Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Sydslesvigs mange ansigter

Om det er i familien, på arbejde eller ens fritid: Vi skifter konstant mellem dansk og tysk
Jørgen Møllekær

Mangfoldighed er dejlig, men den er godt nok svær at forklare. Grænseforeningens nye undersøgelse om mindretallets kulturelle tilhørsforhold er prisværdig, men hvor mange nye eller entydige svar får vi? Ja, det er en myte, at alle i det danske mindretal har entydige danske rødder, der rækker flere generationer tilbage. Hvis undersøgelsen nord for grænsen kan bidrage til et mere nuanceret billede af, hvor mange modeller, der findes i Sydslesvig, så siger vi tak for det.

Læs også: SSF undsiger Grænseforeningens nye kurs

Rapporten består af 27 lange interviews med en række personer, som analysefirmaet Moos-Bjerre har forsøgt at sammensætte repræsentativt. En interessant detalje er, at ni ud af de 27 samtaler er blevet gennemført på tysk. Underforstået: Analysesinstituttet er nået frem til, at man ikke kan tegne et dækkende billede af det danske mindretal i Sydslesvig, hvis man kun interviewer dem i mindretallet, der mestrer det danske sprog.

Det i sig selv kan man vel godt betegne som en nyhed. Eller er det? Som man kan læse i forside-artiklen denne onsdag, lægger tolkningen af denne nye rapport op til diskussion.

Vi i Sydslesvig er, som vi er. Med både en historisk og en nutidig dimension. Vi er et mindretal, der i meget varieret grad lever et så dansk liv, som det nu engang er muligt uden for Danmarks grænser. Nogle er meget danske, andre meget lidt. Om det er i familien, på arbejde eller ens fritid: Vi skifter ind og ud af snart danske og snart tyske relationer, både sprogligt og kulturelt. For ellers kan vi ikke fungere som borgere i et grænseland.

Så hvad kan vores fortælling bruges til? Dybest set, at en hel del i Sydslesvig sagtens kan fastholde en meget dansk identitet på trods af tysk påvirkning i masser af generationer. For det andet, at en hel del i mindretallet ingen problemer har med at betegne sig selv som en del af denne særlige grænselands-identitet af både dansk og også rigtigt meget tysk. Og at en hel del rent faktisk er tyskere, som har valgt noget andet for deres børn, fordi de godt kan lide Danmark i en eller anden forstand.

Når nogle af de 27 adspurgte i undersøgelsen fortæller, at de i Danmark opfattes som tyskere, så er det såre enkelt: Det er én af fortællingerne om det danske mindretal. Men den står jo ikke alene. For vi er så sandelig også danske, nogle endda over 100 procent. Hvis vores mangfoldighed skulle forklares nemt, kunne man betegne vores sammensatte mindretal som et dansk-tysk mindretal. Men hvorfor skulle vi dog sige det simpelt, når vores samlede identitet er så mangfoldig?

kommentar
deling del

Skriv et svar