Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: SSW-U er på rette kurs

Gør flittigt brug af provokationer og aktioner for at råbe tidens magthavere op. Vi er sikre på, at I kan få stor indflydelse, hvis I griber det rigtigt og velovervejet an.
Gør flittigt brug af provokationer og aktioner for at råbe tidens magthavere op. Vi er sikre på, at I kan få stor indflydelse, hvis I griber det rigtigt og velovervejet an.

Det er stærkt opmuntrende, at SSWUngdom vil samle sydsles­vigske unge i deres eget forum, et parlament.

Det kan i den
 sammenhæng undre, så lidt børn og unge generelt har at sige, herunder i mindretallet. Det at blive gode til at udøve demokrati kræver øvelse. Og for at få indflydelse kræver det øvelse i argumentation. Hidtil har det været forlagt til lukkede rum såsom klasseværelser og (fælles)elevråd, der ikke gør meget væsen af sig. Det har altså hidtil været de få i de yngre årgange forbeholdt at få indflydelse. Hvilket afspejler, at det er højst forskelligt, hvordan familierne, institutionerne og samfundet generelt forholder sig til, at børn og unge kan, vil og bør påtage sig et ansvar. Der er ganske vist tilløb til i en række fag, elevråd og ungdomsorganisationer at åbne debatter og give indflydelse til de unge, der reelt kan række ud efter magten. Men det undtagelsen. Børn og unge hjælpes ikke nok på vej, så de kan træne deres demokratiske muskler. Det afspejler blandt andet de lave medlemstal i partiernes ungdomsorganisationer.

Der er ikke noget ved at træne, hvis det ikke har et formål, så børn og unge skal selvfølgelig have reel indflydelse – på deres liv: hjemme, på job og i skolen. Lige nu ser vi børn og unge tale dunder til os voksne. De mener ikke, at vi tager de store trusler alvorligt. De peger på, at det er dem, der kommer til at leve (eller dø) med konsekvenserne af vore handlinger. Det er forenklet. Men sandt er det, at ikke mindst klimaforandringerne vil ramme nutidens børn og unge langt hårdere end tidens midaldrende og gamle. Det bør få os til at give dem plads til at få indflydelse. Historien viser os, at det ligger tungt og trægt med at afgive indflydelse. Derfor opfordrer vi til, at de unge er særdeles kreative i deres valg af metoder til at erobre dele af agendaen.

Derfor SSW-U: Fuld støtte herfra. Og gør jer nu umage i startfasen med at få etableret et effektfuldt parlament. Gør flittigt brug af provokationer og aktioner for at råbe tidens magthavere op. Vi er sikre på, at I kan få stor indflydelse, hvis I griber det rigtigt og velovervejet an. Hvem ved? Måske kan jeres initiativer medvirke til, at det danske mindretal omsider får etableret et direkte demokrati, der kan frisætte kræfterne, så vi sammen kan bidrage til at løse tidens store udfordringer i stedet for at mundhugges om detaljer.

kommentar
deling del

Skriv et svar