Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: På hemmelig tysk mission

Man må ikke håbe, at Schröder har lovet nogle modydelser fra tysk side.
Man må ikke håbe, at Schröder har lovet nogle modydelser fra tysk side.

Tidligere forbundskansler Gerhard Schröder har ikke kun et venskab med Ruslands Putin.

Heller ikke tyrkiske Erdogan har glemt sit gode forhold til den karismatiske socialdemokratiske bulderbasse, der var tysk kansler fra 1998 til 2005. For det var Schröder, der i sin tid sammen med den franske præsident Jaques Chirac fik overtalt resten af EU til at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Det har Erdogan ikke glemt Schröder for. Angiveligt skal den tyr-kiske præsident have givet udtryk for, at Schröder var den sidste tyske politiker, man kunne stole på.
Om Schröders venner i udlandet kan man have delte meninger. Torsdag kom det frem, at de særlige kontakter, Schröder har oparbejdet i visse lande, også kan bruges til noget fornuftigt. Schröder har været på hemmelig mission i Tyrkiet.
Eks-kansleren har ellers på det seneste modtaget fuldt berettiget offentlig kritik fra både kansler Merkel og partikammeraten Martin Schulz om det uetiske i, at Schröder lader sig vælge til formandskabet for en statskontrolleret russisk energikoncern formedelst et årligt honorar på 500.000 euro.
Men det der torsdag kom frem, mildnede kritikken. Schröder har overtalt Erdogan til at indse, at Tyrkiet ikke kan blive ved med at anholde og holde tyske journalister og menneskerettighedsforkæmpere fanget med den søgte forklaring om, at de pågældende skulle udgøre en trussel mod Tyrkiet. Menneskerettighedsforkæmperen Peter Steudtner fra Berlin blev i begyndelsen af juli anholdt på en lille ø ud for Istanbul sammen med ni andre personer fra Amnesty International. Anklagen gik på, at Steudtner var i færd med at planlægge at omstyrte Tyrkiet. I virkeligheden var han blot inviteret af det tyrkiske Amnesty International for at holde et oplæg om fredelig håndtering af konflikter.
Steudtner-sagen var blot den seneste af en række vilkårlige anholdelser af i alt ti tyske statsborgere i Tyrkiet siden kupforsøget i 2016.

Gerhard Schröder (til højre) og Vladimir Putin (til venstre). Foto: Peer Grimm/dpa

Gerhard Schröder (til højre) og Vladimir Putin (til venstre). Foto: Peer Grimm/dpa

Journalisten fra Die Welt, den tysk-tyrkiske Deniz Yücel, er den mest omtalte sag. Men tyrkerne holder blandt andet også den kvindelige tysk-tyrkiske journalist og oversætter Mesale Toku fængslet for lignende beskyldninger. Kvinden fra Ulm-området har siden april siddet indespærret sammen med sin blot to-årige søn.
Det tyske pres og den øvrige verdens pres på Tyrkiet i alle disse sager har ikke hjulpet. Derfor fik udenrigsminister Gabriel den ide igen at sende Schröder ud. Schröder har tidligere fået befriet OSCE-gidsler i det østlige Ukraine. Ifølge tyske pressekilder insisterede Schröder på at tage til Tyrkiet på et samlet regeringsmandat. Det gik kansler Merkel med til på et møde mellem de tre den 1. september midt under forbundsdagsvalgkampen. Efter sigende talte Schröder i to timer med Erdogan personligt. Mødet tog så lang tid, fordi Erdogan brugte en stor del af tiden på at beklage sig over Tyskland. Men mødet havde den ønskede effekt. Steudtner er blevet løsladt på kaution men uden andre betingelser, og forlod derfor straks Tyrkiet torsdag. Erdogan plejer ellers offentligt at hylde sit såkaldte demokrati og dermed dommernes uafhængighed. Skal man tage den formelle anklage for pålydende, forekommer det mildest talt bizart at lade Steudtner gå, inden dommen er faldet. Virkeligheden er, at denne og de andre sager er skueprocesser. I forhold til Tysklands direkte interesser mangler vi at få frigivet de øvrige. I et land, der siden sidste år har åbnet 49 nye fængsler og anholdt 50.000 af sine egne borgere med beskyldninger om statskup. Man må ikke håbe, at Schröder har lovet nogle modydelser fra tysk side.

kommentar
deling del

Skriv et svar