Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Simone Langes overvejelser

Lange er folkelig, men hvad med de politiske resultater?
Lange er folkelig, men hvad med de politiske resultater?

Først Habeck, nu Lange?

Det er da umiddelbart en charmerende tanke, hvis Flensborg for anden gang på kort tid skulle vise sig at være leveringsdygtig i tyske partiformænd.

Overborgmester Simone Langes pludselige kandidatur til formandsposten i SPD siger et og andet om den nedsmeltning, som det tyske socialdemokrati mere eller mindre har gang i. Lige siden GroKo-regeringsaftalen har personstridigheder fyldt det meste af den offentlige debat.

Blot to dage fastholdt partiformand Martin Schulz sit ønskede om at blive udenrigsminister. Og siden opgav han så også at fortsætte som formand for SPD. Og nu får han så heller ikke – i hvert fald i første omgang – sit ønske opfyldt om at få kørt den bramfrie Andrea Nahles i stilling til at overtage formandskabet i den synkende socialdemokratiske skude.

Med opbakning fra SPD i hele Slesvig-Holsten valgte Flensborgs overborgmester højst overraskende at kaste endnu mere grus i det socialdemokratiske selvpineri.

Simone Lange og mange andre socialdemokrater med hende er mildest talt utilfredse med, at partiets bagland ikke bliver medinddraget i så vigtig en beslutning som valget af partiformand. Det har hun så evig ret i.

Når man beder samtlige 463.000 partimedlemmer om at tage stilling til et regeringsgrundlag som forudsætning for en ny stor koalition, forekommer det temmelig nordkoreansk sådan bare at ville udpege Nahles til kommissarisk formand, så Schulz kan få lov til at trække sig med det samme.

Tilmed strider det mod SPDs partiregler. Kun en af de seks viceformænd kan udpeges til midlertidig formand, og her er Nahles ikke i blandt.

Lange har dermed i første omgang skabt endnu mere postyr i et i forvejen dybt kriseramt SPD. I de mange interviews til landsdækkende tyske medier, Lange gav hele tirsdagen, talte hun primært om behovet for et internt parti-demokrati. Hendes aktion er dermed en ren protest mod partitoppens udpegning af Nahles.

Med andre ord lader det ikke til, at Lange seriøst forventer at blive formand for partiet. Hun talte mest om åbenhed og interne processer, og ikke om hvorfor hun konkret skulle være bedre end Nahles. Men nu fanger bordet jo.

Selvom det er svært at spå om SPD for tiden, må man gå ud fra, at der på et snarligt ekstraordinært landsmøde skal vælges en ny formand.

Hvad nu hvis Nahles også trækker sig? Set lokalt fra Flensborg er det også værd at notere sig, at byens overborgmester tilsyneladende har større ambitioner end blot at blive genvalgt som overborgmester om fem år. Hun har også allerede tidligere været i spil som et nyt SPD-håb, når der til landdagsvalget i 2022 skal findes en ny ministerpræsident-kandidat.

Lange er veltalende og rigtig god til at netværke. Og hun er folkelig. Men hvad med hendes politiske resultater? Hvor meget hun egentlig selv skaber, er svært at bedømme her kun et år inde i overborgmester-perioden.

Hun har fået forandret ledelsesstrukturen på rådhuset og bredt opgaverne ud på flere. På den måde har hun dokumenteret, at hun faktisk mener det, når hun siger, at det at inddrage andre og at dele ansvaret ud på flere er en kerneværdi for hende.

Dernæst er det også i hendes korte embedsperiode, at et nyt sygehus-byggeri i Flensborgs sydøstlige udkant er kommet overraskende hurtigt på tegnebrættet. Om det alene er hendes fortjeneste? Næppe. Men der sker noget omkring denne energiske Simone Lange.

Nu har hun så valgt at udsætte sig selv for en af de allerstørste »tryk-prøvninger«. I de næste måneder vil hun blive hudflettet af den samlede tyske presse og få stor offentlig bevågenhed i hele Tyskland. Her skal hun for alvor vise, hvad hun dur til.

kommentar
deling del

Skriv et svar