Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Skete det virkelig i Danmark?

Det er aldrig for sent at sige undskyld til nulevende personer.

Danmarks statsminister sagde undskyld tirsdag. Mette Frederiksen fik sat ord på den hjertesag, som hun allerede talte om under folketingsvalgkampen tilbage i maj. På det klassiske spørgsmål om, hvad det første var, hun ville gøre, hvis hun blev statsminister, kom et noget overraskende svar. »Jeg vil sige undskyld til Godhavn-drengene«.

Godhavn-drengene? De fleste af os, denne lederskribent inkluderet, kan enten ikke huske eller har aldrig hørt om Godhavn-drengene. For det er historien om et overgreb, der for længst er gået i glemmebogen. Undtagen hos de personer, det fortsat berører. Statsministeren insisterede på at sige undskyld på vegne af Danmark for de overgreb, som staten gennem årtier har udsat tvangsanbragte drenge for på børnehjemmet Godhavn og 17 andre statslige børnehjem for drenge.

Vi har alle sammen det her billede af en dansk velfærdsstat, der sikrer de svageste. At hele denne tankegang startede med den socialdemokratiske statsminister Stauning i 1930, og det blot blev udbygget siden Anden Verdenskrig. Virkeligheden er en helt anden. Velfærdsstaten og rettigheder til de svageste, herunder børn, er en nyere dansk opfindelse. For virkeligheden om, hvordan samfundet behandlede utilpassede børn, er en helt anden frem til 1976.

Børnehjem var steder, hvor tugt og afstraffelse var fremherskende. Generationer af drenge, der ikke kunne være hjemme hos mor eller far, eksempelvis fordi hjemmet gik i opløsning, fik ikke omsorg. De blev nedgjort både fysisk og psykisk. I 2012 kom Godhavn-rapporten, som dokumenterer, hvor tit drengene blev slået og latterliggjort og gemt væk, når de havde tisset i sengen. Det tror da pokker, at man bliver sengevæder, hvis man som seksårig er utryg. Det er i sig selv betegnende, at selve rapporten om de kritisable forhold i danske børnehjem helt frem til 1976 først kommer på bordet i 2012. Det passer ikke ind i nutidens billede af velfærdsstaten Danmark med dens i international målestok store sociale sikkerhedsnet.

Det er også derfor, at tidligere regeringer har krøbet udenom, når Godhavn-drengene har bedt om en undskyldning. Disse stakler er opvokset med en opfattelse af, at det hele var deres egen skyld. Og mange af dem har været psykisk påvirkede hele livet af statens svigt. Derfor er det flot af statsministeren at sige undskyld. Påtage sig ansvaret for tidligere generationer af politikere, der ikke greb ind over for vold og svigt og endda tvivlsomme medicinske forsøg, kan og skal hun ikke. Men det er aldrig for sent at sige undskyld til nulevende personer.

kommentar
deling del

Skriv et svar