Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Nationalisme = alkoholisme

Der er ingen, der forlanger af nogen, at de skal være jubel-europæere. Men …
Jørgen Møllekær

Den 23. august 1939 indgik Hitler og Stalin den såkaldte ikke-angrebspragt.

I den forbindelse aftalte man også i dybeste hemmelighed at opdele Europa imellem sig. Historiens gang kender vi. Med den pagt i baghånden invaderede Hitler Polen få dage efter, og begyndelsen på Anden Verdenskrig var en blodig realitet.


På årsdagen for datidens uhellige alliance opfordrede Frans Timmermans, første-næstformand for EU-kommissionen, til at kæmpe imod nutidens nationalisme. Den 56-årige Timmermans er hollænder, socialdemokrat, forhenværende hollandsk udenrigsminister og før det vice-udenrigsminister med ansvar for europæiske anliggender.

I EU-kommissionen har han som kommissær blandt andet ansvaret for emner, der vedrører fundamentale rettigheder og retsstaten.
I et videobudskab advarer han mod at gentage datidens snigende udvikling frem mod katastrofen fra 1939-1945. Citat: »Hvis frygt bliver normen i et samfund, så er det igen her vi ender. Europa har to gange forsøgt at begå kollektivt selvmord. Haft tider, hvor naboer bekrigede hinanden og lige siden har ligget begravet på fælles krigs-kirkegårde.«

At der er nok at være bekymret for, kunne man læse i en artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung samme dag. FAZ dokumenterede, at Rusland holder tre gange så mange offentligt kendte militærøvelser som NATO. Den kommende årlige efterårsmanøvre med det meget lidt tryghedsskabende operations-navn »Vesten« indbefatter efter sigende ikke færre end 100.000 russiske soldater. Officielt langt mindre. Rusland har overfor OSCE meddelt, at deltagerantallet er 13.000 lige ud. Nærmest en provokation, for hvis man havde anmeldt 13001, så ville det ifølge de fælles vedtagne spilleregler udløse OSCE-observatører. FAZ har også kigget på, hvad der reelt ville komme til at ske, hvis den dag måtte indtræde, som ingen håber på. I Baltikum, hvor russerne har brokket sig højlydt over udstationeringen af nogle få kontingenter vesteuropæiske, herunder også tyske NATO-soldater, er det overstået på maksimalt 60 timer. Så lang tid forventer eksperter det vil tage de russiske styrker at indtage Tallinn og Riga. Her er russerne Vesten overlegen. NATO-tropperne i Baltikum er ligeså symbolske som de vestlige styrker var det i sin tid i Vestberlin.

Langt fra nok til at gøre modstand. Men et forsøg på i det mindste politisk at trække en rød streg i sandet.
Men hvad gør vi så, hvis? På Krim skulle der ikke nedkæmpes vestlige soldater. Det ville blive tilfældet i Riga eller Tallin, og så har vi en situation, der vil kunne komme ud af kontrol på ingen tid.


Timmermans budskab er, at den eneste måde at forhindre, at vi når dertil, er, at vi hver især bekæmper den golde nationalisme. Både over for et land som Rusland, men jo ikke mindst internt i vore egne lande. For stigende nationalisme er lig med stigende protektionisme. Får det lov til fortsat at brede sig, så er det kun et spørgsmål om tid, før det kan gå galt igen.


Timmermans sammenligner den indadvendte nationalisme med alkoholisme. En kort optur efterfølges af en meget lang nedtur og kamp for at finde tilbage til tilværelsen, før man blev afhængig af alkohol. Det er et rammende billede. Der er ingen, der forlanger af nogen, at de skal være jubel-europæere med mindst mulig selvbestemmelse for Danmark, Tyskland eller hvem som helst ellers. Men der er ganske enkelt ikke noget alternativ til at holde fast i det europæiske fællesskab, som vi kender det. Jo, et enkelt alternativ er der. Et tredje forsøg på kollektivt europæiske selvmord er ulideligt at tænke på. Derfor skal vi være stolte af hver vores kultur. Men aldrig på bekostning af andres.

kommentar
deling del

Skriv et svar