Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Nu banker staten på døren igen

Borgerne skal oplyse om deres private forhold, når den såkaldte­ Mikrozensus-undersøgelse finder sted i 2018.
Borgerne skal oplyse om deres private forhold, når den såkaldte­ Mikrozensus-undersøgelse finder sted i 2018.

Fra den kommende uge og resten af året gennemføres igen den såkaldte lille folketælling, mikrozensus-undersøgelsen, blandt 14.000 udvalgte husstande i Slesvig-Holsten. Det sker for at få mere at vide om borgerne, deres behov samt at give myndigheder og politikere mulighed for bedre planlægning – som den officielle begrundelse lyder.

I den næste tid kan 14.000 husstande opleve, at postbuddet afleverer et brev om et forslag om møde, eller det kan måske allerede være statens udsendte, som vil stille en række spørgsmål for at kunne ajourføre oplysningerne i de statistiske delstatskontorer i Kiel og Hamborg.

Oplysningerne vil blive videregivet til Kiel, Berlin og Bruxelles. Kritikere af indsamlingen af oplysningerne mener, at staten i forvejen kan trække på alle registre, idet delstaten på opfordring af EU har givet lov til, at alle oplysninger i de nuværende registre i Slesvig-Holsten må anvendes.

Det har et stort flertal i landdagen – CDU, SPD og FDP – tidligere godkendt. De daværende oppositionspartier, De Grønne, Linke og SSW, mente derimod, at statens nysgerrighed er lidt for stor, og at især folketællingen er alt for bureaukratisk og for dyr at gennemføre.

Alligevel håber myndighederne, at de kan undgå modstand fra befolkningen. Ved en tidligere mikrozensus-undersøgelse spolerede ti procent af borgerne tællingen ved ikke at være hjemme, ved at afgive forkerte oplysninger eller ved at afvise at være med.

Nu skal de udvalgte 14.000 husstande deltage i mikrozensus-undersøgelsen fire år i træk. Det nye er, at man får tilsendt et forslag til tidspunkt for et møde, og at det kan også gennemføres telefonisk.

Det er i princippet også muligt selv at udfylde dokumenterne, men det er ikke helt let. Avisens skribent fik i hvert fald sendt papirerne tilbage hele to gange, fordi de angiveligt ikke var udfyldt korrekt.

Oplysningerne skal anvendes til at udarbejde en statistik om befolkningens levegrundlag, og det skal danne grundlag for myndighedernes planlægning og politikernes beslutninger.

Med de seneste års reducering af de nærgående spørgsmål imødekommer myndighederne bl.a. en kritik, Slesvig-Holstens dataombudsmænd (m/k) tidligere har ytret. De understregede, at de bestemt ikke var tilhængere af mikrozensus-undersøgelsen, og de kaldte undersøgelsen for utidssvarende.

Myndighederne har ifølge dem i forvejen mange oplysninger, som lige så godt og i mere anonymiseret form kan give et statistisk billede af samfundsforholdene.

Slesvig-Holstens stedfortrædende dataombudsmand, Barbara Körffer, har tidligere bekræftet over for Flensborg Avis, at der kommer henvendelser og klager fra en række borgere over mikrozensus-undersøgelsen og over nærgående spørgsmål om blandt andet husstandenes indkomst.

Kritikere sætter også spørgsmålstegn ved, om det offentlige ikke går for vidt i sit videbegær.

Der er dog kommet en række bestemmelser i loven, som skal begrænse spørgsmålenes art og anonymitet. I 2016 kom der en ny Zensus-lov, som sikkert vil blive ændret og finjusteret om nogle år.

I Tyskland er der forsat flere forhindringer for at videregive oplysninger end for eksempel i Danmark, hvor forskellige myndigheder ved hjælp af cpr-numrene nærmest har uhindret adgang til alle oplysninger om borgerne.

kommentar
deling del

Skriv et svar