Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Traktaten 
fra Aachen

Man behøver ikke være enig i alt, hvad den akse foretager sig, men vi alle har nydt godt af den sikkerhed og stabilitet, samarbejdet har medført.
Man behøver ikke være enig i alt, hvad den akse foretager sig, men vi alle har nydt godt af den sikkerhed og stabilitet, samarbejdet har medført.

Kom tirsdagens vigtigste nyhed i virkeligheden fra Aachen? Tyskland og Frankrig har indgået en ny omfattende samarbejdsaftale. Og hvad så, kunne man fristes til at spørge. De fleste er klar over, at Tyskland og Frankrig har arbejdet tæt sammen politisk igennem en del årtier efterhånden. Indtil man læser, hvorfor denne nye bilaterale traktat mellem to EU-lande nu er indgået.

For det første er det værd at notere sig, at traktakten faktisk kun er nummer to i rækken. Den første og vitterligt banebrydende aftale stammer helt tilbage fra 1963. Et kvart århundrede (godt og vel) efter afslutningen på Anden Verdenskrig rakte Frankrigs de Gaulle og Tysklands Adenauer symbolsk hinanden hænderne suppleret af mindst lige så symbolske kindkys. Det afgørende ved den første Elyseé-traktat, som den kaldes, var, at Tyskland og Frankrig forpligtede sig til fast at mødes. Lige siden har der to gange årligt været fælles regeringsmøder med ikke kun en forbundskansler og en fransk præsident, men regulære kabinetsmøder med tyske og franske ministre. Banalt kan man synes i dag. Men disse møder brød isen mellem de to store tidligere krigsnationer. Man behøver ikke være enig i alt, hvad den akse foretager sig, men vi alle har nydt godt af den sikkerhed og stabilitet, som det tætte fransk-tyske forhold har ført med sig lige siden.

Apropos Brexit har vi på ingen måde brug for, at de store europæiske nationer taler sig fra hinanden, tværtom. Den nye Aachen-traktat skal bygge oven på de gode relationer og indeholder (mindst) fem vigtige hovedpunkter: Større intern afstemning i EU-spørgsmål. En vilje til at samle Europa og tale med én stemme udadtil, eksempelvis ved at give Tyskland en fast plads i FNs sikkerhedsråd. Et endnu mere uddybet fransk-tysk militært samarbejde. Og så de helt nede på jorden folkelige elementer: Grænseoverskridende uddannelse og forskning og møder blandt unge franskmænd og tyskere, blandt andet ved at flere unge lærer hinandens sprog. Fjernelse af grænseoverskridende handelshindringer med et særlig blik for de fransk-tyske grænseregioner.

Man kan sige, at vi her i vores grænseland kun kan bakke op om det snusfornuftige i tætte relationer på tværs af nabolande. Hvad det angår fuld fart frem alle steder. Med undtagelse af det storpolitiske: Et endnu dybere EU-samarbejde er og forbliver et primært fransk-tysk fromt ønske, som ikke vil vinde genklang i blandt andet København.

kommentar
deling del

Skriv et svar