Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Spillet om 
sorteper

Det store spørgsmål er bare, om det ikke blot forlænger pinen.
Jørgen Møllekær

EU-valget har givet dønninger i tysk forbundspolitik, der næppe forsvinder lige med det første. Begge regeringspartier i Berlin er temmelig rystede.

CDU/CSU fordi det magre valgresultat straks er blevet projiceret over på, om forbundskansleren in spe, Annegret Kamp-Knarrenbauer, rent faktisk er i stand til at løfte den tunge arv efter Angela Merkel, der er i gang med sit selvvalgte langtrukne exit.

Netop derfor var det en bevidst beslutning, at »AKK« og ikke Merkel skulle være de borgerliges frontfigur i EP-valgkampen.

Det klarede arvtageren ikke særligt godt. En tilbagegang på hele 7,5 procentpoint er signifikant. Nu får AKK på puklen for at være for gammeldags og bagud på de emner, der optager folket.

De Grønne bider CDU/CSU i haserne. Ifølge eksperterne var de knap 29 procent til de konservative, knap 21 til de Grønne, og knap 16 til SPD også et udtryk for, hvordan folk kan forventes at stemme til et kommende forbundsdagsvalg.

De Grønnes formand, Robert Habeck fra Flensborg, har allerede måttet forholde sig til, om hans parti kunne gå hen og stille med Tysklands næste kansler.

Ro på, som han siger. Hvad der end sker, er der næppe tvivl om, at vi i søndags fik et decideret jordskredsvalg i Tyskland.

For de tyske vælgere vil klima-emnet næppe kunne fortrænges fra førstepladsen over samfundets største udfordringer sådan foreløbig.

Om De Grønne så reelt kan levere det, der skal til i den såkaldte »grønne omstilling«, uden at det hverken går udover samfundsøkonomi eller arbejdspladser i nævneværdigt omfang, er et helt andet spørgsmål.

Men CDU ikke mindst er pludselig blevet usikker på egne evner. Og for at gøre ondt muligt værre, er krisen og hvad deraf kunne følge, meget større i SPD.

Magten i Bremen, den røde højborg siden 1946, er gået tabt. Og ved EU-valget blev partiet nærmest halveret.

Altid kampklare SPD-formand Andrea Nahles vil derfor på mandag genvælges som gruppeformand. For derved hurtigt at lukke munden på eventuelle kritikere.

En risikabel manøvre. For tænk nu, hvis der kommer en modkandidat, der rent faktisk vandt.

Skulle Nahles falde som formand, er det meget sandsynligt, at SPD bliver nødt til at gå linen ud og forlade GroKo-regeringen. Og så er ballet da helt åben for nye konstellationer.

Nahles og Merkel vil forsøge at gyde olie på vandene. Det kan godt være, at den ultimative krise kan afværges endnu engang. Men det store spørgsmål er bare, om det ikke blot forlænger pinen for en dybt samspilsramt forbundsregering.

CDU-formand Annegret Kamp-Knarrenbauer sammen med Angela Merkel, CDU-forbundskansler.
(Arkivfoto)

kommentar
deling del

Leave a Reply