Single Daily
af

Thomas Schumann

Leder: Plan B hedder Norge Plus

For nej, man får ikke sin nationale selvbestemmelse tilbage, hvis man fortsat vil handle frit.
Jørgen Møllekær

Den 11. december bliver en dato, der kan berøre os alle. Den dag stemmer det britiske underhus om den Brexit-aftale, som premierminister Theresa May kom hjem med forrige weekend. Lige siden er bølgerne gået højt. Alt tyder på et flertal imod at godkende skilsmisse-tilbuddet fra EU. May torpederes i sit eget bagland fra mindst to sider. Dem der benhårdt går efter at få Storbritanniens fulde selvbestemmelse tilbage. Som så har den ubehagelige konsekvens, at der til marts bliver noget nær ragnarok, fordi Storbritannien på én gang ryger ud af alle aftaler ved en »No deal«. Samhandelen på tværs af Nordøsen vil styrtdykke, fordi der blandt meget andet vil blive lagt told på varer, der krydser grænsen til og fra EU.

Men May presses også af dem i hendes eget parti, der stadig prøver at forhindre, at landet overhovedet skilles fra EU. Denne kreds vil fremprovokere et nyvalg med det håb, at en ny regering så vil bede briterne stemme én gang mere om tilhørsforholdet til EU, og denne gang siger ja. Så er der nordirerne, hvis parti DUP er med i Mays regering.

DUP vil ikke acceptere, at Nordirland får en særlig status, der kan bringe den magtpolitiske balance i fare. Man forstår dem så udmærket. Der er hverken brug for en hård grænse mod Irland eller andre tiltag, der kan få nord-
irerne til at tvivle på samhørighedens goder fremfor tidligere tiders voldelige konfrontationer med resten af Storbritannien.

Så med udsigten til, at May lider et historisk nederlag om en uge, arbejdes der på alternativer. Det er tæt på at være vanvittigt. Først bruger man 2,5 år på at diskutere skilsmissen. Så langsommeligt og besværligt, at man er endt op med et resultat, rigtig mange i Storbritannien tydeligvis er skuffet over. For nej, man får ikke sin nationale selvbestemmelse tilbage, hvis man fortsat vil handle frit som nu med resten af EU. Forskellen er alene, at man slipper for et medlemsbidrag, men samtidig sidder uden for enhver politisk indflydelse og man skal fortsat følge alle EUs regler. Nu er en plan B så kommet i spil som ren feberredning.

Fremfor at forlade EU uden nogen aftale, ville det trods alt være bedre at fastholde samhandelen via EFTA i stedet for. EFTA består i dag af Island, Norge og Schweiz med tilsammen 14 millioner indbyggere. Især Norge har via EFTA en god samhandelsaftale med EU. Nu overvejer briterne at hasteindtræde i EFTA på norske betingelser. Et obskurt forløb. Men en klart bedre nødløsning for os alle end en »No deal«, hvis det bliver et nej den 11. december.

kommentar
deling del

Skriv et svar