Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Order, order

Det kan godt være, briterne aldrig blev glade for deres EU-medlemskab. Men det her er da allerede langt værre.
Det kan godt være, briterne aldrig blev glade for deres EU-medlemskab. Men det her er da allerede langt værre.

Kunne man bede om en smule seriøsitet fra Storbritanniens side?

Vi er mange, der muntrer os, når parlamentsformanden, Mr. Speaker, kalder til orden i de herligt livlige debatter i Underhuset i London. »Order, order«, råber han igen og igen. Men den sidste rest munterhed og overbærenhed forsvandt mandag, da den britiske premierminister Theresa May endnu engang udsatte en klar britisk stillingtagen til, hvad de så vil med deres land. Nu forlyder det så tirsdag, at det britiske parlament først den 21. januar skal stemme om, hvorvidt de kan godkende den brexit-aftale, som deres lands politiske ledere forhandlede sig frem til med de øvrige 27 EU-lande tilbage midt i november. Og det er altså stadigvæk med udgangen af marts 2019, at skilsmissen skal gennemføres.

Det er en dybt, dybt uansvarlig omgang med en særdeles alvorlig sag. Storbritannien udgør næst efter Tyskland den største økonomi blandt EU-medlemmerne. Så vi kommer alle sammen til at mærke, hvis der ikke bliver fundet en fornuftig løsning. Og det er nøjagtig dét kort, som premierminister Theresa May nu højst overraskende spiller. Det må så også være det allersidste kort, hun overhovedet kan trække ud af ærmet. Forhandlingerne om betingelserne for Storbritanniens selvvalgte udtræden ER forhandlet færdige efter 2,5 års skilsmisseproces. Når hun så alligevel gør, som hun har gjort i denne uge, handler det om desperationens allersidste træk. Med udsigt til et rungende nej i parlamentet må den britiske regering have vurderet, at det ville ende med en »No deal«-skilsmisse. En exit, der samfundsøkonomisk for briterne, men så sandelig også i ikke ubetydelig grad for ikke mindst Nordeuropa og Danmark, virkelig vil koste økonomisk nedgang og tab af arbejdspladser. En hård skilsmisse betyder høje toldmure fra sidst i marts.

Slemt nok for os på denne side af Kanalen, der handler meget med briterne. Men katastrofalt for den samfundsøkonomiske udvikling i Storbritannien ikke kun i 2019, men flere år frem. Mays desperate udsættelse af den endelige afgørelse denne uge har allerede kostet. Pundet falder, og de første fyringer hos britiske virksomheder truer. May fløj tirsdag tiggergang blandt andet hos Merkel i Berlin, og torsdag-fredag er der så igen EU-topmøde med briterne som det altoverskyggende emne. Uden udsigt til nye løsninger og fortsat kaos forude. Det kan godt være, briterne aldrig blev glade for deres EU-medlemskab. Men det her er da allerede langt værre.

kommentar
deling del

Skriv et svar