Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Tillykke til danskerne med Dannebrog

Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det.

Professor Øyvind Østerud, norsk freds- og samfundsforsker.

Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det.

Det har den norske freds- og samfundsforsker professor Øyvind Østerud sagt. Udsagnet kan sagtens møntes på den aldrig udtømte debat om danskernes fremmeste nationale symbol, Dannebrog, der fylder 800 år på lørdag. Fødselsdagen er ganske vist en myte, men det kit, der holder sammen på nationalstater, er netop symboler og myter. I et frit land må folk lægge, hvad de vil, i nationale symboler – det er lidt en lakmusprøve på, om landet virkelig er frit, eller om dets statslige rammer og de tilhørende symboler er noget, der er påduttet befolkningen – uanset at det kan være ganske fornuftigt.

Det særlige ved Dannebrog er, at det ikke som eksempelvis Schwarz-Rot-Gold næsten udelukkende er et symbol på statsmagten, men hører til i det folkelige Danmark – med tilføjelsen også i markedsføringen af det kommercielle og det partipolitiske. Symboler kan bruges og misbruges. Hvem husker ikke integrationsminister Inger Støjbergs (V) dannebrogssmykkede lagkage i anledningen af 50 stramninger over for udlændinges an- og adkomst til Danmark og Dansk Folkepartis ditto i anledning af 100 stramninger. Dansk Folkeparti har om nogen fedtet flaget ind i partiets fortolkning af den rette danskhed og dermed bidraget til splittelse i stedet for at overlade et helle til befolkningen, hvor man kan mødes uden at få anmasende associationer til partipolitik.

Dannebrog bør være en privatsag for danskerne – og er det heldigvis også stadig i et ret stort omfang. Den afdøde sønderjyske historiker Inge Adriansen kaldte Dannebrog for et »hurrasymbol« og spurgte retorisk: Kan man sige det samme om det tyske flag? Svaret er nej, for Dannebrog er trods politikeres og handlendes forsøg på at lukrere på dets positive omdømme stadigvæk det mest skattede symbol. Det hejses i flagstænger, sættes i fødselsdagslagkager og forekommer som guirlander på juletræet. Når mindretallet hvert år vælger at fejre årsmøder med flagborge i spidsen for optog og tusindvis af flag på reverser, borde og sangblade, er det et udtryk for, at sydslesvigerne ønsker at høre til i danskheden. At flaget i dag har fået en bismag, kan vi takke ekstremisterne for. Nutidens fortolkning af det nationale symbol giver et fåtal lyst til at stille flaget i hjørnet, bruge EU-flaget eller slette korset, så flaget fremstår som et internationalt symbol på en anden ideologi end nationalisme. Det er folks eget valg. Dannebrog er fortsat danskernes vigtigste identitetsmarkør. Tillykke til fødselaren og danskerne.

kommentar
deling del

Skriv et svar