Single Daily
af

Kirsten Elley

Leder: Så vender vi næsen hjemad

Vi er om to dage så langt fjernt fra Schengen, som vi måske kan komme.
Kirsten Elley

Fra den 10. april skal borgere i Tyskland, der har været flere dage i udlandet, gå hjem og blive 14 dage i karantæne. Det gælder ikke pendlere, der hurtigt farer frem og tilbage over grænsen og har et anerkendelsesværdigt formål med udrejsen, som det hedder. Et anerkendelsesmæssigt formål at ikke at drage til Danmark med dåseøl og Ostereier i påsken for at bebo et sommerhus eller trille æg med børn og børnebørn. Det ved de fleste.

Grænserne fra Tyskland til Østrig, Schweiz, Frankrig, Luxembourg og Danmark blev lukket den 16. marts, og siden er 70.000 blevet nægtet indrejse, så trafikken er tydeligvis indskrænket.
Den skærpede karantæne-regel vil dog stadigvæk kunne mærkes. Ikke mindst skal der tænkes nye arbejdrutiner hos de grænsependlere, der arbejder koncenteret og i mange sammenhængende timer alt mens de bor i Tyskland, men som så også rejser hjem til familien eller kæresten i Danmark i en række sammenhængende dage. Søfolk bliver også fanget af reglen, og de tyske statsborgere eller mindretalsfolk, der stadigvæk opholder sig under fremmed flag, om man så må sige, og ikke har fulgt opfordringen til at rejse hjem, bliver også ramt. Nu skal de tage benene på nakken. De har to dage til det, før fælden klapper med krav om hjemmekarantæne.
Tysklands karantænekrav er beklageligvis bare endnu en understegning af situationens alvor med corona. Det betyder, at et fortrolighedsforhold, som langsommeligt er opbygget mellem Danmark og Tyskland, og med os grænsebeboere som hovedaktører, er sparket til hjørne for en rum tid.

Schengens formål med at gøre bevægelse over grænserne lettere for borgere og virksomheder blev født med Tyskland som bærende kraft i 1985. Tanken er og var smuk. I 1996 kom Danmark med i samarbejdet til stor glæde for os i grænselandet og for den økonomiske- og kulturelle mangfoldighed, som pludselig blev både tilgængelig og en stor selvfølgelighed.
Ambitionerne om de åbne grænser er ikke bremset, men mulighederne er det. Derfor skal tiden i denne adskillesfase bruges på at formulere nye ambitioner om hvad vi kan med hinanden, tænkes igennem. Nye ambitiøse mål skal formuleres til den dag, vi kan give hinanden hånden på netop det. At vi stadig vil hinanden nord og syd for grænsen, og at vi her i smørhullet i midten, er dem der er med til at få det til at ske.

kommentar
deling del

Skriv et svar