Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Rød og blå 
er stendød

Dermed bliver også dansk politik endnu mere uforudsigelig i fremtiden, end den allerede er i forvejen.
Dermed bliver også dansk politik endnu mere uforudsigelig i fremtiden, end den allerede er i forvejen.

For dem, der følger aktivt med i den politiske udvikling i både Danmark og Tyskland, er det ingen nyhed: Opdelingen af politik i enten venstre- eller højreorienteret, sådan som alle over 50 har lært det fra barnsben, er stendød. Tager vi Danmark som eksempel, går også partierne i blå blok ind for en i international målestok meget stor offentlig sektor. Ligesom både Socialdemokraterne og SF vil have en meget stram flygtninge- og indvandrerpolitik, der indtil for få år tilbage var forbeholdt højrefløjen. Det giver mening for vælgerne, for det er jo dem, der med deres stemmeafgivning styrer, hvordan partierne udvikler sig. Partier, der hårdnakket fastholder en bestemt politik, som vælgere ikke længere vil have, ryger ud. I Danmark i gennem tiden for eksempel kommunister, venstresocialister og CentrumDemokraterne.

Og nu falder også den sidste naturlige flanke i forhold til, at vi medier hidtil har holdt fast i beskrive politik som opdelt i enten blå eller rød politik. Det har vi gjort i den offentlige samtale, fordi vi som borgere har brug for at kunne beskrive noget i forhold til noget andet. Partierne har også stædigt holdt fast i at definere sig selv som enten røde eller blå i håb om, at vælgerne ville kunne kende forskel.

Men forskellen er primært i partiprogrammerne. Straks sværere bliver det ofte at se forskellen i den førte politik. Faktisk på alle niveauer: Alle borgmestre går ind for gode skoler, ældrepleje og lokale arbejdspladser. Partifarven er sekundær for vælgerne, bare byen udvikler sig godt. Alle danske regioner arbejder for et godt offentligt sundhedsvæsen. Partifarven er sekundær, bare vi har velfungerende sygehuse. For grundindretningen af det danske samfund er alle såre enige om. Og Folketinget? Partiet Alternativet har skabt ravage denne uge med sin udmelding om fremover at pege på sig selv som statsministerkandidat i forbindelse med regeringsdannelsen efter næste valg.

De andre partier i rød blok er sure, fordi det alt andet lige gør det nemmere for Løkke Rasmussen at danne en ny mindretalsregering, også selvom »den gamle« røde blok skulle få flertal. Alternativets nye position er reelt blot en såre naturlig konsekvens af, at det efterhånden er længe siden, at partiernes førte politik kan deles op i rød eller blå. Vælgere ser ikke længere sig selv som enten »arbejder« eller »borgerlig«. Dermed bliver også dansk politik endnu mere uforudsigelig i fremtiden, end den allerede er i forvejen.

kommentar
deling del

Skriv et svar