Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Nu bliver vi 
immaterielle

Det er både en god, rigtig og lidt sjov ide. For man kan indvende, hvad skal vi egentlig bruge det til?
Det er både en god, rigtig og lidt sjov ide. For man kan indvende, hvad skal vi egentlig bruge det til?

Der er det fysiske, vi mennesker har skabt – alt det materielle vi umiddelbart kan se og røre ved. Vadehavet og Kronborg Slot i Danmark og domkirken i Aachen og hansestaden Lübeck i Tyskland er eksempelvis så unikke, at de står opført på Unescos liste over væsentlige kendetegn for vores fælles globale og materielle verdensarv, som er særligt værd at fremhæve. Og så er der helt specielle former for samfund, ideer og systemer, som også fortjener at blive opført på den såkaldte immaterielle liste over verdenskulturarv. Her kan nævnes den belgiske ølkultur og dukketeater på Sicilien som to eksempler på, hvad der skal til for at blive anerkendt for noget særligt immaterielt, der allerede er på Unescos liste.

Unesco definerer immateriel kulturarv som de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber og færdigheder som samfund, grupper, og i nogle tilfælde enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv. Og nu skal vi i grænselandet altså også på den liste, synes SSF og BDN. Først bakkede Danmarks Unesco-komite op om tanken, og nu altså også den tyske. Det er både en god, rigtig og lidt sjov ide. For man kan indvende, hvad skal vi egentlig bruge det til? Og hvem gør vi det for?

Når disse linjer læses, er nærværende lederskribent til bestyrelsesmøde i MIDAS, interesse-netværket for de europæiske mindretalsaviser. Vi både må og skal da skyde brystet frem og være stolte over, hvad vi som mindretal sammen med vore respektive flertalsbefolkninger i Danmark og Tyskland i fælleskab har opnået. Især hvis det ovenikøbet skulle blive godkendt af Unesco og dermed hele verden. Det må man godt prale lidt med. Og tænk, hvis man også med en sådan immateriel kulturarv må sætte et skilt ved motorvejen en dag, og fortælle de mange millioner bilister, at – Hallo og hej – her bor altså nogle mennesker, der har fundet ud af at give plads til hinanden fremfor fortsat at mistro og bekæmpe hinandens motiver.

Men med tanke på de mange andre mindretal rundt om i Europa og verden, der ikke anerkendes af deres flertalsbefolkninger, må den overordnede vision være en anden. Hvis det her initiativ kan give grænselandet en større synlighed rundt om i verden, så skal vi gøre det primært som løftestang for at sende det budskab ud til resten af verden. Tag nu og anerkend jeres mindretal. Og giv dem fornuftige vilkår til fortsat at eksistere. Det må være det vigtigste, nu da vi har løst vore egne udfordringer.

kommentar
deling del

Skriv et svar