Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: SPD mangler hoved og hale

Ord og handling er for langt fra hinanden, og det har vælgerne opdaget.
Ord og handling er for langt fra hinanden, og det har vælgerne opdaget.

SPD offentliggjorde mandag en ekstern analyse af, hvorfor det gik så galt for partiet ved forbundsdagsvalget i september. Den positive vinkel først: Det er beundringsværdigt, at SPD lægger analysen frem til offentlig skue. Det er til gengæld også den eneste rigtige udvej, hvis partiet ad åre skulle være så heldige eller dygtige at genvinde fordums styrke.

For indholdet i analysen er stærke sager, der på den korte bane ikke styrker tilliden til det kriseramte gamle arbejderparti. Rapporten tegner et billede af et parti styret af store egoers fokus på egen fordel. Især Sigmar Gabriel, der var formand for partiet fra 2009 til 2017, beskrives som en person, der ikke var i stand til samarbejde og havde en trang til at ville kontrollere alt selv med det ene formål at sikre sin politiske magt.

På intet tidspunkt i Gabriels otte-årige formandskab var der et tillidsfuldt samarbejde mellem ham og partiets generalsekretariat, hævder de fem forfattere bag rapporten. Gabriel fik med sin humørsvingende og meget lidt langsigtede ledelsesform stille og roligt forvandlet parti-apparatet til gidsler for et uigennemsigtigt og uendeligt internt magtspil. Der var ingen i den øvrige partiledelse, der havde modet til at sige ham imod.

Den manglende strategiske retning medførte allerede dengang politiske beslutninger, der i deres substans var svære at forstå for partiets kernevælgere. SPD argumenterer hele tiden for fred i verden, men var samtidig med til igen og igen at sige ja til tysk våbeneksport. Partiet går ind for ordentlige forhold på arbejdsmarkedet, men lykkedes ikke med at begrænse den udbredte brug af korttids-ansættelser (Leih-Arbeit). Ord og handling er for langt fra hinanden, og det har vælgerne opdaget. Men også Martin Schulz manglede en strategi: »Han havde tid nok til at forberede sig både indholds- og personalemæssigt. Det forsømte han«.

Et næsten rystende indblik i maskinrummet på et parti, der ellers på det tidspunkt havde ressourcer nok til at gøre et bedre stykke arbejde. Nu vil man så reformere partiet indefra. Hvad det personalemæssige angår en pæn omskrivning af fakta. Med det historisk dårlige valgresultat med 20,5 procent vælgeropbakning reduceres partistøtten helt automatisk, så der slet ikke er råd til at have så mange i staben som førhen. Men måske finder et reduceret parti lettere frem til kernen i deres politiske ståsted igen.

kommentar
deling del

Skriv et svar