forventede af sine udvandrede landsmænd, at de ville »uddele en lærestreg til de tyske partier, der ikke viser Tyrkiet respekt.«

Læs også: Erdogan: Alle tyske partier er Tyrkiets fjender

Et udsagn, som Erdogan i øvrigt gentog offentligt lørdag. Det er så ubeskriveligt utilstedelig en handling fra en udenlandsk statschef, at man næsten fattes ord. Og i modsætning til den frygt, der tidligere var omkring eksempelvis en russisk spredning af falske nyheder på den tysksprogede del af internettet, så er den potentielle skadevirkning i forhold til Erdogans valganbefalinger langt større. SPD fik ved valget i 2013 64 procent af alle afgivne tyrkiske stemmer. De Grønne og Linke fik hver 12 procent. Mens CDU/CSU måtte nøjes med syv procent.

Det er overraskende, fordi eksempelvis de familieværdier, som førstegenerations-tyrkere oftest hælder til, ligger tættere på de borgerlige partier i Tyskland.

Årsagen er historisk. Tilbage i begyndelsen af 1980erne arbejdede CDU/CSU helt åbent på at få hjemsendt så mange gæstearbejdere fra Tyrkiet som overhovedet muligt med lovning om op til 10.500 D-mark i hjemsendelsespenge, skriver Die Welt. Det var dengang Kohl regerede, og CDU var et gennemsyret dybt borgerligt parti. Mens SPD allerede dengang rakte hånden ud og – i det mindste i ord – ville integrere de mange tusinde tyrkiske gæstearbejdere. Det er datidens kyniske borgerlige afvisning, der lige siden har medført en uhørt stor opbakning til SPD. Samt at SPD hele tiden har stået for mere liberale familie-sammenføringsregler end de konservative.

Læs også: Erdogan får nej til at tale ved møde for tyrkere i Tyskland

Læg dertil, at mange som nytilkomne har skullet arbejde sig op. Og derfor også rent instinktivt vil tendere til at hælde mod partier, man anser for at være bedst til at sikre en social velfærdsstat.
Tyske partier har over en meget bred kam i utvetydige vendinger kritiseret dette nyeste påhit fra Erdogan for at tale Tyrkiet og Tyskland endnu længere fra hinanden, end man allerede er.

Men især SPD-toppen har fundet de helt store gloser frem. Partichef og kansler-håb Martin Schulz har talt om, at Erdogan har mistet sin allersidste proportionssans. Og udenrigsminister Sigmar Gabriel har kaldt udtalelserne for et »enestående indgreb i et lands suverænitet.« SPD frygter reelt at miste flere hundrede tusinde stemmer. Hvorvidt Erdogans anvisning følges af så store tal, ved vi først efter den 24. september. Men ser man på det følgeskab, Erdogan fik blandt stemmeberettigede tyrkere, da de skulle stemme med om den tyrkiske forfatningsændring i foråret, fulgte to ud af tre tyrkere i Tyskland Erdogans anbefaling om at stemme ja. Flere end i Tyrkiet.

For demokratiets skyld må man håbe, at de tyrkiske vælgere den 24. september følger deres egen overbevisning. Det kan man have en reel forhåbning om. Tænk om alle tyrkere i Tyskland stemte på netop de partier, som Erdogan vil have boykottet. Det kunne være et passende svar.

kommentar
deling del

Skriv et svar