Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Udkanter på en 
kuglerund klode

Spørg bare på Als, hvor kommunen, Linak og Danfoss er kisteglad for med NaturErhvervsstyrelsen at have fået 400 stats-arbejdspladser.
Niels Ole Krogh

Jorden er som bekendt rund, men vælger man at betragte den som flad, så no bad feelings. For termen udkant er først og fremmest noget, vi forbinder med følelser. Og når følelser er på spil – og det er de altid – så går vi i gang med at konstruere. Retten til at konstruere kan ingen tage fra os, og det er i mangfoldigheden af konstruktioner, udvikling sker.

I Danmark har politikerne valgt, at landet skal inddeles i 98 kommuner. I Slesvig-Holsten, der befolkningsmæssigt er knap halvt så stor som Danmark, er der rundt regnet 1000 kommuner.

Og hvad er nu bedst?

Vestjyden Egon Clausen, skribent med en bog om Sydslesvig i forfatterskabet, og gennem mange år bosat i det københavnske whiskybælte, har mange meninger om udkanter. Så mange, at han netop har udgivet en lille bog med titlen »Hvide pletter«. Den tager kritiske livtag med regeringens beslutning om at flytte 4000 statslige arbejdspladser fra København ud i provinsen. Der er cirka 183.000 statslige arbejdspladser i Danmark. Flest, små 50.000, ligger i København. En af Egon Clausens hovedpointer er, at udflytningen er noget lapperi på kommunalreformen, der har skævvredet Danmark.

En nation skal i den Clausenske argumentationskæde acceptere, at en stærk hovedstad med samarbejdende universiteter, ministerier, styrelser og råd er forudsætningen for en stærk nation. Clausen skriver sig ind i en historie, hvor det er den selvsamme mand, der stod i spidsen for kommunalreformen i 2007 og for den nuværende udflytningsreform, nemlig regeringschef Lars Løkke Rasmussen (V). I den mellemstore by Tarm beskriver debattøren, hvordan rådhuset er revet ned, banegården og posthuset er lukket, landbetjenten er afskaffet, sygehuset ligger fatale 50 kilometer borte, og centrum ligger øde hen.

I en undersøgelse gennemført af Altinget sidste år svarer 65 procent af landets borgmestre og kommunaldirektører ja til, at reformen har givet større muskler, øget faglighed og dermed har gjort kommunerne i stand til at håndtere de opgaver, borgerne efterspørger løsninger på. Med lidt ond vilje kunne man fristes til at tro, at de mest magtfulde i de nye og langt større kommuner selvfølgelig er tilfredse med at skulle bestemme mere over flere. Men tilsyneladende bakker danskerne op. Ifølge Altinget mener tre ud af fire danskere, at kommunernes størrelse er passende.

Men noget er gået i stykker. Det fysiske lokalsamfund er mange steder gået fløjten. Man støder ikke længere på borgmesteren i Dagli’Brugsen, til gengæld er det især op mod valgene ikke til at komme til for lokalpolitikernes kampagne på Facebook. Storkommunerne lovede at lægge forvaltningerne ud lokalt, men har siden rationaliseret og centraliseret, så de forhenværende hovedstæder i de små kommuner i dag har mistet de mange administrative job, der skabte liv i deres byer.

København mister ikke for alvor hjernekraft ved at afgive mindre end 10 procent af sine statslige arbejdspladser til provinsen. Her tager Clausen og hans medkombattanter fejl. Tværtimod er der brug for de mange akademikere ude i det ganske danske land. For er manden ingeniør, så er hustruen ofte jurist eller økonom, og hende er der ofte ingen arbejdsplads til i det Jylland, der er Danmarks fabrik. Spørg bare på Als, hvor kommunen, Linak og Danfoss er kisteglade for med NaturErhvervsstyrelsen at få have fået 400 statslige arbejdspladser på Augustenborg Slot.

Der er et pænt stykke til et Danmark i balance. Og mens vi venter på en kommunalreform i Slesvig-Holsten, kan vi tage ved lære af fejlene i nabolandet mod nord.

kommentar
deling del

Skriv et svar