Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Skæbnedag i Catalonien

Centralstyret i Madrid risikerer, at catalanerne samler sig om deres fængslede ledere.
Centralstyret i Madrid risikerer, at catalanerne samler sig om deres fængslede ledere.

Kommer Catalonien og Spanien ud af kattepinen i dag torsdag?

Mens de fleste andre er ved at gå i jule-dvale, er stemningen højspændt i Barcelona-regionen. For i dag skal de selvstændighedssøgende catalanere til valg.

Ikke frivilligt kan man sige, men som en konsekvens af, at Spaniens statsminister Mariano Rajoy tvangsopløste den catalanske regering sidst i oktober.

Ved samme lejlighed udskrev han nyvalg til den autonome region Catalonien til den 21. december. 
   I mellemtiden har Madrid overtaget magten i Barcelona og omegn.

Men kun som en midlertidig foranstaltning.

Formålet med nyvalget er at kunne genindføre normale tilstande. At genindføre demokratiet, som Rajoy understregede tilbage i oktober. Om det så vil ske, kan være ganske svært at gennemskue.

For catalanerne kan stemme på i alt syv forskellige partier. De tre af dem er fortsat for løsrivelsen fra Spanien, tre andre er imod, og en enkelt forsøger at bygge bro ved at være for en reel og anerkendt uafhængigheds-afstemning men imod uafhængighed.

En ting er sikkert: Dagens valgresultat bliver alle parter nødt til at acceptere. Skulle løsrivelsespartierne miste magten, så ender et farligt år i det spanske demokrati fredeligt.

Catalonien ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien og er et af de mere velstående områder i Spanien. (Grafik: Eyla Boysen)

Catalonien ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien og er et af de mere velstående områder i Spanien. (Grafik: Eyla Boysen)

Med det vi alle har været vidner til, må man kunne forvente en høj valgdeltagelse. Og dermed en forhåbentlig tydelig tilkengivelse af, hvad et flertal af catalanerne egentlig selv vil.

For netop dette afgørende spørgsmål har været omdiskuteret i hele løsrivelsesprocessen. Et er magtforholdene i det nu opløste parlament. Her var der flertal for at gå hele vejen for at kunne erklære Catalonien som selvstændig stat. 
 Mens andre meningsmålinger blandt almindelige catalanere har antydet, at der måske endda var et lille flertal for at blive i Spanien.
   Når stemmerne er talt op, er vi klogere. Meningsmålingerne er usikre om, hvilken fløj der vinder valget. Set herfra bør også et tæt resultat medføre, at alle dropper tanken om løsrivelse.

Uden at kunne kopiere vores grænseland ind i den dybe catalansk-spanske konflikt, kan man alligevel udlede en ting ud af 1920-afstemningen. Grunden til, at den henad vejen er blevet bredt accepteret af alle parter, var netop det klare resultat med cirka trefjerdedels opbakning til, at Sønderjylland skulle hjem.

Og ligeså tydeligt, at Sydslesvig skulle indlemmes varigt i Tyskland.

Men i Barcelona kan det også fortsat gå den anden vej, for det er en særdeles aparte valgkamp, som befolkningen har måttet være vidne til. Flere af partierne fører valgkamp uden deres spidskandidater, fordi de enten er fængslet af centralregeringen i Madrid eller nåede at flygte i eksil.

Cataloniens afsatte regionalpræsident, Carles Puigdemont, stiller op til torsdagens valg til parlamentet i Barcelona, selv om han er gået i frivilligt eksil. Han befinder sig i Belgien, hvorfra han fører valgkamp via video og sociale medier. (Foto: Javier Soriano, Scanpix)

Cataloniens afsatte regionalpræsident, Carles Puigdemont, stiller op til torsdagens valg til parlamentet i Barcelona, selv om han er gået i frivilligt eksil. Han befinder sig i Belgien, hvorfra han fører valgkamp via video og sociale medier. (Foto: Javier Soriano, Scanpix)

Bedst kendt er Carles Puigdemont, som opholder sig i Belgien og kun har deltaget i valgmøder på distancen ved hjælp af video-budskaber og andre digitale kanaler.

Langt værre er situationen for det af de separatistpartier, der spåes at blive det største.

De såkaldte venstre-republikaneres formand, Oriol Junqueras, sidder i fængsel i Madrid, fordi han som Puigdemonts vicepræsident beskyldes for at være medsammensvoren i landsforræderi.

Hvis Spaniens statsminister Rajoy seriøst vil genindføre demokratiet også i Catalonien, er fængslingen af diverse politikere et eklatant selvmål. Mindre kunne have gjort det.

For nu risikerer centralstyret i Madrid, at catalanerne i større tal end ellers samler sig bag deres fængslede politikere. Sker det, risikerer vi, at konflikten genopblusser.

På den anden side ville en tydelig sejr til separatisterne også kræve kompromis-villighed fra Madrid. Spændende bliver det.

kommentar
deling del

Skriv et svar