Single Daily
af

Kirsten Elley

Leder: Nu er det op til politikerne

Det er politikerne og ikke centralbankerne, der fremadrettet har ansvaret for at få os ud af den næste krise.
Kirsten Elly

Jeg har et hus i Italien og derfor også en Italiensk bank, hvorfra regningerne til el og bygas bliver betalt. Allerede for mange år siden kostede det penge at have kontoen, selv om den altid er i plus. Har jeg hidset mig op over det? Ja. En smule. Er jeg blevet bekræftet i, at Italien på flere måder er et besynderligt land? Ja. Nu tager også mange danske og tyske banker sig betalt, når man har en konto. Det sære er blevet almindeligt – men der er heller ikke noget, der er almindeligt mere. Verdensøkonomien opfører sig ikke, som den plejer. Hverken i Danmark eller i Tyskland. Det styringsinstrument, som renten har været hidtil, er sat ud af kraft.

Renten var den, centralbankerne regulerede væksten med. Gik det lidt trægt med investeringer og forbrug, sænkede man renten, så det blev billigere at låne penge og mindre attraktivt at spare op. Gik det for stærkt med en dansende inflationen, steg renten og fungerede som en let fod på bremsen. I det årti, vi forlader, er renten som regulator ødelagt. Bankerne sikrer sig ved at tage penge for opsparing. Økonomerne ved snart ikke, hvad de skal kalde det. Den franske Christine Legarde kunne her i efteråret for første gang træde op på podiet i Frankfurts opera som ny direktør for Den Europæiske Centralbank, der skal holde hånden under økonomien. »Ethvert øjeblik er en ny begyndelse,« sagde hun ved at citerede den britiske poet T.S. Eliot. En ny begyndelse også for Europa. Ja, så har hun ikke sagt for meget. En ny økonomisk orden er på vej. På femte år er renten fra Den Europæiske Centralbank negativ, og det smitter direkte af på renten i medlemslandene. Vi går således ind til et nyt årti med en negativ rente, der heller ikke spås nogen vækst de næste fem-ti år.

I lang tid troede økonomerne, at det var efterdønningerne af finanskriserne. Nu er de begyndt at tale om, at det også er det voksne antal ældre, der kan være skyld i krisen. Gamle italienere er der som bekendt masser af. Det samme gælder Tyskland og Danmark med færre unge, et lavt fødselstal og derfor mangel på arbejdskraft og faldende produktivitet. De gamle sparer op med arme og ben til alderdommen. En lav rente kan ikke lokke dem ud på hike i forbrugsjunglen. Udfordringen er derfor, hvordan politikerne bedst understøtter beskæftigelsen og prisstabiliteten i en verden med den ekstremt lave rente. Den virkelige fare er nemlig slet ikke den næste finanskrise, siger OECD. Faren ligger i digitalisering, klimaforandringer, handelskrigen mellem USA og Kina og udviklingen i verdenshandlen, der kan sætte den globale økonomi på »hold«.

Således er det politikerne og ikke længere centralbankerne, der fremadrettet har ansvaret for at få os ud af den næste krise. Politikerne har ét stærkt middel til rådighed: De kan bruge penge og sætte væksten i gang ved at investere i infrastruktur, i uddannelse og forskning. Det er goder, der kan mærkes. De vil direkte komme os borgere til gode og det vil givetvis allerede ske i det år, vi står foran. Der er ikke andet at gøre.

kommentar
deling del

Skriv et svar