Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Retten til at være en flagermus

Det kan altså ikke være rimeligt, at balancen altid skal være til gavn for en given natur-tilstand.
Jørgen Møllekær

Så skete det igen. Et stykke fuldstændig afgørende infrastruktur i Slesvig-Holsten bliver yderligere forsinket. Den øst-vest gående planlagte motorvej A20 nord om Hamborg bliver igen udsat i mindst to-tre år på grund af nogle flagermus. Ikke et ondt ord om nødvendigheden af biodiversitet. Men bør der ikke være forskel på naturindgreb, som skaber klimaforandringer, og så hensynet til nogle dyr, de færreste af os nogen sinde har mødt i virkelighedens verden?

Man kan diskutere fornuften i bilismen og godstransport via lastbiler herfra og til evigheden. Men hvordan skal et så befolket samfund som det nordtyske kunne fungere med en eneste motorvej, den nord-syd gående A7? I Danmark har man forlængst bygget motorveje på tværs fra Vejle og Aarhus over mod Herning. Fordi vi nu engang dagligt transporterer personer og varer frem og tilbage i et helt andet omfang end tilbage i 1960, da man anlagde de første motorveje.

At Slesvig-Holstens trafikminister Bernd Buchholz beskriver tirsdagens dom fra Bundesverwaltungsgericht som et »bittert nederlag«, kan vi kun være enige i. De kloge jurister i denne øverste instans ud i den offentlige tyske forvaltning har igen taget miljøfolkets parti. Sådan vil en jurist aldrig acceptere det. Og ja, dommen tirsdag er selvsagt taget ud fra en juridisk hensyntagen. Men så må lovgivningen laves om. Hvor man ved store infrastruktur-projekter i Danmark nogle gange sidder med fornemmelsen af, at myndighederne for nemt kommer igennem med deres forehavender, så er billedet det diametralt modsatte i Tyskland. Adskillige regeringers med politisk flertal vedtagede samfundsgavnlige tiltag stoppes igen og igen af natur-lobbyisterne. Igen: Der skal afgjort være den rette balance i tingene. Men det kan altså ikke være rimeligt, at balancen altid skal være til gavn for en given natur-tilstand. Hvis udvidelsen af A20 ved Wittenborn så ville udrydde den allersidste flagermus i hele Slesvig-Holsten, ville miljøorganisationernes evindelige langvarige sagsanlæg klart berettiget. Men der er kun tale om en potentiel trussel for flagermus i netop dét område.

Det er nu engang sådan, at befolkningen vælger parlamenter for at håndtere samfundsudviklingen på vegne af selvsamme befolkning. Og mon ikke der et meget klart flertal for at skabe bare lidt bedre trafikale forhold til en befolkning, der er mere trængte af situationen end de der flagermus?

kommentar
deling del

Skriv et svar