Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: SF-splittelse om grænsen

Partiledelsen græder muligvis tørre tårer over, at en sønderjysk folketingskandidat melder sig ud i protest.
Jørgen Møllekær

En af Socialistisk Folkepartis sønderjyske politikere har taget sit gode tøj og har forladt sit parti i protest. Det er JydskeVestkysten, der fredag kan fortælle, at Henrik Boye fra Aabenraa, der var folketingskandidat for sit parti ved valget i juni sidste år, smækker godt og grundigt med døren.

Til JV siger Boye, at »SF er blevet et storbyparti, og er ligeglad med de steder, hvor der ikke er stemmer. Det er det jeg kæmper imod«. Boye tog sin beslutning om at melde sig ud af SF først på ugen. Men onsdagens aftale på Christiansborg om måden, man vil lempe grænsekontrollen på, har kun bestyrket hans beslutning. »Der er tale om peanutsændringer, og i aftalen står ikke et ord om mindretal«.

Boyes reaktion er bemærkelsesværdig og tankevækkende. Den 64-årige fra Aabenraa er på ingen måde en toppolitiker i SF, så i partiledelsen græder de muligvis tørre tårer over, at en sønderjysk folketingskandidat melder sig ud i protest. Men også herfra er det med stor undren blevet bemærket, hvordan SF og også Enhedslisten har udtalt sig om de lukkede grænser.

Enhedslistens formand Pernille Skipper har nærmest virket skræmt ved udsigten til at åbne grænsen igen. Og SFs formand Pia Olsen Dyhr har smalt fokuseret på efterskole- og gymnasieelevers behov i en tid, hvor der genåbnes for mere. Og her har vi kernen i Boyes kritik, som med rette bemærker, at før coronakrisen var SF et internationalt orienteret parti.

Det er nemlig lige præcis det billede, de fleste af os har af partierne til venstre for Socialdemokratiet. International solidaritet er en vending, man tit har hørt fremført fra disse to partier som en ægte politisk kerneværdi. Men åbenbart kun i den tredje verden, det nære mellem Danmark og Tyskland er tydeligvis ikke i fokus.

Det er beklageligt, at flere af de små partier i Folketinget har udviklet sig til meget smalle partier, der fokuserer alt for meget på de meget snævre vælgerinteresser.

SF og Enhedslisten henter de fleste af deres stemmer blandt yngre og helt unge vælgere. Men virkeligheden består af andet og mere end størrelsen på SU og hvilke adgangskrav, der skal gælde på uddannelserne. Den manglende politiske bredde gælder bestemt ikke kun SF og Enhedslisten.

Helt generelt er der alt for meget designer-politik over mange politiske udmeldinger. Nemt forståelige budskaber om et begrænset antal af samfundets mange udfordringer. Henrik Boyes frustration er meget forståelig. Men hvor er det trist, at nogle partier ikke satser på at favne bredt længere.

kommentar
deling del

Skriv et svar