Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Så køb dog 
det blad

Empati – indfølelsesevne – skulle kunne læres, siger folk med forstand på den slags. Spørgsmålet er så hvordan? Evnen og viljen til at møde alle slags mennesker der, hvor de står, er givetvis en del af læreprocessen. Det gælder mentalt – som den berømte danske filosof Søren Kierkegaard ret præcist udtrykte det: »Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.«

Det gælder i enhver menneskelig relation. Og det gælder fysisk. Eksempelvis som det fremgik af fredagsavisen: At møde sælgerne af hjemløsebladet Hempels lige der, hvor de står – på gågaden, i butikken eller banegården. Har man først gjort sig selv og sælgeren den tjeneste at investere de 2,20 euro, bladet koster, er der taget et lille, men et vigtigt skridt til at bryde fordomme ned.

Det er en disciplin, man har været ret god til at gennemføre i Danmark i mange år takket være en folkeskole, hvor høj og lav – brun og hvid – hver dag har mødt hinanden. Og så er der ikke så stor forskel mellem høj og lav i Danmark som i eksempelvis Tyskland. Det ligeværdige møde er ikke nogen selvfølge, men står kun på rodfæstede søjler, hvis det bæres videre fra generation til generation.

Sælgeren af Hempels fortjener, at vi møder ham der, hvor han står, og vise versa. Hempel er med bladchef Lukas Lehmanns ord ikke kun en mulighed for at tjene en lille løn for folk på samfundets bund. Det er også »bro mellem samfundets klasser og et talerør for mennesker, som ellers ingen lytter til.«

Hånden på hjertet. Jeg har af og til købt Hempels, men har vist aldrig læst det. Der ligger jo altid en anden avis eller en bog, der ikke er læst til ende. Selv om du får et blad trykket i hånden, ligner det grangiveligt tiggeri. Mange giver også blot et beløb, for hvem vil bytte med den hjemløse? Vi får med god grund ondt af sælgeren. Har han kvajet sig og står selvforskyldt der på gadehjørnet og må tage til takke med en seng på herberget eller en bænk i parken?

Måske. Men kun ved at møde medmennesket der, hvor det står, kan vi fremme den medfølelse, der i sidste instans betyder, at vi får et samfund, hvor alle får mindst en chance. Det gør det rige tyske samfund ikke. Og Danmark er på vej samme sted hen.

kommentar
deling del

Skriv et svar