Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Togturen til Flensborg

Ingen kan forlange, at vi kan blive ved med det, hvis en almindelig togtur til Flensborg bliver til en risiko.
Ingen kan forlange, at vi kan blive ved med det, hvis en almindelig togtur til Flensborg bliver til en risiko.

Knivoverfaldet i toget på vej til Flensborg onsdag aften er en forfærdelig nyhed. Fordi hændelsen igen splitter os ad. Uden at nogen af os kender det præcise hændelsesforløb, er vi allerede i fuld gang med at drage hver vores konklusioner. Og én ting står allerede krystalklart. For hver gang en flygtning på tålt ophold hos os begår en så vanvittig handling, bliver der sværere og sværere at se nuancerne. At bevare proportionerne.

Har man selv børn, der jævnligt tager toget, kan man ikke lade være med at tænke: Godt man ikke selv var med ombord på det tog. Den subjektive følelse af en generel øget utryghed, når endnu en nyhed af denne kaliber rammer forsiderne, kan man ikke tage fra folk. Kommentarerne – også på Flensborg Avis’ Facebook-siden torsdagen igennem – var mangfoldige. Mange af dem meget hårde. »Jeg hader de idioter« skriver en. Hvis vedkommende dermed udelukkende hentyder til personer, der begår tilsyneladende tilfældige knivoverfald, er vi helt enige. For vi kan alle sammen mærke det her mentale tab af sikkerhed. Vi ved alle med hinanden, at det i vores kulturkreds ikke er normalt at køre i tog bevæbnet med en kniv. Men vi må ikke kun give os hen i følelsernes vold. Vi skal samtidig huske, at selv om det er et faktum, at en række unge utilpassede flygtninge begår vanvids-handlinger, så er det ikke det samme som at sige, at samtlige unge enlige flygtninge af hankøn er farlige.

Ministerpræsident Daniel Günther roste den kvindelige politibetjent, der resolut fik stoppet og dræbt asylsøgeren, før han måske var fortsat med sit angreb på andre rejsende i samme tog. Ministerpræsidenten tilføjede, at »hændelsen viser endnu engang, hvor vigtigt tilstedeværelsen af betjente i uniform også er i forbindelse med private ture i det offentlige rum. Det giver mere sikkerhed for os alle«. Det er en sørgelig konstatering forstået på den måde, at det bliver mere og mere svært ikke at dele synspunktet. Netop dén kendsgerning illuderer det tryghedstab, som vi i vores samfund ikke kan acceptere.

Som samfund skal vi fastholde vores åbenhed og humanisme. Men ingen kan forlange, at vi kan blive ved med det, hvis en almindelig togtur til Flensborg bliver til en risiko, der skal imødegås af bevæbnede betjente. Den holder ikke.

kommentar
deling del

Skriv et svar