Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Så er grænsen for fravalg nået

Spørgsmålet er: Kan vi som samfund acceptere fravalg af et sundt tvillingefoster?
Niels Ole Krogh

Fosterreduktion, hedder den steriliserede term for et fænomen, der i al sin gru handler om, at en kvinde og eventuelt hendes partner vil have fjernet den ene af tvillingerne i livmoderen.

Ordet må være opfundet for at skabe afstand til det, der skal ske, og gøre det lettere for moderen/parret at træffe deres mærkværdige beslutning. I Norge er det tilladt. Men i sidste uge besluttede et flertal i Stortinget, at forældre, der går med den slags planer, fremover skal have deres ønske forelagt for et særligt udvalg, hvor læger skal tage stilling til det.

Politik handler blandt andet om at sætte grænser gennem lovgivning, og her er der god grund til at sætte foden ned: Har naturen besluttet, at der skal sættes to børn i verden, så kan magelighed eller vrangforestillinger på ingen måde være et argument for en abort af det ene barn. Her er der jo ikke tale om et uheld, men om et tilvalg. Barnet var ønsket, men naturen gav to. Det skulle føre til dobbelt glæde, skulle man tro. Det kan være svært at forstå, hvad der foregår i hovedet på mødre og fædre, der kan finde på at fravælge det ene barn. Men det er et tegn i tiden.

Hvorfor gør vi det? Fordi vi kan, lyder det simple ræsonnement, som en del altid vil være parate til at udtale. Hver dag er der nyheder om nye muligheder for indgreb i kroppen. Ofte er det gode nyheder, der helbreder, lindrer eller fjerner et handicap. Men der er også utallige eksempler, der kalder på en etisk diskussion, så det, der kan forekomme fornuftigt for individer, underkastes en etisk granskning. Afsættet er spørgsmålet: Er fravalg af et sundt tvillingefoster noget, vi som samfund kan acceptere? I Danmark er det ikke muligt. I Norge er det nu blevet sværere.

Enhver abort er problematisk. Det paradoksale er her, at kvinden, hvis hun ønskede en normal abort, uden større ophævelser kunne få fjernet begge fostre. Men her må der sondres mellem to ting. Kvindens ret til at råde over egen krop, og kvindens ret til at fravælge et af to fostre. Hvor det første handler om at slette et uheld på et tidspunkt, da fosteret er meget lidt udviklet, handler det sidste om et fravalg efter et bevidst valg om at få et barn.

Bliver man planlagt gravid, og der viser sig at være to i stedet for en, er der derfor et andet etisk snit. Derfor er stramningen i Norge på sin plads, og loven kan godt strammes yderligere.

kommentar
deling del

Skriv et svar