Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Den rene eller beskidte gris’ velfærd

Kampene om at definere, hvad maksimal dyrevelfærd er og dermed få fyldt den ny rammelov med forpligtende regler for velfærd, kommer til at tage årtier.
Niels Ole Krogh

Hvad er forskellen på en ren og beskidt gris? Renen har gevir. Spøg til side. Men spørgsmålet om den rene og den beskidte gris deler vandene. For nogle mennesker er en ren gris ensbetydende med høj velfærd. Andre mener, at pattedyret da må stortrives, hvis det har væltet sig i en mudderpøl.

I det hele taget er vores syn på, hvornår dyr har det godt, meget bestemt af følelser. Der er tilsyneladende en afgrundsdyb kløft mellem god dyrevelfærd i den prisme, lægfolk anvender, sammenlignet med de mere håndfaste resultater, videnskaben kommer frem til. I sidste uge lod Folketinget den over 100 år gamle Dyreværnslov afløse af Dyrevelfærdsloven. Hele Folketinget stod bag den ny hoved- og rammelov, der skal fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr som levende væsner. Alt,hvad der vedtages i Folketinget, er indlysende nok politik. Ofte beror det vedtagne på fakta og det bedst mulige videnskabelige grundlag. Men det er langt fra en selvfølge. Og i sagen om dyrevelfærd, er det i dag ikke muligt trods årtiers forskning at sige noget endegyldigt om, hvornår husdyr har det godt. Det skyldes den kendsgerning, at de danske landmænds interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, altid sidder med ved bordet.

Der er sat meget betydelige ressourcer af til, at de politiske beslutninger ikke tager for hårdt fat om erhvervet. Eksempelvis er det i EU-regi forbudt at skære halen af en pattegris. Alligevel sker det ifølge EU for 97 ud af danske 100 pattegrise. Det er også et vilkår for forskningen, at den som regel altid gennemfører researchen for penge, der helt eller delvist er leveret af landbruget. Det påvirker kun sjældent resultatet. Der er i reglen tale om fri forskning. Men hvad der forskes i, det er landmændene med til at bestemme. Derfor ved vi en masse om, hvordan dyr har det i stalde og båse.

Dyrenes velfærd under frie forhold ved vi mindre om. Det skyldes som skrevet lobbyismen, og det skyldes, at politikerne også går ind på forbrugernes forestillinger om, hvad et kilo kød skal koste. Skulle eksempelvis søerne have optimale forhold og ikke være fastholdt i små båse, når et kuld pattegriser dier, så ville det kræve både større stalde og mere pasning. Loven stadfæster som noget nyt, at dyr er levende og sansende væsner. Det forpligter. Der er gode hensigter med rammeloven, der også fastslår, at det er forbudt at arrangere kampe mellem dyr. Men kampene mellem mennesker om at definere, hvad maksimal dyrevelfærd er og dermed få fyldt rammeloven med forpligtende regler for dyrevelfærd, kommer til at tage årtier.

kommentar
deling del

Skriv et svar