Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Når ære ikke længere er nok

At spillerne ikke har forstået den sammenhæng, viser hvad de mest af alt føler for.
At spillerne ikke har forstået den sammenhæng, viser hvad de mest af alt føler for.

Søndag spiller Danmarks herrer fodboldlandskamp mod Wales i Aarhus. Og ja, denne gang med det »rigtige« landshold: Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær er tilbage på grønsværen for at forsvare Danmarks fodboldmæssige ære. Eller er de?

At Danmark er blevet dybt til grin i resten af verden denne uge er uomtvisteligt. Når også store seriøse tyske medier som Die Welt og FAZ har givet denne særlige danske farce gedigen spalteplads, bør man ikke længere være i tvivl om, hvor mange gode følelser for verdens lykkeligste land, der er gået tabt denne uge. De er skøre, »diese Wikinger«.

Der er mange lag i denne mærkelige konflikt. Der sidder med DBUs direktør og Spillerforeningens formand to personer overfor hinanden, der absolut ikke kan lide hinanden og ikke har tillid til den andens motiver. Den faktor har utvivlsomt været med til, at landsholdet og DBU gik fra hinanden i vrede, og et sekunda-hold måtte haste-rejse til Slovakiet for at tabe 0-3 i en landskamp-farce onsdag. Torsdag aften kom alle parter så til fornuft. Forhandlingerne genoptages den 10. september og i mellemtiden kan man godt spille fodbold.

Striden handler i bund og grund om helt basale værdier, der er gået tabt i en meget kommercialiseret verden. Spillerne siger godt nok, at det er den ultimative ære at spille for landsholdet. Men de opfører sig ud fra tidens triste trend: Hvad får jeg selv ud af det? Det er ikke så meget kravene om egen kok og privatfly til og fra landskampe, der skiller landsholdsspillerne og den danske befolkning ad. Det er mest af alt oplevelsen af, at enkelte landsholdspillere ikke længere føler, at deres primære opgave faktisk er at bidrage til et fællesskab. De er blevet dygtige fodboldspillere, fordi DBU har mulighed for at støtte 350.000 medlemmer i Danmarks fodboldklubber. Uden denne enorme fødekæde produceres der ikke landsholdspillere af international karat.

Når stjerner som Eriksen og Kjær foretrækker deres private million-sponsorater fremfor at hjælpe DBUs sponsorer, så bidrager de ikke nok til at give noget af deres værdi tilbage til det danske fodbold-fællesskab. At spillerne ikke har forstået den sammenhæng, viser, hvad de mest af alt føler for: At samle flest millioner sammen til sig selv uden fornemmelse for den store sammenhæng. Man kalder den slags manglende samfundssind fra nogen, der absolut har deres på det tørre. Mon der kun bliver klappet af landsholdet søndag aften i Aarhus?

kommentar
deling del

Skriv et svar