Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Der bliver skåret en skive af vores børn

Pandemien skærer den ene skive efter den anden af vores fællesskab.

Salamimetoden og corona er en giftig cocktail, og selv om det hedder sig, at normaliteten er på vej tilbage, lever vi i et vulkanlandskab. Giftgrønt mudder bobler under vore fødder.

Til dem, der tror, at krisen tilnærmelsesvis er overstået, er der bare at sige: Overhovedet ikke.

Det store flertal er sluppet utroligt billigt hidtil. Udtrykket »med livet som indsats« giver ikke meget mening i vores region. Så vi skal holde fast i proportionerne, men selv når vi gør det, så er det brandærgerligt at måtte konstatere, at det ikke mindst er børn og unge, der må smage de bitre konsekvenser af sygdommen.

I den kategori tæller torsdagens nyhed om, at lejrskoleophold nord og syd for grænsen får endnu et knæk affødt af den måde, vi har besluttet at håndtere coronaen på.

Prøv at tænke tilbage på skoletiden. Hvad står tilbage som sandstenssøjler i et ellers borteroderet landskab af minder fra ti fodslæbende år i folkeskolen? Rigtigt: Lejrskolen. Der, hvor vi var sammen døgnet rundt, måske fik den første kæreste, gik lærerne på nerverne ved at liste rundt på gangene om natten, og der hvor vi bare lærte ti gange mere end i de leverpostejslugtende klasselokaler. Fordi vi var ude i det virkelige liv, drønede rundt i klitterne for at finde smådyr og planter, var på museum, og hvis lærerne var rigtigt på dupperne: Besøgte gårde og fabrikker.

Det er oplevelser, som møgåret 2020 ikke kommer til at give børn og unge. Og lejrskole er desværre ikke nogen årlig begivenhed. Mange vil altså ikke få denne opkvikkende oplevelse med.

Lige så surt er det, at økonomien skrider under eksempelvis mindretallets lejrskoler som Christianslyst, Rendbjerg, Skipperhuset, Vesterled og Hjerpsted.

Det danske folk har gennem Folketinget generøst som altid øremærket en pose penge til at tage brodden af krisen i Sydslesvig. Op mod syv millioner kroner ligger der i posen, som de sydslesvigske organisationer efter ansøgning kan få del i. Og det er ikke mindst i lejrskolerne, der har rakt fingeren op i den sammenhæng. Men hvor vi hidtil havde håbet, at samfundet ville åbne sig, og allerede bookede ophold ville blive gennemført, så ser det nu sort ud.

Det kan ende med, at alle indtægter i 2020 fordufter. Det er en bombe under stedernes økonomi, og det er også slemt for medarbejdere på tvungen hjemsendelse. De er godt nok på fuld løn, men den tilstand kan måske ikke vare ved.

Pandemien skærer den ene skive efter den anden af vores fællesskab. Vi kan ikke stille så meget andet op end at passe på hinanden, tage hygiejnerådene strengt alvorligt og håbe, at coronaen hurtigst muligt går i sig selv. Og så ikke glemme, at vi takket været vores velordnede samfund trods alt hidtil er sluppet nådigt.

kommentar
deling del

Skriv et svar