Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: En for alle og alle for en – for en stærk grænseregion

af Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, og Gwyn Nissen, Der Nordschleswiger.

Vores samfund bliver så meget bedre, når vi accepterer og respekterer hinanden
Jørgen Møllekær og Gwyn Nissen

Igen og igen læser og hører vi, hvordan forholdet i den tysk-danske grænseregion har udviklet sig fra at være »mod hinanden« via »med hinanden« til »for hinanden«. Det er da også sandt. Men nogle gange bliver ordene brugt som en tom floskel. For selvom vi har opnået meget i vores grænseland, er der stadig masser at se til.

Men der findes også konkrete eksempler på, hvordan flertal og mindretal nærmer sig hinanden – såvel på hver sin side af grænsen, men også hen over grænsen – og skaber fælles milepæle. Et godt eksempel herpå er mediesamarbejdet mellem Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag og Flensborg Avis syd for grænsen og mellem den danske flertalsavis JydskeVeskysten og Nordschleswiger nord for grænsen.

Det, der begyndte år 2008 som en lille, men betydningsfuld kooperation »Unter Nachbarn/Blandt Naboer«, er godt ti år senere vokset til at være et tæt og tillidsfuldt samarbejde. I lang tid har noget sådant langtfra været en selvfølge; thi også for aviser gælder at: I flere årtier har vi rettet det skarpladte tysk-danske skyts mod hinanden. Først meget senere begyndte vi at tale med hinanden. I dag arbejder vi for hinanden.

Noget sådant ville ikke have været muligt uden visionære chefredaktører som vejvisere: Stephan Richter hos SHZ, Peter Orry og Mads Sandemann hos »JydskeVestkysten«, Bjarne Lønborg hos »Flensborg Avis« og Siegfried Matlok hos »Nordschleswiger«. Og selvom det ikke altid var de nemmeste samtaler, blev der altid fokuseret på målet: Som fællesskab er de fire mediehuse i grænselandet stærkere end alene og hver for sig. Men først og fremmest har de fire forlag vist med eftertryk, at det kan lade sig gøre at skabe en fælles fremtid, selv i vanskelige tider.

De to flertals-mediehuse, JydskeVestkysten/Jysk-Fynske Medier og Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag, kunne også have valgt at gå hver sin vej. Men de valgte en fælles vej, og samarbejdet er altid foregået i øjenhøjde. Det, vi i 2019 anser for en »naturlig udvikling« i det tysk-danske grænseland, findes ikke andre steder i verden i nogen grænseregion. Hver dag profiterer læserne af de respektive aviser af de fire mediehuses arbejde, og samarbejdet knytter det tysk-danske grænseland endnu tættere sammen. Det er en enestående kooperation.

Det er grunden til at SHZ og JydskeVestkysten fredag aften fik tildelt »Otto von Habsburg Prisen« af Midas, de europæiske mindretalsavisers forbund. Og den er velfortjent.

Vores samfund bliver så meget bedre, når vi accepterer og respekterer hinanden. Og vores tysk-danske grænseregion står så meget stærkere og større, når vi arbejder sammen på en daglig basis, i stedet for at snakke om hinanden.

Læs også: Mindretal har sprogproblemer

Prismodtagerne, chefredaktør Stefan Gläsener, SHZ, nummer to fra venstre, og chefredaktør Peter Orry, Jyske Fynske Medier, nummer tre fra venstre, flankeres her af chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, til venstre, og Gwyn Nissen, Der Nordschleswiger til højre.
(Foto: Tim Riediger)

kommentar
deling del

Skriv et svar