Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Uddannelsesboom ramte skævt

Tysk er fortsat et sprog på vippen til helt at forsvinde.

At rekordmange unge danskere og dermed også sydslesvigere og mindretalstyskere tirsdag blev optaget på en videregående uddannelse er en særdeles glædelig nyhed. Den formentlige årsag er derimod trist. At man som ung ikke kan rejse eller få sig et midlertidigt job på grund af pandemien er en sammenhæng, vi meget gerne ville have været foruden. Men derfor kan man godt glæde sig over tallene: Næsten 70.000 unge begynder om nogle uger på en længerevarende uddannelse, næsten 5000 mere end de sidste mange års niveau.

Ikke mindst er det positivt, at stadig flere unge også får mod på at kaste sig ud i de naturfaglige uddannelser. Ikke et ondt ord om humaniora eller behovet for dygtige lærere og pædagoger. Men behovet for ingeniører er også udtalt, hvis vi som samfund skal kunne levere en indsats på klimaområdet og energiforsyninger og mange andre væsentlige og vigtige udfordringer.

De største uddannelser målt på antal ansøgere er fortsat pædagog og sygeplejerske. Men uddannelsen til diplomingeniør, civilingeniør og erhvervsøkonom følger lige i hælene på listen som nummer tre, fire og fem. Der synes at være noget mere balance i de unges uddannelsesvalg, end der har været tidligere. Og et land som Danmark skal leve af unge mennesker, der er gode til at tilegne sig viden. Som Politiken skrev på forsiden tirsdag: “Generation Corona bliver Generation Klog”.

Til gengæld er det set fra grænselandet mindre positivt, når man ser, hvor svært det fortsat er for uddannelsessteder uden for især København og Aarhus at tiltrække de unge mennesker. Mens der er tryk på i Danmarks to store byer, er der fortsat rigtig mange ledige studiepladser i byer som Kalundborg eller Haderslev.

Men man forstår dem godt, de unge mennesker. Det er dejligt at bo og arbejde i Haderslev og mange andre mindre steder. Men det falder nu engang mere naturligt, når man er færdiguddannet og måske skal stifte familie, at skifte storbyen ud med det gode liv i resten af Danmark.

En anden trend har heller ikke denne gang kunnet knækkes afgørende. Tysk som studiefag lever også fra studiestart i september et kummerligt liv. 86 studerende på klassisk tysk fordelt på de tre største byer er godt nok små hold. Og derudover kun godt en 50 stykker, der vil læse forretnings-tysk. Det forslår jo som en skrædder et vist sted, når man nu ved, hvor meget det også ville gavne den danske samfundskasse, hvis der kom endnu mere eksport til det nærliggende tyske marked. Men det kræver politisk vilje og konkret handling at få det ændret. Og her synes erkendelsen fortsat ikke at have bredt sig.

kommentar
deling del

Skriv et svar