Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Tillid er så ufatteligt godt

Når man har rent mel i posen, og mødes med mistillid fra myndigheder, er det en hård omgang.
Når man har rent mel i posen, og mødes med mistillid fra myndigheder, er det en hård omgang.

Når man har rent mel i posen og mødes med mistillid fra myndigheder, er det en hård omgang. Torsdagens forside-historie om sydslesvigeren Susanne Boisens oplevelser med det tyske ledigheds-system er en sådan beretning.

Man skal være varsom med klicheer, men hun er ikke den eneste, der har oplevet de enorme forvaltningsmæssige forskellige, der grundlæggende er mellem danske og tyske myndigheder. På mange områder har vi kulturer, der ligger tæt op ad hinanden, men ikke hvad angår offentlig forvaltning.

Den grundlæggende forskel kan udtrykkes ganske enkelt. Danmark har evnet at fastholde et samfund, hvor tilliden stadig eksisterer. Også fra myndighedernes side. Selvfølgelig er det helt korrekt, når Regionskontorets leder Peter Hansen i artiklen anfører, at også danske myndigheder kræver gedigen dokumentation for at udbetale en ydelse, som en borger har krav på. På den måde er der ingen forskel. Og ja, man kan også finde konkrete områder, hvor det offentlige bureaukrati i Danmark endda er endnu mere bøvlet end her syd for grænsen.

Men generelt betragtet har
Danmark et helt ubetaleligt gode, som set herfra også bidrager til de tilbagevendende topplaceringer, Danmark opnår, når befolkningers samlede levevilkår, lykke-faktoren, måles. Tag skattevæsenet og den årlige selvangivelse. Systemet er indrettet således, at de fradrag, borgerne indtaster, godkendes maskinelt, og restskatten udbetales få dage efter. Efterfølgende kan man risikere at blive udtages til manuel kontrol, og har man snydt med forsæt, falder hammeren.

I Tyskland får mange
penge retur fra Finanzamt år efter år, fordi systemet ikke accepterer alle fradrag på forhånd. Fleksibiliteten er helt tydeligvis også større nord end syd for grænsen. Skal man over for en eller anden myndighed dokumentere noget, oplever man syd for grænsen, at det er en ommer, hvis man fik valgt den forkerte blanket, eller overså et spørgsmål, man ikke troede man skulle svare på. Nord for grænsen oplever man, at myndighedspersonen har et råderum til at gå på kompromis og vise tillid, selvom noget måske ikke er helt korrekt. Det er netop mangel på tillid, der er så nedværdigende. Oven i følelsen af, at man som borger selv skal komme med alle løsninger. Og så længe »tillid er godt, kontrol er bedre«-filosofien ikke slipper den tyske forvaltning, vil denne dybe kulturforskal fortsat bestå. Hvilket er ret ærgerligt ikke mindst her i grænselandet.

kommentar
deling del

Skriv et svar