Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Udflytning eller indflytning

Det viser sig, at kompetence-tabet er indhentet igen efter et års tid.
Det viser sig, at kompetence-tabet er indhentet igen efter et års tid.

I denne uge annoncerede regeringen i København anden runde af udflytningen af statslige arbejdspladser.

Det vil sige »indflytningen af statslige arbejdspladser i hele Danmark«, som innovationsminister Sophie Løhde (V) på politiker-maner forsøgte at sælge varen.
For som i første runde er protesterne fra dem, det rammer, til at få øje på.
Og nej, det er alt andet end rart at få at vide, at man skal til at flytte til Odense, som tilfældet nu bliver for Miljøstyrelsens 400 medarbejdere.
Men man kunne også vende den om: Hvor mange vest for Storebælt har efterhånden ikke et arbejde, der ligger i København, fordi udbuddet af spændende akademiker-jobs gennem årene har samlet sig i hovedstaden?

I Odense jubler de selvsagt. Man kan sagtens spørge, hvordan regeringen mener, at man skaber liv i de såkaldte yderområder ved at placere Miljøstyrelsen i Danmarks tredjestørste by. Odense klarer sig nok alligevel. Pointen ved denne og andre prioriteringer er en anden.

På Syddansk Universitet har man en stærk miljø-forskning. Så lige præcis her opnår man forhåbentlig den ønskede effekt: At nyudklækkede biologer bliver boende på Fyn fremfor at søge job i København.

Denne udflytning – undskyld indflytning – løber op i 4000 arbejdspladser, herunder omkring 1800 nye primært til et genoprustet Skat.
Samt mellem 500 og 1000 uddannelsespladser, der skal flyttes til 49 byer uden for København. Det lyder som en ambitiøs plan, når knap 50 byer udenfor København tilgodeses.

Positivt nyt er også, at man udflytter dele af uddannelser til nye steder, der ikke har så mange uddannelser. Også her gælder den samme overvejelse. Man forsøger at placere dele af professions-uddannelserne der, hvor lokale virksomheder mangler de pågældende kompetencer.

At Sønderjylland så er skuffet denne gang sammenlignet med den første udflytning, må vi her i grænseregionen leve med. Behovet vest for Valby Bakke er stort mange steder.

Hvis man som regering mener det alvorligt med at ville tilgodese hele landet, kan det ikke nytte at give til de samme områder flere gange i træk.
Men derved er vi fremme ved en anden pointe i udflytning 2.0. Ambitionerne bør række længere, hvis man reelt vil skabe et mere helt Danmark. Løkke-regeringen bør dog have ros for som den første nogensinde i det mindste at forsøge at gøre op med den alt for store centralisering af statslige arbejdspladser i København.

Dernæst er det interessant at læse nogle af de erfaringer, den første runde udflytninger allerede har givet. For det viser sig mange steder, at ja, kun relativt få flytter med. Men dem der gør det, er glade.

Eksempelvis har man i JydskeVestkysten kunnet læse om den unge familie, der ved Dybbøl kunne købe et hus med plads til at tumle i for parrets to små børn for under to millioner kroner. Noget der mindst ville koste det dobbelte i København og ikke kan betales af almindelige gennemsnitslønninger uden at skulle sidde hårdt i det.

Så erkendelsen af, at der også findes livskvalitet på flere måder uden for hovedstaden er nyttig læsning for hele landets indbyggere. Og samtlige de landsdækkende aviser har denne uge været gode til netop også at trække de gode eksempler frem.

Det viser sig også, at det kompetencetab, der nødvendigvis følger med, når kun en brøkdel af staben flytter med, er indhentet igen efter et års tid. Nogle steder har man også kombineret dyr sidemands-oplæring med ugentlige flybilletter og gratis hotel et par dage om ugen til nøglemedarbejdere i en begrænset overgangsperiode. Det er dyrt, men en investering, der i hvert fald giver indtryk af, at der kæmpes for et mere helt Danmark.

kommentar
deling del

Skriv et svar