Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Reklamernes frisprog

Kunsten bliver at frasortere det oplagt nedværdigende uden at vi blive ny-puritanske
Jørgen Møllekær

Det har i Tyskland vakt en del opmærksomhed, at Flensborgs kommunalpolitikere forleden indførte et forbud mod sexistiske reklamer i det offentlige rum. Sandt er det, at især billeder af kvinder misbruges til at sælge produkter. Billeder, hvor bar hud i en kavalergang eller en bagdel skal tjene som det blikfang, der får beskueren til at fokusere på det reklamebudskab, man(d) så efterfølgende kommer til at læse. De senere års fornyede fokus på, hvad vi egentlig kan tillade os kønnene imellem, er en særdeles væsentlig debat.

Flensborg har derfor – i øvrigt som det første sted i Slesvig-Holsten – nu meldt sig i rækken af tyske byer, hvor der fremover vil blive grebet ind, hvis der bliver gået over stregen i de reklamer. Det har Süddeutsche Zeitung taget til anledning til at se på effekten af disse kommunale forbud rundt omkring. Det er byer som Leipzig, München, Bremen og Frankfurt, som Flensborg nu har gjort følgeskab. Også i byer som Ulm og Pforz­heim er der særlige reklameregler med dette tema. Effekten er indtil videre nedslående. I eksempelvis Bremen, der har haft forbuddet i to år, er der kun blevet fjernet reklamer tre gange. Pointen er i virkeligheden også en anden. For omfanget af de reklamesøjler i det offentlige rum, som kommuner bestemmer over, er i realiteten forsvindende få.

Tag München: 440 store flader, 2700 el-standere og 1000 lysreklamer lyder af meget. Men det er i en storby blot en dråbe i havet af de synsindtryk, man møder. Busser og s-tog drives af andre. For slet ikke at tale om, at ethvert lille køkkenudstyrsfirma har sin fulde ytringsfrihed til at illustrere varebilen. Billeder af velformede kvinder, der holder en stegepande foran brysterne ledsaget af en tekst, der taler om, hvor skønt det kan være med fedtfri stegning, er derfor svære at komme til livs.

Modargumentet kan imidlertid ikke være bare at lade stå til. Eksemplets magt, som Flensborgs politikere nu også demonstrerer, har bestemt en betydning for vores fælles erkendelse og større bevidsthed om, hvad der er i orden, og hvad der bare er plat. Det tyske reklamenævn og andre instanser har den udfordring kun at gribe ind der, hvor sexismen er entydig. En reklame for at gå til fitness med billeder af stramme balder og lår hos både kvinder og mænd er ikke nødvendigvis nedværdigende. For at opnå en fysisk synligt trænet krop er jo netop formålet med netop dén reklame. Kunsten bliver at frasortere det oplagt nedværdigende uden at vi blive ny-puritanske.

kommentar
deling del

Skriv et svar