Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: SPD har brug for en Bernie Sanders

Man begejstrer ikke ved blot at justere og lave serviceeftersyn på velfærdsstaten.
Man begejstrer ikke ved blot at justere og lave serviceeftersyn på velfærdsstaten.

Merkel går af som partiformand, Seehofer burde gå og hvad med Nahles fra SPD?

Andrea Nahles slog i mandags fast, at hun bliver som formand. Isoleret set ville det også være lettere vanvittigt, hvis SPD igen skulle skifte formand blot seks måneder efter, at partiet valgte Andrea Nahles. Som de fleste vil kunne huske, efterfulgte hun Martin Schulz, der nåede at være formand i et år, før han måtte give op. Bare fordi det gamle arbejderparti nu to delstatsvalg i træk er ­gået mere end ti procentpoint tilbage i valgresultatet, løser det ikke isoleret set noget at fjerne endnu en bleg formand. For det er Nahles og hendes nærmeste allierede finans­minister Olaf Scholz. Efter Hessen-valget er der uro i det lokale SPD i Frankfurt. Flensborgs overborgmester Simone Lange gentager sit krav om, at toppen i SPD bør skiftes ud. Og onsdag meldte en tidligere SPD-kæmpe sig i koret af de mange, der mener, at der skal nye koste til. Den tidligere finansminister Peer Steinbrück lægger sig faktisk på linje med Simone Langes analyse. SPD har kun en fremtid, hvis man finder tilbage til sine oprindelige kerne-socialdemokratiske dyder. Og det vil sige et langt mere venstreorienteret parti, der kæmper for de socialt svage, både dem på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

Problemet er bare, at SPD ikke råder over en sådan karismatisk person, der samtidigt kan rykke partiet til venstre igen. Steinbrück drømmer om en tysk udgave af Bernie Sanders, bare mindst 30 år yngre. Steinbrück har helt ret. Den 77-årige Sanders formår at begejstre et stort publikum, og endda i USA, ved at tale om behovet for helt grundlæggende samfundsudviklinger. For eksempel værdien af lige ret til uddannelse eller lige behandling i sundhedsvæsenet. Lytter man til de ledende SPD-politikere i Tyskland derimod, så taler de eksempelvis om at fremrykke en pensions-beslutning. Det er bestemt vigtigt for millioner af vælgerne. Men man begejstrer ikke masserne ved at diskutere konkret lovarbejde. Man begejstrer ikke ved blot at juste­re og lave serviceeftersyn på den velfærdsstat, som nu engang er blevet skabt for efterhånden mange år siden, og som ingen ønsker at afskaffe igen.

For det er nemlig dét, SPD er ramt af. Mangel på ægte socialdemokra­tiske mærkesager. Og det kan undre, når man nu onsdag også kunne læse, at op imod en femtedel af den tyske befolkning er fattigdomstruet. Slaget om midten ér tabt til CDU. Så længe SPD ikke rykker mod venstre og finder den rigtige til at kæmpe for denne femtedel, vil partiets enorme nedtur blot fortsætte.

kommentar
deling del

Skriv et svar