Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Tysk ledighed rekordlav

Ungdomsarbejdsløsheden i Sydtyskland er på ekstremt lave 1,8 procent.
Ungdomsarbejdsløsheden i Sydtyskland er på ekstremt lave 1,8 procent.

Fuld beskæftigelse.

Sådan betegnede Bayerns arbejdsminister Emilia Müller (CSU) torsdag den kendsgerning, at ledigheden i Bayern for første gang nogensinde er under tre procent. Bundesagentur für Arbeit – det centrale tyske jobcenter – kom med nye tal for beskæftigelsen i hele Tyskland og betegnede selv ikke mindst udviklingen i Bayern som en lille sensation. Men ikke kun der: Det går helt generelt ufatteligt godt i meget store dele af Tyskland.

Ser man ledigheden for Tyskland under ét, er den også for første gang i årtier så lav som 5,4 procent. Det kunne lyde, som om godt fem ud af hundrede ikke kan finde arbejde. Men virkeligheden indeholder flere nuancer. Mange er kun kortvarigt ledige og melder sig måske hos de tyske jobcentre i en måned eller to, før den næste stilling er hjemme. Derfor er fuld beskæftigelse statistisk set uopnåelig. Men de, der kun ganske kortvarigt er »in between jobs« som det hedder på moderne dansk, har faktisk ofte aktivt valgt lige at tage en kortvarig pause.
 Tilmed forudsagde Bundesagentur für Arbeit, at det boomende jobmarked også fortsætter i 2018, og at ledigheden vil falde yderligere i det nye år. Det er selvsagt godt nyt, men det rummer også betragtelige udfordringer. I Tyskland er der lige nu allerede 800.000 ubesatte jobs. Og hvad de unge mennesker angår, er der næsten overalt tusindvis af ubesatte elev-stillinger. I Bayern mangler de for tiden 14.000 unge mennesker. Problemet er ganske enkelt, at alle unge i Bayern i forvejen er i gang. Ungdomsarbejdsløsheden i Sydtyskland er på ekstremt lave 1,8 procent.

Det betyder på mellemlang sigt, at udvalget af faglærte medarbejdere fortsat vil være for lille i forhold til efterspørgslen, når der ikke kommer nye til erstatning for dem, der går på pension. Flaskehalsproblemer er allerede ved at opstå, og den deraf følgende nedgang i produktivitet koster os alle sammen. For produktion kaster ud over indtjening til virksomheden også skat af sig til vores fælles samfundskasse. Manglen på arbejdskraft gør også, at års løntilbageholdenhed ikke nødvendigvis vil fortsætte. I forvejen er lønnen i Tyskland det seneste år steget hurtigere end i resten af EU, hvor lønnen gennemsnitligt steg med 1,5 procent. I Tyskland steg den med 2,5 procent.

Medmindre altså den igangværende regeringsforhandling i Berlin klogt evner at dæmme op for uhensigtsmæssigt store lønstigninger. Det kan klassisk for eksempel ske gennem skattelettelser, som CDU og FDP gerne vil igennem med. Man kan i hvert fald sige, at der med de senere års hastigt stigende offentlige skatteindtægter – netop på grund af den gunstige konjunktur – er luft i det tyske statsbudget til at dele mere ud end tidligere år.
 Det tyske arbejdsmarked lige nu er som i en rus, har tyske medier kaldt udviklingen. Det skyldes blandt andet, at Tyskland, modsat Danmark og andre lande, meget hurtigt kom ud af finanskrisen igen. Hidtil har man sagt, at det skyldtes de store (og upopulære) arbejdsmarkedsreformer kaldet Agenda 2010. Nu har forskere påvist, at der er flere årsager af endnu ældre dato. En af dem er det såkaldte »Kurzarbeit«, hvor staten træder ind og betaler supplerende løn, når medarbejdere på grund af manglende ordrer arbejder færre timer. En anden væsentlig årsag er de modeller for arbejdstidskonti, som arbejdsgiver- og lønmodtager-organisationer selv har i overenskomsten. Medarbejderen får det samme i løn, selvom man i perioder arbejder mere. Til gengæld fastholder man så også sin løn i de perioder, hvor der er mindre at lave. Derfor kunne flere faglærte fastholdes i job under krisen. Og derfor kom Tyskland hurtigere i gang igen end i andre lande.

kommentar
deling del

Skriv et svar